Markus 13
1 Og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: „Mester, se, hvilke Stene og hvilke Bygninger!‟
ⲁ̅ⲁⲩⲱ ⲉϥⲛⲏⲩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲉⲣⲡⲉ ⲡⲉϫⲉⲟⲩⲁ ⲛⲁϥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲛⲉϥⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ ϫⲉ ⲡⲥⲁϩ ⲁⲛⲁⲩ ⲉⲛⲉⲓⲱⲛⲉ ϫⲉ ϩⲉⲛⲁϣ ⲛϩⲉ ⲛⲉ ⲙⲛ ⲛⲉⲓⲕⲉⲕⲱⲧ
2 Og Jesus sagde til ham: „Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟
ⲃ̅ⲁⲩⲱ ⲓⲏⲥ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲛⲅⲛⲁⲩ ⲁⲛ ⲉⲛⲉⲓⲛⲟϭ ⲛⲕⲱⲧ ⲛⲛⲉⲩⲕⲱ ⲙⲡⲉⲓⲙⲁ ⲛⲟⲩⲱⲛⲉ ⲉϫⲛ ⲟⲩⲱⲛⲉ ⲉⲙⲡⲟⲩⲃⲟⲗⲟⲩ ⲉⲃⲟⲗ
3 Og da han sad paa Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:
ⲅ̅ⲁⲩⲱ ⲉϥϩⲙⲟⲟⲥ ϩⲓϫⲛ ⲡⲧⲟⲟⲩ ⲛⲛϫⲟⲉⲓⲧ ⲙⲡⲉⲙⲧⲟ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲉⲣⲡⲉ ⲁϥϫⲛⲟⲩϥ ⲛϭⲓ ⲡⲉⲧⲣⲟⲥ ⲛⲙⲓⲁⲕⲱⲃⲟⲥ ⲛⲙⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲙⲛⲁⲛⲇⲣⲉⲁⲥ ⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ
4 „Sig os, naar skal dette ske, og hvilket er Tegnet, naar alt dette skal til at fuldbyrdes?‟
ⲇ̅ϫⲉ ⲁϫⲓⲥ ⲛⲁⲛ ϫⲉ ⲉⲣⲉⲛⲁⲓ ⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲧⲛⲁⲩ ⲁⲩⲱ ⲟⲩ ⲡⲉ ⲡⲙⲁⲉⲓⲛ ⲉⲣϣⲁⲛⲛⲁⲓ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲛⲟⲩ ⲉϫⲱⲕ ⲉⲃⲟⲗ
5 Men Jesus begyndte at sige til dem: „Ser til, at ingen forfører eder!
ⲉ̅ⲓⲏⲥ ⲇⲉ ⲁϥⲁⲣⲭⲓ ⲛϫⲟⲟⲥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ϯϩⲧⲏⲧⲛ ⲙⲏⲡⲱⲥ ⲛⲧⲉⲗⲁⲁⲩ ⲡⲗⲁⲛⲁ ⲙⲙⲱⲧⲛ
6 Mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.
ⲋ̅ⲟⲩⲛϩⲁϩ ⲅⲁⲣ ⲛⲁⲉⲓ ϩⲙ ⲡⲁⲣⲁⲛ ⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲁⲛⲟⲕ ⲡⲉ ⲁⲩⲱ ⲥⲉⲛⲁⲡⲗⲁⲛⲁ ⲛⲟⲩⲙⲏⲏϣⲉ
7 Men naar I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det maa ske; men Enden er ikke endda.
ⲍ̅ⲉⲧⲉⲧⲛϣⲁⲛⲥⲱⲧⲙ ⲇⲉ ⲉϩⲉⲛⲡⲟⲗⲉⲙⲟⲥ ⲛⲙϩⲉⲛϩⲣⲟⲩ ⲙⲡⲟⲗⲉⲙⲟⲥ ⲙⲡⲣϣⲧⲟⲣⲧⲣ ⲥⲉⲛⲁϫⲡⲓϣⲱⲡⲉ ⲁⲗⲗⲁ ⲙⲡⲁⲧⲉⲑⲁⲏⲛⲟⲩ ⲉϣⲱⲡⲉ
8 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.
