Markus 6
1 Og han gik bort derfra. Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
Ce hun awhkawng Jesu taw cawn nawh amah a awmnaak khaw ce pha hy; a hubatkhqi ing a hu awh hquut uhy.
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
Sabbath nyn a pha awh, sinakawk khuiawh thlang cawngpyi hy, a cawngpyinaak ak zakhqi boeih ing aming ngaihna kyi sak uhy. “Ve ak thlang ing hana kaw nu ve ak awikhqi ve a huh hy voei? Hana kaw cyihnaak nu hu nawh vemyih kawpoek kyi ik-oeihkhqi a sai hy voei!
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?‟ Og de forargedes paa ham.
A nih ve Meri capa, Jakob, Joseph, Juda ingkaw Simon ak taipa, letama awm am nu?” ti uhy. Cedawngawh ak khan awh amik kaw am law hy.
4 Og Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus.‟
Jesu ing a mingmih a venawh, “Tawngha taw amah a khaw, amah a cakawkhqi ingkaw amah a im awh kyihcahna am awm khawi na,” ti hy.
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne paa nogle faa syge og helbredte dem.
Thlak tlo a khoeh ca doeng ak khanawh kut tloeng nawh a tloei sak ti kaana taw ce a hun awh kawpoek kyi ik-oeih am sai thai hy.
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
A mamik cangnaak a dawngawh ang ngaih kyi hy. Cekcoengawh Jesu ing cet nawh khaw pynoet coeng awh pynoet cawngpyi khqi hy.
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Aander.
Thlanghqa hlaihih tloek ce khy nawh, thlang pakhih pakhih awh a tyih coengawh qaaiche khqi ak khanawh saithainaak ce pek khqi hy.
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med paa Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
Cecoengawh khawlawng nami ceh naak awh sawnghqawl doeng am kaa taw - phaihpi awm, sawngsa awm, taisawm awh tangka awm koeh kel hamna ti nak khqi hy.
9 men have Sko paa og: „Ifører eder ikke to Kjortler!‟
Khawmyk taw myk sak khqi nawh,” angki pakkhih koeh khyn uh,” tinak khqi hy.
10 Og han sagde til dem: „Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
Cekcoengawh ami venawh, “Nami pahnaak im hawh taw cawhkawng namik cawn hla dy ak changna koeh cawn ta uh.
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gaa bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.‟
Han a khaw ingawm nangmih ce am ni do khqi nawh namik awi awm ama ming ngai awhtaw, ce a khaw ce nami cehtaak awh ami simnaak aham nami khaw awhkaw dekvai ce khawk sih uh,” tinak khqi hy.
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
Thlangkhqi ing thawlh aming zutnaak aham a mingmih ing cet unawh awi ce khypyi uhy.
13 Og de dreve onde Aander ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
Qaaikhqi khawzah ami hqek coengawh thlak tlo khawzah ce situi hluk unawh qoei sak uhy.
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: „Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham.‟
Jesu ang ming ce thang hawh nawh, Herod sangpahrang ingawm awithang ce za hy. Thlang vang ing, “Baptisma ak pekung Johan ce thihnaak awhkawng tho tlaih hy, cawhni anih awh kawpoek kyi them saithainaakkhqi a awm hy,” ti uhy.
15 Andre sagde: „Det er Elias; ‟ men andre sagde: „Det er en Profet ligesom en af Profeterne.‟
Thlang vang ingtaw, “Elijah ni,” ti uhy. Thlang vang ingtaw, “Anih ce tawngha pynoet lawt ni, syn awhkaw tawngha pynoet myihna ni a awm lawt,” ti uhy.
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: „Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst.‟
Cehlai Herod ing ang zaak awh, “Kai ing a haawng ka hlyng peek Johan ni thihnaak awhkawng a thawh tlaih hawh hy ce!” tihy.
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
Herod amah ing Johan ce tu sak nawh ak khih coengawh thawngim na thla hy. A na Philip a zu Herodi a zunaak a dawngawh cemyihna ce sai hy.
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: „Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.‟
Johan ing Herod na ce, “Na naa a zu na lawh ce am thym hy,” a tinaak a dawngawh.
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slaa ham ihjel, og hun kunde det ikke.
Cedawngawh Herodi ing Johan ce myihqyt na nawh him aham ngaih hy, cehlai am him thai hy.
