< Markus 3 >
1 Og han gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Haand.
Basa naa boe, Yesus se baliꞌ risiꞌ ume hule-oꞌe. Sa naa Ana nita atahori esa lima na seri maꞌamateꞌ.
2 Og de toge Vare paa ham, om han vilde helbrede ham paa Sabbaten, for at de kunde anklage ham.
Sa naa o hambu atahori hira mana sangga-sangga dalaꞌ fo fee salaꞌ neu Yesus. De ara memeteꞌ, fo rae rahine Ana nae naꞌahahaiꞌ atahori nandaa no fai hahae aoꞌ, do hokoꞌ.
3 Og han siger til Manden, som havde den visne Haand: „Træd frem her i Midten!‟
Yesus noꞌe atahori naa nae, “Uma misiꞌ ia.”
4 Og han siger til dem: „Er det tilladt at gøre godt paa Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slaa ihjel?‟ Men de tav.
Boe ma natane basa atahori naa ra nae, “Tungga hita atoran agama na, saa fo hita bole tao nandaa no fai hahae aoꞌ? Hita tao maloleꞌ, do afiꞌ? Hita tao tahaiꞌ atahori, do tao tisa e?” Te basa se neneeꞌ a.
5 Og han saa omkring paa dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: „Ræk din Haand ud!‟ og han rakte den ud, og hans Haand blev sund igen.
Boe ma Yesus namanasa no rala na susa nala seli, huu sira tao fadꞌuli lenaꞌ neu sira atoran na, te nda tao fadꞌuli neu atahori fo lima maꞌamateꞌ seseriꞌ naa sa. De Ana nakarereluk seꞌu rereoꞌ se, ma nafadꞌe atahori naa nae, “Loo lima ma!” Atahori naa loo lima na, nggengger ma, lima na hai.
6 Og Farisæerne gik straks ud og holdt Raad med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slaa ham ihjel.
De atahori Farisi ra lao hela ume hule-oꞌe naa. Ara raꞌabꞌue ro atahori partei Herodes ra, fo sangga dalaꞌ rae risa Yesus.
7 Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa
Lao esa, Yesus no mana tungga nara dinggoꞌ risiꞌ dano Galilea suu na. Atahori naeꞌ rena basa saa fo Eni tao, de rema mia bee-bꞌee. Atahori naa ra rema mia propensi Galilea, Yudea, Idumea, kota Yerusalem, Sidꞌon, Tirus, boe ma loe Yordan bobꞌoa rulu na. Basa se rae randaa ro E.
8 og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde.
9 Og han sagde til sine Disciple, at en Baad skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.
Huu atahori nara naeꞌ, Yesus denu mana tungga nara fo sadꞌia fee ofaꞌ esa. Ana nae olaꞌ sia ofaꞌ ata, fo basa se hambu rena, ma afiꞌ rakaseseti ro E.
10 Thi han helbredte mange, saa at alle, som havde Plager, styrtede ind paa ham for at røre ved ham.
Feꞌe saꞌ a naa, Eni naꞌahahaiꞌ atahori hedꞌis naeꞌ. Naa de, ia naa basa atahori hedꞌis ra rema rakaseseti rae nggama Eni.
11 Og naar de urene Aander saa ham, faldt de ned for ham og raabte og sagde: „Du er Guds Søn.‟
Atahori nitu masoꞌ ra rita E, boe ma raꞌaloli mia mata na. Basa ma, rataa rae, “Ho ia memaꞌ Lamatualain Ana na.”
12 Og han truede dem meget, at de ikke maatte gøre ham kendt.
Te Ana naꞌangge nahereꞌ neu se nae, “Hei afiꞌ mifadꞌe atahori mae Au ia, seka!”
13 Og han stiger op paa Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.
Basa ma Yesus hene nisiꞌ leteꞌ esa ata. Ana noꞌe nala atahori hira ndaa no rala na. Boe ma ara rema risiꞌ Eni.
14 Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike
Ana tengga nala atahori sanahulu rua, ma nafadꞌe se nae, “Hei tungga Au, mi dui-bꞌengga Lamatualain Dudꞌui Malole na neu basa atahori.
15 og at have Magt til at uddrive de onde Aander.
Au fee koasa neu hei, fo oi nitu mia atahori ra.”