ⲏ̅ⲟⲩⲛⲟⲩϩⲉⲑⲛⲟⲥ ⲛⲁⲧⲱⲟⲩⲛ ⲉϫⲛ ⲟⲩϩⲉⲑⲛⲟⲥ ⲁⲩⲱ ⲟⲩⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲉϫⲛ ⲟⲩⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲁⲩⲱ ⲟⲩⲛϩⲉⲛϩⲉⲃⲱⲱⲛ ⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲛⲁⲓ ⲇⲉ ⲧⲁⲣⲭⲏ ⲧⲉ ⲛⲛⲛⲁⲁⲕⲉ
9 Men I, tager Vare paa eder selv; de skulle overgive eder til Raadsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
ⲑ̅ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲇⲉ ϯϩⲧⲏⲧⲛ ⲉⲣⲱⲧⲛ ⲥⲉⲛⲁⲡⲁⲣⲁⲇⲓⲇⲟⲩ ⲅⲁⲣ ⲙⲙⲱⲧⲛ ⲉⲛⲥⲩⲛϩⲉⲇⲣⲓⲟⲛ ⲛⲥⲉϩⲓⲟⲩⲉ ⲉⲣⲱⲧⲛ ϩⲛ ⲛⲥⲩⲛⲁⲅⲱⲅⲏ ⲛⲥⲉϫⲓⲧⲏⲩⲧⲛ ⲉⲛϩⲏⲅⲉⲙⲱⲛ ⲙⲛ ⲛⲉⲣⲣⲱⲟⲩ ⲉⲧⲃⲏⲏⲧ ⲉⲩⲙⲛⲧⲙⲛⲧⲣⲉ ⲛⲁⲩ ⲙⲛⲛⲕⲉϩⲉⲑⲛⲟⲥ
10 Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.
ⲓ̅ⲁⲩⲱ ⲥⲉⲛⲁϫⲡⲓⲕⲏⲣⲩⲥⲥⲉ ⲛϣⲟⲣⲡ ⲙⲡⲉⲩⲁⲅⲅⲉⲗⲓⲟⲛ
11 Og naar de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligaand.
ⲓ̅ⲁ̅ⲁⲩⲱ ⲉⲩϣⲁⲛϫⲓ ⲧⲏⲛⲟⲩ ⲉⲡⲁⲣⲁⲇⲓⲇⲟⲩ ⲙⲙⲱⲧⲛ ⲙⲡⲣϥⲓⲣⲟⲟⲩϣ ϫⲉ ⲟⲩ ⲡⲉⲧⲉⲧⲛⲛⲁϫⲟⲟϥ ⲁⲗⲗⲁ ⲡⲉⲧⲟⲩⲛⲁⲧⲁⲁϥ ⲉⲧⲉⲧⲛⲧⲁⲡⲣⲟ ϩⲛ ⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲡⲁⲓ ⲡⲉ ⲉⲧⲉⲧⲛⲛⲁϫⲟⲟϥ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲅⲁⲣ ⲁⲛ ⲛⲉⲧϣⲁϫⲉ ⲁⲗⲗⲁ ⲡⲉⲡⲛⲁ ⲡⲉ ⲉⲧⲟⲩⲁⲁⲃ
12 Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn; og Børn skulle staa op mod Forældre og slaa dem ihjel.
ⲓ̅ⲃ̅ⲁⲩⲱ ⲟⲩⲛⲟⲩⲥⲟⲛ ⲛⲁⲡⲁⲣⲁⲇⲓⲇⲟⲩ ⲛⲟⲩⲥⲟⲛ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉⲡⲙⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲟⲩⲉⲓⲱⲧ ϥⲛⲁⲡⲁⲣⲁⲇⲓⲇⲟⲩ ⲛⲟⲩϣⲏⲣⲉ ⲛϣⲏⲣⲉ ⲛⲁⲧⲱⲟⲩⲛ ⲉϫⲛ ⲛⲉⲩⲉⲓⲟⲧⲉ ⲛⲥⲉⲙⲟⲟⲩⲧⲟⲩ
13 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
ⲓ̅ⲅ̅ⲛⲧⲉⲧⲛϣⲱⲡⲉ ⲉⲣⲉⲟⲩⲟⲛ ⲛⲓⲙ ⲙⲟⲥⲧⲉ ⲙⲙⲱⲧⲛ ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲁⲣⲁⲛ ⲡⲉⲧⲛⲁϩⲩⲡⲟⲙⲓⲛⲉ ⲇⲉ ϣⲁⲃⲟⲗ ⲡⲁⲓ ⲡⲉⲧⲛⲁⲟⲩϫⲁⲉⲓ
14 Men naar I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed staa, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt!) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;