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Haand over ham; og naar han hørte ham, var han tvivlraadig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
Herod ing Johan ce thlak dyng thlak ciimcaih ni tice a sim a dawngawh kqih nawh hlip a dah hy. Herod ing Johan ak awi ang zaak awh ak kawpoekna kyi sak hy; cehlai zeel doena ak awi ce ngai pehy.
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes paa sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
A hukhit nataw a tym leek ce pha law hy. Amah a thangnaak nyn awh Herod ing a boeikhqi, a qaal boeikhqi ing Kalili qam ukkungkhqi aham poei buh veelnaak sai pehy.
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: „Bed mig, om hvad som helst du vil, saa vil jeg give dig det.‟
Cawh Herodi a canu ce law nawh laam hy, anih ing Herod ingkaw ak khinkhqi boeih ce amik kaw zeel sak hy. Sangpahrang ing nuca venawh, “Na ngaih boeih thoeh lah, ni pe vang nyng,” tina hy.
23 Og han svor hende til og sagde: „Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.‟
Nuca venawh ce awi kam hy, “Na thoeh boeih ni pe vang nyng, ka qam ak keek vang dy awm” tina hy.
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: „Hvad skal jeg bede om?‟ Men hun sagde: „Om Johannes Døberens Hoved.‟
Cawh nuca ing a nu a venna cet nawh, “Ikaw nu ka thoeh kaw?” tina hy. A nu ing, “Baptisma ak pekung Johan a lu,” tina hy.
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: „Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved paa et Fad.‟
Cawh nuca ce sangpahrang a venna ang tawnna dawng nawh, “Tuh Baptisma ak pekung Johan a lu ce beihdung awh nani peek aham ngaih nyng,” tina hy.
26 Og om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende.
Cawhtaw sangpahrang ak kaw se hy, cehlai ak khinkhqi haiawh awi a kam hawh a dawngawh, nuca a thoehnaak ce am oelh pe voel hy.
27 Og Kongen sendte straks en af Vagten og befalede at bringe hans Hoved.
Cedawngawh thlang ak himkung ce ang tawnna tyi nawh Johan a lu ce khyn peek aham awi pehy.
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved paa et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
Ce ak thlang ing thawngim khuina cet nawh, Johan a hawng ce a hlyng coeng awh, a lu ce beihdung awh tloeng nawh pehy. Anih ing nuca venawh pehy, nuca ing a nu pe patoe hy.
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
Ce ak awi ce aming zaak awh Johan a hubatkhqi ce law unawh a pum ce lo unawh phyina thak uhy.
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
Ceityihkhqi ing Jesu vena cun law unawh ik-oeih ami saikhqi ingkaw thlang ami cawngpyinaak akawng khqi boeih ce kqawn pe uhy.
31 Og han siger til dem: „Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt; ‟ thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
Thlang ak law ingkaw ak voeikhqi a kqeng aih a dawngawh buh a an awm am ai thai uhy, cedawngawh a hubatkhqi venawh, “Na mimah doeng ka hu awh law unawh thlang a sitnaak hun awh dym cang uh,” tinak khqi hy.
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
Cedawngawh thlang a sitnaak hunna lawng ing a mimah doeng cet uhy.
33 Og man saa dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
A mingmih a ceh ce thlangkhqi ing ami huh awh khaw boeih boeih awhkawng dawng unawh a mingmih a haina ana pha ma uhy.
34 Og da han gik i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Faar, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
Jesu ing kawngceng a pha awh thlang kqeng khawzah ce hu hy, khoemkung amak awm tuukhqi myihna ami awm a dawngawh a mingmih ce qeen khqi hy. Cedawngawh a mingmih ce awi khawzah cawngpyi khqi hy.
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
Khaw a my hawh a dawngawh a hubatkhqi ce a venna law unawh, “Ve a hun ve kqawng na awm nawh, khaw awm my hawh hy.
36 Lad dem gaa bort, for at de kunne gaa hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer og købe sig noget at spise.‟
Thlang kqeng ve ceh sak hlah, khawceng khaw cawi hqang cet u seitaw a mimah ing buh a ankhqi sui useh,” tina uhy.
