Markus 4
1 Og han begyndte atter at lære ved Søen. Og en meget stor Skare samles om ham, saa at han maatte gaa om Bord og sætte sig i et Skib paa Søen; og hele Skaren var paa Land ved Søen.
Kendo Yesu nochako puonjo e dho nam. To oganda maduongʼ nochokore molwore omiyo nodonjo ei yie mi obetie ka ji duto to ochungʼ oko e dho nam.
2 Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:
Yesu nopuonjogi gik mangʼeny e yor ngeche. E puonjnego nowacho niya,
3 „Hører til: Se, en Sædemand gik ud at saa.
“Winjauru! Japur moro nodhi chwoyo kodhi,
4 Og det skete, idet han saaede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og aade det op.
kane oyudo ochwoyo, kodhi moko nolwar e dir yo, mi winy nobiro mochamogi duto.
5 Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
Kodhi moko nolwar kuonde motimo lwendni, ma lowo operoree mine gitwi piyo piyo, nikech lowo ne thany thany.
6 Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
To ka chiengʼ nowuok, chamgo nowangʼ, kendo nikech ne gionge tiendegi, ne gitwo.
7 Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.
Kodhi moko nolwar e kind kudho, to ka kudhogo nodongo, ne githungʼo chamgo mi gimonogi nyak.
8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold.‟
To kodhi moko to nolwar e lowo maber, mine gitwi kendo gichiego cham. Neginyago cham, moko nyadi piero adek, moko nyadi piero auchiel, kendo moko nyadi mia achiel.”
9 Og han sagde: „Den, som har Øren at høre med, han høre!‟
Bangʼe Yesu nomedo wacho niya, “Ngʼat man-gi it mar winjo wach mondo owinji.”
10 Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.
Kane odongʼ kende, jopuonjrene apar gariyo gi jomoko mane ni bute nopenje tiend ngechego.
11 Og han sagde til dem: „Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
Nowachonigi niya, “Un osemiu rieko mar ngʼeyo tiend gik mopondo mag pinyruoth Nyasaye. To joma moko, to iwuoyogo gi ngeche
12 for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstaa, for at de ikke skulle omvende sig og faa Forladelse.‟
mondo mi, “‘gisik ka gingʼicho to ok ginine gimoro, kendo gisik ka giwinjo weche miwacho to wach ok nodonjnegi; nimar dipo ka gilokore mi owenegi richogi!’”
13 Og han siger til dem: „Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstaa alle de andre Lignelser?
Yesu nomedo loso kodgi kowachonegi niya, “Ere kaka ok unyal winjo tiend ngeroni? Ka kamano to bende ubiro winjo tiend ngero moro amora?
14 Sædemanden saar Ordet.
Japur chwoyo kodhi ma en Wach.
15 Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver saaet, og naar de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet, som er saaet i dem.
Jomoko chalo gi kodhi molwar e dir yo, kama ichwoyoe Wach. E sa nogo ma jogi owinjoe Wach to Satan biro mi magi Wach ma giwinjono.
16 Og ligeledes de, som blive saaede paa Stengrunden, det er dem, som, naar de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;
Jomoko to chalo mana kaka kodhi mochwo kuonde motimo lwanda. Gin giwinjo Wach kendo girwake sano gi mor.
17 og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.
To nikech gionge tiendegi Wach ok bedi eigi amingʼa. Ka chandruok kata sand obiro nigi nikech Wach Nyasaye to gipodho piyo piyo nono.
18 Og andre ere de, som blive saaede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet,
Moko chalo kaka kodhi molwar e kind kudho.
19 og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, saa det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
To achien parruok kuom ngima mar pinyni gi wuond ma mwandu kelo kaachiel gi gombo mag pinyni ma gigombogo gik mathoth, thungʼo Wach mamone nyak. (aiōn g165)
20 Og de, der bleve saaede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt, tredive og tresindstyve og hundrede Fold.‟
Moko to chal mana gi kodhi mochuo e lowo maber, giwinjo Wach mi girwaki. Kendo ginyak maber mana ka kodhi manyak nyadi piero adek, nyadi piero auchiel, nyaka nyadi mia achiel.”
21 Og han sagde til dem: „Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under Bænken? Mon ikke for at sættes paa Lysestagen?
Nowachonegi niya, “Bende ngʼato kuomu nyalo moko taya bangʼe to oume gi bakul kata okete e bwo kitanda? Donge okete ewi rachungi taya?
