Markus 4
1 Og han begyndte atter at lære ved Søen. Og en meget stor Skare samles om ham, saa at han maatte gaa om Bord og sætte sig i et Skib paa Søen; og hele Skaren var paa Land ved Søen.
Iyesus aani aats k'ari ganoke daniyo dek't b́tuwi. Ayidek't ayts ash asho b́ maants waat bokakwetsotse bí aats k'aratse fa'a jelbuts kindt be b́dek'i, ash jamonúwere aatsi k'ari gúúratsa b́tesh.
2 Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:
Ay keewwotsnowere jewron boosh b́dany. B́daniyoro boosh hank'owa bí'et.
3 „Hører til: Se, en Sædemand gik ud at saa.
«K'ewere! goshtso b́shooko shookosh dek' b́keshi.
4 Og det skete, idet han saaede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og aade det op.
B́shookfere maay shook ik iko weeri gúrats fed' b́wtsi. Kafwotswere waat mec'dek't maa bok'ri.
5 Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
Shook k'osho shawi ayo bíaalok dats t'orats fed' b́ wtsi. B́ datso shawi ayo b́t'ut'tsotse manoor bos' b́wtsi.
6 Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
B́ wotiyalor aawo bí'ats b́keshtsok'on shoolb́wtsi. Dashan ay geenzts s'ap'o b́ deshawotse shuuk' b́wts.
7 Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.
K'osh shookonúwere angits t'ugi taalots fed'b́wtsi. Angitsonu bí eentsok'on guk'b́dek'tsosh shuwalo b́ oori.
8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold.‟
Shook k'osho dats sheengats fed'at bos'b́wtsi. B́ bos'onwere eent shuwo b́imi, k'atso shasho, k'atso keez úbo, k'atsonúwere balo b́shwi.»
9 Og han sagde: „Den, som har Øren at høre med, han høre!‟
Manats dabt́ Iyesus, «Shishts waaz detstso k'ewde'e!» bí et.
10 Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.
Iyesus bí'aali b́ wotor b́ shuuts sha'iru ashuwotsnat tatse git b́ danifwotsnsh jewron b́keewts keewi biitso boaati.
11 Og han sagde til dem: „Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
Bíwere boosh hank'owa bí et, «Itsho Ik'i mengisti jango ááshts keewo it danetwok'o imere. Úre beyirwotsshmó boosh jamo jewrone keeweti.
12 for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstaa, for at de ikke skulle omvende sig og faa Forladelse.‟
Man b́wotitwere, ‹Bo Ik'omaants aanarr, Bomorro boosh orowa eterawok'owe, › S'iilo s'ilfetsr bo be'awok'o Shísho shífetsr bot'iwintsrawok'owa, » eteetsok'one.
13 Og han siger til dem: „Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstaa alle de andre Lignelser?
Iyesuswere hank'owa boosh bí et, «Itshowere jewron keewetsan galiyalkeya? Bére, k'osh, jewron keewets jamwotsi ak'alde'erniya t'iwintso itfaliti?
14 Sædemanden saar Ordet.
Shookirwo Ik'i aap'oni b́ shookri.
15 Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver saaet, og naar de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet, som er saaet i dem.
Ik' aap'tso shookewor, shooko shookere werindats fed'tsman b́kitsir Ik'i aap'tso bok'ebor manóór shed'ano wáát bonibitse shooketsman mec'dek' b́wtsts aashwtsi b́ kitsir.
16 Og ligeledes de, som blive saaede paa Stengrunden, det er dem, som, naar de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;
Mank'o dats t'orats shooketsman b́kitsir, Ik'i aap'o boshishor manóór gene'on dek'ts ashuwotsi.
17 og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.
Ernmó manórisha bako bonibotse s'ap' de'atse. Muk'i boteshiyakon Ik'i aap'atse tuutson gishewo wee gond bek'o boats b́bodal manoor dihiniye bowtsiti.
18 Og andre ere de, som blive saaede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet,
Angitsi taalots shooketsonmó b́kitsir Ik'i aap'tso k'ebiru ashuwotsi.
19 og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, saa det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
Wotowa eree datsanatsi asaabiyo, gizi shunonat k'osh wotera tewnon bonibots kindr Ik'i aap'o gu'u b́dek'etwotse shuwalo b́ ooriti. (aiōn g165)
20 Og de, der bleve saaede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt, tredive og tresindstyve og hundrede Fold.‟
Dats sheengats shooketsonmó, Ik'i aap'tso shisht t'iwintsdek't k'aaúdek'tswotsi b́kitsir. Man naaro k'atso shasho, k'atso keez úbo, ik ikonúwere bal shuwa b́shuwit.
