Markus 13
1 Og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: „Mester, se, hvilke Stene og hvilke Bygninger!‟
I kad izlažaše iz crkve reèe mu jedan od uèenika njegovijeh: uèitelju! gle kakvo je kamenje, i kakva graðevina!
2 Og Jesus sagde til ham: „Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟
I odgovarajuæi Isus reèe mu: vidiš li ove velike graðevine? ni kamen na kamenu neæe ovdje ostati koji se neæe razmetnuti.
3 Og da han sad paa Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:
I kad sjeðaše na gori Maslinskoj prema crkvi, pitahu ga sama Petar i Jakov i Jovan i Andrija:
4 „Sig os, naar skal dette ske, og hvilket er Tegnet, naar alt dette skal til at fuldbyrdes?‟
Kaži nam kad æe to biti? i kakav æe znak biti kad æe se to sve svršiti?
5 Men Jesus begyndte at sige til dem: „Ser til, at ingen forfører eder!
A Isus odgovarajuæi im poèe govoriti: èuvajte se da vas ko ne prevari.
6 Mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.
Jer æe mnogi doæi na moje ime govoreæi: ja sam; i mnoge æe prevariti.
7 Men naar I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det maa ske; men Enden er ikke endda.
A kad èujete ratove i glasove o ratovima, ne plašite se; jer treba da to bude; ali to još nije pošljedak.
8 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.
Ustaæe narod na narod i carstvo na carstvo; i zemlja æe se tresti po svijetu; i biæe gladi i bune. To je poèetak stradanju.
9 Men I, tager Vare paa eder selv; de skulle overgive eder til Raadsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
A vi se èuvajte; jer æe vas predavati u sudove i po zbornicama biæe vas, i pred kraljeve i careve izvodiæe vas mene radi za svjedoèanstvo njima.
10 Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.
I u svima narodima treba da se najprije propovjedi jevanðelje.
11 Og naar de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligaand.
A kad vas povedu da predaju, ne brinite se naprijed šta æete govoriti, niti mislite; nego što vam se da u onaj èas ono govorite; jer vi neæete govoriti nego Duh sveti.
12 Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn; og Børn skulle staa op mod Forældre og slaa dem ihjel.
I predaæe brat brata na smrt i otac sina, i ustaæe djeca na roditelje i pobiæe ih.
13 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
I svi æe omrznuti na vas imena mojega radi. Ali koji pretrpi do kraja blago njemu.
14 Men naar I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed staa, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt!) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;
A kad vidite mrzost opušæenja, za koju govori prorok Danilo, da stoji gdje ne treba koji èita da razumije): tada koji budu u Judeji neka bježe u gore;
15 men den, som er paa Taget, stige ikke ned eller gaa ind for at hente noget fra sit Hus;
I koji bude na krovu da ne silazi u kuæu, niti da ulazi da uzme što iz kuæe svoje;
16 og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
I koji bude u polju da se ne vraæa natrag da uzme haljinu svoju.
17 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
Ali teško trudnima i dojilicama u te dane!
18 Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;
Nego se molite Bogu da ne bude bježan vaša u zimu.
19 thi i de Dage skal der være en saadan Trængsel, som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.
Jer æe u dane te biti nevolja kakova nije bila od poèetka stvorenja koje je Bog stvorio dosad, i neæe ni biti.
20 Og dersom Herren ikke afkortede de Dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage.
I da Gospod ne skrati dane niko ne bi ostao; ali izbranijeh radi, koje izbra, skratio je dane.
21 Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.
Tada ako vam ko reèe: evo ovdje je Hristos; ili: eno ondje; ne vjerujte.
22 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.
Jer æe iziæi lažni hristosi i lažni proroci, i pokazaæe znake i èudesa da bi prevarili, ako bude moguæe, i izbrane.
23 Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.‟
Ali vi se èuvajte: eto vam sve kazah naprijed.
24 Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin,
Ali u te dane, poslije te nevolje, sunce æe pomrèati, i mjesec svoju svjetlost izgubiti.
25 og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.
I zvijezde æe spadati s neba i sile nebeske pokrenuti se.
26 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
I tada æe ugledati sina èovjeèijega gdje ide na oblacima sa silom i slavom velikom.
27 Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
I tada æe poslati anðele svoje i sabraæe izbrane svoje od èetiri vjetra, od kraja zemlje do kraja neba.
28 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
A od smokve nauèite se prièi: kad se veæ njezina grana pomladi i stane listati, znate da je blizu ljeto.
29 Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting, skønne, at han er nær for Døren.
Tako i vi kad vidite ovo da se zbiva, znajte da je blizu kod vrata.
30 Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.
Zaista vam kažem da ovaj naraštaj neæe proæi dok se ovo sve ne zbude.
31 Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
Nebo i zemlja proæi æe, ali rijeèi moje neæe proæi.
32 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.
A o danu tome ili o èasu niko ne zna, ni anðeli koji su na nebesima, ni sin, do otac.
33 Ser til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar Tiden er der.
Pazite, stražite i molite se Bogu; jer ne znate kad æe vrijeme nastati.
34 Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage, —
Kao što èovjek odlazeæi ostavi kuæu svoju, i da slugama svojima vlast, i svakome svoj posao; i vrataru zapovjedi da straži.
35 vaager derfor; thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
Stražite dakle; jer ne znate kad æe doæi gospodar od kuæe, ili uveèe ili u ponoæi ili u pijetle ili ujutru;
36 for at han ikke, naar han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!
Da ne doðe iznenada i da vas ne naðe a vi spavate.
37 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Vaager!‟
A što vam kažem, svima kažem: stražite.
