< Markus 12 >
1 Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: „En Mand plantede en Vingaard og satte et Gærde derom og gravede en Perse og byggede et Taarn, og han lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands.
১অনন্তরং যীশু র্দৃষ্টান্তেন তেভ্যঃ কথযিতুমারেভে, কশ্চিদেকো দ্রাক্ষাক্ষেত্রং ৱিধায তচ্চতুর্দিক্ষু ৱারণীং কৃৎৱা তন্মধ্যে দ্রাক্ষাপেষণকুণ্ডম্ অখনৎ, তথা তস্য গডমপি নির্ম্মিতৱান্ ততস্তৎক্ষেত্রং কৃষীৱলেষু সমর্প্য দূরদেশং জগাম|
2 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingaardsmændene, for at han af Vingaardsmændene kunde faa af Vingaardens Frugter.
২তদনন্তরং ফলকালে কৃষীৱলেভ্যো দ্রাক্ষাক্ষেত্রফলানি প্রাপ্তুং তেষাং সৱিধে ভৃত্যম্ একং প্রাহিণোৎ|
3 Og de grebe ham og sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
৩কিন্তু কৃষীৱলাস্তং ধৃৎৱা প্রহৃত্য রিক্তহস্তং ৱিসসৃজুঃ|
4 Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og ham sloge de i Hovedet og vanærede.
৪ততঃ স পুনরন্যমেকং ভৃত্যং প্রষযামাস, কিন্তু তে কৃষীৱলাঃ পাষাণাঘাতৈস্তস্য শিরো ভঙ্ক্ত্ৱা সাপমানং তং ৱ্যসর্জন্|
5 Og han sendte en anden; og ham sloge de ihjel; og mange andre; nogle sloge de, og andre dræbte de.
৫ততঃ পরং সোপরং দাসং প্রাহিণোৎ তদা তে তং জঘ্নুঃ, এৱম্ অনেকেষাং কস্যচিৎ প্রহারঃ কস্যচিদ্ ৱধশ্চ তৈঃ কৃতঃ|
6 Endnu een havde han, en elsket Søn; ham sendte han til sidst til dem, idet han sagde: „De ville undse sig for min Søn.”
৬ততঃ পরং মযা স্ৱপুত্রে প্রহিতে তে তমৱশ্যং সম্মংস্যন্তে, ইত্যুক্ত্ৱাৱশেষে তেষাং সন্নিধৌ নিজপ্রিযম্ অদ্ৱিতীযং পুত্রং প্রেষযামাস|
7 Men hine Vingaardsmænd sagde til hverandre: „Det er Arvingen; kommer, lader os slaa ham ihjel, saa bliver Arven vor.”
৭কিন্তু কৃষীৱলাঃ পরস্পরং জগদুঃ, এষ উত্তরাধিকারী, আগচ্ছত ৱযমেনং হন্মস্তথা কৃতে ঽধিকারোযম্ অস্মাকং ভৱিষ্যতি|
8 Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud af Vingaarden.
৮ততস্তং ধৃৎৱা হৎৱা দ্রাক্ষাক্ষেত্রাদ্ বহিঃ প্রাক্ষিপন্|
9 Hvad vil da Vingaardens Herre gøre? Han vil komme og ødelægge Vingaardsmændene og give Vingaarden til andre.
৯অনেনাসৌ দ্রাক্ষাক্ষেত্রপতিঃ কিং করিষ্যতি? স এত্য তান্ কৃষীৱলান্ সংহত্য তৎক্ষেত্রম্ অন্যেষু কৃষীৱলেষু সমর্পযিষ্যতি|
10 Have I ikke ogsaa læst dette Skriftord: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
১০অপরঞ্চ, "স্থপতযঃ করিষ্যন্তি গ্রাৱাণং যন্তু তুচ্ছকং| প্রাধানপ্রস্তরঃ কোণে স এৱ সংভৱিষ্যতি|
11 Fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.”
১১এতৎ কর্ম্ম পরেশস্যাংদ্ভুতং নো দৃষ্টিতো ভৱেৎ|| " ইমাং শাস্ত্রীযাং লিপিং যূযং কিং নাপাঠিষ্ট?
12 Og de søgte at gribe ham, men de frygtede for Mængden; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode ham og gik bort.