16 Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;
Atahori naa ra, nara-nara onaꞌ ia: Simon (fo Yesus babꞌae nara na Petrus), Yakobis Yohanis, (Yakobis no odꞌi na Yohanis ia, ruꞌa se, Sabadius ana na. Yesus babꞌae ruꞌa se nara na ‘Boanerges’, sosoa na ‘onaꞌ ndukurulu.’) Anderias, Felipus, Bartolomeos, Mateos, Tomas, Yakobis (Alpius ana na), Tadius, Simon (mana tungga partei poletik Selot), no Yudꞌas Iskariot (eni mana seo Yesus).
17 fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;
18 og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren
19 og Judas Iskariot, han, som forraadte ham.
20 Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, saa at de end ikke kunne faa Mad.
Basa naa ma, Yesus no mana tungga nara onda baliꞌ mia leteꞌ a. De Yesus no mana tungga nara ume rala reu, atahori naeꞌ rema heo rala se, losa nda kaꞌe raa sa.
21 Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig; thi de sagde: „Han er ude af sig selv.‟
Rita taꞌo naa boe, atahori rae, “Mita dei! Ana liliꞌ fadꞌuli ao na.” Bꞌobꞌonggi nara rena atahori olaꞌ taꞌo naa, de rae ro baliꞌ E.
22 Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: „Han har Beelzebul, og ved de onde Aanders Fyrste uddriver han de onde Aander.‟
Leleꞌ naa meser agama ra mia Yerusalem rema rafadꞌe atahori sia naa rae, “We! Hei afiꞌ tungga-tunggaꞌ Yesus. Ana oi nitu ra taꞌo na, huu hambu koasa mia malangga nitu ra, fo rae Baalsebul.”
23 Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: „Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
Yesus rena taꞌo naa boe, noꞌe basa se de nafadꞌe nae, “Nda masoꞌ dudꞌuꞌat sa! Taꞌo bee de malangga nitu ra oi baliꞌ mana tungga nara!
24 Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestaa.
Mete ma sia nusaꞌ esa, manggarau nara ramusuꞌ na, malangga nda hambu saa sa boe!
25 Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestaa.
Do, mete ma ume isiꞌ esa rarau aoꞌ na, ara sea-sarangganggaa!
26 Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestaa, men det er ude med ham.
Onaꞌ naa boe, nitu ra esa musu esa na, ara sea-sarangganggaa, ma rambalulutu!
27 Men ingen kan gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.
Musenedꞌa! Mete ma atahori esa nae nema namanaꞌo buas sia maꞌadereꞌ esa ume na, ana musi paꞌa mates atahori naa dei. Dei fo ana namanaꞌo.
28 Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;
De Au ufadꞌe hei: Lamatualain nau fee ambon neu atahori sala nara. Mete ma atahori sa naꞌamuti atahori laen, Lamatualain feꞌe fee ambon sala na.
29 men den, som taler bespotteligt imod den Helligaand, har evindeligt ingen Forladelse, men skal være skyldig i en evig Synd.‟ (aiōn , aiōnios )
Te mete ma atahori sa naꞌamuti Dula-Dale Meumareꞌ a, Lamatualain nda fee ambon neu sala na sa, losa rae-fafoꞌ a noe!” (aiōn , aiōnios )
30 De sagde nemlig: „Han har en uren Aand.‟
Yesus naꞌo naa, huu ara fee salaꞌ neu E rae, “Nitu ra dai E!”
31 Og hans Moder og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.
Basa ma, Yesus mama na no odꞌi nara risiꞌ ume naa, rae randaa ro E. Sa naa rambariiꞌ siaꞌ a ume deaꞌ, de denu atahori reu roꞌe.
32 Og en Skare sad omkring ham, og de sige til ham: „Se, din Moder og dine Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig.‟
Leleꞌ naa, Yesus nggua-nggua olaꞌ no atahori naeꞌ. Ma atahori rema rafadꞌe rae, “Papa! Papa mama na no odꞌi mara sia deaꞌ. Ara rae randaa ro Papa.”
33 Og han svarer dem og siger: „Hvem er min Moder og mine Brødre?‟
Boe ma Yesus nataa nae, “Au mama ngga no toronoo nggara seka?”
34 Og han saa omkring paa dem, som sade rundt om ham, og sagde: „Se, her er min Moder og mine Brødre!
Basa ma Ana mete atahori mana endoꞌ rereoꞌ E. De olaꞌ nae, “Basa hei, Au mama ngga no toronoo nggara.
35 Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder.‟
Huu atahori mana tungga Lamatualain hihii-nanau na, sira tebꞌe-tebꞌeꞌ Au bobꞌonggi nggara.”