Markus 13
1 Og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: „Mester, se, hvilke Stene og hvilke Bygninger!‟
Jisuh teh Bawkim thung hoi a tâco teh a kâhlai navah, a hnukkâbangnaw buet touh ni, Bawipa kalenpounge talung doeh khe, ka cak poung e im pui doeh khe atipouh navah,
2 Og Jesus sagde til ham: „Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟
Jisuh ni hete imnaw hah na hmu nahoehmaw. Talung buet touh van buet touh, a kâpacounghoehnae tue ka phat han. Abuemlah koung katim han atipouh.
3 Og da han sad paa Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:
Bawkim hmalah kaawm e Olive Mon dawk Jisuh a tahung teh a radoung navah, Piter, Jem, Jawhan hoi Andru tinaw niyah,
4 „Sig os, naar skal dette ske, og hvilket er Tegnet, naar alt dette skal til at fuldbyrdes?‟
hete heh nâtuek han maw, hete hno pueng a tho nahane tue ti panue nahanelah, mitnoutnaw teh bangmaw kaawm han ti teh arulahoi a pacei awh.
5 Men Jesus begyndte at sige til dem: „Ser til, at ingen forfører eder!
Jisuh ni, apinihai na dum awh hoeh nahanelah kâhruetcuet awh.
6 Mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.
Tami kapap ni ka Min kâmahrawk awh vaiteh, kai doeh Khrih toe tet awh vaiteh, tami moikapap a dum awh han.
7 Men naar I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det maa ske; men Enden er ikke endda.
Taran kâtuknae kamthang, tarankâtuk hane kamthang na thai awh han. Na lungpuen awh hanh, Hottelah ao han. Hatei apoutnae phat hoeh rah.
8 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.
Miphun buet touh hoi buet touh, uknaeram buet touh hoi buet touh, a kâtaran awh han. Khoram tangkuem Tâlî a no han. Takang a tho han. Puennae ao han. Hetnaw teh runae a kamtawngnae lah doeh ao.
9 Men I, tager Vare paa eder selv; de skulle overgive eder til Raadsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
Namamouh hoi namamouh kâhruetcuet awh. Bangkongtetpawiteh, lawkcengkungnaw koe na thak awh han. Sinakok vah na hem awh han. Kai kecu dawk khobawinaw hmalah hoi siangpahrangnaw hmalah lawkpanuesaknae lah na tâcokhai awh han.
10 Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.
Kamthang kahawi hah miphun pueng koe hmaloe pâpho lah ao han.
11 Og naar de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligaand.
Khobawinaw koe na thak awh navah, bangtelamaw ka dei han aw, tie ka ngai awh hanh. Sut pouk awh hanh. Dei hanelah ka tâcawt e hah dei awh. Bangkongtetpawiteh nama ni na dei e na hoeh. Kathoung Muitha ni na dei sak e doeh.
12 Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn; og Børn skulle staa op mod Forældre og slaa dem ihjel.
Hatnae tueng dawkvah, hmaunawngha ni a hmaunawngha, a na pa ni a ca, canaw ni a manu napanaw hah taran awh vaiteh, due sak hanelah a pahnawt awh han.
13 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
Tami pueng ni kaie ka Min kecu dawk nangmanaw hah na hmuhma awh han. Apihai a pout totouh ka khang e tami teh, rungngang lah ao han.
14 Men naar I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed staa, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt!) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;
Profet Daniel ni a dei e patetlah panuetthopounge karaphoekung, ao hoeh nahane hmuen koe a kangdue e na hmu awh navah, Cakathoung ka touk e ni teh thai panuek na lawiseh. Hote na hmawt pawiteh Judah ram kaawm e naw mon lah yawng awh naseh.
15 men den, som er paa Taget, stige ikke ned eller gaa ind for at hente noget fra sit Hus;
Lemphu kaawm e tami ni kum hanh lawi naseh, im thung e hno la hanelah kâen hanh lawi naseh.
16 og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
Laikawk koe kaawm e ni hai amae khohna la hanelah hnuklah ban hanh naseh.