21 Og han sagde til dem: „Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under Bænken? Mon ikke for at sættes paa Lysestagen?
«Asho c'eesho c'eeshde'e gongrots gedfamó wee oosho bí ats gúp'shfá? B́ gedfo b́ shááno b́be'etwok'o grgjiyatsosha?
22 Thi ikke er noget skjult uden for at aabenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.
Mank'o áátsetso b́ be'erawo, áshtso danerawon ooreratse.
23 Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!‟
Eshe shishts waaz detstso k'ewde'e!»
24 Og han sagde til dem: „Agter paa, hvad I høre! Med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder, og der skal gives eder end mere.
Aani Iyesus boosh hank'owa bí et, «It k'ebiru keewosh it tooko korde'ere, it tatsts tatsik'ac'on itsho tatsetwe, ikinwere itish ayide'erni dabeti.
25 Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.‟
Detstsosh dabde'e imetwe, deshawatsnmó dab́ b́ detstsonor bí'atse k'aa'úniye dek'eti.»
26 Og han sagde: „Med Guds Rige er det saaledes, som naar en Mand har lagt Sæden i Jorden
Manats dabt, Iyesus hank'owa bí et, «Ik'i mengistú datsats shook shokirw ashoniye bi ari.
27 og sover og staar op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.
Ashman t'ú tokritwe, aawo tuwitwe, aawk'o b́wottsok'o b́danawo shooko boc'b́wtsiti, een b́wtsiti.
28 Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Straa, derefter Aks, derefter fuld Kerne i Akset;
Datsunu b́tookon shino b́bos'o, ilo b gimbo kitsitwa, manyako b jáábatse shuwo daatsetwe.
29 men naar Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Haanden.‟
Mayonúwere borbwtsor mááy kakwo b́bodtsotse asho manoor maac'iro k'anib́k'riti.»
30 Og han sagde: „Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
Iyesus hank'owa bí et, «Ik'i mengstu kontoniya no nutsiti? Himo egoneneya aride'e no kitsiti biina?
31 Det er som et Sennepskorn, som, naar det saas i Jorden, er mindre end alt andet Frø paa Jorden,
Snafic'i aawniye bi ari, bi shookewor datsatse fa'a shook jamotse múk'efuniye.
32 og naar det er saaet, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge.‟
Bi shookeyakonmó eenr bos' jamwotsiyere bbogeti, darotsi kafwots bshirotse kúto aade beyo bofalfetsosh een een jabwotsi kish dek'etúwane.»
33 Og i mange saadanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.
Iyesuswere ashuwots t'iwintsdek'o bofalitwok'on, hanank'ón b́ keewo ay jewron boosh b́keewfoni.
34 Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enrum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.
Bí b́ jewrerawo boon daniraka b́tesh, bo'aali bowootormo b́ danifwotssh jamkeewo iza b́ izfo.
35 Og paa den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: „Lader os fare over til hin Side!‟
Manots kooc' Iyesus b́ danifwotssh, «Aats k'araniye bak'ets kimone» bí eti.
36 Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som han sad i Skibet; men der var ogsaa andre Skibe med ham.
Ash asho k'azk'rat biyats keshdek't b́beyir jelbúts Iyesusi dek't boami. Jelb k'oshwotswere towat fa'ano botesh.
37 Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, saa at Skibet allerede var ved at fyldes.
Eegurahi kúp'o aatsatse tuut jelbuts aatso b s'eenfetso jongon giwts aatso jelbu togo dek't b́ tuwi.
38 Og han var i Bagstavnen og sov paa en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: „Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgaa?‟
Mank'o b́wotor Iyesus, jelbu shuutso maantsi kayotse k'oyo k'oy dek't b́k'efera b́tesh. B́ danifwots bín tuzdek't «Danyifono! noo nó t'affe nee no kis'o deshatsiya?» bo eti.
39 Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: „Ti, vær stille!‟ og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
Bíwere tokrotse tuut jongman bíhadi, aats k'armanshowere «S'ik eree» bí eti. Jongonu k'az b́k'ri, ay dek' s'ik etb́wtsi.
40 Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I saa bange? Hvorfor have I ikke Tro?‟
Iyesuswere, «Hank'o itshatir eegoshe? Aak'owe imnetiyo it t'ut'i?» bí et.
41 Og de frygtede saare og sagde til hverandre: „Hvem er dog denne, siden baade Vinden og Søen ere ham lydige?‟
Bowere ay shatwtsat, bo atsatsewo «Jongonat aats k'aron bísh bo aleyirwan kone bíwo?» bo eti.
