Markus 14
1 Men to Dage derefter var det Paaske og de usyrede Brøds Højtid. Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de med List kunde gribe og ihjelslaa ham.
Ayhudi fazigi baaliyonat tushmeyi baaliyo mangiyosh git aawo oorat b́ befere, kahni naashwotsnat Muse Nemo danifwotsn, Iyesusi malon deshde'er boúd'it málo bo geyiri.
2 Thi de sagde: „Ikke paa Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket.‟
Ernomó ash ashuwots fayo tuzitune ett «Baaliyi aawon han k'alratsone, » bo eti.
3 Og da han var i Bethania, i Simon den spedalskes Hus, kom der, medens han sad til Bords, en Kvinde, som havde en Alabastkrukke med ægte, saare kostbar Nardussalve; og hun sønderbrød Alabastkrukken og udgød den paa hans Hoved.
Iyesus Bitaniya eteets datsatse een shodon detseyat teshtso Simon mootsna b́ tesh. Mishimaratsnó t'int b́befere, mááts iku b́ k'awntso ayidek't shaaw wottsonat mangts Nardosi shitúwo biitse s'eentso, Albast'rosiya eteets shútson dozets blk'at'iyo dek'at bweyi, blk'at'iyo titsat shitúwo Iyesus tookats kuut'bk'ri.
4 Men der var nogle, som bleve vrede hos sig selv og sagde: „Hvortil er denne Spilde af Salven sket?
Manoke fa'úotsitse ik ikwots wotts keewmaanatse tuutson fayat, «Shitúwan dats mec'ro eegoshe bíawashiti?
5 Denne Salve kunde jo være solgt for mere end tre Hundrede Denarer og være given til de fattige.‟ Og de overfusede hende.
Shitúwan kemeyink'ere ik asho ik nato fiinar b́ daatsit k'awntsoniyere bogosh kemde'er gizman t'owwotssh ímo faleyank'e b́teshi!» et bo atsatsewo bo keeweyi, máátsno bo bak'ni.
6 Men Jesus sagde: „Lader hende være, hvorfor volde I hende Fortrædeligheder? Hun har gjort en god Gerning imod mig.
Ernmó Iyesus hank'owa bí et, «K'ayere Biina! eegoshe bin itkic'iri? Biye taash sheeng keewo k'alraniye,
7 De fattige have I jo altid hos eder, og naar I ville, kunne I gøre vel imod dem; men mig have I ikke altid.
T'owwots jam aawo itnton bo wottsosh it geyor boosh sheengo k'alosh falitute, ernmó jam aawo taan itoke daatsratste,
8 Hun gjorde, hvad hun kunde; hun salvede forud mit Legeme til Begravelsen.
Máátsaniye bfaltso k'alrane, t meetso b́ dukeftsre shini k'aniyosh shitúwo futrane.
9 Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden Evangeliet bliver prædiket, skal ogsaa det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.‟
Aro itsh keewirwe, dats jik' jamatse doo shishyetsoki beyok jamoke, taash bk'altsann bin gawetwok'o bish keewetwe.»
10 Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til Ypperstepræsterne for at forraade ham til dem.
Tatse gitwotsitse iko, Ask'rot datstso Yihud Iyesusi beshide imosh kahni naashwots maants bí ami.
11 Men da de hørte det, bleve de glade og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde faa Lejlighed til at forraade ham.
Bowere man dan bodek'ortsok'on gene'úbowtsi, gizono bísh ímetwone bo eti. Bíwere Iyesusi beshide ímosh k'ants aawo b́ kotfera b́tesh.
12 Og paa de usyrede Brøds første Dag, da man slagtede Paaskelammet, sige hans Disciple til ham: „Hvor vil du, at vi skulle gaa hen og træffe Forberedelse til, at du kan spise Paaskelammet?‟
Fazig mereero bo shukeet tushmeyi baaliyi aaw shintsots, b́ danifwots Iyesusok t'int, «Fazigi kooc' misho móósh aawok amr neesh nok'aniyishe n geyeyi?» et bín bo aati.
