Markus 2
1 Og da han nogle Dage derefter atter gik ind i Kapernaum, spurgtes det, at han var hjemme.
Ndambu bilumbu bu bivioka, Yesu wubuela kuenda ku Kafalinawumi. Bawa tsangu ti widi kuna nzo.
2 Og der samledes mange, saa at der ikke mere var Plads, end ikke foran Døren; og han talte Ordet til dem.
Nkangu wu batu wukutakana muna. Batu bawokila ngolo, diawu nkutu bibuangu bisia buela monika ko ka diambu ko va muelo. Vayi Yesu wuba longa mambu ma Nzambi.
3 Og de komme og bringe til ham en værkbruden, der blev baaren af fire.
Batu baya bayiza kuidi niandi, ayi, banata dikoka.
4 Og da de ikke kunde komme nær til ham for Folkeskaren, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, firede de Sengen ned, hvorpaa den værkbrudne laa.
Vayi bu basia nunga ko mu kuntudisa vaba Yesu bila nkangu wu batu wuwokila ngolo; diawu batobudila divudu mu muanzu vana vawu vabela Yesu. Bosi bakulula kiphoyi bila wuba wuleka va kiphoyi beni.
5 Og da Jesus saa deres Tro, siger han til den værkbrudne: „Søn! dine Synder ere forladte.”
Yesu bu kamona minu kiawu; buna wukamba kuidi dikoka ti: —A muanꞌama, masumu maku malemvokolo!
6 Men nogle af de skriftkloge sade der og tænkte i deres Hjerter:
Minlongi minkaka mi Mina miba vana mitona niunguta mu mintima miawu:
7 „Hvorfor taler denne saaledes? Han taler bespotteligt. Hvem kan forlade Synder uden een, nemlig Gud?”
—A bila mbi mutu wawu kanyolukila bobo e? Keti lembo vuezi Nzambi! Nani wunlemvukilanga masumu e? A keti Nzambi kaka wunlemvukilanga masumu!
8 Og Jesus kendte straks i sin Aand, at de tænkte saaledes ved sig selv, og sagde til dem: „Hvorfor tænke I dette i eders Hjerter?
Vana vawu Yesu, mu pheve andi, bu kazaba mayindu mawu, wuba kamba: —Bila mbi lunyindudila mayindu ma phila yoyi e?
9 Hvilket er lettest, at sige til den værkbrudne: Dine Synder ere forladte, eller at sige: Staa op, og tag din Seng, og gaa?
Diambu mbi diodi dikambulu phasi mu kamba kuidi dikoka: “Masumu makumalemvokolo” voti “Telama, nanguna kiphoyi kiaku ayi diata”.
10 Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt paa Jorden til at forlade Synder,” siger han til den værkbrudne:
Vayi muingi luzaba ti Muana Mutu beki lulendo lu lemvukila masumu va ntoto…
11 „Jeg siger dig: Staa op, tag din Seng, og gaa til dit Hus!”
Buna wukamba dikoka ti: —Ndikutumina: Telama, bonga kiphoyi kiaku, vutuka ku nzoꞌaku!
12 Og han stod op og tog straks Sengen og gik ud for alles Øjne, saa de alle bleve forfærdede og priste Gud og sagde: „Aldrig have vi set noget saadant.”
Vana vawu mutu beni wutelama, wubonga kiphoyi kiandi, wutotuka va meso ma batu boso. Baboso basimina ayi bakembisa Nzambi bu batuba: —Tumueni ko mambu ma phila yayi!
13 Og han gik atter ud langs Søen, og hele Skaren kom til ham, og han lærte dem.
Yesu wuyenda diaka ayi wudiata mu mbembele mbu, nkangu wu batu wuyiza ku kaba ayi wuba longa.
14 Og da han gik forbi, saa han Levi, Alfæus's Søn sidde ved Toldboden, og han siger til ham: „Følg mig!” Og han stod op og fulgte ham.
Bu kaba vioka, wumona Levi, muana Alafayi, vuendi mu bilu kiba mfutisilanga ziphaku ayi wunkamba: —Wundandakana. Niandi wutelama ayi wunlandakana.
15 Og det skete, at han sad til Bords i hans Hus, og mange Toldere og Syndere sade til Bords med Jesus og hans Disciple; thi de vare mange. Og der fulgte ogsaa
Yesu bu kaba dia ku nzo Levi; mimfutisi mi ziphaku miwombo ayi bankua masumu bawombo badia yandi va kimosi ayi minlonguki miandi; bila batu bawombo banlandakana.
16 nogle skriftkloge af Farisæerne med ham, og da de saa, at han spiste med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: „Han spiser og drikker med Toldere og Syndere!”
