Markus 2
1 Og da han nogle Dage derefter atter gik ind i Kapernaum, spurgtes det, at han var hjemme.
Sodꞌaꞌ fai hira boe ma, Yesus se reu seluꞌ risiꞌ Kapernaum. De atahori ra rafadꞌe sia bee-bꞌee oi Ana sia ume ena.
2 Og der samledes mange, saa at der ikke mere var Plads, end ikke foran Døren; og han talte Ordet til dem.
Huu naa, atahori rema mia bee-bꞌee. Rakaseseti rakaseꞌe sia ume rala, losa dea boe. De Yesus nanori se Lamatualain hihii-nanau na.
3 Og de komme og bringe til ham en værkbruden, der blev baaren af fire.
Ana feꞌe ola-olaꞌ boe ma, atahori haa ndoro rendi atahori mamaluꞌu esa nisiꞌ Yesus.
4 Og da de ikke kunde komme nær til ham for Folkeskaren, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, firede de Sengen ned, hvorpaa den værkbrudne laa.
Te huu atahori nae na seli, de ara nda bisa rendi atahori naa losa mata na sa. De ara hene risiꞌ ume mbuni na, no ofe mbuni na nandaa no Yesus fafo na. Boe ma ara raondaꞌ e no nenei na.
5 Og da Jesus saa deres Tro, siger han til den værkbrudne: „Søn! dine Synder ere forladte.‟
Nita se boe, nahine sira ramahere tebꞌe-tebꞌeꞌ neu Eni. Boe ma Ana nafadꞌe atahori mamaluꞌu nae, “Ana ngga e! Au fee ambon sala ma ena!”
6 Men nogle af de skriftkloge sade der og tænkte i deres Hjerter:
Te sia naa, hambu atahori meser agama Yahudi hira nggua-nggua. Rena Yesus oꞌola na, ramedꞌa nda maloleꞌ sia rala nara sa.
7 „Hvorfor taler denne saaledes? Han taler bespotteligt. Hvem kan forlade Synder uden een, nemlig Gud?‟
De ara olaꞌ rae, “Te atahori ia nambarani olaꞌ taꞌo naa! Akaꞌ Lamatualain bisa fee ambon neu atahori sala nara. Te atahori ia oꞌola na, sama onaꞌ Eni, Lamatualain. Ana naꞌamuti ma!”
8 Og Jesus kendte straks i sin Aand, at de tænkte saaledes ved sig selv, og sagde til dem: „Hvorfor tænke I dette i eders Hjerter?
Te Yesus bubꞌuluꞌ memaꞌ rala nara ena. De Ana olaꞌ nae, “Hei afiꞌ dꞌua taꞌo naa!
9 Hvilket er lettest, at sige til den værkbrudne: Dine Synder ere forladte, eller at sige: Staa op, og tag din Seng, og gaa?
Bee ka mudaꞌ lenaꞌ? Mete ma Au ufadꞌe mbali atahori mamaluꞌu ia ae, ‘Ho sala ma hambu ambon’, hei nda bubꞌuluꞌ dadꞌi taꞌo naa, do hokoꞌ. Te mete ma Au ufadꞌe ae, ‘Fela leon! Haꞌi ho nenei ma fo baliꞌ.’ Mete ma ana fela neuꞌ ena, hei feꞌe seꞌu-mita bukti mae Au uꞌena koasa fee ambon neu atahori sala nara. Huu, Au ia, tebꞌe-tebꞌe Atahori Matetuꞌ a.” Boe ma Ana nafadꞌe atahori mamaluꞌu naa nae,
10 Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt paa Jorden til at forlade Synder, ‟ siger han til den værkbrudne:
11 „Jeg siger dig: Staa op, tag din Seng, og gaa til dit Hus!‟
“Rena e! Ia naa ho hai ena! Fela, haꞌi nenei ma, fo baliꞌ leon.”
12 Og han stod op og tog straks Sengen og gik ud for alles Øjne, saa de alle bleve forfærdede og priste Gud og sagde: „Aldrig have vi set noget saadant.‟
Rena taꞌo naa, nggengger ma ana fela. De haꞌi nenei na, lao dea neu. Atahori mana sia naa ra rita no mata nara. Basa se titindindii, de oi, “Awi! Hita feꞌe tita onaꞌ ia! Lamatualain memaꞌ mana seli!”
13 Og han gik atter ud langs Søen, og hele Skaren kom til ham, og han lærte dem.
Basa ma, Yesus se reu seluꞌ risiꞌ dano Galilea suu na. Atahori naeꞌ rema sangga e, de nafadꞌe se Lamatualain hihii-nanaun.
14 Og da han gik forbi, saa han Levi, Alfæus's Søn sidde ved Toldboden, og han siger til ham: „Følg mig!‟ Og han stod op og fulgte ham.
Sa naa, atahori esa nara na Lewi, Alfeus ana na. Ue-tatao na edꞌa bea fee mana parenda. Yesus laoꞌ tungga naa, ma nita Lewi. De nafadꞌe nae, “Wei! Uma tungga Au!” Rena naꞌo naa boe, Lewi fela tungga E.
15 Og det skete, at han sad til Bords i hans Hus, og mange Toldere og Syndere sade til Bords med Jesus og hans Disciple; thi de vare mange. Og der fulgte ogsaa
Basa boe, Yesus se endoꞌ raa mia Lewi ume na, ro nono mana edꞌa bea ra. Hambu atahori feaꞌ fo atahori Yahudi ra rae atahori nda maloleꞌ sa, raa ro sira. Atahori naa ra, naeꞌ hii rena Yesus.
