Markus 5
1 Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land.
Hagi Ventefi vu'za Galili timofo kantu kaziga'a Gerasin uhanati'naze.
2 Og da han traadte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra Gravene en Mand med en uren Aand.
Anama Jisasi'a votifinti eneramigeno'a, agru osu havi avamumo agu'afi fre'nea ne'mo'a, ame huno hezamopinti (matipinti) eme tutagiha hunte'ne.
3 Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker.
Ana ne'mo vahe asenentea kumapi mani'nege'za, mago vahemo'e huno azerino anaki ontege, seni nofinu anaki onte'ne.
4 Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.
Na'ankure ana ne'mofona azeriza seni nofi'nu azampi kina renentaza aeni agare azantera kina rente'naze. Hianagi ana ne'mo'a azampine agafinema rente'nea nofira rukampruhu osi osi hu'ne. Ana higeno mago vahe'mo'a hanaveti'za azeri arava hugara osu'naze.
5 Og han var altid Nat og Dag i Gravene og paa Bjergene, skreg og slog sig selv med Stene.
Mika zupa hanine, zagene vahe asenentaza kumapine agonaregane vano nehuno, rankege huno, have erino avufa tagarago hu'ne.
6 Men da han saa Jesus langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham
Jisasi'a afete mani'negeno ana ne'mo negeno, agareno agafi ome renareno,
7 og raabte med høj Røst og sagde: „Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.‟
anante ranke huno kezatino, Jisasiga marerisa Anumzamofo Mofavremoka, na'a hurante'za nehane! Nagra Anumzamofo agifi huhanavetina negasamue, tazeri havizana osuo!
8 Thi han sagde til ham: „Far ud af Manden, du urene Aand!‟
Na'ankure Jisasi'a havi avamumofonku huno, Ama ne'pintira atiraminka evuo huno hu'negeno'e!
9 Og han spurgte ham: „Hvad er dit Navn?‟ Og han siger til ham: „Legion er mit Navn; thi vi ere mange.‟
Jisasi'a Kagi'a iza'e huno antahigegeno? Nagini'a hakarena mani'noe, Na'ankure tagra rama'a sondia vahe mani'none.
10 Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.
Jisasiga amafintira hurantegeta atreta ovamneno huno kazikazi huno asami'ne.
11 Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;
Hagi agonamofo asoparega rama'a afu'mo'za ne'za nene'za mani'naze.
12 og de bade ham og sagde: „Send os i Svinene, saa vi maa fare i dem.‟
Ana havi avamumo'za kazigazi hu'za antahige'za, tataregeta antu afutamimofo zamagu'afi uframaneno hu'za hu'naze.
13 Og han tilstedte dem det. Og de urene Aander fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen.
Jisasi'a knareki viho huno ana havi avamutamina huzmantege'za, ana ne'mofo agu'afinti atirami'za, afu'mokizmi zamagu'afi ufre'naze. Ana maka afu'tamina 2 tauseni'a afu'mo'za agonaregati tragi'za uramiza zavaniteti timpi takaure'za ti nakri'za fri'naze.
14 Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og paa Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.
Anante afu kva vahe'mo'za koro nehu'za, fre'za vu'za rankumate'ene osi kumate'ene ke huganti hugma hu'za vahera zamasmi'naze. Nezmasmige'za ana veamo'za nentahi'za ana'ma hu'neaza kenaku eri hantage'za e'naze.
15 Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde paaklædt og ved Samling, og de frygtede.
Jisasinte e'za eme kageno havi avamu'mo'ma agu'afi fre'nea ne'mo'a anante mani'nege'za ke'naze. Kukena nehuno fatgo antahintahi erino mani'nege'za, rama'a havi avamumo agu'afi fre'nea nere nehu'za koro hu'naze.
16 Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gaaet den besatte, og om Svinene.
Hagi ana nete'ma fore'msa nehuno afute'enema fore hu'neazama ke'naza vahe'mo'za onke'naza vahe'mokizmi zamasmi vagarage'za antahi'naze.
17 Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
Hagi ana vahe'mo'za Jisasinku hankavetiza, ama mopa atreno vanie hu'za hunte'naze.
18 Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han maatte være hos ham.
Hagi Jisasi'a votifi marenerigeno havi avamu'mo'ma agu'afi fre'nea ne'mo'a, natregena kagrane va'neno huno antahige'ne.
19 Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: „Gaa til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.‟
Hianagi Jisasi'a nagranena ovugahane nehuno, anage huno asami'ne, Kumakarega vunka, vahe ka'afi Ramo'ma asunku'ma huganteno, razama so'eza hugante'nea zankura ome zamasamio.
20 Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Dekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.
Anage huno asamigeno atreno Dekapolisi 10ni'e nehaza kumate vuno Jisasi'ma knare huno aza hu'nea nanekea zamasmige'za, maka vahe'mo'za nentahi'za antarintru hu'naze.
21 Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.
Hagi Jisasi'a ete votifima vuno kantu kaziga Galili tiru ankenare'ma umahanatige'za, hakare veamo'za agrite e'za eme regagi ante'naze. Anama hazazanku Jisasi'a anante mani'ne.