17 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
Hat hnin toteh, camo ka vawn e napuinaw hoi camosen kaawm e napuinaw teh a temdeng awh han.
18 Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;
Nangmouh ni na yawng nahane atueng teh, kasik tue hoi a kâvoe hoeh nahan, ratoum awh.
19 thi i de Dage skal der være en saadan Trængsel, som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.
Bangkongtetpawiteh, Cathut ni talai a sak pasuek hoiyah atu sittouh kaawm boihoeh rae, ato hmalah hai bout kaawm hoeh han e, runae teh hatnae tueng dawkvah ka phat han.
20 Og dersom Herren ikke afkortede de Dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage.
Hote a tue teh Cathut ni saw sak pawiteh apinihai khang thai mahoeh. A rawi tangcoung e taminaw hane kecu dawk Cathut ni atueng aduem sak han.
21 Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.
Hatnavah tami tami buetbuet touh ni hi doeh Khrih a o, haw doeh ao ka tet awh nakunghai, yuem awh hanh.
22 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.
Bangkongtetpawiteh, khrihkaphawk hoi profetkaphawk teh tâcawt vaiteh, rawi tangcoung e taminaw pateng haiyah, dum thai pawiteh, dum thai totouh kângairu hnonaw hah a sak awh han.
23 Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.‟
Nangmouh teh kâhruetcuet awh. Hete kongnaw teh sut na dei pouh toe.
24 Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin,
Hote runae hnukkhu vah, kanî teh kahmawt han, thapa hai ang mahoeh.
25 og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.
Kalvan âsinaw teh a bo awh han. Kalvannaw e bahunaw hai a kâhuet han.
26 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
Hatnavah, tami Capa teh, ka talue poung e bawilennae hoi tâmai a kâcui vaiteh, a kumcathuk e hah a hmu awh han.
27 Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
Hat toteh, tami Capa ni a kalvantaminaw hah patoun vaiteh, kanîtho, kanîloum, atung, aka kaawm e, a rawi tangcoung e taminaw hah a pâkhueng sak han.
28 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
Thaibunglung kung bangnuenae hah pâkuem awh. Thaibunglung kung teh a dawn a cawn, a hna a nâw toteh, kompawi a hnai toe tie na panue awh.
29 Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting, skønne, at han er nær for Døren.
Hot patetlah hote hnonaw a tâco toe tie na hmu awh toteh, tami Capa teh takhang koe totouh rek a pha toe tie panuek awh.
30 Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.
Atangcalah na dei pouh awh. Hete catounnaw be a due awh hoehnahlan hete hno pueng teh, ka tâcawt han.
31 Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
Kalvan hoi talai teh a rawk han, hatei ka lawk teh a kangning han.
32 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.
Hote tueng teh, apa hloilah apinihai panuek hoeh. Kalvan kho e kalvantaminaw ni hai panuek hoeh.
33 Ser til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar Tiden er der.
Tami Capa ni hai panuek hoeh. Hote a tue teh nâtuek ne a pha han tie na panue awh hoeh dawkvah, kâhruetcuet awh nateh, ratoum laihoi ring awh.
34 Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage, —
Bangnuenae teh, tami buet touh ni alouke ram lah cei hane a pouk dawkvah, a im hah a cei takhai teh a sannaw koe kâtawnnae hah a poe. Thaw tawk kawinaw tawk hanelah, thaw lengkaleng a poe teh, takhang ka ring e koe kâ a poe teh a ceitakhai.
35 vaager derfor; thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
Imkung teh tangmin na ou, karumsaning na ou, akhawng na ou, amom na ou a tho han tie na panue awh hoeh dawkvah ring awh.
36 for at han ikke, naar han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!
Hottelah ring hoehpawiteh, Bawipa hmatara a tho toteh, kukkuk na i e hah Bawipa ni a hmu han.
37 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Vaager!‟
Ring awh, telah nangmouh koe ka dei e patetlah tami pueng hane la hai ka dei telah a ti.
