Markus 15
1 Og straks om Morgenen, da Ypperstepræsterne havde holdt Raad med de Ældste og de skriftkloge, hele Raadet, bandt de Jesus og førte ham bort og overgave ham til Pilatus.
Gokinyi mangʼich, jodolo madongo gi jodong oganda gi jopuonj Chik, kaachiel gi jobuch Sanhedrin ne joriwo paro kuom gima nowinjore gitim. Negitweyo Yesu mi gitere e nyim Pilato.
2 Og Pilatus spurgte ham: „Er du Jødernes Konge?” Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.”
Pilato nopenjo Yesu niya, “In e ruodh jo-Yahudi?” To Yesu nodwoke niya, “Ee, en kaka iwachono.”
3 Og Ypperstepræsterne anklagede ham meget.
Jodolo madongo nodonjone gi weche mathoth.
4 Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: „Svarer du slet intet? Se, hvor meget de anklage dig for!”
Omiyo Pilato nochako openje niya, “Dwokawa, donge ineno kaka gidonjoni gi ketho mangʼeny?”
5 Men Jesus svarede ikke mere noget, saa at Pilatus undrede sig.
To Yesu nolingʼ alingʼa kendo ma ok odwoke, mi Pilato nohum nono.
6 Men paa Højtiden plejede han at løslade dem een Fange, hvilken de forlangte.
Ne en chik ni mondo ogony ngʼat achiel motwe e kinde mag sawo mar Pasaka kaluwore gi kwayo mar jopiny.
7 Men der var en, som hed Barabbas, der var fangen tillige med de Oprørere, som under Oprøret havde begaaet Mord.
To e ndalono ja-kiragi moro ma nyinge Barabas, ne ni e od twech, kaachiel gi jojiemo mamoko manotwe kuom wach nek kod pingo loch.
8 Og Mængden gik op og begyndte at bede om, at han vilde gøre for dem, som han plejede.
Ogandano nobiro mokwayo Pilato mondo otimnegi kaka nojatimo higa ka higa.
9 Men Pilatus svarede dem og sagde: „Ville I, at jeg skal løslade eder Jødernes Konge?”
To Pilato nopenjogi niya, “Duher mondo agonynu ruodh jo-Yahudi koso?”
10 Thi han skønnede, at det var af Avind, at Ypperstepræsterne havde overgivet ham.
Nimar nongʼeyo ni ich lit ema nomiyo jodolo madongo noketo Yesu e lwete.
11 Men Ypperstepræsterne ophidsede Mængden til at bede om, at han hellere skulde løslade dem Barabbas.
To jodolo madongo nojiwo oganda mondo oyie gi dwarogi ni Pilato ogony mana Barabas.
12 Men Pilatus svarede atter og sagde til dem: „Hvad ville I da, jeg skal gøre med ham, som I kalde Jødernes Konge?”
Pilato nopenjogi niya, “To koro atim angʼo gi Jal muluongo ni ruodh jo-Yahudini?”
13 Men de raabte atter: „Korsfæst ham!”
Ne gikok matek niya, “Gure!”
14 Men Pilatus sagde til dem: „Hvad ondt har han da gjort?” Men de raabte højlydt: „Korsfæst ham!”
Pilato nopenjogi niya, “Nangʼo, en ketho mane mosetimo madimi gure?” To negimedo kok matek moloyo kagiwacho niya, “Gure!”
15 Og da Pilatus vilde gøre Mængden tilpas, løslod han dem Barabbas; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
Nikech Pilato ne dwaro mondo omor oganda, nogonyonegi Barabas. Yesu to nogolo chik mondo ochwadi bangʼe nokete e lwetgi mondo gigure.
16 Men Stridsmændene førte ham ind i Gaarden, det vil sige Borgen, og de sammenkalde hele Vagtafdelingen.
Askeche nokawo Yesu motero e laru mar od ruoth (tiende ni Paratori) kama ne ji romee, mine giluongo oganda mar askeche duto irgi.
17 Og de iføre ham en Purpurkappe og flette en Tornekrone og sætte den paa ham.
Negibolo kuom Yesu kandho makwar, eka ne gikado osimbo mar kudho kendo gisidho e wiye.
18 Og de begyndte at hilse ham: „Hil være dig, du Jødernes Konge!”
Eka negichako jare niya, “Ber Ruodh jo-Yahudi.”
19 Og de sloge ham paa Hovedet med et Rør og spyttede paa ham og faldt paa Knæ og tilbade ham.
Kinde ka kinde negigoyo wiye gi luth, kendo ka gingʼulo kuome olawo, bende negikulore e nyime ka gigoyo chong-gi piny ka gilame.
20 Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham og iførte ham hans egne Klæder. Og de føre ham ud for at korsfæste ham.
To kane gisejare ne gilonyo kandho makwar mane girwakone mi girwakone lepe owuon. Bangʼe ne gitere oko mondo gigure.
21 Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, Aleksanders og Rufus's Fader, til at bære hans Kors.
Ngʼat moro ma ja-Kurene miluongo ni Simon, mane wuon Aleksanda gi Rufus, noyudo kadho kanyo koa e gwengʼ moro. Ne gichune mondo otingʼ msalaba.
22 Og de føre ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted”.
Koro ne gitero Yesu kama iluongo ni Golgotha (tiende ni “Hanga Wich”).
23 Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke.
Kanyo negimiye divai moru gi yath makweyo rem miluongo ni mane-mane mondo omadhi, to nodagi.
24 Og de korsfæste ham, og de dele hans Klæder ved at kaste Lod om dem, hvad enhver skulde tage.
Eka negigure. Ne gipogore lepe, ka gigoyo ombulu mondo gingʼe gima ngʼato ka ngʼato onego okaw.