13 Og han sender to af sine Disciple og siger til dem: „Gaar ind i Staden, saa skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham;
Iyesuswere b́ danifwotsitse gitwotsi hank'o et b́ woshi, «Kito maants ameree, manokno aats koro kuriru asho daatsitute, b́ jafrats ameree,
14 og hvor han gaar ind, der skulle I sige til Husbonden: Mesteren siger: Hvor er mit Herberge, hvor jeg kan spise Paaskelammet med mine Disciple?
B́ kindit moots amr moo doonzosh, ‹Danyfo, t danifwotsnton fazigi kooc'i misho tmeetwok'o taash wotitwo ibi kaashitwoki moo aawne?› etfe erere.
15 Og han skal vise eder en stor Sal, opdækket og rede; og der skulle I berede det for os.‟
Bíwere dadri abaatse fa'o k'aniyetsonat es'k'rets maa gawno itsh kitsitwe, manoke taash k'aniwere.»
16 Og hans Disciple gik bort og kom ind i Staden og fandt det, saaledes som han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.
B́ danif gitwots manoke kesht kitu maants bo ami, arikon Iyesus ettsok'on daatsbodek'i. Fazigi kooc' mishono manoke bok'aniyi.
17 Og da det var blevet Aften, kommer han med de tolv.
Datso b́ ílere tatse gitwotsnton towat b́weyi,
18 Og medens de sade til Bords og spiste, sagde Jesus: „Sandelig siger jeg eder, en af eder, som spiser med mig, vil forraade mig.‟
Marats t'int bo maafe Iyesus «Aroniye itsh tietiri, itítsi ikoniye taan beshide imetwe, bíwere and taanton kooc'misho mooke b́ fa'oniye, » bí et.
19 De begyndte at bedrøves og at sige til ham, en efter en: „Det er dog vel ikke mig?‟
Bowere keewanatse tuutson shiyanat «Taan wotifa nietirwoni?» Etfetst tar taron boaati.
20 Men han sagde til dem: „En af de tolv, den, som dypper med mig i Fadet.
Iyesusu hank'owa boosh bí et, «Ashmaniye it tatse gitwotsitse wottso iko and taanton s'awotse ito itdek'irwoniye,
21 Thi Menneskesønnen gaar vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forraadt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født.‟
Ash Na'o shin shin b́ jango guut'etsok'on k'iromaand bí amo oreratse, ernmó Ash Na'o beshide imetú ashmansh indowe bísha! ashmaniye balor shin shuweraniyere b́ oorink'e k'anefe!»
22 Og medens de spiste, tog han Brød, velsignede og brød det og gav dem det og sagde: „Tager det; dette er mit Legeme.‟
Bo móóke bo befere Iyesus misho k'aawdek't b́ deeri, tiitsdek'tnwere b́ danifwotssh «Nahere, han t meetsoniye» et boosh b́ ími.
23 Og han tog en Kalk, takkede og gav dem den; og de drak alle deraf.
Úshi wanc'ono k'a'ú dek't Ik'o údt boosh b́ ími, jamwotsu úshets waanc'otse bo úshi.
24 Og han sagde til dem: „Dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange.
Hank'owere boosh bíeti, «Han aywotssh kuud'it handron taareyosh wotitwo t s'atsoniye.
25 Sandelig, siger jeg eder, at jeg skal ingen Sinde mere drikke af Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny i Guds Rige.‟
Arikoniye itsh ti'etirii, Ik'i mengitotse k'osh aron aani handr weyinyo túshfetso weyiniyi shuwatse fis'etsan aani úyatse.»
26 Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
Maniyere il Ik'i duubo duubt Debrezeyt guro maants bo keshi.
27 Og Jesus siger til dem: „I skulle alle forarges; thi der er skrevet: Jeg vil slaa Hyrden, og Faarene skulle adspredes.
Iyesus b́ danifwotssh hank'owa bí et « ‹Jinirwono jod'de úd'itwe, mererwotswere bad'itúúne, › et guut'etsotse it únetswor taash bín danatsone etetute, tiyatsnowere shuuts aanitute, taan k'ayr wos'etute,
28 Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.‟
Ernmó k'irotse t twiyakon Gelil maants shino beshar ametuwe.»
