Markus 15
1 Og straks om Morgenen, da Ypperstepræsterne havde holdt Raad med de Ældste og de skriftkloge, hele Raadet, bandt de Jesus og førte ham bort og overgave ham til Pilatus.
Jînga inmânin innottakin, ochaisingei ha upangei le Balam minchupungei, le Roijêkpungei murdi leh an intônga male mintuonangei an sina. Jisua ha zingjirûi leh an khita an tuong paia, male Pilat kuta an bânga.
2 Og Pilatus spurgte ham: „Er du Jødernes Konge?” Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.”
Pilat'n chong a rekela, a kôm, “Judangei rêngpa ni ni mo?” a tia. Jisua'n, “Nangman ke mi ni ti duo” tiin a thuona.
3 Og Ypperstepræsterne anklagede ham meget.
Ochaisingei han abi tamtakin Jisua an nônna,
4 Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: „Svarer du slet intet? Se, hvor meget de anklage dig for!”
masikin Pilat'n Jisua kôm chong a rekel nôka, “Nangman nu thuonloi rang mo? nang an nônnangei nâm hih rangâi roh!” a tia.
5 Men Jesus svarede ikke mere noget, saa at Pilatus undrede sig.
Avêlin Jisua'n chongbâi khat luo ti rang nuom maka, male Pilat'n a kamâm sabak zoia.
6 Men paa Højtiden plejede han at løslade dem een Fange, hvilken de forlangte.
Pilat'n chu Kalkân Kût zora zeta mi intâng ina aom inkhat mingeiin an ngên tak ha a mojôk pe ngei ngâi a baisi ani.
7 Men der var en, som hed Barabbas, der var fangen tillige med de Oprørere, som under Oprøret havde begaaet Mord.
Ma zora han mi inkhat a riming Barabbas hah, mi ânhelngei pâla mi, le loko injêlna kâra mi that sika intâng ina a oma.
8 Og Mængden gik op og begyndte at bede om, at han vilde gøre for dem, som han plejede.
Lokongei an intûpa male anni ranga a lei tho pe ngei ngâi anghan tho rangin an ngên lâihan,
9 Men Pilatus svarede dem og sagde: „Ville I, at jeg skal løslade eder Jødernes Konge?”
Pilat'n an kôm, “Judangei rêngpa hih nangni mojôk pe inlang nin jôt mo?” tiin a rekel ngeia.
10 Thi han skønnede, at det var af Avind, at Ypperstepræsterne havde overgivet ham.
Ochaisingei han an narsa sika Jisua hah a kut chunga an hong bâng ani ti a riet minthâra.
11 Men Ypperstepræsterne ophidsede Mængden til at bede om, at han hellere skulde løslade dem Barabbas.
Aninâkachu Ochaisingei han mipuingei hah Barabbas a mojôk pe ngei ranga ngên rangin an misiet ngeia.
12 Men Pilatus svarede atter og sagde til dem: „Hvad ville I da, jeg skal gøre med ham, som I kalde Jødernes Konge?”
Hanchu Pilat'n an kôm, “Aninte, Judangei rêngpa nin tipu hih imo ko lo rang ani zoi?” tiin a rekel ngei nôka.
13 Men de raabte atter: „Korsfæst ham!”
Anni han, “Khrosa jêmdel roh!” tiin an iniek nôka.
14 Men Pilatus sagde til dem: „Hvad ondt har han da gjort?” Men de raabte højlydt: „Korsfæst ham!”
Hannirese Pilat'n an kôm, “Imo a tho minchâi?” tiin a rekel ngei nôka. Anni ngei han, “Khrosa jêmdel roh!” tiin ânring uolin an inieka.
15 Og da Pilatus vilde gøre Mængden tilpas, løslod han dem Barabbas; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
Pilat'n lokongei râiminsân a nuoma, masikin Barabbas hah a mojôk pe ngeia. Hanchu Jisua hah a vîka male Khrosa jêmdel rangin an kuta a bâng zoia.