16 nogle skriftkloge af Farisæerne med ham, og da de saa, at han spiste med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: „Han spiser og drikker med Toldere og Syndere!‟
Leleꞌ naa, meser agama mia partei Farisi hira, rita Yesus endoꞌ naa no mana edꞌa bea ra, ma atahori fo sira rae nda maloleꞌ ra sa. De ratane mana tungga nara rae, “Taꞌo bee de hei Meser ma endoꞌ naa no atahori mana edꞌa bea ra, ma atahori nda maloleꞌ naa ra sa?”
17 Og da Jesus hørte det, siger han til dem: „De raske trænge ikke til Læge, men de syge. Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere.‟
Yesus rena, boe ma nataa nae, “Atahori mamahedꞌiꞌ parlu doter, te atahori maloleꞌ ra hokoꞌ. Au uma tao mata neu atahori nda maloleꞌ ra sa. Te nda uma tao mata neu atahori mana namedꞌa ao na maloleꞌ sa.
18 Og Johannes's Disciple og Farisæerne fastede, og de komme og sige til ham: „Hvorfor faste Johannes's Disciple og Farisæernes Disciple, men dine Disciple faste ikke?‟
Lao esa, atahori partei agama Farisi ra puasa. Ara rita Yohanis Mana Sarani a mana tungga nara o puasa. Te Yesus ana mana tungga nara nda puasa sa. Ara rema randaa ro Yesus de ratane rae, “Papa. Hai puasa. Yohanis atahori nara puasa boe. Te, taꞌo bee de Papa ana mana tungga mara nda puasa sa?”
19 Og Jesus sagde til dem: „Kunne Brudesvendene faste, medens Brudgommen er hos dem? Saa længe de have Brudgommen hos sig, kunne de ikke faste.
Yesus nataa nae, “Hei bubꞌuluꞌ ena, mete ma fefeta kakabꞌi, fuiꞌ ra nda puasa sa, te raa raꞌabꞌeta. Mete ma touꞌ a feꞌe sia naa, basa se raa rabꞌue.
20 Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, da skulle de faste paa den Dag.
Te mete ma atahori feaꞌ lea rendi touꞌ a, nono nara susa, dei fo ara puasa.”
21 Ingen syr en Lap af uvalket Klæde paa et gammelt Klædebon; ellers river den nye Lap paa det gamle Klædebon dette itu, og der bliver et værre Hul.
Boe, Yesus olaꞌ nekendandaaꞌ esa nae, “Atahori nda tanda teme feuꞌ neu badꞌu mbaraaꞌ sa. Te mete ma safe, teme feu a, kukundu tao nasideꞌ seluꞌ badꞌu mbaraaꞌ a.
22 Og ingen kommer ung Vin paa gamle Læderflasker; ellers sprænger Vinen Læderflaskerne, og Vinen ødelægges saavel som Læderflaskerne; men kom ung Vin paa nye Læderflasker!‟
Onaꞌ naa boe, atahori nda ombo tua feuꞌ neu mbaꞌo mbokoꞌ sa. Te mete ma mbaꞌo a fanggi, tuaꞌ a nandali hendi e. De tua feuꞌ musi ombo neu mbaꞌo feuꞌ.” Onaꞌ naa, Yesus nanori se nae Eni nenori na feuꞌ, de afiꞌ nebali no atahori Farisi ra nenori mbaraaꞌ na.
23 Og det skete, at han vandrede paa Sabbaten igennem en Sædemark, og hans Disciple begyndte, imedens de gik, at plukke Aks.
Lao esa, nandaa no atahori Yahudi fai hule-oꞌe na, Yesus se laoꞌ tungga osi. Boe ma mana tungga nara etu are gandum, de raa.
24 Og Farisæerne sagde til ham: „Se, hvorfor gøre de paa Sabbaten, hvad der ikke er tilladt?‟
Te atahori Farisi ra mete-rita, de rafadꞌe Yesus rae, “Taꞌo bee de mana tungga mara langgar hita atoran agama na? Ara etu are gandum nandaa no fai hahae aoꞌ! Hei afiꞌ tao taꞌo naa!”
25 Og han siger til dem: „Have I aldrig læst, hvad David gjorde, da han kom i Nød og blev hungrig, han selv og de, som vare med ham?
Nataa nae, “Taꞌo bee o? Hei nda misinedꞌa Baꞌi Daud dudꞌui na sa. Leleꞌ naa tou lasi Abiatar dadꞌi sira malangga agama na. Baꞌi Daud no mana tungga nara ndoe rala seli. Boe ma ara risiꞌ Lamatualain lalaa hule-oꞌe na rala, de haꞌi roti fo malangga agama ra fee basa neu Lamatuaꞌ. Tao-tao te akaꞌ a malangga agama ra bole raa, te atahori feaꞌ ra hokoꞌ. Te Baꞌi Daud se raa, nda hambu atahori fee salaꞌ neu se sa.”
26 Hvorledes han gik ind i Guds Hus, da Abiathar var Ypperstepræst, og spiste Skuebrødene, som det ikke er nogen tilladt at spise uden Præsterne, og gav ogsaa dem, som vare med ham?‟
27 Og han sagde til dem: „Sabbaten blev til for Menneskets Skyld, og ikke Mennesket for Sabbatens Skyld.
Yesus nafadꞌe seluꞌ nae, “Lamatualain tao fai hahae aoꞌ fo tulu-fali hita atahori a. Te Ana nda tao hita atahori fo tungga fai hahae aoꞌ a atoran na sa.
28 Derfor er Menneskesønnen Herre ogsaa over Sabbaten.‟
Au ia, tebꞌe-tebꞌe Atahori Matetuꞌ a. Au uꞌena hak fo ae atahori bole, do nda bole tao saa-saa nandaa no fai hahae aoꞌ sa.”