29 Men Peter sagde til ham: „Dersom de endog alle forarges, vil jeg dog ikke forarges.‟
Manoor P'et'ros «K'oshwots bo jamets neen bohaliyalor, taa b́jamon neen haaleratse!» bí eti.
30 Og Jesus siger til ham: „Sandelig siger jeg dig, i Dag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange.‟
Iyesuswere «Ariko neesh etirwe, hambets t'úwaanitse baako gitoto b́k'adfetsere shino nee keezoto tjangosh, jamere taa bíndanatse etetune, » bí eti.
31 Men han sagde end yderligere: „Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig.‟ Men ligesaa sagde de ogsaa alle.
P'et'rosmó «K'ir b́wotiyal dab́ neentoni tk'iriti bako jamon neen danatse eraatse!» et kup'i dek't b́ keewi. B́ danif k'oshwotsu mank'o bo etfera botesh.
32 Og de komme til en Gaard, hvis Navn var Gethsemane; og han siger til sine Disciple: „Sætter eder her, imedens jeg beder.‟
Maniyere hakon Getesemaneyi eteets beyokok boami, Iyesus b́ danifwotssh, «Taa ekewoke Ik'o tk'onfere it hanok betere, » bí eti.
33 Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfærdes og svarlig at ængstes.
B́ shutsats P'et'rosna, Yak'obnat Yohansno dek't bí ami, manokno ayidek't shiyanefetst kic'o dek'b́tuwi.
34 Og han siger til dem: „Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager!‟
Hank'owo boosh bí eti, «T kashu k'írosh bborfetso shiyanwtsere, hanoke be teere, err kup'arr korere.»
35 Og han gik lidt frem, kastede sig ned paa Jorden og bad om, at den Time maatte gaa ham forbi, om det var muligt.
Boyere muk'i okaan wokdek't k'azbiami, datsats b́baron gup'gup'dek't faleetk b́wotiyal sa'at man b́beshitwok'o Ik'o b́ k'oni.
36 Og han sagde: „Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.‟
Hank'o bí eti, «Nihono, keew jamo neesh falefe, gond bek' úshi wanc'ani tiatse wokiwe, ernmó nee n shuntsok'owa bako taa t shuntsok'o wotk'aye.»
37 Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: „Simon, sover du? Kunde du ikke vaage een Time?
B́ danif keezwotsok aanat b́waatsok'on, k'eewwtsat bobefere b́ daatsi, mansh P'et'rossh «Simo'ono, k'eeniya nwtsi? Dab ik sa'atune beyo nmaawi?» bí eti.
38 Vaager og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.‟
«Fadeyi kic'ots it kindrawok'owe kup'ar Ik'o k'onwere, Shayironiye k'anke, meetsonmó maawke, » bí eti.
39 Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord.
Aaninu amt, enéé bí ettsmank'o et aani Ik'o b́ k'oni.
40 Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.
Ando aanat b́ woor, bo aawotse tokro mangt b́ teshtsosh tokrat bobefere, b́ daatsi, bísh bokeewirwono danatsno bo tesh.
41 Og han kommer tredje Gang og siger til dem: „Sove I fremdeles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder.
Keezlo aanat bomaand waat hank'o boosh bí eti, «Andoor it k'eetsok'oonya it fa'oni? Andoor kashdek'oke it fa'o? Ando bodre! sa'ato bodwtsree! hambe! Ash Na'o morretswots kishats beshide'er imetwe.
42 Staar op, lader os gaa; se, han, som forraader mig, er nær.‟
Eshe tuuwere! amone! taan beshide imetwo hamb t'inre!»
43 Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare med Sværd og Knipler fra Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste.
Manóór Iyesus man b́keewfere tatsegitwotsitsi iko wottso Yhud waa b́keshi, bíntonu gumbonat shiki goradon detsdek'ts ash aywots fa'ano bo tesh, boowere kahni naashwotsitse, Muse nemo danifwotsitse, eenashwotsokno woshekno bo teshi.
