Markus 13
1 Og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: „Mester, se, hvilke Stene og hvilke Bygninger!‟
Et cum egrederetur de templo, ait illi unus ex discipulis suis: Magister, aspice quales lapides, et quales structuræ.
2 Og Jesus sagde til ham: „Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟
Et respondens Jesus, ait illi: Vides has omnes magnas ædificationes? Non relinquetur lapis super lapidem, qui non destruatur.
3 Og da han sad paa Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:
Et cum sederet in monte Olivarum contra templum, interrogabant eum separatim Petrus, et Jacobus, et Joannes, et Andreas:
4 „Sig os, naar skal dette ske, og hvilket er Tegnet, naar alt dette skal til at fuldbyrdes?‟
Dic nobis, quando ista fient? et quod signum erit, quando hæc omnia incipient consummari?
5 Men Jesus begyndte at sige til dem: „Ser til, at ingen forfører eder!
Et respondens Jesus cœpit dicere illis: Videte ne quid vos seducat:
6 Mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.
multi enim venient in nomine meo, dicentes quia ego sum: et multos seducent.
7 Men naar I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det maa ske; men Enden er ikke endda.
Cum audieritis autem bella, et opiniones bellorum, ne timueritis: oportet enim hæc fieri: sed nondum finis.
8 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.
Exsurget enim gens contra gentem, et regnum super regnum, et erunt terræmotus per loca, et fames. Initium dolorum hæc.
9 Men I, tager Vare paa eder selv; de skulle overgive eder til Raadsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
Videte autem vosmetipsos. Tradent enim vos in consiliis, et in synagogis vapulabitis, et ante præsides et reges stabitis propter me, in testimonium illis.
10 Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.
Et in omnes gentes primum oportet prædicari Evangelium.
11 Og naar de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligaand.
Et cum duxerint vos tradentes, nolite præcogitare quid loquamini: sed quod datum vobis fuerit in illa hora, id loquimini: non enim vos estis loquentes, sed Spiritus Sanctus.
12 Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn; og Børn skulle staa op mod Forældre og slaa dem ihjel.
Tradet autem frater fratrem in mortem, et pater filium: et consurgent filii in parentes, et morte afficient eos.
13 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
Et eritis odio omnibus propter nomen meum. Qui autem sustinuerit in finem, hic salvus erit.
14 Men naar I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed staa, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt!) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;
Cum autem videritis abominationem desolationis stantem, ubi non debet, qui legit, intelligat: tunc qui in Judæa sunt, fugiant in montes:
15 men den, som er paa Taget, stige ikke ned eller gaa ind for at hente noget fra sit Hus;
et qui super tectum, ne descendat in domum, nec introëat ut tollat quid de domo sua:
16 og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
et qui in agro erit, non revertatur retro tollere vestimentum suum.
17 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
Væ autem prægnantibus et nutrientibus in illis diebus.
18 Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;
Orate vero ut hieme non fiant.
19 thi i de Dage skal der være en saadan Trængsel, som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.
Erunt enim dies illi tribulationes tales quales non fuerunt ab initio creaturæ, quam condidit Deus usque nunc, neque fient.
20 Og dersom Herren ikke afkortede de Dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage.
Et nisi breviasset Dominus dies, non fuisset salva omnis caro: sed propter electos, quos elegit, breviavit dies.
21 Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.
Et tunc si quis vobis dixerit: Ecce hic est Christus, ecce illic, ne credideritis.
22 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.
Exsurgent enim pseudochristi et pseudoprophetæ, et dabunt signa et portenta ad seducendos, si fieri potest, etiam electos.
23 Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.‟
Vos ergo videte: ecce prædixi vobis omnia.
24 Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin,
Sed in illis diebus, post tribulationem illam, sol contenebrabitur, et luna non dabit splendorem suum:
25 og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.
et stellæ cæli erunt decidentes, et virtutes, quæ in cælis sunt, movebuntur.
26 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
Et tunc videbunt Filium hominis venientem in nubibus cum virtute multa et gloria.
27 Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
Et tunc mittet angelos suos, et congregabit electos suos a quatuor ventis, a summo terræ usque ad summum cæli.
28 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
A ficu autem discite parabolam. Cum jam ramus ejus tener fuerit, et nata fuerint folia, cognoscitis quia in proximo sit æstas:
29 Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting, skønne, at han er nær for Døren.
sic et vos cum videritis hæc fieri, scitote quod in proximo sit, in ostiis.
30 Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.
Amen dico vobis, quoniam non transibit generatio hæc, donec omnia ista fiant.
31 Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
Cælum et terra transibunt, verba autem mea non transibunt.
32 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.
De die autem illo vel hora nemo scit, neque angeli in cælo, neque Filius, nisi Pater.
33 Ser til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar Tiden er der.
Videte, vigilate, et orate: nescitis enim quando tempus sit.
34 Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage, —
Sicut homo qui peregre profectus reliquit domum suam, et dedit servis suis potestatem cujusque operis, et janitori præcepit ut vigilet,
35 vaager derfor; thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
vigilate ergo (nescitis enim quando dominus domus veniat: sero, an media nocte, an galli cantu, an mane),
36 for at han ikke, naar han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!
ne, cum venerit repente, inveniat vos dormientes.
37 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Vaager!‟
Quod autem vobis dico, omnibus dico: Vigilate.
