< Markus 6 >

1 Og han gik bort derfra. Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
Hote hmuen koehoi a tâco teh a hnukkâbangnaw ni a hnuk a kâbang awh teh, a ma onae kho dawk a pha awh.
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
Sabbath hnin vah Sinakok dawk a cangkhai navah tami pueng ni a thai awh teh kângairu awh. Hete hno hah bangtelah hoi maw a hmu vaw. Ahni ni a tawn e lungangnae teh bang patet e na maw, hettelah totouh thaonae hah bangtelah hoi maw a kamnue sak vaw.
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?‟ Og de forargedes paa ham.
Ahni teh lettama nahoehmaw, Meri e a capa nahoehmaw, Jem, Jawhan, Joseph, Judah hoi Simon ahnimae a hmau nahoehmaw. A tawncanunaw hai maimae tengpam bo ao ei aw, ti teh a lungpout awh.
4 Og Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus.‟
Jisuh ni Profet teh ama kho aonae koe amae im hloilah barinae awm hoeh telah atipouh.
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne paa nogle faa syge og helbredte dem.
Ka dam hoeh e tami youn touh van vah a kut a toung teh, a dam sak hloilah, hote hmuen koe thaonae kamnuek sak thai mahoeh.
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
Ahnimanaw ni a yuem awh hoeh e a hmu navah, kângai a ru. Hahoi kho touh hoi kho touh a cei teh a cangkhai.
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Aander.
A hnukkâbangnaw hlaikahni touh a kaw teh kahni kahni touh hoi a patoun. Kakhine muithanaw pâlei thainae kâ a poe teh,
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med paa Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
Kahlong na cei awh nah sonron hloilah yawngya, rawca hoi tangkabom dawk tangka na sin awh mahoeh.
9 men have Sko paa og: „Ifører eder ikke to Kjortler!‟
Khokkhawm khawm awh. Angki a cawi sin awh hanh telah atipouh.
10 Og han sagde til dem: „Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
A im na ka luen sak e im dawkvah kho louk lah na cei hoehnahlan pueng cam pouh awh.
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gaa bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.‟
Na phanae kho buet touh ni a im na luen sak hoeh, na dei e lawk tarawi awh hoehpawiteh hote hmuen koehoi na tâco nah na khok dawk e vaiphu kâkai e hah lawkpanuesaknae ao nahanlah takhawng sin awh.
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
A hnukkâbangnaw a tâco awh teh, pankângainae lawk a pâpho awh.
13 Og de dreve onde Aander ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
Kahraituilinaw a pâlei awh. Kapatawnaw satui a hluk awh teh, a dam sak awh.
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: „Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham.‟
Jisuh e kamthang teh kho tangkuem vah a kamthang dawkvah, Herod siangpahrang ni hai hote kamthang a thai van. Tami tangawn ni baptisma kapoekung Jawhan teh duenae koehoi bout a thaw. Hatdawkvah, het patet e kângairu hnosakthainae bahu hah a tawn, telah a dei awh.
15 Andre sagde: „Det er Elias; ‟ men andre sagde: „Det er en Profet ligesom en af Profeterne.‟
Tangawn ni ahni teh Elijah doeh ati awh. Tami alouknaw ni ayan e profetnaw patetlah e profet buetbuet touh doeh ati awh.
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: „Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst.‟
Hote lawk Herod ni a thai navah, tui baptisma kapoekung Jawhan doeh. Kai ni a lahuen yo ka tâtueng sak eiteh duenae koehoi bout a thaw telah a ti.
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
Herod ni a nawngha Filip e a yu Herodias hah a yu lah a la teh, hote napui kecu dawk Jawhan hah thongim a paung.
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: „Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.‟
Bangkongtetpawiteh, Jawhan ni nang ni na hmau e a yu na yu lah na la e heh hawihoeh telah atipouh dawk doeh.
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slaa ham ihjel, og hun kunde det ikke.
Hatdawkvah Herodias ni Jawhan hah a pahluem teh thei han a ngai ei thet thai hoeh.