44 Men han, som forraadte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: „Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører ham sikkert bort!‟
Bín beshi de'er imetwo Yihud, «It it detsetiye taa jamó aatr t joobitwoniye, bíne t'iwintsde deshde ameree, » et boosh milikito ímtni b́tesh.
45 Og da han kom, traadte han straks hen til ham og siger: „Rabbi! Rabbi!‟ og han kyssede ham.
Yihud manoor wáát Iyesusok t'índek't «Danifono!» et bín b́ joobi.
46 Men de lagde Haand paa ham og grebe ham.
Maniyere il ash ashuwots Iyesusi detsbodek'i.
47 Men en af dem, som stode hos, drog Sværdet, slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans Øre.
Manoke ned'irwotsitse Iyesus shuuts sha'efwotsitse iko b́ shiki gorado kishdek't kahnyi naasho guutso waazo k'ut'b́k'ri.
48 Og Jesus svarede og sagde til dem: „I ere gaaede ud som imod en Røver, med Sværd og med Knipler for at fange mig.
Iyesus hank'owa boosh bí et, «Shiki goradonat gumbon dek'at it wáá taan wonbadewok'o detsoshe?
49 Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke; men dette sker, for at Skrifterne skulle opfyldes.‟
Aaw aawon Ik'i mootse itn danifetsat itnton tbewor taan deshatste b́ teshi, ernmó han b́wotiye S'ayin mas'afwotsitsi keewetso b́s'eenetwok'owe.»
50 Og de forlode ham alle og flyede.
B́danifwots bojamets bín k'azt bowos'i.
51 Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linklæde over det blotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham;
Ket'i mitoon wozets nat'al mec'r tahtso jawets na'a iko s'uz Iyesus shuutso shoydek't amiruwe b́tesh, ashuwots bín dets bodek'or
52 men han slap Linklædet og flygtede nøgen.
B́nat'alu juuk'rat araatson wos'fere k'az bíami.
53 Og de førte Jesus hen til Ypperstepræsten; og alle Ypperstepræsterne og de Ældste og de skriftkloge komme sammen hos ham.
Iyesusmó kahni naasho gal dekt boami, manoke kahni naashwots, eenashwotsnat Muse Nemo danif jamwots kakwe bowtsi.
54 Og Peter fulgte ham i Frastand til ind i Ypperstepræstens Gaard, og han sad hos Svendene og varmede sig ved Ilden.
P'et'roswere kahnyi naasho mook b́ bodfetso wokdek't Iyesus shuutso bí amfera b́teshi. Manoknowere guuts guutswotsnton bedek't tawo b́ kashfere b́ teshi.
55 Men Ypperstepræsterne og hele Raadet søgte Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham; og de fandt intet.
Kahniwots naash naashwotsna, moosh moshyf jamwots, Iyesusi úd'iyosh gaw wotitwo bogefere botesh, ernmó daatsratsno.
56 Thi mange sagde falsk Vidnesbyrd imod ham, men Vidnesbyrdene stemmede ikke overens.
Aaywotsu kooton bíats gawerno, b́woteferor bo gawor bo keewo ik woteraniyere b́ oori.
57 Og nogle stode op og vidnede falsk imod ham og sagde:
Ik ikwots tuut hank'o et kooto bí ats bogawi,
58 „Vi have hørt ham sige: Jeg vil nedbryde dette Tempel, som er gjort med Hænder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er gjort med Hænder.‟
«Taa ash kishon ageets Ik'i maa han gaahde keez aawotse k'osho ash kishon finerawo agetwe ett b́keewfre shishrone.»
59 Og end ikke saaledes stemmede deres Vidnesbyrd overens.
Manbwotiyalor bo gawts gawo ik woteratse.
60 Og Ypperstepræsten stod op midt iblandt dem og spurgte Jesus og sagde: „Svarer du slet intet paa, hvad disse vidne imod dig?‟
Kahni naashonúwre bo taalotse need'dek't, «Eegor aaniyalkneneya? Ashaanots ni'ats bo t'intsiru s'aamiyo eebi b́ naaroni?» ett Iyesusi bí aati.