22 Thi ikke er noget skjult uden for at aabenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.
Ngʼeuru ni onge gimoro mopandi ma ok nofweny, to bende onge gimoro amora mitimo lingʼ-lingʼ ma ok noket e lela.
23 Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!‟
Ka ngʼato nigi it mar winjo wach to mondo owinji.”
24 Og han sagde til dem: „Agter paa, hvad I høre! Med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder, og der skal gives eder end mere.
Yesu nodhi nyime kawachonegi niya, “Chikuru itu maber mondo uwinj weche miwachonu, nimar rapim mupimogo ema ibiro pimnugo un bende, kendo moloyo kanyo.
25 Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.‟
Ngʼat man-go nomedne mi nobed gi gik mogundho; to ngʼat ma ongego kata mano ma en-go nomaye.”
26 Og han sagde: „Med Guds Rige er det saaledes, som naar en Mand har lagt Sæden i Jorden
Nowacho bende niya, “Ma e kaka pinyruoth Nyasaye chalo. Ngʼato chwoyo kodhi e lowo.
27 og sover og staar op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.
Otieno kata odiechiengʼ, kata ka onindo kata oneno, to kodhigo twi atwiya mi dongi, ka jachwoyo ok ongʼeyo kaka mano timore.
28 Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Straa, derefter Aks, derefter fuld Kerne i Akset;
Lowo owuon ema golo kodhi; mokwongo tiendene wuok, eka wiye gulo oko kaeto bangʼe kodhi dongo mi chieg cham.
29 men naar Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Haanden.‟
Ka cham osechiek to gikanyono wuon puodho kawo pand keyo mondo okayego.”
30 Og han sagde: „Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
Nowacho kendo niya, “En yo mane ma wanyalo pimogo pinyruoth Nyasaye, kata en ngero mane manyalo nyisowa kite?
31 Det er som et Sennepskorn, som, naar det saas i Jorden, er mindre end alt andet Frø paa Jorden,
Ochal gi koth karadali ma en e kodhi matinie mogik mikomo e puodho.
32 og naar det er saaet, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge.‟
To kata otin kamano to kosekome to odongo mi obed maduongʼ moloyo yiende mag puodho duto. Bedene yarore madongo mi winy mafuyo e kor polo biro ywe e tipone.”
33 Og i mange saadanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.
Yesu nomedo wuoyonegi gi ngeche machal gi mago e thuolo moro amora mane ginyalo winje.
34 Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enrum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.
Ne ok owachonegi wach moro amora ma ok okonyore gi ngero. To ka thuolo noyudore mi odongʼ gi jopuonjrene kendgi to nonyisogi tiend weche duto.
35 Og paa den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: „Lader os fare over til hin Side!‟
Chiengʼno godhiambo Yesu nowacho ne jopuonjrene niya, “Wadhiuru loka nam komachielo.”
36 Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som han sad i Skibet; men der var ogsaa andre Skibe med ham.
Omiyo ne giwuok giweyo oganda, mine gidhi kode mana kaka ne En-no, mi gichako kwangʼ kode ei yie. Ne nitie yiedhi mamoko bende mane kwangʼ kodgi e nam.
37 Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, saa at Skibet allerede var ved at fyldes.
Eka ahiti mangʼongo notugore mi apaka nochako tago yie koni gi koni mi pi nochako pongʼe.
38 Og han var i Bagstavnen og sov paa en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: „Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgaa?‟
Sechego noyudo Yesu nindo ewi raten man kachien yie. Jopuonjre nochiewe kagiwachone niya, “Japuonj, donge litni ka watho?”
39 Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: „Ti, vær stille!‟ og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
Yesu nochiewo mokwero yamo. Nochiko apaka kowachone niya, “Kwe! Lingʼ thi!” Gikanyono yamo nokwe mi piny olingʼ thi.
40 Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I saa bange? Hvorfor have I ikke Tro?‟
Bangʼ mano Yesu nowachone jopuonjrene niya, “Angʼo momiyo uluor kamano? Pod uonge mana gi yie?”
41 Og de frygtede saare og sagde til hverandre: „Hvem er dog denne, siden baade Vinden og Søen ere ham lydige?‟
Luoro nomakogi mi gipenjore kendgi niya, “Ma en ngʼa, ma kata yamo gi apaka bende winje?”
