Markus 4
1 Og han begyndte atter at lære ved Søen. Og en meget stor Skare samles om ham, saa at han maatte gaa om Bord og sætte sig i et Skib paa Søen; og hele Skaren var paa Land ved Søen.
Acunüng, Kalile tuili peia jah mthei be se, khyang khawjah a veia ngcun lawki he. Acunüng lawkia khyang he cun aktäa dämda u se, Jesuh mlawnga khana kai lü ngawki. Khyang avan tui kama tuinu ma na u lü, ngkhäm lawki he.
2 Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:
Jesuh naw msuimcäpnak he am hinkba khawjah a jah mthei,
3 „Hører til: Se, en Sædemand gik ud at saa.
“Ngai ua, mhmüp mat üng khyang mat mci saw khaia citki.
4 Og det skete, idet han saaede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og aade det op.
A saw k’um üng, mci avang lam khana kyakia kyase, kha he naw jawng law u lü, ami ei.
5 Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
Mci avang nglei am a danak bäk, lunga danaka kyaki. Nglei am thahkia kyase angxita pyo lawki.
6 Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
Nghngi lut law lü, khaw ngling law se, a pya am saükia kyase, ng’yawngki.
7 Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.
Mci avang nghling hmua kyaki, nghling saü law lü, yai se am vuipai thei.
8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold.‟
Cunsepi, mci avang nglei kdaw üng kyaki, cawt law lü, saü law lü, avang thumkip, khyukip la aphyaa ngtheipai lawki,” a ti.
9 Og han sagde: „Den, som har Øren at høre med, han høre!‟
Akbäihnaka Jesuh naw, “A ngjaknak vaia a nghnga taki naw ngja se,” a ti.
10 Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.
Jesuh amät a ve üng, xaleinghngih he la akce läk hngaki he naw a veia law u lü msuimcäpnaka suilam a jah mtheh vaia ami kthäh.
11 Og han sagde til dem: „Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
Jesuh naw, “Nangmia phäha ta, Pamhnama khawa mawng athukhlüng ksingnak vai ning jah peta kya ve, Cunsepi khyang kce hea phäha avan msuimcäpnak am pyena kyaki.
12 for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstaa, for at de ikke skulle omvende sig og faa Forladelse.‟
Acunakyase, ‘Teng u lü pi, am hmu u, ngja u lü pi, am ksing u. Hmu ngja u lü Pamhnama veia ami nghlat be vai sü ta ani naw jah mhlät khai sü,” a ti.
13 Og han siger til dem: „Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstaa alle de andre Lignelser?
Acunüng Jesuh naw, “Hina msuimcäpnak am nami ksingki aw? Acunüng ihawkba msuimcäpnak avan nami ksing thei kawm?
14 Sædemanden saar Ordet.
Mciksaw naw Mhnama ngthu a saw.
15 Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver saaet, og naar de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet, som er saaet i dem.
Acunüng, avang he cun lam kpema kyaki mci hea mäih lawki he, ngthu ami ngai la khawyam naw law lü ngthu cun a lawhei.
16 Og ligeledes de, som blive saaede paa Stengrunden, det er dem, som, naar de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;
Khyang avang he cun lunga danaka kyaki mci hea mäih lawki he. Ngthu ami ngjak üng jekyainak am doeiki he.
17 og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.
Cunsepi, amimät üng apya am ve se, ivei am khäng. Acun käna thangkdaw phäha, mkhuimkhanaka pi kyase, khuikhanaka pi kyase, a pha law üng pyai beki he.
18 Og andre ere de, som blive saaede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet,
Khyang avang he cun nghling hmua sawa mci hea mäih lawki he. Acun he cun ngthu ngjaki he,
19 og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, saa det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
cunsepi khawmdek cäicanak he, bawimangnak vai mnaiheinak la iyaw akce kce mnaiheinak he naw ngthu cun yai law u se, am vuipai thei. (aiōn g165)
20 Og de, der bleve saaede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt, tredive og tresindstyve og hundrede Fold.‟
Cunsepi khyang kce he cun nglei kdaw üng sawa mci hea mäih lawki he. Acun he cun ngthu ngja u lü doeiki he, acunüng avang thumkip, avang khyukip, avang aphya vuipai lawki he,” a ti.
21 Og han sagde til dem: „Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under Bænken? Mon ikke for at sættes paa Lysestagen?
