Markus 13
1 Og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: „Mester, se, hvilke Stene og hvilke Bygninger!‟
Og da han gikk ut av templet, sa en av hans disipler til ham: Mester! se, hvilke stener og hvilke bygninger!
2 Og Jesus sagde til ham: „Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟
Og Jesus sa til ham: Ser du disse store bygninger? Det skal ikke levnes sten på sten som ikke skal brytes ned.
3 Og da han sad paa Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:
Og da han satt på Oljeberget rett imot templet, spurte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham i enrum:
4 „Sig os, naar skal dette ske, og hvilket er Tegnet, naar alt dette skal til at fuldbyrdes?‟
Si oss: Når skal dette skje? og hvad er tegnet når alt dette skal fullbyrdes?
5 Men Jesus begyndte at sige til dem: „Ser til, at ingen forfører eder!
Jesus tok til orde og sa til dem: Se til at ikke nogen fører eder vill!
6 Mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.
For mange skal komme i mitt navn og si: Det er mig; og de skal føre mange vill.
7 Men naar I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det maa ske; men Enden er ikke endda.
Men når I hører krig og rykter om krig, da la eder ikke skremme! for det må så skje, men enden er ikke enda.
8 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.
For folk skal reise sig mot folk, og rike mot rike; det skal være jordskjelv både her og der; det skal være hunger og oprør. Dette er begynnelsen til veene.
9 Men I, tager Vare paa eder selv; de skulle overgive eder til Raadsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
Men ta eder i vare! De skal overgi eder til domstolene, og I skal hudstrykes i synagoger og stilles for landshøvdinger og konger for min skyld, til vidnesbyrd for dem.
10 Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.
Og først må evangeliet forkynnes for alle folkeslag.
11 Og naar de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligaand.
Og når de fører eder frem og overgir eder, da vær ikke forut bekymret for hvad I skal tale! men det som gis eder i samme stund, det skal I tale; for det er ikke I som taler, men den Hellige Ånd.
12 Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn; og Børn skulle staa op mod Forældre og slaa dem ihjel.
Og bror skal overgi bror til døden, og en far sitt barn, og barn skal reise sig mot foreldre og volde deres død.
13 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
Og I skal hates av alle for mitt navns skyld; men den som holder ut inntil enden, han skal bli frelst.
14 Men naar I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed staa, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt!) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;
Men når I ser ødeleggelsens vederstyggelighet stå der hvor den ikke bør - den som leser det, han se til å skjønne det! - da må de som er i Judea, fly til fjells,
15 men den, som er paa Taget, stige ikke ned eller gaa ind for at hente noget fra sit Hus;
og den som er på taket, ikke stige ned i huset og ikke gå inn for å hente noget fra sitt hus,
16 og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
og den som er ute på marken, ikke vende tilbake for å hente sin kappe.
17 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
Ve de fruktsommelige og dem som gir die, i de dager!
18 Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;
Men bed at det ikke må skje om vinteren!
19 thi i de Dage skal der være en saadan Trængsel, som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.
for i de dager skal det være så stor en trengsel som ikke har vært inntil nu fra skapningens begynnelse, fra den tid da Gud skapte verden, og som heller ikke skal bli.
20 Og dersom Herren ikke afkortede de Dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage.
Og dersom ikke Herren forkortet de dager, da blev intet kjød frelst; men for de utvalgtes skyld, for deres skyld som han har utvalgt, har han forkortet de dager.
21 Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.
Og om nogen da sier til eder: Se, her er Messias, eller: Se der - da skal I ikke tro det.
22 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.
For falske messiaser og falske profeter skal opstå og gjøre tegn og under for å føre de utvalgte vill, om det var mulig.
23 Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.‟
Men ta I eder i vare! Jeg har sagt eder alt forut.
24 Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin,
Men i de dager, efter den trengsel, skal solen bli formørket og månen ikke gi sitt skinn,
25 og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.
og stjernene skal falle ned fra himmelen, og himmelens krefter skal rokkes.
26 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
Og da skal de se Menneskesønnen komme i skyene med megen kraft og herlighet.
27 Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
Og da skal han sende ut englene og samle sine utvalgte fra de fire verdenshjørner, fra jordens ende til himmelens ende.
28 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
Lær en lignelse av fikentreet: Så snart det kommer saft i dets grener, og dets blader springer ut, da vet I at sommeren er nær;
29 Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting, skønne, at han er nær for Døren.
således skal også I, når I ser dette skje, vite at han er nær for døren.
30 Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.
Sannelig sier jeg eder: Denne slekt skal ingenlunde forgå før alt dette skjer.
31 Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå.
32 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.
Men hin dag eller time vet ingen, ikke engang englene i himmelen, ikke engang Sønnen, men alene min Fader.
33 Ser til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar Tiden er der.
Ta eder i vare, våk! For I vet ikke når tiden er.
34 Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage, —
Likesom en mann som drog utenlands og forlot sitt hus og overgav sine tjenere styret, enhver sin gjerning, og bød dørvokteren at han skulde våke,
35 vaager derfor; thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
således skal I våke - for I vet ikke når husets herre kommer, enten det blir om aftenen eller ved midnatt eller ved hanegal eller om morgenen -
36 for at han ikke, naar han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!
forat han ikke skal finne eder sovende, når han kommer uforvarende.
37 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Vaager!‟
Men det jeg sier til eder, det sier jeg til alle: Våk!
