Markus 13
1 Og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: „Mester, se, hvilke Stene og hvilke Bygninger!‟
Yesu pakaweriti kankulawa Mnumba nkulu ya Mlungu, mfundwa yumu kamgambiriti, “Mfunda Guloli mabuwi aga na numba azi ntambu yaziwera za kulikangashira!”
2 Og Jesus sagde til ham: „Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟
Yesu kamgambira, “Hashi, guziwona numba azi ngulu? Kwahera ata libuwi limu halisigali panani pa limonga, kila shintu hashibomolwi.”
3 Og da han sad paa Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:
Yesu pakaweriti kalivaga kulugongu lwa Mizeyituni kulolana na Numba nkulu ya Mlungu, su Peteru na Yakobu na Yohani na Andereya wamkosiya pambwega gweka yawu.
4 „Sig os, naar skal dette ske, og hvilket er Tegnet, naar alt dette skal til at fuldbyrdes?‟
“Gutugambiri vitwatira avi havilawili ndii? Lilanguliru gaa halilanguziyi handa vitwatira avi vyapakwegera kulawira?”
5 Men Jesus begyndte at sige til dem: „Ser til, at ingen forfører eder!
Yesu kanja kuwagambira, “Mlikali weri muntu nakiza kukuzyangani.
6 Mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.
Wantu wavuwa hawizi pawalitumiya litawu lyaneni, pawalishema, ‘Neni na Kristu!’ Womberi hawawapotuziyi wantu wavuwa.
7 Men naar I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det maa ske; men Enden er ikke endda.
Pampikinira ngondu na tetesutetesu zya ngondu, namuwera na lyoga. Vitwatira avi mpaka vilawiri, kumbiti upeleru weni wankali.
8 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.
Isi yimu hailikomi na isi imonga, ufalumi wumu haulikomi na ufalumi umonga, pahala pavuwa hapaweri na malendemeru na njala. Vitwatira avi gambira pakwanja kutama kwa kulera nonu.
9 Men I, tager Vare paa eder selv; de skulle overgive eder til Raadsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
“Mwenga mlikali weri! Mana wantu hawawajegeni kumahakama, na kuwakomanga munumba ya Mlungu, Hawawajegi palongolu pa utuwa na wafalumi toziya munjimiriti neni, su mpati kuwagambira visoweru viwagila.
10 Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.
Mpaka huti shisoweru shiwagira shibwerwi kwa Maisi goseri.
11 Og naar de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligaand.
Nawomberi pawakubateni na kuwajega kumahakama, namlihola kwa galiya gamfira kutakula, shipindi shilii pashiyiza, mtakuli shoseri shakakupananeni, mana mwenga ndiri mwamfira kutakula, ira Rohu Mnanagala.
12 Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn; og Børn skulle staa op mod Forældre og slaa dem ihjel.
Mlongu hakamgalambuki mlongu gwakuwi kalagwi na tati hakamgalambuki mwana gwakuwi na wana hawawatenduwi walera wawu na kuwalaga.
13 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
Wantu woseri hawawakalalireni mwenga toziya ya litawu lyaneni. Kumbiti ulii yakahepelera mpaka upeleru ndo hakalopoziwi.
14 Men naar I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed staa, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt!) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;
“Pamwona ‘Likalaliru lihalibisiya’ ligoloka pahala pakuwi ndiri, muntu yakabetula kavimani mana yakuwi, panu wantu wawawera Yudeya watugili mumigongu.
15 men den, som er paa Taget, stige ikke ned eller gaa ind for at hente noget fra sit Hus;
Muntu yakaweriti pampindi pashitwiku sha numba nakasuluka kwingira mnumba mwakuwi kutola shintu.
16 og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
Yakawera mlirambu nakawuya ukaya kutola lihabiti lyakuwi.
17 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
Shondi shondi wamawu yawawera na yinda na walii yawanoniziya mumashaka galii!
18 Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;
Mmuluwi Mlungu vitwatira avi navilawira mashaka ga mbepu.
19 thi i de Dage skal der være en saadan Trængsel, som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.
Mana kupeluwa kwa shipindi ashi hakongeleki nentu kweni lawiri kwanjira Mlungu pakanyawiti isi mpaka leru, hapeni ilawiri kayi.
20 Og dersom Herren ikke afkortede de Dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage.
Handa Mtuwa mekapunguli ndiri mashaka aga kwahera muntu hakalopolwi. Kumbiti su kwajili ya wasyagulwa wakuwi, Mtuwa kapungula mashaka aga.
21 Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.
“Su muntu pakawagambirani, ‘Guloli, Kristu kapanu!’ Ama ‘Ka palii!’ Namjimira.
22 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.
Mana hawalawili ashina Kristu wa upayira na mambuyi wa upayira, hawatendi malangaliru na mauzauza, su kuwapotuziya wasyagulwa wa Mlungu handa payiwezikana.
23 Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.‟
Su mwenga mlikali weri. Neni nukugambirani vitwatira vyoseri pamberi vyenilawiri.
24 Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin,
“Mashaka aga, pagapera kala, mshenji hagutulwi luwindu na lyezi hapeni lilangali.
25 og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.
Ntondu hazituluki kulawa kumpindi na makakala ga kumpindi hagazitikiziyi.
26 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
Panu hawamwoni Mwana gwa muntu pakiza mumawundi na likakala likulu pamuhera na ukwisa.
27 Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
Shakapanu hakawatumi wantumintumi wa kumpindi wawajojiniri wasyagulwa wakuwi kulawa wega zoseri zya musheshi za pasipanu, kulawa upeleru wa pasipanu mpaka upeleru wa mpindi.
28 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
“Mleki mtera gwa mkuyu guwafundi. Mitambi ya mitera payanja kunama na kutomola mahamba, muvimani kuwera shipindi sha kutowa vula shapakwegera.
29 Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting, skønne, at han er nær for Døren.
Ntambu iraa ayi mwenga pamwona vitwatira avi vyankulawira, muvimani handa shipindi shapakwegera nentu.
30 Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.
Nakaka nukugambirani, shiyiwuku ashi shankupita ndiri pamberi pa vitwatira vyoseri avi kulawira.
31 Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
Mpindi na isi hapeni zipiti, kumbiti visoweru vyangu su hapeni vipiti.
32 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.
“Kumbiti kwahera muntu yakavimana lishaka wala shipindi, ama ntumintumi gwa kumpindi, ama Mwana, ira Tati gweka yakuwi ndo mweni yakavimana.
33 Ser til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar Tiden er der.
Mloli weri na mshenjeri, mana muvimana ndiri shipindi hashi hashisoki ndii.
34 Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage, —
Hayiweri handa muntu yakawuka ukaya kugenda mwanja pakawalekera wantumintumi wakuwi, kila yumu na lihengu lyakuwi. Shakapanu kamgambira mlolera mlyangu kaweri masu.
35 vaager derfor; thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
Su mulikali masu, toziya muvimana ndiri mweni kaya hakawuyi ndii, pamonga pamii ama pashiru ama mandawira putiputi.
36 for at han ikke, naar han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!
Handa pakiza lindimu nakawawona mgonja.
37 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Vaager!‟
Ganawagambirani mwenga, nuwagambira wantu woseri, ‘Mshenjeri!’”
