Markus 4
1 Og han begyndte atter at lære ved Søen. Og en meget stor Skare samles om ham, saa at han maatte gaa om Bord og sætte sig i et Skib paa Søen; og hele Skaren var paa Land ved Søen.
Jisuh ni tuipui kongteng vah bout a cangkhai nah, tamihupui teh king a kamkhueng awh dawkvah, Jisuh teh long dawk a luen teh a tahung. Tamihupui teh a oung lah ao awh.
2 Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:
Hatnavah bangnuenae lahoi moi a cangkhai e teh,
3 „Hører til: Se, en Sædemand gik ud at saa.
Thai awh haw, cati kaheikung ni cati kahei hanlah a kamthaw.
4 Og det skete, idet han saaede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og aade det op.
Cati a kahei navah, a tangawn teh lam dawkvah a bo dawkvah tavanaw ni koung a pâtu.
5 Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
A tangawn teh talai a rapamnae koe lungcarawk um a bo dawkvah tang a paw eiteh,
6 Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
A khongyang a payang hoeh dawkvah, kanî a tâco, khumbei a thoe toteh, a kamyai teh a ke.
7 Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.
A tangawn teh pâkhing um a bo dawkvah, pâkhing ni a lawnglei teh a paw paw thai hoeh.
8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold.‟
A tangawn teh talai kahawi dawk a bo dawkvah, a paw teh, a roung dawkvah, alet 30, 60,100 totouh a pung.
9 Og han sagde: „Den, som har Øren at høre med, han høre!‟
Thainae hnâ ka tawn pueng ni thai naseh, telah a ti.
10 Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.
Jisuh ama dueng ao navah, a hnukkâbangnaw hlaikahni touh hoi alouke taminaw ni bangnuenae deingainae hah a pacei awh.
11 Og han sagde til dem: „Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
Jisuh ni nangmouh teh Cathut uknaeram hrolawk hah panuethainae na poe awh. Alawilae taminaw hane teh bangpueng hai bangnuenae lahoi a pâpho pouh.
12 for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstaa, for at de ikke skulle omvende sig og faa Forladelse.‟
A lungkâthung awh teh yon ngaithoum lah ao awh hoeh nahanlah a hmu a ei nout awh hoeh, a thai a ei panuek awh hoeh.
13 Og han siger til dem: „Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstaa alle de andre Lignelser?
Nangmouh ni hete bangnuenae patenghai na thai panuek awh hoehpawiteh, bangtelamaw bangnuenae pueng na thai panuek awh han.
14 Sædemanden saar Ordet.
Cati ka hei e tami ni Cathut lawk hah a kahei.
15 Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver saaet, og naar de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet, som er saaet i dem.
Cathut lawk lam dawk kabawt e tinae teh, a lawk a thai ei, Setan ni a tho teh a lungthung kahei pouh e Cathut lawk hah, tang a lawp ti a dei ngainae doeh.
16 Og ligeledes de, som blive saaede paa Stengrunden, det er dem, som, naar de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;
Lungcarawk um kahei ti deingainae teh a lawk a thai navah, lunghawinae lahoi tang a dâw ei,
17 og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.
A lungthung a khongyang a payang hoeh dawkvah, Cathut lawk kecu dawk runae hoi rektapnae a kâhmo toteh a lung tang apout awh, tingainae doeh.
18 Og andre ere de, som blive saaede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet,
Pâkhing um cati kahei tie a deingainae teh Cathut lawk a thai eiteh,
19 og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, saa det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
talaivan hno dawk lungpuennae, hnopai ni dumyennae hoi, alouke hnonaw noenae lungthin ni a ramuk dawkvah a paw paw thai awh hoeh tingainae doeh. (aiōn g165)
20 Og de, der bleve saaede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt, tredive og tresindstyve og hundrede Fold.‟
Talai kahawi dawk cati kahei ti deingainae teh Cathut lawk a thai teh a dâw dawkvah, alet 30, 60, 100 totouh apung teh a paw a paw thai ti ngainae doeh.
21 Og han sagde til dem: „Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under Bænken? Mon ikke for at sættes paa Lysestagen?
Hat hoiyah, hmaiim hah apinimaw tangthung hoi a ramuk boimaw. Ikhun rahim ouk a ta boimaw. Hmaiimkhok dawk hoi ouk paang nahoehmaw.