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Haand over ham; og naar han hørte ham, var han tvivlraadig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
Bangkongtetpawiteh Herod ni Jawhan teh tamikalan, tami kathoung tie a panue dawkvah a taki teh a bari, a kabawp. A lawk hai a thai pouh dawkvah hote napui ni thei nahane a lam hmawt thai hoeh.
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes paa sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
Herod khenae hnin nah kum tangkuem pawi ouk a sak awh e patetlah, ukkung bawinaw, ransabawinaw, Galilee ram e bawinaw teh pawi koe a tho awh.
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: „Bed mig, om hvad som helst du vil, saa vil jeg give dig det.‟
Hote pawi koevah Herodias e canu a kâen teh a lam navah, Herod hoi a coun e naw teh a lung a nawm poung awh. Hatdawkvah, Herod siangpahrang ni tangla hanelah, bangmaw na ngai, na hei e pueng na poe han atipouh.
23 Og han svor hende til og sagde: „Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.‟
Ka uknaeram tangawn totouh na poe han telah lawk a kam pouh.
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: „Hvad skal jeg bede om?‟ Men hun sagde: „Om Johannes Døberens Hoved.‟
Tangla ni a manu koe a cei teh bangmaw ka hei han atipouh navah, a manu ni baptisma kapoekung Jawhan e a lû hah het atipouh.
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: „Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved paa et Fad.‟
Tangla ni Herod koevah a cei teh, atu roeroe baptisma kapoekung Jawhan e a lû teh tongben dawk hoi na poe telah atipouh.
26 Og om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende.
Ahnie lawk a thai nah, Herod teh a lungmathoe. Hatei, a coun e bawinaw hoi kacuenaw hmalah lawk a kam dawkvah, kangek thai hoeh toe.
27 Og Kongen sendte straks en af Vagten og befalede at bringe hans Hoved.
Hatdawkvah, ransa buet touh thongim thung a patoun teh, Jawhan e lû tho khai hanelah kâ a poe. Hahoi ahni ni hnie lû a tâtueng pouh.
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved paa et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
Jawhan e a lû teh tongben dawk hoi a thokhai teh tangla hah a poe teh ahni ni a manu koe patuen bout a poe.
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
Hote kamthang teh a hnukkâbangnaw ni a thai nah a ro a la awh teh a pakawp awh.
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
Gunceinaw ni Jisuh koe a kamkhueng awh teh a tawk a sak e naw pueng a dei pouh awh.
31 Og han siger til dem: „Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt; ‟ thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
Jisuh ni, kahrawngum vah tho awh, dawngdeng kâhat awh ei, atipouh. Telah a deingainae teh, kâhlumkâhlai e apap dawkvah, rawca ca nahane tueng boehai a hmu awh hoeh dawk doeh.
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
Hatdawkvah long a kâcui awh teh, kahrawum vah a cei awh.
33 Og man saa dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
Hateiteh, a cei awh e hah taminaw ni a hmu awh teh, Jisuh doeh tie a panue awh toteh, khoram tangkuem e taminaw teh mon lam lahoi a yawng awh teh, a hnukkâbangnaw a pha awh hoehnahlan hmaloe a pha awh teh, Jisuh koe a la kamkhueng awh.
34 Og da han gik i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Faar, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
Jisuh ni long dawk hoi a kum teh, tamihupui a hmu navah, tukhoumkung kaawm hoeh e tuhunaw patetlah a hmu dawkvah, a lungpataw teh, moikapap a cangkhai.
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
Kho a hmo navah, a hnukkâbangnaw ni a hnai awh teh, hete hmuen teh thingyeiyawn doeh. Kho hai a hmo toe.
36 Lad dem gaa bort, for at de kunne gaa hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer og købe sig noget at spise.‟
Taminaw teh tengpam e khonaw koe amamouh hane rawca ran sak hanelah patoun ei, atipouh awh.
37 Men han svarede og sagde til dem: „Giver I dem at spise!‟ Og de sige til ham: „Skulle vi gaa hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?‟
Hatnavah, Jisuh ni ahnimouh canei hanelah nangmouh ni poe awh, atipouh. A hnukkâbangnaw ni ngun tangka cumhni touh phu rawca ran vaiteh ka poe awh han maw atipouh awh.