ⲓ̅ⲇ̅ⲉⲧⲉⲧⲛϣⲁⲛⲛⲁⲩ ⲇⲉ ⲉⲧⲃⲟⲧⲉ ⲙⲡϣⲱϥ ⲉⲥⲁϩⲉⲣⲁⲧⲥ ⲙⲡⲙⲁ ⲉⲧⲉⲛϣϣⲉ ⲁⲛ ⲡⲉⲧⲱϣ ⲙⲁⲣⲉϥⲛⲟⲓ ⲧⲟⲧⲉ ⲛⲉⲧϩⲛϯⲟⲩⲇⲁⲓⲁ ⲙⲁⲣⲟⲩⲡⲱⲧ ⲉⲛⲧⲟⲩⲓⲏ
15 men den, som er paa Taget, stige ikke ned eller gaa ind for at hente noget fra sit Hus;
ⲓ̅ⲉ̅ⲡⲉⲧϩⲓϫⲉⲛⲉⲡⲱⲣ ⲙⲡⲣⲧⲣⲉϥⲉⲓ ⲉⲡⲉⲥⲏⲧ ⲟⲩⲇⲉ ⲙⲡⲣⲧⲣⲉϥⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉϥⲓⲗⲁⲁⲩ ϩⲙ ⲡⲉϥⲏⲉⲓ
16 og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
ⲓ̅ⲋ̅ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲧϩⲛⲧⲥⲱϣⲉ ⲙⲡⲣⲧⲣⲉϥⲕⲟⲧϥ ⲉⲡⲁϩⲟⲩ ⲉϥⲓⲡⲉϥϩⲟⲓⲧⲉ
17 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
ⲓ̅ⲍ̅ⲟⲩⲟⲓ ⲇⲉ ⲛⲛⲉⲧⲉⲉⲧ ⲙⲛ ⲛⲉⲧⲧⲥⲛⲕⲟ ϩⲛ ⲛⲉϩⲟⲟⲩ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ
18 Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;
ⲓ̅ⲏ̅ϣⲗⲏⲗ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲛⲛⲉⲡⲉⲧⲛⲡⲱⲧ ϣⲱⲡⲉ ⲛⲧⲉⲡⲣⲱ
19 thi i de Dage skal der være en saadan Trængsel, som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.
ⲓ̅ⲑ̅ⲥⲉⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲅⲁⲣ ⲛϭⲓ ⲛⲉϩⲟⲟⲩ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲛⲟⲩⲑⲗⲓⲯⲓⲥ ⲧⲁⲓ ⲉⲧⲉⲙⲡⲉⲟⲩⲟⲛ ⲛⲧⲉⲥϭⲟⲧ ϣⲱⲡⲉ ϫⲓⲛ ⲧⲁⲣⲭⲏ ⲙⲡⲥⲱⲛⲧ ⲛⲧⲁⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲥⲟⲛⲧϥ ϣⲁϩⲣⲁⲓ ⲉⲧⲉⲛⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲙⲙⲛⲟⲩⲟⲛ ⲛⲧⲉⲥϭⲟⲧ ⲛⲁϣⲱⲡⲉ
20 Og dersom Herren ikke afkortede de Dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage.
ⲕ̅ⲁⲩⲱ ⲉⲛⲉⲙⲡⲉⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲧⲥⲃⲕⲉϩⲟⲟⲩ ⲛⲉⲙⲙⲛⲗⲁⲁⲩ ⲛⲥⲁⲣⲝ ⲛⲁⲱⲛϩ ⲁⲗⲗⲁ ⲉⲧⲃⲉ ⲛⲥⲱⲧⲡ ⲛⲧⲁϥⲥⲟⲧⲡⲟⲩ ⲁϥⲧⲥⲃⲕⲉⲛⲉϩⲟⲟⲩ
21 Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.
ⲕ̅ⲁ̅ⲁⲩⲱ ⲉⲣϣⲁⲛⲗⲁⲁⲩ ϫⲟⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲉⲓⲥ ⲡⲉⲭⲥ ⲙⲡⲉⲓⲙⲁ ⲁⲩⲱ ⲉⲓⲥ ϩⲏⲏⲧⲉ ϥϩⲛⲡⲓⲙⲁ ⲙⲡⲣⲡⲓⲥⲧⲉⲩⲉ
22 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.
