Markus 14
1 Men to Dage derefter var det Paaske og de usyrede Brøds Højtid. Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de med List kunde gribe og ihjelslaa ham.
Nå var det bare to dager igjen til påskehøytiden skulle begynne. Øversteprestene og de skriftlærde søkte fortsatt etter en anledning til i all hemmelighet å arrestere Jesus og drepe ham.
2 Thi de sagde: „Ikke paa Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket.”
”Men”, sa de til hverandre,”ikke under selv påskehøytiden, for da kan det føre til opprør.”
3 Og da han var i Bethania, i Simon den spedalskes Hus, kom der, medens han sad til Bords, en Kvinde, som havde en Alabastkrukke med ægte, saare kostbar Nardussalve; og hun sønderbrød Alabastkrukken og udgød den paa hans Hoved.
Da Jesus var i Betania, stakk han innom Simon, en mann som før hadde vært spedalsk. Mens de spiste sammen, kom en kvinne fram med en flaske aromatisk, kostbar olje. Kvinnen brøt toppen av flasken og hellet hele innholdet over hodet på Jesus.
4 Men der var nogle, som bleve vrede hos sig selv og sagde: „Hvortil er denne Spilde af Salven sket?
Dette irriterte noen av gjestene.”Har du sett en slik sløsing med oljen”, sa de til hverandre.
5 Denne Salve kunde jo være solgt for mere end tre Hundrede Denarer og være given til de fattige.” Og de overfusede hende.
”Denne oljen var jo verdt nesten en årslønn. Tenk om hun heller hadde solgt den og gitt pengene til de fattige!” De begynte å skjelle henne ut.
6 Men Jesus sagde: „Lader hende være, hvorfor volde I hende Fortrædeligheder? Hun har gjort en god Gerning imod mig.
Jesus sa:”La henne være i fred! Hvorfor kritiserer dere henne på denne måten? Hun har gjort en god gjerning mot meg.
7 De fattige have I jo altid hos eder, og naar I ville, kunne I gøre vel imod dem; men mig have I ikke altid.
De fattige vil dere alltid ha iblant dere, og dere kan hjelpe dem så ofte og mye dere bare vil, men meg kommer dere ikke til å ha særlig lenge til hos dere.
8 Hun gjorde, hvad hun kunde; hun salvede forud mit Legeme til Begravelsen.
Denne kvinnen har gjort alt det hun kunne, og har som en forberedelse salvet meg med olje til begravelsen min.
9 Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden Evangeliet bliver prædiket, skal ogsaa det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.”
Faktum er at over alt i verden der budskapet om meg blir spredd, vil også historien om det hun gjorde mot meg, bli husket.”
10 Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til Ypperstepræsterne for at forraade ham til dem.
Etter denne begivenheten gikk Judas Iskariot, en av de tolv disiplene, til øversteprestene for å forråde Jesus.
11 Men da de hørte det, bleve de glade og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde faa Lejlighed til at forraade ham.
Øversteprestene ble svært glade og lovet ham penger for angiveriet. Judas begynte straks å lete etter en passende anledning til å forråde Jesus.
12 Og paa de usyrede Brøds første Dag, da man slagtede Paaskelammet, sige hans Disciple til ham: „Hvor vil du, at vi skulle gaa hen og træffe Forberedelse til, at du kan spise Paaskelammet?”
På den første dagen i påskehøytiden, den dagen da påskelammet ble slaktet, spurte disiplene Jesus:”Hvor vil du at vi skal gå for å ordne med påskemåltidet for deg?”
13 Og han sender to af sine Disciple og siger til dem: „Gaar ind i Staden, saa skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham;
Jesus sendte da to disipler av sted og forklarte:”Gå inn i Jerusalem. Der vil dere møte en mann som bærer en vannkrukke på hodet. Følg etter ham.
14 og hvor han gaar ind, der skulle I sige til Husbonden: Mesteren siger: Hvor er mit Herberge, hvor jeg kan spise Paaskelammet med mine Disciple?
Si til eieren av huset der mannen går inn:’Vår Mester spør etter rommet der han kan spise påskemåltidet sammen med disiplene sine?’
15 Og han skal vise eder en stor Sal, opdækket og rede; og der skulle I berede det for os.”
Huseieren vil da ta dere med en trapp opp til et stort rom der det allerede er dekket på bordet. Gjør i stand måltidet vårt der.”
16 Og hans Disciple gik bort og kom ind i Staden og fandt det, saaledes som han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.
De to disiplene gikk av sted til byen og fant alt slik Jesus hadde sagt, og de ordnet med påskemåltidet.