Acuna thea Jesuh naw, “Mei kdäi u naw lawpüi lü kphya k’uma, am ani üng ihnaka kea thup khawiki aw? Angdangnaka vai khaia am ta khai aw?
22 Thi ikke er noget skjult uden for at aabenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.
Ipi ä ngdang khaia thup cun mdana kya law lü, ipi ä ngphyäü khaia mjih cun phyeha kya law khai.
23 Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!‟
A ngjaknak vaia a nghnga awmki naw ngja se,” a ti.
24 Og han sagde til dem: „Agter paa, hvad I høre! Med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder, og der skal gives eder end mere.
Jesuh naw, “Nami ngjak cäi na ua! Khyang nami mtehnak am Mhnam naw ning jah mteh be khai, acuna kthaka pi ning jah mteh be khai.
25 Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.‟
Upi taki üng pet däm däma kya lü, upi am taki cun a takca pi yuh pet bea kya khai,” a ti.
26 Og han sagde: „Med Guds Rige er det saaledes, som naar en Mand har lagt Sæden i Jorden
Jesuh naw, “Pamhnama khaw cun khyang mat mci a loa sawki am tängki.
27 og sover og staar op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.
Mciksaw mthana ip lü mhmüpa tho lawki. Acun k’um üng mci cun pawk law lü ngbang lawki. Cunsepi ihawkba akya law am ksing.
28 Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Straa, derefter Aks, derefter fuld Kerne i Akset;
Nglei amät naw vuipaiei lawsak khawiki. Akcüka aphung, avui, acunüng avui üngka naw akcang ngdang law khawiki.
29 men naar Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Haanden.‟
Avui a hmin law la, khyang naw cang ah kcünkia kyase, angxita ngvinca am atki,” a ti.
30 Og han sagde: „Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
Jesuh naw, “Pamhnama khaw cun i am mtäng vai? Msuimcäpnak i am mtumtäng vai?
31 Det er som et Sennepskorn, som, naar det saas i Jorden, er mindre end alt andet Frø paa Jorden,
Pamhnama khaw cun khyang mat naw khawmdek khana jaw säihki anca ui lo lü nglei üng a saw am tängki.
32 og naar det er saaet, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge.‟
Cunsepi asäng ngsawk se, a cawt law üng loa sawngling avana kthaka ngbangbu law lü ngban mah law se kha he naw law u lü ami ngbu ami tuknak khawi,” a ti.
33 Og i mange saadanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.
Jesuh naw acunkba msuimcäpnak khawjah am ami ksing thei vaia ngthu a jah mtheh.
34 Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enrum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.
Msuimcäpnaka kaa khyang hea veia ngthu am pyen khawi. Cunsepi, axüisaw he amimät ami awmnaka avan a jah mtheh be khai.
35 Og paa den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: „Lader os fare over til hin Side!‟
Acuna mhmüp khaw a mü law üng, Jesuh naw axüisaw he üng, “Tuilia caye lama mi va pek vai u,” a ti.
36 Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som han sad i Skibet; men der var ogsaa andre Skibe med ham.
Acuna, khyang he akdäm jah yawk hüt u lü, Jesuh mlawng üng ngaw se ami cehpüi. Akce mlawngca he pi acunüng awmki he.
37 Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, saa at Skibet allerede var ved at fyldes.
Acunüng, khawkhi ksenu khi law se tuimvawn cun mlawng üng be law hlüki.
38 Og han var i Bagstavnen og sov paa en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: „Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgaa?‟
Jesuh cun ngkhumnak üng ngkhumei lü mlawnga hnu lama ip lü ve se axüisaw he naw, “Saja aw, mi thih vai hin am na cäinaki aw?” ti u lü ami mthawh.
39 Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: „Ti, vær stille!‟ og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
Jesuh naw tho law lü khawkhi kse üng, “Ngdüma!” ti lü a mtheh. Acunüng tuimvawn üng, “Pyaia” ti se avan ngdüm lawki he.
40 Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I saa bange? Hvorfor have I ikke Tro?‟
Acunüng Jesuh naw axüisaw he a veia, “I vaia nami kyükyawk aihki ni? Ise jumnak am nami taki ni?” a ti.
41 Og de frygtede saare og sagde til hverandre: „Hvem er dog denne, siden baade Vinden og Søen ere ham lydige?‟
Cunsepi kyü law ngen u lü, “Khawkhi la tuimvawn naw pi a mtheh ani ngjak hin ia khyang ni?” tia ngthehei kyuki he.