ⲕ̅ⲃ̅ⲥⲉⲛⲁⲧⲱⲟⲩⲛⲟⲩ ⲅⲁⲣ ⲛϭⲓ ϩⲉⲛⲭⲥ ⲛⲛⲟⲩϫ ⲛⲙϩⲉⲛⲡⲣⲟⲫⲏⲧⲏⲥ ⲛⲛⲟⲩϫ ⲛⲥⲉϯ ⲛϩⲉⲛⲙⲁⲓⲛ ⲛⲙϩⲉⲛϣⲡⲏⲣⲉ ⲉϣⲱⲡⲉ ⲉⲩⲛϭⲟⲙ ⲉⲡⲗⲁⲛⲁ ⲛⲛⲥⲱⲧⲡ
23 Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.‟
ⲕ̅ⲅ̅ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲇⲉ ϯϩⲧⲏⲧⲛ ⲉⲣⲱⲧⲛ ⲁⲓϣⲣⲡϫⲱ ⲉⲣⲱⲧⲛ ⲛϩⲱⲃ ⲛⲓⲙ
24 Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin,
ⲕ̅ⲇ̅ⲁⲗⲗⲁ ϩⲛ ⲛⲉϩⲟⲟⲩ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲙⲛⲛⲥⲁ ⲧⲉⲑⲗⲓⲯⲓⲥ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲡⲣⲏ ⲛⲁⲣⲉⲃⲏ ⲁⲩⲱ ⲡⲟⲟϩ ⲛϥⲛⲁϯⲡⲉϥⲟⲩⲟⲓⲛ ⲁⲛ
25 og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.
ⲕ̅ⲉ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲥⲓⲟⲩ ⲥⲉⲛⲁϩⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧⲡⲉ ⲁⲩⲱ ⲛϭⲟⲙ ⲉⲧϩⲛ ⲙⲡⲏⲩⲉ ⲥⲉⲛⲁⲛⲟⲓⲛ
26 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
ⲕ̅ⲋ̅ⲁⲩⲱ ⲧⲟⲧⲉ ⲥⲉⲛⲁⲛⲁⲩ ⲉⲡϣⲏⲣⲉ ⲙⲡⲣⲱⲙⲉ ⲉϥⲛⲏⲩ ϩⲛ ⲟⲩⲕⲗⲟⲟⲗⲉ ⲛⲙⲟⲩⲛⲟϭ ⲛϭⲟⲙ ⲁⲩⲱ ⲟⲩⲉⲟⲟⲩ
27 Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
ⲕ̅ⲍ̅ⲁⲩⲱ ⲧⲟⲧⲉ ϥⲛⲁϫⲉⲩ ⲛⲉϥⲁⲅⲅⲉⲗⲟⲥ ⲛϥⲥⲱⲟⲩϩ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲛⲛⲉϥⲥⲱⲧⲡ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲉϥⲧⲟⲩⲧⲏⲩ ϫⲓⲛϫⲱϥ ⲙⲡⲕⲁϩ ϣⲁϫⲱⲥ ⲛⲧⲡⲉ
28 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
ⲕ̅ⲏ̅ⲉⲃⲟⲗ ⲇⲉ ⲛⲧⲃⲱ ⲛⲕⲛⲧⲉ ⲉⲧⲉⲧⲛⲉⲉⲓⲙⲉ ⲉⲧⲡⲁⲣⲁⲃⲟⲗⲏ ⲉⲣϣⲁⲛⲡⲉⲥⲕⲗⲁⲇⲟⲥ ⲏⲇⲏ ⲗⲱⲕ ⲛⲧⲉⲛⲉⲥϭⲱⲃⲉ ϯⲟⲩⲱ ⲛϣⲁⲧⲉⲧⲛⲉⲓⲙⲉ ϫⲉ ⲁⲡϣⲱⲙ ϩⲱⲛ ⲉϩⲟⲩⲛ
29 Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting, skønne, at han er nær for Døren.
ⲕ̅ⲑ̅ⲧⲁⲓ ϩⲱⲧⲧⲏⲩⲧⲛ ⲧⲉ ⲧⲉⲧⲛϩⲉ ⲉⲧⲉⲧⲛϣⲁⲛⲛⲁⲩ ⲉⲛⲁⲓ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲉⲩⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲉⲧⲉⲧⲛⲛⲁⲓⲙⲉ ϫⲉ ⲁϥϩⲱⲛ ⲉϩⲟⲩⲛ ϩⲓⲣⲛⲣⲣⲟ
30 Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.