37 Men han svarede og sagde til dem: „Giver I dem at spise!‟ Og de sige til ham: „Skulle vi gaa hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?‟
Cehlai a mingmih a venawh, “Nangmih ing ai kawi pe uh,” tinak khqi hy. Cekkhqi ing, “A mingmih boeih a ai tat ham taw thlang pynoet a hlak kqeet thaphu man ni a khoek kaw! Tangka ce zah ing phaihpi thlai unawh a mingmih kami pe hly nawh nu?” tina uhy.
38 Men han siger til dem: „Hvor mange Brød have I? Gaar hen og ser efter!‟ Og da de havde faaet det at vide, sige de: „Fem, og to Fisk.‟
Anih ing, “Phaihpi izah nami taak? Cet unawh toek lah uh,” tina uhy.
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i smaa Flokke i det grønne Græs.
Cawh Jesu ing thlang kqeng ce taitin awh aming ngawih ham awi pek khqi uhy.
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme paa hundrede og somme paa halvtredsindstyve.
Cedawngawh thlang kqeng ce zakhat zakhat ingkaw hakip hakip na ngawih sak khqi hloep hloep hy.
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
Jesu ing phaihpi cun nga ingkaw nga lunghih ce lo nawh khan benna mang ing zoseennaak a pek coengawh phaihpi ce thek nawh, thlangkhqi haiawh toen peek ham a hubatkhqi venawh pek khqi hy. Nga lunghih awm a mingmih boeih a venawh qek sak khqi bai hy.
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
A micu boeih ing ai unawh phyi boeih uhy.
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogsaa af Fiskene.
Phaihpi ingkaw nga ak ngenkhqi ce a hubatkhqi ing ami cawi awh vawh hqa hlaihih law hy.
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
Cawhkaw buh ak aikhqi ce pa thak awm hqoeng thongnga law hy.
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gaa bort.
Jesu ing a hubatkhqi ce lawng khuina kun sak khqi pahoei nawh Bethsaida khaw na tyi khqi hy.
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op paa Bjerget for at bede.
A mingmih ce a cehtaak khqi coengawh cykcah aham tlang na cet hy.
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt paa Søen og han alene paa Landjorden.
Khaw a my law awh, lawng ce tui ang lung na awm nawh, amah doeng ce kawngceng na awm hy.
48 Og da han saa, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod), kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende paa Søen. Og han vilde gaa dem forbi.
Khawhli ing lawng ce mam khoep nawh a hubatkhqi ing lawng ce kaih tloei uhy. Khawmthan khawnoek pali tluk awh a mingmih a venna Jesu taw tui ak khan awh cet nawh cekkhqi venna ceh aham cai hy,
49 Men da de saa ham vandre paa Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
cehlai tui ak khan awh a ceh ce ami huh awh, Myihla ni ti unawh poek uhy.
50 Thi de saa ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: „Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!‟
A mingmih ing ami huh awh kqih unawh khy uhy. Cawh a mingmih a venawh, “Na ming ngaih qep sak uh! Kai ni koeh kqih uh,” tinak khqi hy.
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Maade ved sig selv.
Cekcoengawh a mingmih a venna lawng awh ce hang kaai hy, cawhtaw khawhli ce dym hy. Cekkhqi amik kawpoekna kyi hy,
52 Thi de havde ikke faaet Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet.
amik kaw a tiing soeih a dawngawh, phaihpi akawng awm am zasim qoe uhy.
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
Vang ben caqai sa na cet unawh, Genesaret ce pha unawh, cawh ce dym uhy.
54 Og da de traadte ud af Skibet, kendte man ham straks.
Lawng khui awhkawng amik cawn awh, thlangkhqi ing Jesu ce hat uhy.
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge paa deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
Ce a qam khui awhkaw thlangkhqi boeih ce dawng unawh phak awh thlak tlokhqi ce anih a awmnaak hun a hoei awh kawt law uhy.
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gaarde, lagde de de syge paa Torvene og bade ham om, at de maatte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredede.
Anih a cehnaak hoei awh vangca vangnu ingkaw lokhqi na awm, ik-oeih ami zawihnaak hunkhqi na awm thlak tlokhqi ce law pyi uhy. A himawng ca awm bi thainaak aham a venawh qeennaak thoeh uhy, ak bikhqi boeih ing qoeinaak hu uhy.