22 Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.
Anante osi mono nonte kva vahe zagafinti mago ne'mofo agi'a Jairusi'e nehaza ne'mo'a, eno Jisasima eme negeno'a, agafi emaseno,
23 Og han beder ham meget og siger: „Min lille Datter er paa sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, for at hun maa frelses og leve!‟
muse hugantoanki, osi mofa'nimo'a fri'za higena neonki, enka kazana agofetu eme antegeno ofrino manino huno antahige'ne.
24 Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.
Higeno Jisasi'a ana ne'ene nevigeno tusi'a vahe krerfamo'za otufe atufe hu'za vu'naze.
25 Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar,
Hagi mago ara korankria 12fu'a zage kafufi eri'nea a'mo anampi mani'ne.
26 og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.
Zago afufenoma'a ana krimoma vagarentesigu atrevagareno rama'a tusa vahe'mofo ome miza hu'neanagi, atage'za amizageno ana kri'amo'a vagaore rura hu'ne.
27 Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.
Hagi ana a'mo'a Jisasi agenke antahiteno tusi vea kevufinti, Jisasina amefiti zaza kena'are eme avako hu'ne.
28 Thi hun sagde: „Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst.‟
Na'ankure antahintahi afina kukena'are ome avako hanugenoke kri'nimo'a atrenantegahie huno nentahino,
29 Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredet fra sin Plage.
ome avako higeno ame huno korankrima eri'neazamo'a atrentegeno keno antahino hu'ne.
30 Og straks da Jesus mærkede paa sig selv, at den Kraft var udgaaet fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: „Hvem rørte ved mine Klæder?‟
Hagi Jisasina mago'a hanave'amo agripinti nevigeno nentahino, ame huno ana vahe kevufinti rukrahe huno anage hu'ne, Kenani'arera iza avako hu'ne?
31 Og hans Disciple sagde til ham: „Du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: Hvem rørte ved mig?‟
Higeno Agri amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za anage hu'za, mika vahe'mo'za oretufe aretufe hu'nazanki nahigenka, aza navako hu'ne nehane?
32 Og han saa sig om for at se hende, som havde gjort dette.
Hianagi Jisasi'a rukrehe huno keganti kegma huno avako hu'nemofonku hakare'ne.
33 Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.
Nehakregeno ana a'mo'a koro nehuno agu'amo'a fakifaki nehigeno kri'ama amane hu'nea zanku nentahino, avuga kepri huno maka kri'amo vagarenteazana huama huno asami'ne.
34 Men han sagde til hende: „Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred, og vær helbredet fra din Plage!‟
Jisasi'a anage huno ana akura hu'ne, Mofa, kagri ka'a kamentintimo kazeri knare hianki, karimpa frune vugeno krikamo'a atreganteno.
35 Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: „Din Datter er død, hvorfor umager du Mesteren længere?‟
Anage huno nehigeno'a, osi mono nomofo kva ne' nompinti e'naza vahe'mo'za, Jairusinku hu'za mofa kamo'a hago fri'neanki rempi hurami ne'mofona kna omio.
36 Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: „Frygt ikke, tro blot!‟
Hianagi anama hazankea Jisasi'a antahi amane nehuno, ana kva nera anage huno asami'ne, Korora osunka kamentinti huo.
37 Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.
Nehuno maka vahera maniho hunezmanteno, Pitama Jemisi nefu Joni'ma Jemisima huno zamavarege'za amage ante'za vu'naze.
38 Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget.
Zamagrama ana mono kva ne'mofo nontema uhanatiza kazana, ranke hu'za tusi zavi krafa hu'za zavira netageno, Jisasi'a zamage'ne.
39 Og han gaar ind og siger til dem: „Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover.‟
Ana nompima unefreno'a, Na'a higetma ranke hutma zavira netaze, mofavremo'a ofrineanki amane mase'ne.
40 Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og gaar ind, hvor Barnet var.
Anagema hiankegura zamagra kiza re'naze. Hianagi miko megi'a huzmantege'za mani'zageno, ana mofa'mofo nererane, nefane nezanevareno amage'ma nentaza disaipol naga'a nezamavareno ana mofa'ma hunaragi antepinka ante'nazafinka ufre'naze.
41 Og han tager Barnet ved Haanden og siger til hende: „Talitha kumi!‟ hvilket er udlagt: „Pige, jeg siger dig, staa op!‟
Anante ana mofamofo azante akoheno aze'nerino Talita kum! Zamagri'a kefina osi mofa'moka Nagra kagriku huanki otio hu'ne.
42 Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv Aar gammel. Og de bleve straks overmaade forfærdede.
Ana mofamo'a 12fu'a zagegafu hu'neakino ame huno otino kana vano hige'za tusi antri hu'naze.
43 Og han bød dem meget, at ingen maatte faa dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise.
Jisasi'a hanavetino ama zankura mago vahere hutma ozmasamiho nehuno, ne'za aminkeno neno huno zamasami'ne.