১২তদানীং স তানুদ্দিশ্য তাং দৃষ্টান্তকথাং কথিতৱান্, ত ইত্থং বুদ্ৱ্ৱা তং ধর্ত্তামুদ্যতাঃ, কিন্তু লোকেভ্যো বিভ্যুঃ, তদনন্তরং তে তং ৱিহায ৱৱ্রজুঃ|
13 Og de sende nogle til ham af Farisæerne og af Herodianerne, for at de skulde fange ham i Ord.
১৩অপরঞ্চ তে তস্য ৱাক্যদোষং ধর্ত্তাং কতিপযান্ ফিরূশিনো হেরোদীযাংশ্চ লোকান্ তদন্তিকং প্রেষযামাসুঃ|
14 Og de kom og sagde til ham: „Mester! vi vide, at du er sanddru og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person, men lærer Guds Vej i Sandhed. Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej? Skulle vi give eller ikke give?”
১৪ত আগত্য তমৱদন্, হে গুরো ভৱান্ তথ্যভাষী কস্যাপ্যনুরোধং ন মন্যতে, পক্ষপাতঞ্চ ন করোতি, যথার্থত ঈশ্ৱরীযং মার্গং দর্শযতি ৱযমেতৎ প্রজানীমঃ, কৈসরায করো দেযো ন ৱাং? ৱযং দাস্যামো ন ৱা?
15 Men da han saa deres Hykleri, sagde han til dem: „Hvorfor friste I mig? Bringer mig en Denar, for at jeg kan se den.”
১৫কিন্তু স তেষাং কপটং জ্ঞাৎৱা জগাদ, কুতো মাং পরীক্ষধ্ৱে? একং মুদ্রাপাদং সমানীয মাং দর্শযত|
16 Men de bragte den. Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?” Men de sagde til ham: „Kejserens.”
১৬তদা তৈরেকস্মিন্ মুদ্রাপাদে সমানীতে স তান্ পপ্রচ্ছ, অত্র লিখিতং নাম মূর্ত্তি র্ৱা কস্য? তে প্রত্যূচুঃ, কৈসরস্য|
17 Og Jesus sagde til dem: „Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.” Og de undrede sig over ham.
১৭তদা যীশুরৱদৎ তর্হি কৈসরস্য দ্রৱ্যাণি কৈসরায দত্ত, ঈশ্ৱরস্য দ্রৱ্যাণি তু ঈশ্ৱরায দত্ত; ততস্তে ৱিস্মযং মেনিরে|
18 Og der kommer Saddukæere til ham, hvilke jo sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
১৮অথ মৃতানামুত্থানং যে ন মন্যন্তে তে সিদূকিনো যীশোঃ সমীপমাগত্য তং পপ্রচ্ছুঃ;
19 „Mester! Moses har foreskrevet os, at naar nogens Broder dør og efterlader en Hustru og ikke efterlader noget Barn, da skal hans Broder tage hans Hustru og oprejse sin Broder Afkom.
১৯হে গুরো কশ্চিজ্জনো যদি নিঃসন্ততিঃ সন্ ভার্য্যাযাং সত্যাং ম্রিযতে তর্হি তস্য ভ্রাতা তস্য ভার্য্যাং গৃহীৎৱা ভ্রাতু র্ৱংশোৎপত্তিং করিষ্যতি, ৱ্যৱস্থামিমাং মূসা অস্মান্ প্রতি ৱ্যলিখৎ|
20 Der var syv Brødre; og den første tog en Hustru, og da han døde, efterlod han ikke Afkom.
২০কিন্তু কেচিৎ সপ্ত ভ্রাতর আসন্, ততস্তেষাং জ্যেষ্ঠভ্রাতা ৱিৱহ্য নিঃসন্ততিঃ সন্ অম্রিযত|
21 Og den anden tog hende og døde uden at efterlade Afkom, og den tredje ligesaa.
২১ততো দ্ৱিতীযো ভ্রাতা তাং স্ত্রিযমগৃহণৎ কিন্তু সোপি নিঃসন্ততিঃ সন্ অম্রিযত; অথ তৃতীযোপি ভ্রাতা তাদৃশোভৱৎ|
22 Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle døde ogsaa Hustruen.
২২ইত্থং সপ্তৈৱ ভ্রাতরস্তাং স্ত্রিযং গৃহীৎৱা নিঃসন্তানাঃ সন্তোঽম্রিযন্ত, সর্ৱ্ৱশেষে সাপি স্ত্রী ম্রিযতে স্ম|
23 I Opstandelsen, naar de opstaa, hvem af dem skal saa have hende til Hustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru.”
