Markus 4
1 Og han begyndte atter at lære ved Søen. Og en meget stor Skare samles om ham, saa at han maatte gaa om Bord og sætte sig i et Skib paa Søen; og hele Skaren var paa Land ved Søen.
Galilee dîl kôla Jisua'n a minchu nôka, mipuingei a kôma juong intûp ngei hah an tam rai sikin rukuonga a chuonga, ânsunga, mipuingei hah chu tui rakham asortea tânga han an indinga.
2 Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:
Anni ngei minchuna rangin chongmintêkngei mangin neinun tamtak ngei a misîr pe ngeia, an kôm han:
3 „Hører til: Se, en Sædemand gik ud at saa.
“Rangâi roi! voikhat chu mi inkhatin burît rangin a sea.
4 Og det skete, idet han saaede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og aade det op.
Loia han sachi a rethea, senkhat lampui kôla achula, vângei an honga male an sâk ripa.
5 Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
Senkhat lungpherpha pil ânphâna chunga achula, pil ânphân sikin ahong mông kelena,
6 Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
Hanchu, nisa ahong insângin chu akung innoinar ngei ha a em minjuota, aruzung amathâk hah ânthûk loi sikin akângrip kelena.
7 Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.
Senkhat chu riling kâra achula, riling han akungngei ha adîpa, male inra thei khâi mak ngei.
8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold.‟
Aniatachu senkhat chu pil sana achula, akungngei ahong kêia, ahong insôna, avûia: senkhat sômthumin, senkhat sômrukin, male senkhat raza khatin ahong pung zoi” a tia.
9 Og han sagde: „Den, som har Øren at høre med, han høre!‟
Male Jisua'n a chongkharnân an kôm “Kuor nin dônin chu rangâi roi!” a tipe ngeia.
10 Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.
Jisua athenin aom lehan, a ruoisingei sômleinik le midang senkhat ngei ma chong riet ngei han a kôm an honga male ha chongmintêkngei hah rilminthâr pe ngei rangin an ngêna.
11 Og han sagde til dem: „Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
Jisua'n an kôm, “Pathien Rêngram chonginthup riettheina nin kôm pêk ani zoi.” Hannirese, “Midangngei pêntienga omngei rangin chu, neinunngei murdi chongmintêkngei vaiin misîr pe an nia,
12 for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstaa, for at de ikke skulle omvende sig og faa Forladelse.‟
‘Masikin an en, an en khomin an mu loina rangin le; an rangâi an rangâi khomin, an rietthei loina rangin. Ma anghan an thôn chu, Pathien tieng inhei nôk an ta, male ama'n lei ngâidam ngei thei atih’” a tia.
13 Og han siger til dem: „Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstaa alle de andre Lignelser?
Hanchu Jisua'n an kôm, “Hi chongmintêk hih nin rietthei loi mo? Hanchu, kho angin mo chongmintêk dangngei ngân khom nin rietthei ranga?
14 Sædemanden saar Ordet.
Sachirethêpa han Pathien chong a rethe ngâi.
15 Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver saaet, og naar de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet, som er saaet i dem.
Mi senkhat ngei chu, sachi lampui kôla chul angin an nia; chong hah an riet harenghan, Soitan a honga an mulungrîla om hah a lâk pe ngei ngâi.
16 Og ligeledes de, som blive saaede paa Stengrunden, det er dem, som, naar de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;
Midang senkhat ngei chu sachi lungpherpha chunga chul angin an ni. Thurchi hah an riet harenghan, râisântakin an pom kelen ngâia.
17 og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.
Hannirese, ruzung inthûk an mathâk loi sikin om sôt ngâi maka. Thurchi sika intakna mini nuomlona mini, ahong om lehan chu anin let nôk kelen ngâi.
18 Og andre ere de, som blive saaede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet,
Mi senkhat ngei chu sachi riling kâra achul angin an ni. Ma ngei hah chu thurchi rangâipu ngei hah an nia,
19 og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, saa det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
aniatachu an ringnuna kângdoinangei, rammuol hoina le neinangei le jât dadang an ôinangei ahong lûta chong hah adîpa, amara musuo ngâi mak. (aiōn g165)
20 Og de, der bleve saaede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt, tredive og tresindstyve og hundrede Fold.‟
Hannirese mi senkhat ngei chu pil asana achul ngei angin an ni. Chong hah an rieta, an poma, male ânra ngâi: senkhat sômthumin, senkhat sômrukin, senkhat raza khatin an hong pung zoi, a tia.”
21 Og han sagde til dem: „Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under Bænken? Mon ikke for at sættes paa Lysestagen?
Jisua'n a chong a la zombanga, “Tumo châti hongchôia adarna muna dar loiin, bêl nuoia mo, aninônchu jâlmun nuoia mini a dar ngâia? adarna munna ke an va dar ngâi nimak mo?
