Markus 15
1 Og straks om Morgenen, da Ypperstepræsterne havde holdt Raad med de Ældste og de skriftkloge, hele Raadet, bandt de Jesus og førte ham bort og overgave ham til Pilatus.
Feꞌe fefetu anaꞌ na, basa atahori sia mamana nggengero naa, maꞌiraꞌ fo rae risa Yesus. Basa ma ara paꞌa ro E neu nandaa no Hofernor Pilatus.
2 Og Pilatus spurgte ham: „Er du Jødernes Konge?‟ Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.‟
Losa hofernor, ana natane Yesus nae, “Taꞌo bee? Ho ia, tebꞌe-tebꞌe atahori Yahudi Mane na, do?” Yesus nataa nae, “Tebꞌe! Papa hofernor olaꞌ ndaa.”
3 Og Ypperstepræsterne anklagede ham meget.
Basa ma malangga agama ra olaꞌ ro hofernor rae, “Atahori ia tao salaꞌ nda mbei-mbeiꞌ a sa!” Boe ma ara rafadꞌe sala nara, esa-esaꞌ.
4 Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: „Svarer du slet intet? Se, hvor meget de anklage dig for!‟
Basa ma hofernor natane seluꞌ Yesus nae, “Ho nda rena oꞌola nara sa, do? Ara fee salaꞌ nae-nae neu Nggo. Sobꞌa mutaa dei!”
5 Men Jesus svarede ikke mere noget, saa at Pilatus undrede sig.
Te Yesus nda nataa saa-saa sa bee, losa hofernor a ndii-ndiiꞌ a, de kakaus langga na.
6 Men paa Højtiden plejede han at løslade dem een Fange, hvilken de forlangte.
Tungga too, nandaa no atahori Yahudi ra fefeta Paska na, hofernor mboꞌi hendi atahori bui esa.
7 Men der var en, som hed Barabbas, der var fangen tillige med de Oprørere, som under Oprøret havde begaaet Mord.
Leleꞌ naa, atahori bui esa, nara na Barabas. Fai maꞌahulu na, ara humu e de tao e bui rala neu, huu ana labꞌan mana parenda Roma ra, ma nisa atahori boe.
8 Og Mængden gik op og begyndte at bede om, at han vilde gøre for dem, som han plejede.
Fefeta Paska deka-deka ena, naa de atahori naeꞌ risiꞌ Hofernor Pilatus, de rameli rae, “Papa Hofernor! Fai Paska nema ena! Meta ma bisa, Papa Hofernor tulun mboꞌi atahori bui sa sama onaꞌ biasa!”
9 Men Pilatus svarede dem og sagde: „Ville I, at jeg skal løslade eder Jødernes Konge?‟
Basa ma hofernor naselu nae, “Au mboꞌi see? Mete ma Au mboꞌi hendi atahori Yahudi mane na naa, hei nau, do?”
10 Thi han skønnede, at det var af Avind, at Ypperstepræsterne havde overgivet ham.
Hofernor olaꞌ taꞌo naa, tao-tao te ana nahine malangga agama ra ro Yesus nisiꞌ eni, huu ara nda hii E sa, ma rambedꞌa ralaꞌ ro E.
11 Men Ypperstepræsterne ophidsede Mængden til at bede om, at han hellere skulde løslade dem Barabbas.
Te, malangga agama ra dudunggu-mbau atahori naa ra, de basa se roꞌe mbali hofernor rae, “Hai nda nau mboꞌi Yesus sa! Mboꞌi hendiꞌ a Barabas!”
12 Men Pilatus svarede atter og sagde til dem: „Hvad ville I da, jeg skal gøre med ham, som I kalde Jødernes Konge?‟
Basa ma Hofernor natane seluꞌ nae, “Mete ma taꞌo naa, au musi tao saa mbali Yesus, fo ara roꞌe rae, ‘Mane Yahudi’?”
13 Men de raabte atter: „Korsfæst ham!‟
Boe ma basa se rameli randaa rae, “Tao misa E! Mbaku E neu hau ngganggeꞌ a!”