16 Men Stridsmændene førte ham ind i Gaarden, det vil sige Borgen, og de sammenkalde hele Vagtafdelingen.
Râlmingei han Jisua hah râiôt inmâi khalâidunga an tuong lûta, an champui ngei murdi an koi mintûpa.
17 Og de iføre ham en Purpurkappe og flette en Tornekrone og sætte den paa ham.
Jisua hah puon senduk an minsila, riling amachangngei hah tapor an phana, male a lua an minkhuma.
18 Og de begyndte at hilse ham: „Hil være dig, du Jødernes Konge!”
Hanchu ama chibai an pêka: “Judangei Rêngpa, ringsôt roh!” an tia.
19 Og de sloge ham paa Hovedet med et Rør og spyttede paa ham og faldt paa Knæ og tilbade ham.
A lua tôkmol leh an jêma, an michila, khûkinbilin chibai an mûka.
20 Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham og iførte ham hans egne Klæder. Og de føre ham ud for at korsfæste ham.
Munuiinjanân an sin suole chu puon senduk hah an lîka, male a puonngei nanâk hah an minsil nôka. Hanchu khrosa jêmdel rangin an tuong zoi.
21 Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, Aleksanders og Rufus's Fader, til at bære hans Kors.
Hanchu lampuia mi inkhat ram renga khopuilien hongpan a riming Simon an intôngpuia, male râlmingeiin Jisua khros ruput rangin an dânderita. (Simon hah Cyrene Kurini mi, Alexander le Rufus ngei an pa ani.)
22 Og de føre ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted”.
Jisua hah Golgotha an ti muna han an tuonga maha aomtie chu “Luru Mun” tina ani.
23 Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke.
Ha muna han a pang ânhipna rangin uain murra loi leh ânpol pêk rangin an pûta, aninâkachu Jisua'n nêk jôt mâka.
24 Og de korsfæste ham, og de dele hans Klæder ved at kaste Lod om dem, hvad enhver skulde tage.
Hanchu khrosa an jêmdela, male a puonsilngei hah an insema, kho ahâr ha mo an chang rang chit rietna rangin taruo an sânna.
25 Men det var den tredje Time, da de korsfæstede ham.
Jisua an jêmdel zora hah jîng dâr kuo inringa ani.
26 Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var paaskreven saaledes: „Jødernes Konge.”
Ama doia an nônna minrietna chong hah “Judangei Rêngpa” tiin a lu chunga an târra.
27 Og de korsfæste to Røvere sammen med ham, en ved hans højre og en ved hans venstre Side.
Jisua leh munkhatin mi inru inik a changtieng inkhat, male a voitieng inkhat an jêmdel sa.
28 [Og Skriften blev opfyldt, som siger: „Og han blev regnet iblandt Overtrædere.”]
Ma angdên han, Pathien lekhabu'n, “Ama khom mi puoloingei lâia telsân aom zoi” ati hah ahong tung zoi ani.
29 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde: „Tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage;
Hataka mingei ânloi murdi'n an lu an thuka Jisua an êroa, “Ohoi! Biekin set na ta, sûnthumin ni minding nôk rang na!
30 frels dig selv ved at stige ned af Korset!”
Atûn khros renga juong chum inla, nethenin insan mojôk roh ba!” an tia.
31 Ligesaa spottede ogsaa Ypperstepræsterne indbyrdes tillige med de skriftkloge og sagde: „Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.
Ha angdênin ochaisingei le Balam minchupungei khomin Jisua an phengsana, “Midangngei chu a mojôk thei ngâia, hannirese ama le ama chu insan mojôk thei mak!
32 Kristus, Israels Konge — lad ham nu stige ned af Korset, for at vi kunne se det og tro!” Ogsaa de, som vare korsfæstede med ham, haanede ham.
Tho atûn chu Messiah, Israelngei rêngpa hih khros lêr renga a juong chum lei en rei u, male ama ei iem rang ani!” an tia. Ama leh an jêmdel sa mi inik ngei khomin Jisua an êro sa zoi.