22 Thi ikke er noget skjult uden for at aabenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.
Ânthup murdi tâng la musuo nîng a ta, hîpa om ngei murdi lîkpai la nîng atih.
23 Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!‟
Hanchu, kuor nin dônin chu rangâi roi!” a tia.
24 Og han sagde til dem: „Agter paa, hvad I høre! Med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder, og der skal gives eder end mere.
Hanchu Jisua nanâkin an kôm, “Nin chong rangâi hih asadimin mindon roi! Midangngei nin jêkna balamngei nanâk hah Pathien'n nangni jêkna rangin mang a tih, manêkin nangni min rik pe uol a tih.
25 Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.‟
Tu tukhom imini dônpu ngei chu bôk pêk sa nîng a ta, male tukhom ite dôn loi ngei chu an dôn viette khom ha lâk pe rip nîng atih,” a tia.
26 Og han sagde: „Med Guds Rige er det saaledes, som naar en Mand har lagt Sæden i Jorden
Jisua'n thurchi a la misîr banga, an kôm, “Pathien Rêngram chu hi anghin ani.” Mi inkhatin a loia chimu a rethea.
27 og sover og staar op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.
Hanchu a sea, a van ngama jânna a inna, ânthoia sûn ngei ha a va manga, a riet loi kârin chimu hah ahong kêia, ahong insôn zoia.
28 Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Straa, derefter Aks, derefter fuld Kerne i Akset;
Pil ha athenin akungngei hah aminsôna, amara amin dôna; amotona akung ahong inlang ngâi, hanchu avûia, male anûktaka aramala sip buvûi ahong oma.
29 men naar Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Haanden.‟
Bu hah amin tena chu, ha mi han ât zora ahong tung zoi sikin a kôite lâkin bu ât aphut ngâi anghan ani, a tia.
30 Og han sagde: „Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
Jisua'n an kôm, “Pathien Rêngram hih imo a-ang ei ti rang ân zoi? Khoi chongmintêk mangin mo ei rilminthâr rang ani zoi?
31 Det er som et Sennepskorn, som, naar det saas i Jorden, er mindre end alt andet Frø paa Jorden,
Mi inkhatin ancham ru rammuola chimu murdi lâia achîntak ramal khat a lâka, pila a tua.
32 og naar det er saaet, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge.‟
Chomolte suole chu ahong mônga, chimu murdi lâia alientak ahongni ngâi. Machang lientak ngei ahong dôna, male vângei an honga male adâilîm han rubungei an phana mahan an riek thei ang ha ani” a tia.
33 Og i mange saadanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.
Ma anghin Jisua'n mingei kôm han chongmintêk tamtak mangin, an rietthei rang do-dôrin a thurchi a misîr pe ngei ngâia.
34 Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enrum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.
Chongmintêk niloiin chu an kôm, thurchi misîr ngâi maka; hannirese, a ruoisingei leh vai an om zorân chu jâttin a rilminthâr pe ngei ngâi ani.
35 Og paa den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: „Lader os fare over til hin Side!‟
Mani nanâka han kholoi ahongnin chu Jisua'n a ruoisingei kôm, “Dîl râl tieng son vân kân ei ti u” a tia.
36 Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som han sad i Skibet; men der var ogsaa andre Skibe med ham.
Masikin lokongei ha an mâka; Jisua a lei insungna rukuonga han ruoisingei hah an lûta, ama khom an tuonga. Mahan rukuong dangngei khom an om sa.
37 Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, saa at Skibet allerede var ved at fyldes.
Inningloi rengin phâivuopui râttak ahong thoa, tuidârinsok khom hah rukuonga a lûta asip vâng zoia.
38 Og han var i Bagstavnen og sov paa en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: „Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgaa?‟
Jisua chu lukham khamin rukuong remei tienga han a lei ina. Ruoisingei han an kaithoia male a kôm, “Minchupu kin thi rang ani zoi, itên ni mindon loi mini?” an tia.
39 Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: „Ti, vær stille!‟ og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
Jisua ânthoia, phâivuopui hah a ngoa, “Mong roh!” male tuidârinsok kôm han, “Omchien roh!” a tia. Phâivuopui hah amonga, male adâingang zoi.
40 Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I saa bange? Hvorfor have I ikke Tro?‟
Hanchu Jisua'n a ruoisingei kôm “Ithomo ma angtaka nin chi hi? Taksônna reng nin la dônloi mo?” a tia.
41 Og de frygtede saare og sagde til hverandre: „Hvem er dog denne, siden baade Vinden og Søen ere ham lydige?‟
Aniatachu an chi sabaka, male inkhat le inkhat kôm, “Hi mi hih tumo ani hi? Phâivuopui le tuidârinsok tena khomin a chong an don hi?” anin ti inlôma.