22 Thi ikke er noget skjult uden for at aabenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.
A hmonae koe kaawm e pueng koung a kamnue han, ramuk lah kaawm e naw pueng koung kamawng han.
23 Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!‟
Thainae hnâ katawnnaw ni thai naseh.
24 Og han sagde til dem: „Agter paa, hvad I høre! Med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder, og der skal gives eder end mere.
Hathnukkhu hoi Jisuh ni na thai e lawknaw kahawicalah kâhruetcuet awh. Ayâ na poe e patetlah nama ni bout na hmu awh han.
25 Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.‟
Ka tawn e tami teh bout poe sin lah ao han. Ka mathoe e tami teh a tawn e ca patenghai la pouh lah ao han telah a ti.
26 Og han sagde: „Med Guds Rige er det saaledes, som naar en Mand har lagt Sæden i Jorden
Jisuh ni Cathut uknaeram teh tami buet touh ni law dawk cati a kahei e hoi a kâvan.
27 og sover og staar op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.
Ahni ni cati kahei hnukkhu karum khodai a i ao ei teh a kung a pâw teh a roung, hatei bangtelah hoi maw a roung tie teh panuek hoeh.
28 Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Straa, derefter Aks, derefter fuld Kerne i Akset;
Talai ni cati kapâw e a roung sak teh a paw a paw sak. Hmaloe vah akung, hahoi a vui, hahoi cakang a tâco sak.
29 men naar Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Haanden.‟
Cang a hmin teh canga tue a pha toteh imkung ni uet laipalah karang poung lah tangkoun hoi ouk a a telah a dei.
30 Og han sagde: „Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
Jisuh ni Cathut uknaeram teh bangtelamaw ka kamnue sak han vai, bangpatet e bangnuenae hoi maw ka bangnue han vai.
31 Det er som et Sennepskorn, som, naar det saas i Jorden, er mindre end alt andet Frø paa Jorden,
Hot teh antam mu hoi doeh a kâvan. Antam mu teh anhla munaw hlak kathounghnawn e lah ao ei, patue toteh,
32 og naar det er saaet, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge.‟
Anhlakungnaw hlak a roung teh tavanaw ni a kang dawk tabu a tuk awh teh a tâhlip dawk a kâhat nahane totouh akangnaw kalen lah a cawn awh.
33 Og i mange saadanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.
Hot patet e bangnuenae hoi taminaw ni a thai panuek nahanelah, a cangkhai.
34 Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enrum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.
Bangnuenae hno laipalah ahnimouh koevah cangkhai hoeh. Amamouh dueng ao awh navah a hnukkâbangnaw koe bangpuengpa a pâpho pouh.
35 Og paa den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: „Lader os fare over til hin Side!‟
Hat hnin tangmin vah Jisuh ni namran lah cet a sei telah a hnukkâbangnaw koe atipouh.
36 Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som han sad i Skibet; men der var ogsaa andre Skibe med ham.
Hatdawkvah a hnukkâbangnaw ni tamimaya a ceitakhai teh long thung sut kaawm e Jisuh hoi namran lah a cei awh. Alouke longnaw hai a kâbang awh.
37 Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, saa at Skibet allerede var ved at fyldes.
Hatnavah tûilî a tho teh, tuicapa a thaw dawkvah long dawk tui muen akawi.
38 Og han var i Bagstavnen og sov paa en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: „Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgaa?‟
Jisuh teh long a mai koe lah, lahoung a lahoung teh muet a i. A hnukkâbangnaw ni a pâhlaw awh teh, saya maimouh due awh han toe hei, banglahai na pouk hoeh bo aw! atipouh awh.
39 Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: „Ti, vær stille!‟ og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
Hatnavah Jisuh ni a thaw teh, tûilî hoi tuicapa a yue, hatdawkvah tûilî hoi tuicapa teh a roum.
40 Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I saa bange? Hvorfor have I ikke Tro?‟
Hat hnukkhu Bawipa ni bangkongmaw telah totouh na taki thai awh vaw. Bangkongmaw yuemnae na tawn awh hoeh vaw atipouh.
41 Og de frygtede saare og sagde til hverandre: „Hvem er dog denne, siden baade Vinden og Søen ere ham lydige?‟
Ahnimouh ni thouk a taki awh teh, hete tami teh bangpatet e tami na mah aw, tûilî hoi tuipui ni hai a lawk a ngai pouh bo aw telah buet touh hoi buet touh a kâdei awh.