২৩অথ মৃতানামুত্থানকালে যদা ত উত্থাস্যন্তি তদা তেষাং কস্য ভার্য্যা সা ভৱিষ্যতি? যতস্তে সপ্তৈৱ তাং ৱ্যৱহন্|
24 Jesus sagde til dem: „Er det ikke derfor, I fare vild, fordi I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft?
২৪ততো যীশুঃ প্রত্যুৱাচ শাস্ত্রম্ ঈশ্ৱরশক্তিঞ্চ যূযমজ্ঞাৎৱা কিমভ্রাম্যত ন?
25 Thi naar de opstaa fra de døde, da tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere som Engle i Himlene.
২৫মৃতলোকানামুত্থানং সতি তে ন ৱিৱহন্তি ৱাগ্দত্তা অপি ন ভৱন্তি, কিন্তু স্ৱর্গীযদূতানাং সদৃশা ভৱন্তি|
26 Men hvad de døde angaar, at de oprejses, have I da ikke læst i Mose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?
২৬পুনশ্চ "অহম্ ইব্রাহীম ঈশ্ৱর ইস্হাক ঈশ্ৱরো যাকূবশ্চেশ্ৱরঃ" যামিমাং কথাং স্তম্বমধ্যে তিষ্ঠন্ ঈশ্ৱরো মূসামৱাদীৎ মৃতানামুত্থানার্থে সা কথা মূসালিখিতে পুস্তকে কিং যুষ্মাভি র্নাপাঠি?
27 Han er ikke dødes, men levendes Gud; I fare meget vild.”
২৭ঈশ্ৱরো জীৱতাং প্রভুঃ কিন্তু মৃতানাং প্রভু র্ন ভৱতি, তস্মাদ্ধেতো র্যূযং মহাভ্রমেণ তিষ্ঠথ|
28 Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: „Hvilket Bud er det første af alle?”
২৮এতর্হি একোধ্যাপক এত্য তেষামিত্থং ৱিচারং শুশ্রাৱ; যীশুস্তেষাং ৱাক্যস্য সদুত্তরং দত্তৱান্ ইতি বুদ্ৱ্ৱা তং পৃষ্টৱান্ সর্ৱ্ৱাসাম্ আজ্ঞানাং কা শ্রেষ্ঠা? ততো যীশুঃ প্রত্যুৱাচ,
29 Jesus svarede: „Det første er: Hør Israel! Herren, vor Gud, Herren er een;
২৯"হে ইস্রাযেল্লোকা অৱধত্ত, অস্মাকং প্রভুঃ পরমেশ্ৱর এক এৱ,
30 og du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke.
৩০যূযং সর্ৱ্ৱন্তঃকরণৈঃ সর্ৱ্ৱপ্রাণৈঃ সর্ৱ্ৱচিত্তৈঃ সর্ৱ্ৱশক্তিভিশ্চ তস্মিন্ প্রভৌ পরমেশ্ৱরে প্রীযধ্ৱং," ইত্যাজ্ঞা শ্রেষ্ঠা|
31 Et andet er dette: Du skal elske din Næste som dig selv. Større end disse er intet andet Bud.”
৩১তথা "স্ৱপ্রতিৱাসিনি স্ৱৱৎ প্রেম কুরুধ্ৱং," এষা যা দ্ৱিতীযাজ্ঞা সা তাদৃশী; এতাভ্যাং দ্ৱাভ্যাম্ আজ্ঞাভ্যাম্ অন্যা কাপ্যাজ্ঞা শ্রেষ্ঠা নাস্তি|
32 Og den skriftkloge sagde til ham: „Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham.
৩২তদা সোধ্যাপকস্তমৱদৎ, হে গুরো সত্যং ভৱান্ যথার্থং প্রোক্তৱান্ যত একস্মাদ্ ঈশ্ৱরাদ্ অন্যো দ্ৱিতীয ঈশ্ৱরো নাস্তি;
33 Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene.”
৩৩অপরং সর্ৱ্ৱান্তঃকরণৈঃ সর্ৱ্ৱপ্রাণৈঃ সর্ৱ্ৱচিত্তৈঃ সর্ৱ্ৱশক্তিভিশ্চ ঈশ্ৱরে প্রেমকরণং তথা স্ৱমীপৱাসিনি স্ৱৱৎ প্রেমকরণঞ্চ সর্ৱ্ৱেভ্যো হোমবলিদানাদিভ্যঃ শ্রষ্ঠং ভৱতি|
34 Og da Jesus saa, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: „Du er ikke langt fra Guds Rige.” Og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham.