14 Men Pilatus sagde til dem: „Hvad ondt har han da gjort?‟ Men de raabte højlydt: „Korsfæst ham!‟
Basa ma hofernor natane nae, “Te Ana sala saa? Au paresaꞌ basa ena, te au nda hambu sala na saa-saa saꞌ boe!” Te basa se randuꞌ rahereꞌ seluꞌ rae, “Tao tisa E! Mbaku E neu hau ngganggeꞌ a leo!”
15 Og da Pilatus vilde gøre Mængden tilpas, løslod han dem Barabbas; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
Hofernor nae tao namahoꞌoꞌ atahori naa ra rala nara, naa de, ana mboꞌi hendi Barabas, tungga hihii-nanau nara. Basa ma ana parenda atahori mana maneaꞌ ra, fo reu filo Yesus rendiꞌ ue. Filo basa ma, soldꞌadꞌu ra haꞌi rendi E, de reu mbaku risa E sia hau ngganggeꞌ a.
16 Men Stridsmændene førte ham ind i Gaarden, det vil sige Borgen, og de sammenkalde hele Vagtafdelingen.
Basa ma, soldꞌadꞌu ra nore rendi Yesus nisiꞌ sira nembeleo monae na. Sia naa, ara roꞌe rala sira nono nara nononggo esa.
17 Og de iføre ham en Purpurkappe og flette en Tornekrone og sætte den paa ham.
Boe ma ara fee Yesus pake badꞌu naruꞌ esa dula na mbila-maranggeoꞌ onaꞌ a maneꞌ biasa pake. Basa ma, haꞌi rala hau manggouꞌ a dana na de hano neu soloꞌ. Boe ma ara ndeni solo manggouꞌ a neu Yesus langga na, de tao raꞌamiminaꞌ onaꞌ a sira rae soꞌu mane feuꞌ pake solo panggat.
18 Og de begyndte at hilse ham: „Hil være dig, du Jødernes Konge!‟
Boe ma, basa se fee hadꞌat neꞌemiminaꞌ neu E rae, “Sodꞌaꞌ Papa Mane Yahudiꞌ!”
19 Og de sloge ham paa Hovedet med et Rør og spyttede paa ham og faldt paa Knæ og tilbade ham.
Boe ma ara beꞌutee eꞌedik fee hadꞌat neu Yesus. Ma ara puras miru bali-baliꞌ neu mata na. Basa ma, ara hemba rasafafali E no hau.
20 Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham og iførte ham hans egne Klæder. Og de føre ham ud for at korsfæste ham.
Ara raꞌamiminaꞌ basa E, boe ma olu hendi badꞌu naruꞌ a, de olu baliꞌ badꞌu na. Ara rendi E lao hela kota Yerusalem, de reu mbaku E sia hau ngganggeꞌ a losa mate.
21 Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, Aleksanders og Rufus's Fader, til at bære hans Kors.
Leleꞌ ara lao hela Yerusalem, randaa ro atahori esa mia dalaꞌ taladꞌan. Ana feꞌe nema mia kota Kirene. Nara na Simon, Aleksander no Rufus papa na. Ana nae nisiꞌ Yerusalem, te soldꞌadꞌu ra toꞌu rala e, de raꞌasusuꞌe lemba Yesus hau nggangge na.
22 Og de føre ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted‟.
Ara rendi Yesus losa mamanaꞌ esa, nara na Golgota. Sosoa na nae, ‘mamana langga ruiꞌ’.
23 Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke.
Sia naa, ara rae fee Yesus ninu oe anggor maꞌeiꞌ sambor no modꞌo, fo Ana naꞌatataaꞌ nembeta na. Te Yesus nda nau ninu sa.
24 Og de korsfæste ham, og de dele hans Klæder ved at kaste Lod om dem, hvad enhver skulde tage.
Basa de, ara mbaku raꞌalelenggaꞌ Yesus mia hau ngganggeꞌ a. Boe ma ara raririi hau naa, nandaa no liꞌ sio fefetu na. Boe ma soldꞌadꞌu ra lea lot fo rae rahine seka hambu Yesus badꞌu na.
25 Men det var den tredje Time, da de korsfæstede ham.
26 Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var paaskreven saaledes: „Jødernes Konge.‟
Basa ma ara suraꞌ sia papaꞌ esa rae, “Ia, Atahori Yahudi Mane na.” De ara mbaku neu Yesus langga na ataꞌ. No dalaꞌ naa, rafadꞌe saa de sira hukun Yesus.