61 Men han tav og svarede intet. Atter spurgte Ypperstepræsten ham og siger til ham: „Er du Kristus, den Højlovedes Søn?‟
Iyesusmó s'k eta bí eti bako eegor aaniratse. Kahni naashmanwere «Deerets Ik'o Na'o Krstos neeneya?» ett aani bí aati.
62 Men Jesus sagde: „Jeg er det; og I skulle se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Haand og komme med Himmelens Skyer.‟
Iyesuswere «Ee, taane, ash Na'o Ik'o k'ani aaro maantse b́befere bek'etute! ando aani daaratse daawnon aanar b́woor bek'etute»
63 Men Ypperstepræsten sønderrev sine Klæder og sagde: „Hvad have vi længere Vidner nødig?
Kahni naashonwere nibk'unon b́ taho gaat't «K'osh gawo eegoshe b́geyiti?
64 I have hørt Gudsbespottelsen; hvad tykkes eder?‟ Men de fældede alle den Dom over ham, at han var skyldig til Døden.
Hambe! Ik'o b́c'ashirwok'onoor shishrte, eshe eege itsh bíari?» bí eti. Jametswots ik wotdek't «K'iro bísh wotitwe!» et bí ats boangshi.
65 Og nogle begyndte at spytte paa ham og tilhylle hans Ansigt og give ham Næveslag og sige til ham: „Profetér!‟ og Svendene modtoge ham med Slag paa Kinden.
Ik ikwotswere bo s'udo bí ats s'udo dek't bo tuwi, bí aawono shemoon p'uuridek't «Nee nebiyi nwotiyal aab neen kon b́ jot'tsok'ó dane!» etfetst kishi t'umon bo jot'fere botesh. K'oshwotswere jabefere dek't bo ami.
66 Og medens Peter var nedenfor i Gaarden, kommer en af Ypperstepræstens Piger,
P'et'ros kahni naasho mooniye dashe b́ kas'otse b́befere kahniwotsitsi k'aabo gon iku waa b́ keshi,
67 og da hun ser Peter varme sig, ser hun paa ham og siger: „Ogsaa du var med Nazaræeren, med Jesus.‟
Bi P'et'ros tawo b́kashefere bek'aat t'iwintsdek' s'iilat «Neewor Nazrettso Iyesusntonye n teshi, » bísh bi et.
68 Men han nægtede og sagde: „Jeg hverken ved eller forstaar, hvad du siger; ‟ og han gik ud i Forgaarden, og Hanen galede.
Bímo «Taa danatse, eebi ni'eetirwoni, » ett bíhaali. Manówere et fengesho maants b́ keshtsok'on baako b́ k'adi.
69 Og Pigen saa ham og begyndte atter at sige til dem, som stode hos: „Denne er en af dem.‟
Gonunwere P'et'rosi bek'aat manoke ned'irwotssh «Hanwor bo jirotsitske!» etaat aani keewo dek' btwi,
70 Men han nægtede det atter. Og lidt derefter sagde atter de, som stode hos, til Peter: „Sandelig du er en af dem; du er jo ogsaa en Galilæer.‟
Bímó aani jamere taa bín danatse bí eti. Muk'i boteshiyakon manoke need'iru ashuwots P'et'rossh «Gelil dats ash n wottsok'o n noon keew keewo kitsirwe, manshe arikon neehe bo jirwotsits neene» bo et.
71 Men han begyndte at forbande sig og sværge: „Jeg kender ikke dette Menneske, om hvem I tale.‟
Bímó «It etiru ash han taa danatse!» etfetst taart bí atso b́c'ashi.
72 Og straks galede Hanen anden Gang. Og Peter kom det Ord i Hu, som Jesus sagde til ham: „Førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange.‟ Og han brast i Graad.
Manoor baako gitlo b́ k'adi, P'et'roswere «Baako gitoto b́k'adfetsere, keezoto taan jamere bín danatse etetune, » et Iyesus b́ keewtso keewo bísh gawe b́wtsere ay dek't bí'eepi.