38 Men han siger til dem: „Hvor mange Brød have I? Gaar hen og ser efter!‟ Og da de havde faaet det at vide, sige de: „Fem, og to Fisk.‟
Jisuh ni nangmouh koe vaiyei na na yit touh maw kaawm, cet nateh khenhaw! atipouh navah, vaiyei panga touh hoi tanga kahni touh ao atipouh.
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i smaa Flokke i det grønne Græs.
Hatnavah taminaw pueng teh marangpho van vah hlouphloup lahoi tahung sak hanelah kâ a poe.
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme paa hundrede og somme paa halvtredsindstyve.
Ahnimouh teh cum touh, ruipanga touh telah hoi hlouphloup lahoi a tahung sak awh.
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
Jisuh ni vaiyei panga touh hoi tanga kahni touh a la teh kalvan lah a moung teh lunghawinae lawk a dei hnukkhu vaiyei a raen teh taminaw pueng rei hanelah a hnukkâbangnaw koe a poe. Tanga kahni touh e hai a la teh taminaw pueng a rei sak.
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
Taminaw pueng ni koung ka boum lah a ca awh.
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogsaa af Fiskene.
Hathnukkhu hoi kacawie vaiyei hoi tanga a pâkhueng awh navah, tangthung hlaikahni touh akawi.
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
Vaiyei kacate tongpa 5,000 touh hane a pha.
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gaa bort.
Hathnukkhu hoi Jisuh ni a hnukkâbangnaw long dawk a luen sak teh tuipui namran lah Bethsaida kho dawk hmalah a ceisak teh tamihupui teh bout a ban sak.
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op paa Bjerget for at bede.
Taminaw a ban sak hnukkhu Jisuh teh ratoum hanlah mon vah a luen.
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt paa Søen og han alene paa Landjorden.
Karum a pha navah long teh, tuipui lungui vah ao. Jisuh teh ama dueng namran lah ao.
48 Og da han saa, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod), kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende paa Søen. Og han vilde gaa dem forbi.
Kahlî ni a pâban dawkvah, long a mawng awh e nget a tawn awh e hah, Jisuh ni a hmu. Amom khodai hoehnahlan tui van a cei teh a hnukkâbangnaw ceihlawi hane patetlah a cei pouh.
49 Men da de saa ham vandre paa Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
A hnukkâbangnaw ni Jisuh tuipui van a cei e a hmu awh navah, kahraituili lah a pouk awh dawkvah a hramki awh.
50 Thi de saa ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: „Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!‟
Hatnavah a hnukkâbangnaw teh a tâsue poung awh. Jisuh ni taket awh hanh, Kai doeh telah tang atipouh.
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Maade ved sig selv.
Hahoi long thung ahnimouh koe a kâen teh kahlî teh a roum. A hnukkâbangnaw teh kângai hroung a ru awh.
52 Thi de havde ikke faaet Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet.
Bangkongtetpawiteh, vaiyei dawk kângairu a sak e hah a lungpata a dawk banglahai ngai awh hoeh.
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
Hathnukkhu hoi tui namran lah a raka awh teh Kennesaret kho dawk a pha awh navah, long a kâhat sak awh.
54 Og da de traadte ud af Skibet, kendte man ham straks.
Long dawk hoi a kum navah taminaw ni Jisuh a hmu awh teh tang a nout awh dawkvah,
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge paa deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
Atengpam e kho pueng koe a yawng awh teh, hote hmuen koe Jisuh ao tie a thai awh navah, kapatawnaw hah a kâkayawt awh teh a thokhai awh.
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gaarde, lagde de de syge paa Torvene og bade ham om, at de maatte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredede.
Jisuh a ceinae khopui hoi khote dawk hai thoseh, taminaw ni ka dam hoeh e naw hah lam teng a ta awh teh, Jisuh e hni pawi tek sak hanelah ama koe a kâhei awh. Ka tek e naw pueng ni a dam awh.

< Markus 6 >