27 Og de korsfæste to Røvere sammen med ham, en ved hans højre og en ved hans venstre Side.
Sia naa o, ara mbaku risa atahori naꞌo rua. Esa sia Yesus bobꞌoa ona na, ma esa sia bobꞌoa dii na.
28 [Og Skriften blev opfyldt, som siger: „Og han blev regnet iblandt Overtrædere.‟]
[No taꞌo naa, memaꞌ ara tungga Lamatualain susuraꞌ na nae, “Ara tao E, onaꞌ a atahori deꞌulakaꞌ.”]
29 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde: „Tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage;
Basa atahori mana laoꞌ tungga naa, rita Yesus mana mbakuꞌ sia hau ngganggeꞌ. Boe ma ara kakaler langga nara de olaꞌ raneneut Yesus rae, “Hoi! Ho mae, Ho bisa ndefaꞌ Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a. Basa fo mufefela baliꞌ sia fai telu rala, to?
30 frels dig selv ved at stige ned af Korset!‟
Sobꞌa Ho onda mia hau ngganggeꞌ a, fo mboꞌi hendi ao ma leo! Mete ma taꞌo naa, dei fo hai mimihere mae, Ho memaꞌ Lamatualain Ana na.”
31 Ligesaa spottede ogsaa Ypperstepræsterne indbyrdes tillige med de skriftkloge og sagde: „Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.
Atahori Yahudi malangga agama ra, ma meser agama ra raneneut Yesus rae, “Ana tao nasodꞌa atahori laen, te nda nasodꞌa nala ao na sa!
32 Kristus, Israels Konge — lad ham nu stige ned af Korset, for at vi kunne se det og tro!‟ Ogsaa de, som vare korsfæstede med ham, haanede ham.
Eni nafadꞌe Ao na nae ‘Kristus’, ia eni atahori fo Lamatualain helu memaꞌ mia maꞌahulu na. Atahori laen rae, ia Eni atahori Israꞌel mane na. Mete ma tebꞌe taꞌo naa, hela Eni onda mia hau ngganggeꞌ a fo hita tita dei. Naa, dei fo hita tamahere E.” Atahori karuaꞌ mana mbakuꞌ raꞌabꞌue ro Yesus sia hau ngganggeꞌ a, ara o raneneut boe.
33 Og da den sjette Time var kommen, blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
Basa naa ma, maꞌahatuꞌ a tatana nala mamanaꞌ naa mia reorenduꞌ losa liꞌ telu bobꞌon.
34 Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eloï! Eloï! Lama Sabaktani?‟ det er udlagt: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?‟
Liꞌ telu bobꞌon boe ma, Yesus nameli no dedꞌea Aram nae, “Eloi! Eloi! Lama sabaktani?” sosoa na nae, “Au Lamatualain ngga! Au Lamatualain ngga e! Taꞌo bee de Papa hiruꞌ musudea hela Au taꞌo ia?”
35 Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de hørte det: „Se, han kalder paa Elias.‟
Hambu atahori hira deka-deka sia naa rena Yesus hara na. Boe ma rae, “Hoi! Rena dei. Ana noꞌe Elia, Lamatualain mana dui-bꞌengga maꞌahulu na!”
36 Men en løb hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke og sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at tage ham ned.‟
Basa ma atahori esa nela-nelaꞌ neu haꞌi lolombuꞌ, de dombo neu oe anggor maꞌeiꞌ a rala. Boe ma ana dunggu lolombu naa neu teteas tonggo na, de deta neu Yesus nudꞌu na fo Ana musi. Basa ma, atahori naa olaꞌ nae, “Mihati fo mete sobꞌa! Se bubꞌuluꞌ mbei fo Elia nema na ondaꞌ E mia hau ngganggeꞌ a.”
37 Men Jesus raabte med høj Røst og udaandede.
Basa ma Yesus nameli seluꞌ fai, boe ma Ana mate.