17 Og da det var blevet Aften, kommer han med de tolv.
På kvelden kom Jesus med sine tolv disipler til stedet.
18 Og medens de sade til Bords og spiste, sagde Jesus: „Sandelig siger jeg eder, en af eder, som spiser med mig, vil forraade mig.”
Mens de spiste, sa han:”Jeg skal si dere som sant er: En av dere kommer til å forråde meg. En av dere som nå spiser ved samme bordet som meg, vil gjøre det.”
19 De begyndte at bedrøves og at sige til ham, en efter en: „Det er dog vel ikke mig?”
Da ble de bedrøvet, og en etter en spurte de Jesus:”Det er vel ikke meg?”
20 Men han sagde til dem: „En af de tolv, den, som dypper med mig i Fadet.
Han svarte:”Det er en av dere tolv, han som dypper brødet i fatet sammen med meg.
21 Thi Menneskesønnen gaar vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forraadt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født.”
For jeg, Menneskesønnen, må dø, akkurat slik som Gud har forutsagt i Skriften, men ulykken vil ramme det mennesket som forråder meg! Det hadde vært bedre for den personen om han aldri var født!”
22 Og medens de spiste, tog han Brød, velsignede og brød det og gav dem det og sagde: „Tager det; dette er mit Legeme.”
Mens de spiste, tok Jesus et brød, takket Gud for maten, brøt det i biter, ga til hver og en og sa:”Ta dette, for dette er kroppen min.”
23 Og han tog en Kalk, takkede og gav dem den; og de drak alle deraf.
Etterpå tok han et beger vin, takket Gud og ga det til hver og en. Alle drakk av vinen.
24 Og han sagde til dem: „Dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange.
Han sa:”Dette er blodet mitt som bekrefter den nye pakten mellom Gud og menneskene, blodet som blir ofret for alle.
25 Sandelig, siger jeg eder, at jeg skal ingen Sinde mere drikke af Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny i Guds Rige.”
Jeg forsikrer dere at fra nå av skal jeg ikke drikke jordisk vin igjen før den dagen Gud regjerer, og jeg drikker den nye vinen i hans kommende verden.”
26 Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
Da de til slutt hadde sunget lovsangen sammen, gikk de ut til Oljeberget.
27 Og Jesus siger til dem: „I skulle alle forarges; thi der er skrevet: Jeg vil slaa Hyrden, og Faarene skulle adspredes.
Der sa Jesus:”Dere kommer alle til å forlate meg, for Gud sier i Skriften:’Jeg skal drepe gjeteren, og sauene vil bli spredd.’
28 Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.”
Men når jeg har stått opp fra de døde, skal jeg gå i forveien for dere til Galilea og treffe dere der.”
29 Men Peter sagde til ham: „Dersom de endog alle forarges, vil jeg dog ikke forarges.”
Da sa Peter:”Selv om alle de andre forlater deg, så skal ikke jeg gjøre det!”
30 Og Jesus siger til ham: „Sandelig siger jeg dig, i Dag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange.”
Jesus sa til ham:”Jeg forsikrer deg, allerede før hanen rekker å gale to ganger i morgen tidlig, vil du tre ganger ha nektet for at du kjenner meg.”
31 Men han sagde end yderligere: „Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig.” Men ligesaa sagde de ogsaa alle.
Peter ga seg ikke, men forsikret på nytt:”Om jeg så må dø med deg, vil jeg aldri fornekte deg!” Det samme sa alle de andre.
32 Og de komme til en Gaard, hvis Navn var Gethsemane; og han siger til sine Disciple: „Sætter eder her, imedens jeg beder.”
De kom nå til det stedet som ble kalt Getsemane. Der sa Jesus til disiplene:”Sett dere her mens jeg går bort og ber”.
33 Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfærdes og svarlig at ængstes.
Han tok bare med seg Peter, Jakob og Johannes. Jesus ble grepet av frykt og angst.
34 Og han siger til dem: „Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager!”
Han sa til de tre:”Jeg er nær ved å bryte sammen av fortvilelse. Bli her og våk sammen med meg.”
35 Og han gik lidt frem, kastede sig ned paa Jorden og bad om, at den Time maatte gaa ham forbi, om det var muligt.
Så gikk han litt lenger bort og falt ned på jorden. Han ba til sin Far i himmelen om å få slippe den fryktelige stunden som ventet ham, om det var mulig.
36 Og han sagde: „Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.”
”Far, Far i himmelen”, sa han,”alt er mulig for deg. La meg slippe denne lidelsen som venter. La det likevel bli som du vil, ikke som jeg vil.”