Minlongi mi mina mi Bafalisi bu mimona ti Yesu wulembo dia va kimosi ayi mimfutisi mi zipaku ayi bankua masumu, mieka nyuvula minlonguki mi Yesu: —Bila mbi Nlongi eno kalembo dila va kimosi ayi mimfutisi mi ziphaku ayi bankua masumu e?
17 Og da Jesus hørte det, siger han til dem: „De raske trænge ikke til Læge, men de syge. Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere.”
Yesu bu kawa bobo, buna wuba vutudila: —Batu badi buvini basi mfunu wu munganga ko, vayi badi kimbevo bawu bantombanga munganga! Ndisia kuiza ko mu tela basonga vayi ndiyiza mu tela bankua masumu.
18 Og Johannes's Disciple og Farisæerne fastede, og de komme og sige til ham: „Hvorfor faste Johannes's Disciple og Farisæernes Disciple, men dine Disciple faste ikke?”
Minlonguki mi Yowani ayi Bafalisi baba kukifuisanga nzala mudiambu di lusambulu. Buna bayiza yuvula Yesu: —Bila mbi minlonguki mi Yowani ayi mi Bafalisi beti kukifuisila nzala mu diambu di lusambulu vayi minlonguki miaku mikifuisanga nzala ko mu diambu di lusambulu e?
19 Og Jesus sagde til dem: „Kunne Brudesvendene faste, medens Brudgommen er hos dem? Saa længe de have Brudgommen hos sig, kunne de ikke faste.
Yesu wuba vutudila: —Buevi; batu batumusu ku nyengo makuela balenda kukifuisa nzala mu diambu di lusambulu bu bakidi va kimosi ayi mutu wowo kuedidi e? Mutu wowo sadisidi nyengo bu kadi yawu va kimosi, balendi kifuisa nzala mu diambu di lusambulu ko.
20 Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, da skulle de faste paa den Dag.
Vayi vela ba lumbu, bu bela ku babotula mutu wowo kuedidi bunabosi bela kifuisa nzala mu diambu di lusambulu.
21 Ingen syr en Lap af uvalket Klæde paa et gammelt Klædebon; ellers river den nye Lap paa det gamle Klædebon dette itu, og der bliver et værre Hul.
Mutu kalendi bonga tendi kimona ko muingi kalondila nledi wukhulu. Niandi vanga bobo buna kimona kieka buela kakuna nledi wukhulu ayi buna divudu diela ba dinneni.
22 Og ingen kommer ung Vin paa gamle Læderflasker; ellers sprænger Vinen Læderflaskerne, og Vinen ødelægges saavel som Læderflaskerne; men kom ung Vin paa nye Læderflasker!”
Bobuawu mutu kalendi tula ko vinu kimona mu zitsaku zikhulu bila vinu kimona kibeki bu kanzunina zitsaku zioso. Buna vinu kibungani ayi zitsaku zifuidi. Vayi beti lundila vinu kimona mu zitsaku zimona.
23 Og det skete, at han vandrede paa Sabbaten igennem en Sædemark, og hans Disciple begyndte, imedens de gik, at plukke Aks.
Bu kaba viokila mu tsola yi ble mu lumbu ki saba; minlonguki miandi bu miba vioka, mivela ble.
24 Og Farisæerne sagde til ham: „Se, hvorfor gøre de paa Sabbaten, hvad der ikke er tilladt?”
Buna Bafalisi bankamba: —Tala! Bila mbi minlonguki miaku mimvangila mambu momo makanduku mu lumbu ki saba e?
25 Og han siger til dem: „Have I aldrig læst, hvad David gjorde, da han kom i Nød og blev hungrig, han selv og de, som vare med ham?
Niandi wuba vutudila: —Lutengi ko mambu Davidi kavanga mu thangu niandi ayi bakundi bandi baba nzala ayi bakambu bidia e?
26 Hvorledes han gik ind i Guds Hus, da Abiathar var Ypperstepræst, og spiste Skuebrødene, som det ikke er nogen tilladt at spise uden Præsterne, og gav ogsaa dem, som vare med ham?”
Wukota muna Nzo Nzambi, niandi ayi bakundi bandi badia maphamomo matambuku kuidi Nzambi. Mu thangu beni Abiatali niandi wuba pfumu yi zinganga. Muaki zinganga ziawu kaka ziba minsua mu dia mapha beni; vayi Davidi wudia mawu ayi wuvana batu bandi.
27 Og han sagde til dem: „Sabbaten blev til for Menneskets Skyld, og ikke Mennesket for Sabbatens Skyld.
Yesu wubuela bakamba: —Lumbu ki saba kivangu mu diambu di mutu, bika sia ti mutu niandiwuvangu mu diambu di lumbu ki saba.
28 Derfor er Menneskesønnen Herre ogsaa over Sabbaten.”
Diawu Muana Mutu niandi Pfumu lumbu ki saba.