33 Og da den sjette Time var kommen, blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
Sûnchima konta inthum sûng chu rammuol ajîng khapa.
34 Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eloï! Eloï! Lama Sabaktani?” det er udlagt: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?”
Chonûk dâr inthum inring han chu Jisua rôl inringtakin ân-ieka, “Eloi, Eloi, lama sabakthani?” a tia, maha, “Ka Pathien, ka Pathien, Ithomo mi ni mâksana?” tina ani.
35 Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de hørte det: „Se, han kalder paa Elias.”
Ha muna omngei senkhatin a he an rieta, male “Rangâi ta u, Elijah a koi ke!” an tia.
36 Men en løb hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke og sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at tage ham ned.”
An lâia mi inkhat a tânna, patjôn, uain thûra a michiejûta, tôkmol monga a târra. Hanchu Jisua ner a hong min tônna, male “La ôt rei u! Khros renga ama musum rangin Elijah mo a juong pe lei en rei u!” a tia.
37 Men Jesus raabte med høj Røst og udaandede.
Jisua'n rôl inringtakin ân-ieka, a rangachat zoi.
38 Og Forhænget i Templet splittedes i to fra øverst til nederst.
Hanchu, Biekina puondal dûnga om hah inikin achung renga among dênin akêr phata.
39 Men da Høvedsmanden, som stod hos, lige over for ham, saa, at han udaandede paa denne Vis, sagde han: „Sandelig, dette Menneske var Guds Søn.”
Râlmi ulien khros motona ândingpu hah Jisua a rangachat tie hah a mua “Hi mi hih Pathien Nâipasal ani khet!” a tia.
40 Men der var ogsaa Kvinder, som saa til i Frastand, iblandt hvilke ogsaa vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses's Moder, og Salome,
Ha muna, nupang senkhat ngei khom alazanna renga thîrin an oma; ma ngei hah Mary Magdalene, Mary Jacob nâipang le Joseph ngei an nû, le Salome ngei an ni.
41 hvilke ogsaa fulgte ham og tjente ham, da han var i Galilæa, og mange andre Kvinder, som vare gaaede op til Jerusalem med ham.
Ma ngei hah Jisua Galilee rama a om lâihan an jûi ngâia, male an san ngâi ani. Nupang tamtak Jerusalema ama leh a se ngei khom hah an om sa.
42 Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Beredelsesdag, det er Forsabbat, )
Kholoi ahongnin chu Arimathea mi Joseph a hongtunga. Ama hah Roijêkpungei lâia jâ omtak ania, Pathien Rêngram juong tung rang lei ngâkpu ani. Maha Incherêlni (maha, Sabbathni motona sûn hah ani), masikin Joseph'n hâitakin Pilat kôm a va sea Jisua ruok ha ava zonga.
43 kom Josef fra Arimathæa, en anset Raadsherre, som ogsaa selv forventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
44 Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde være død,
Pilat'n Jisua chu a thi zoi tiin a riet lehan a kamâm tataka, râlmi ulien inkhat a koia, Jisua thina asôt zoi mo? tiin a rekela.
45 og han hidkaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han allerede nogen Tid havde været død; og da han fik det at vide af Høvedsmanden, skænkede han Josef Liget.
Râlmi ulien bâi renga chong ânthârin a riet suole chu a ruok hah Joseph chôi rangin a phal pe zoia.
46 Og denne købte et fint Linklæde, tog ham ned, svøbte ham i Linklædet og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe, og han væltede en Sten for Indgangen til Graven.
Joseph'n rosompuon a rochôka, ruok hah a musuma, rosompuon lehan a tuoma, lungpuia hel thânkhura han a min jâla. Hanchu thân kotbâi hah lung lienpa muluoiin a hîpa.
47 Men Maria Magdalene og Maria, Joses's Moder, saa, hvor han blev lagt.
Mary Magdalene le Joseph nû Mary han Jisua ruok an min jâlna hah an ena, an mu chien zoi ani.