37 Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: „Simon, sover du? Kunde du ikke vaage een Time?
Etter en tid kom han tilbake til de tre disiplene sine og fant dem sovende.”Simon”, sa han til Peter,”sover du? Klarte du ikke å holde deg våken en eneste time?
38 Vaager og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.”
Våk og be så ikke fristelsen vinner seier over dere. Dere vil så gjerne, men menneskelig begrensning gjør det vanskelig for dere.”
39 Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord.
Så gikk han på nytt bort og ba med de samme ordene.
40 Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.
Da han kom tilbake til de tre disiplene, så han at de igjen hadde sovnet. Det var umulig for dem å holde øynene åpne, og de visste ikke hva de skulle svare ham.
41 Og han kommer tredje Gang og siger til dem: „Sove I fremdeles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder.
Da han for tredje gangen kom tilbake, sa han:”Ja, dere sover og hviler fortsatt. Men nå er det nok! Nå har tidspunktet kommet som Gud har bestemt at jeg, Menneskesønnen, skal bli utlevert til onde mennesker.
42 Staar op, lader os gaa; se, han, som forraader mig, er nær.”
Reis dere, stå opp, nå går vi herfra! Han som skal forråde meg kommer.”
43 Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare med Sværd og Knipler fra Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste.
Mens Jesus ennå snakket, kom Judas som var en av hans tolv disipler, sammen med en gjeng mennesker som var bevæpnet med sverd og køller. De var sendt ut av øversteprestene, de skriftlærde og folkets ledere.
44 Men han, som forraadte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: „Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører ham sikkert bort!”
Forræderen hadde blitt enig med dem om et avtalt tegn og sagt:”Den mannen som jeg hilser med et kyss, han er det. Ham skal dere fange og føre bort under vakthold.”
45 Og da han kom, traadte han straks hen til ham og siger: „Rabbi! Rabbi!” og han kyssede ham.
Så snart Judas hadde kommet dit, gikk han bort til Jesus.”Mester”, sa han, og ga ham et velkomstkyss.
46 Men de lagde Haand paa ham og grebe ham.
Da grep folkene Jesus og holdt ham fast.
47 Men en af dem, som stode hos, drog Sværdet, slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans Øre.
Men en av disiplene dro sverdet sitt og hogg øret av øverstepresten sin tjener.
48 Og Jesus svarede og sagde til dem: „I ere gaaede ud som imod en Røver, med Sværd og med Knipler for at fange mig.
Jesus spurte dem:”Er jeg en så farlig forbryter at dere var nødt til å bevæpne dere med sverd og køller for å fange meg?
49 Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke; men dette sker, for at Skrifterne skulle opfyldes.”
Hvorfor arresterte dere meg ikke på tempelplassen? Hver dag har jeg vært sammen med dere og undervist uten at dere har grepet meg. Alt dette har skjedd for at det som Gud hadde forutsagt om meg i Skriften, skulle bli virkelighet.”
50 Og de forlode ham alle og flyede.
I dette øyeblikket ga alle disiplene opp og flyktet fra Jesus.
51 Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linklæde over det blotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham;
En ung mann, som bare hadde et linklede rundt seg, fulgte etter Jesus. De forsøkte da å fange ham,
52 men han slap Linklædet og flygtede nøgen.
men han gjorde seg fri fra linkledet og flyktet naken bort.
53 Og de førte Jesus hen til Ypperstepræsten; og alle Ypperstepræsterne og de Ældste og de skriftkloge komme sammen hos ham.
De førte Jesus til øverstepresten sitt hus. Innen kort tid var alle øversteprestene, folkets ledere og de skriftlærde samlet.
54 Og Peter fulgte ham i Frastand til ind i Ypperstepræstens Gaard, og han sad hos Svendene og varmede sig ved Ilden.
Peter fulgte etter på avstand og klarte å ta seg helt inn på gårdsplassen. Der slo han seg ned blant tjenerne og varmet seg ved bålet som var tent opp.
55 Men Ypperstepræsterne og hele Raadet søgte Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham; og de fandt intet.
Inne i huset forsøkte øversteprestene og hele Det jødiske rådet å finne vitneforklaringer som kunne felle Jesus og være nok til å få ham dømt til døden. Men de fant ingen.
56 Thi mange sagde falsk Vidnesbyrd imod ham, men Vidnesbyrdene stemmede ikke overens.
Mange vitnet falskt, men vitnene snakket hele tiden mot hverandre.