38 Og Forhænget i Templet splittedes i to fra øverst til nederst.
Sia Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a, hambu teme pepele monaeꞌ esa mana londaꞌ babata Lamatualain kama meumare na. Etu Yesus hahaen na, boe ma teme pepele naa sika banggi neu rua, mia ata losa raeꞌ.
39 Men da Høvedsmanden, som stod hos, lige over for ham, saa, at han udaandede paa denne Vis, sagde han: „Sandelig, dette Menneske var Guds Søn.‟
Sia Golgota, hambu malangga soldꞌadꞌuꞌ esa nambariiꞌ deka Yesus hau nggangge na. Leleꞌ ana nita Yesus mamate na, ana nggengger nae, “Awi! Atahori ia, memaꞌ tebꞌe-tebꞌeꞌ Lamatualain Ana na, o!”
40 Men der var ogsaa Kvinder, som saa til i Frastand, iblandt hvilke ogsaa vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses's Moder, og Salome,
Hambu inaꞌ bꞌaꞌubꞌe rita Yesus mamate na mia a dodꞌooꞌ. Maꞌahulu na ara tao mataꞌ neu Yesus se mia Galilea. Inaꞌ naa ra, Salome, Maria mia kamboꞌ Magdala, ma Maria esa fali (Yakobis soruꞌ a no Yoses mama na).
41 hvilke ogsaa fulgte ham og tjente ham, da han var i Galilæa, og mange andre Kvinder, som vare gaaede op til Jerusalem med ham.
42 Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Beredelsesdag, det er Forsabbat, )
Basa ma, hambu atahori esa sangga dalaꞌ fo naondaꞌ Yesus ao sisi na mia hau ngganggeꞌ a. Atahori naa, nara na Yusuf. Ana mia kota Arimatea. Eni o mana nggero-furi sia mamana nggenggeroꞌ agama Yahudiꞌ a. Rala na maloleꞌ. Eni o nahani Lamatualain parenda na nema. Yesus mamate na, nandaa no hari lima. De mbilaꞌ neu ma, nandaa no atahori Yahudi fai hule-oꞌe na. Naa de, Yusuf nda nau nahati losa mbilaꞌ fo feꞌe naondaꞌ Yesus ao sisi na. De ana nambararani rala na, fo neu noꞌe Yesus ao sisi na mbali Hofernor Pilatus.
43 kom Josef fra Arimathæa, en anset Raadsherre, som ogsaa selv forventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
44 Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde være død,
Hofernor rena Yusuf noꞌe taꞌo naa, ana titindindii. Basa ma nae, “Awi! Atahori naa mate haelai! Au ae neꞌoko nda dadꞌi taꞌo naa sa!” Boe ma ana denu atahori reu roꞌe malangga soldꞌadꞌuꞌ a, de natane nae, “Taꞌo bee, e! Yesus mate ena, do feꞌe hokoꞌ?”
45 og han hidkaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han allerede nogen Tid havde været død; og da han fik det at vide af Høvedsmanden, skænkede han Josef Liget.
Malangga soldꞌadꞌuꞌ a nataa nae, “Ana memaꞌ mate faꞌ ra, Papa.” Hofernor rena taꞌo naa, boe ma nanggoloꞌ Yusuf fo neu haꞌi Yesus ao sisi na.
46 Og denne købte et fint Linklæde, tog ham ned, svøbte ham i Linklædet og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe, og han væltede en Sten for Indgangen til Graven.
Basa de Yusuf lao Golgota neu, de naondaꞌ Yesus ao sisi na mia hau ngganggeꞌ a. Ana mboti malolole no teme feu mafelit. Leleꞌ naa, ara feꞌe paa basa rates sa sia mbuku fatuꞌ. Boe ma Yusuf se oꞌo rala Yesus ao sisi na, de tao rates rala neu. Boe ma ara lolir rala fatu bebelaꞌ monaeꞌ esa, de tatana ralolole neu rates a bafa na. Boe ma Yusuf se baliꞌ.
47 Men Maria Magdalene og Maria, Joses's Moder, saa, hvor han blev lagt.
Leleꞌ naa, Maria mia Magdala no Maria laen (Yoses mama na), ara tungga losa naa. Ruꞌa se mete fo rasanedꞌa matalolole mamanaꞌ fo ara tao Yesus ao sisi na.