25 Men det var den tredje Time, da de korsfæstede ham.
Negigure sa adek okinyi.
26 Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var paaskreven saaledes: „Jødernes Konge.”
Ne nitie ndiko mondik ewi msalaba manyiso kethone niya: Ma en Ruodh Jo-Yahudi.
27 Og de korsfæste to Røvere sammen med ham, en ved hans højre og en ved hans venstre Side.
Jomecho ariyo bende negiguro kode, achiel e bathe korachwich to machielo e bathe koracham. [
28 [Og Skriften blev opfyldt, som siger: „Og han blev regnet iblandt Overtrædere.”]
Mano nochopo ndiko ma nondiki chon niya, “Nokwane e oganda joma richo.”]
29 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde: „Tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage;
Joma ne kadho kanyo nojare ka giyanye ka gikino wiyegi kendo giwacho niya, “Oo! In manyocha iwacho ni inyalo ketho hekalu mi ichak igere bangʼ ndalo adekni,
30 frels dig selv ved at stige ned af Korset!”
wuog ane e msalaba ilor piny kendo iresri kendi ane!”
31 Ligesaa spottede ogsaa Ypperstepræsterne indbyrdes tillige med de skriftkloge og sagde: „Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.
Machalre kamano bende jodolo madongo gi jopuonj chik e kindgi giwegi bende nojare kagiwacho niya, “Ne oreso jomoko to en koro ok onyal resore owuon!
32 Kristus, Israels Konge — lad ham nu stige ned af Korset, for at vi kunne se det og tro!” Ogsaa de, som vare korsfæstede med ham, haanede ham.
Kristo ma Ruodh jo-Israel koro olor ane oa ewi msalaba mondo wane, eka wayie kuome.” Jok mane ogur kode bende nodhuole gi ayany.
33 Og da den sjette Time var kommen, blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
Kar sa auchiel mar odiechiengʼ, mudho nobiro moimo piny duto nyaka sa ochiko.
34 Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eloï! Eloï! Lama Sabaktani?” det er udlagt: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?”
Ka sa ochiko noromo Yesu noywak gi dwol maduongʼ kowacho niya, “Eloi, Eloi, lama sabakthani?” (ma tiende ni, “Nyasacha, Nyasacha, iweya nangʼo?”).
35 Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de hørte det: „Se, han kalder paa Elias.”
Ka moko kuom joma nochungʼ machiegni nowinjo mano, negiwacho niya, “Winjuru, oluongo Elija.”
36 Men en løb hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke og sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at tage ham ned.”
Ngʼato achiel noringo okawo siponj ma onyume e kongʼo makech, kendo nochome ewi odundu mabor bangʼe omiyo Yesu mondo omadhi. Kowacho niya, “Koro weyeuru mos, wane ka Elija biro mondo orese.”
37 Men Jesus raabte med høj Røst og udaandede.
Yesu noywak matek bangʼe chunye nochot.
38 Og Forhænget i Templet splittedes i to fra øverst til nederst.
Pasia mar hekalu noyiech e diere tir, chakre malo nyaka piny.
39 Men da Høvedsmanden, som stod hos, lige over for ham, saa, at han udaandede paa denne Vis, sagde han: „Sandelig, dette Menneske var Guds Søn.”
To kane jatend jolweny mane ochungʼ e nyim Yesu ne owinjo kaka oywak bangʼe oneno kaka otho, nowacho niya, “En adier chuth ni jali ne en Wuod Nyasaye!”
40 Men der var ogsaa Kvinder, som saa til i Frastand, iblandt hvilke ogsaa vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses's Moder, og Salome,
Ne nitie mon moko mane ngʼicho gichien. Moko kuomgi ne gin Maria ma aa Magdala gi Maria min Jakobo matin, ma bende min Joses, kod Salome.
41 hvilke ogsaa fulgte ham og tjente ham, da han var i Galilæa, og mange andre Kvinder, som vare gaaede op til Jerusalem med ham.
Mon-gi ema ne luwo Yesu koa Galili ka gichiwone gik monego okonyrego. Mon mamoko mathoth ma noluwe koa kode Jerusalem bende ne ni kanyo.
42 Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Beredelsesdag, det er Forsabbat, )
Ne en Chiengʼ Ikruok (ma en odiechiengʼ motelone Sabato). Omiyo ka nochopo seche mag odhiambo,
43 kom Josef fra Arimathæa, en anset Raadsherre, som ogsaa selv forventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
Josef ja-Arimathaya, mane en ngʼat mogen e Buch Jodongo, kendo mane en owuon orito neno pinyruoth Nyasaye, nodhi ir Pilato gi chir mokwayo ringre Yesu.
44 Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde være død,
Pilato nowuoro ka nowinjo ni Yesu osetho, omiyo noluongo jatend jolweny mopenje kapo Yesu nosetho adier.
45 og han hidkaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han allerede nogen Tid havde været død; og da han fik det at vide af Høvedsmanden, skænkede han Josef Liget.
To kane owinjo kuom jatend jolweny ni ne en kamano, nochiwo ringre Yesu ne Josef.
46 Og denne købte et fint Linklæde, tog ham ned, svøbte ham i Linklædet og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe, og han væltede en Sten for Indgangen til Graven.
Eka Josef nongʼiewo nanga marep-rep, mi noloro ringre piny moboye gi nanga marep-rep eka nokete e bur mane osekunyo ariwa e kor lwanda. Bangʼe nongʼielo kidi mi oumogo dho liendno.
47 Men Maria Magdalene og Maria, Joses's Moder, saa, hvor han blev lagt.
Maria ma aa Magdala kod Maria min Joses noneno kama nopiele Yesu.