৩৪ততো যীশুঃ সুবুদ্ধেরিৱ তস্যেদম্ উত্তরং শ্রুৎৱা তং ভাষিতৱান্ ৎৱমীশ্ৱরস্য রাজ্যান্ন দূরোসি| ইতঃ পরং তেন সহ কস্যাপি ৱাক্যস্য ৱিচারং কর্ত্তাং কস্যাপি প্রগল্ভতা ন জাতা|
35 Og da Jesus lærte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde: „Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Søn?
৩৫অনন্তরং মধ্যেমন্দিরম্ উপদিশন্ যীশুরিমং প্রশ্নং চকার, অধ্যাপকা অভিষিক্তং (তারকং) কুতো দাযূদঃ সন্তানং ৱদন্তি?
36 David selv sagde ved den Helligaand: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
৩৬স্ৱযং দাযূদ্ পৱিত্রস্যাত্মন আৱেশেনেদং কথযামাস| যথা| "মম প্রভুমিদং ৱাক্যৱদৎ পরমেশ্ৱরঃ| তৱ শত্রূনহং যাৱৎ পাদপীঠং করোমি ন| তাৱৎ কালং মদীযে ৎৱং দক্ষপার্শ্ৱ্ উপাৱিশ| "
37 David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Søn?” Og den store Skare hørte ham gerne.
৩৭যদি দাযূদ্ তং প্রভূং ৱদতি তর্হি কথং স তস্য সন্তানো ভৱিতুমর্হতি? ইতরে লোকাস্তৎকথাং শ্রুৎৱাননন্দুঃ|
38 Og han sagde i sin Undervisning: „Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville gaa i lange Klæder og lade sig hilse paa Torvene
৩৮তদানীং স তানুপদিশ্য কথিতৱান্ যে নরা দীর্ঘপরিধেযানি হট্টে ৱিপনৌ চ
39 og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde øverst til Bords ved Maaltiderne;
৩৯লোককৃতনমস্কারান্ ভজনগৃহে প্রধানাসনানি ভোজনকালে প্রধানস্থানানি চ কাঙ্ক্ষন্তে;
40 de, som opæde Enkers Huse og paa Skrømt bede længe, disse skulle faa des haardere Dom.”
৪০ৱিধৱানাং সর্ৱ্ৱস্ৱং গ্রসিৎৱা ছলাদ্ দীর্ঘকালং প্রার্থযন্তে তেভ্য উপাধ্যাযেভ্যঃ সাৱধানা ভৱত; তেঽধিকতরান্ দণ্ডান্ প্রাপ্স্যন্তি|
41 Og han satte sig lige over for Tempelblokken og saa, hvorledes Mængden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri.
৪১তদনন্তরং লোকা ভাণ্ডাগারে মুদ্রা যথা নিক্ষিপন্তি ভাণ্ডাগারস্য সম্মুখে সমুপৱিশ্য যীশুস্তদৱলুলোক; তদানীং বহৱো ধনিনস্তস্য মধ্যে বহূনি ধনানি নিরক্ষিপন্|
42 Og der kom en fattig Enke og lagde to Skærve i, hvilket er en Hvid.
৪২পশ্চাদ্ একা দরিদ্রা ৱিধৱা সমাগত্য দ্ৱিপণমূল্যাং মুদ্রৈকাং তত্র নিরক্ষিপৎ|
43 Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de, som lagde i Tempelblokken.
৪৩তদা যীশুঃ শিষ্যান্ আহূয কথিতৱান্ যুষ্মানহং যথার্থং ৱদামি যে যে ভাণ্ডাগারেঽস্মিন ধনানি নিঃক্ষিপন্তি স্ম তেভ্যঃ সর্ৱ্ৱেভ্য ইযং ৱিধৱা দরিদ্রাধিকম্ নিঃক্ষিপতি স্ম|
44 Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom.”
৪৪যতস্তে প্রভূতধনস্য কিঞ্চিৎ নিরক্ষিপন্ কিন্তু দীনেযং স্ৱদিনযাপনযোগ্যং কিঞ্চিদপি ন স্থাপযিৎৱা সর্ৱ্ৱস্ৱং নিরক্ষিপৎ|