57 Og nogle stode op og vidnede falsk imod ham og sagde:
Til sist kom noen fram med denne falske påstanden:
58 „Vi have hørt ham sige: Jeg vil nedbryde dette Tempel, som er gjort med Hænder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er gjort med Hænder.”
”Vi har hørt ham si:’Jeg skal rive ned templet som er bygget av mennesker, og på tre dager skal jeg bygge opp et annet uten menneskelig hjelp!’”
59 Og end ikke saaledes stemmede deres Vidnesbyrd overens.
Heller ikke på dette punktet stemte vitnemålene deres over ens.
60 Og Ypperstepræsten stod op midt iblandt dem og spurgte Jesus og sagde: „Svarer du slet intet paa, hvad disse vidne imod dig?”
Øverstepresten sto nå opp foran rådet og sa til Jesus:”Hvorfor svarer du ikke? Har du sagt dette eller ikke?”
61 Men han tav og svarede intet. Atter spurgte Ypperstepræsten ham og siger til ham: „Er du Kristus, den Højlovedes Søn?”
Men Jesus tidde og svarte ham ikke med ett eneste ord. Da stilte øverstepresten enda et spørsmål:”Er du Messias, den lovede kongen, Guds sønn?”
62 Men Jesus sagde: „Jeg er det; og I skulle se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Haand og komme med Himmelens Skyer.”
”Ja, det er jeg”, svarte Jesus,”og dere skal få se meg, Menneskesønnen, sitte ved Guds høyre hånd og regjere, og dere skal få se meg komme på himmelens skyer.”
63 Men Ypperstepræsten sønderrev sine Klæder og sagde: „Hvad have vi længere Vidner nødig?
Da slet øverstepresten i stykker klærne sine og ropte:”Det er ikke bruk for flere vitner. Dere har selv hørt at han spotter Gud. Hvilken dom skal han få?” Da stemte alle for at han skulle bli dømt til døden.
64 I have hørt Gudsbespottelsen; hvad tykkes eder?” Men de fældede alle den Dom over ham, at han var skyldig til Døden.
65 Og nogle begyndte at spytte paa ham og tilhylle hans Ansigt og give ham Næveslag og sige til ham: „Profetér!” og Svendene modtoge ham med Slag paa Kinden.
Senere begynte noen å spytte på ham, og de satte bind for øyne hans og slo ham i ansiktet med knyttnevene.”Vis at du er en profet som kan avsløre hemmeligheter ved Guds hjelp”, ironiserte de. Og vaktene ga ham ørefiker.
66 Og medens Peter var nedenfor i Gaarden, kommer en af Ypperstepræstens Piger,
I mens ventet Peter nede på gårdsplassen. En av tjenestejentene til øverstepresten kom og fikk øye på Peter som satt og varmet seg ved bålet. Hun satte øynene i ham og sa:”Du var vel også sammen med han der Jesus fra Nasaret?”
67 og da hun ser Peter varme sig, ser hun paa ham og siger: „Ogsaa du var med Nazaræeren, med Jesus.”
68 Men han nægtede og sagde: „Jeg hverken ved eller forstaar, hvad du siger;” og han gik ud i Forgaarden, og Hanen galede.
Men Peter protesterte og sa:”Jeg vet ikke en gang hva du prater om!” Litt etter gikk Peter ut i den ytre gården. Akkurat i det øyeblikket gol hanen.
69 Og Pigen saa ham og begyndte atter at sige til dem, som stode hos: „Denne er en af dem.”
Etter en stund fikk den samme tjenestejenta øye på Peter og sa på nytt til dem som sto rundt:”Han er også en av dem!”
70 Men han nægtede det atter. Og lidt derefter sagde atter de, som stode hos, til Peter: „Sandelig du er en af dem; du er jo ogsaa en Galilæer.”
Men Peter nektet også denne gangen. Litt seinere sa de som sto der til Peter:”Jo, visst, du er en av dem. Du kommer også fra Galilea.”
71 Men han begyndte at forbande sig og sværge: „Jeg kender ikke dette Menneske, om hvem I tale.”
Peter bannet og lovet dyrt og hellig:”Jeg kjenner ikke denne mannen som dere prater om!”
72 Og straks galede Hanen anden Gang. Og Peter kom det Ord i Hu, som Jesus sagde til ham: „Førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange.” Og han brast i Graad.
I samme øyeblikk gol hanen for andre gangen. Plutselig kom Peter til å huske på det Jesus hadde sagt til ham:”Før hanen galer to ganger, skal du ha fornektet meg tre ganger.” Og han begynte å gråte.