ⲗ̅ϩⲁⲙⲏⲛ ϯϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲛⲛⲉⲧⲉⲓⲅⲉⲛⲉⲁ ⲗⲟ ⲙⲙⲁⲩ ϣⲁⲛⲧⲉⲛⲁⲓ ⲧⲏⲣⲟⲩ ϣⲱⲡⲉ
31 Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
ⲗ̅ⲁ̅ⲧⲡⲉ ⲛⲙⲡⲕⲁϩ ⲥⲉⲛⲁⲗⲟ ⲙⲙⲁⲩ ⲛⲁϣⲁϫⲉ ⲇⲉ ⲛⲥⲉⲛⲁⲗⲟ ⲙⲙⲁⲩ ⲁⲛ
32 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.
ⲗ̅ⲃ̅ⲉⲧⲃⲉⲡⲉϩⲟⲟⲩ ⲇⲉ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲏ ⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲙⲛ ⲗⲁⲁⲩ ⲥⲟⲟⲩⲛ ⲟⲩⲇⲉ ⲛⲁⲅⲅⲉⲗⲟⲥ ϩⲛ ⲧⲡⲉ ⲟⲩⲇⲉ ⲡϣⲏⲣⲉ ⲛⲥⲁⲡⲉⲓⲱⲧ ⲙⲙⲁⲩⲁⲁϥ
33 Ser til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar Tiden er der.
ⲗ̅ⲅ̅ϯϩⲧⲏⲧⲛ ⲛⲧⲉⲧⲛⲣⲟⲉⲓⲥ ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲧⲛϣⲗⲏⲗ ⲛⲧⲉⲧⲛⲥⲟⲟⲩⲛ ⲅⲁⲣ ⲁⲛ ϫⲉ ⲁϣ ⲡⲉ ⲡⲉⲩⲟⲉⲓϣ
34 Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage, —
ⲗ̅ⲇ̅ⲛⲑⲉ ⲛⲟⲩⲣⲱⲙⲉ ⲉϥⲛⲁⲁⲡⲟⲇⲏⲙⲉⲓ ⲉⲁϥⲕⲁⲡⲉϥⲏⲉⲓ ⲁⲩⲱ ⲁϥϯ ⲛⲧⲉⲝⲟⲩⲥⲓⲁ ⲛⲛⲉϥϩⲙϩⲁⲗ ⲡⲟⲩⲁ ⲡⲟⲩⲁ ⲉⲁϥϯ ⲛⲁϥ ⲙⲡⲉϥϩⲱⲃ ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲙⲛⲟⲩⲧ ⲁϥϩⲱⲛ ⲉⲧⲟⲟⲧϥ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉϥⲉⲣⲟⲉⲓⲥ
35 vaager derfor; thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
ⲗ̅ⲉ̅ⲣⲟⲉⲓⲥ ϭⲉ ϩⲱⲧⲧⲏⲩⲧⲛ ⲛⲧⲉⲧⲛⲥⲟⲟⲩⲛ ⲅⲁⲣ ⲁⲛ ϫⲉ ⲉⲣⲉⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲙⲡⲏⲓ ⲛⲏⲩ ⲛⲁϣ ⲛⲛⲁⲩ ⲏ ⲣⲣⲟⲩϩⲉ ⲏ ϩⲛ ⲧⲡⲁϣⲉ ⲛⲧⲉⲩϣⲏ ⲏ ⲙⲡⲛⲁⲩ ⲉⲣⲉⲡⲁⲗⲉⲕⲧⲱⲣ ⲛⲁⲙⲟⲩⲧⲉ ⲏ ⲙⲡⲛⲁⲩ ⲛϩⲧⲟⲟⲩⲉ
36 for at han ikke, naar han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!
ⲗ̅ⲋ̅ⲙⲏⲡⲱⲥ ⲛϥⲉⲓ ϩⲛ ⲟⲩϣⲥⲛⲉ ⲛϥϩⲉ ⲉⲣⲱⲧⲛ ⲉⲧⲉⲧⲛⲟⲃϣ
37 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Vaager!‟
ⲗ̅ⲍ̅ⲡⲉϯϫⲱ ⲙⲙⲟϥ ⲛⲏⲧⲛ ϯϫⲱ ⲙⲙⲟϥ ⲛⲟⲩⲟⲛ ⲛⲓⲙ ϫⲉ ⲣⲟⲉⲓⲥ
