Markus 12
1 Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: „En Mand plantede en Vingaard og satte et Gærde derom og gravede en Perse og byggede et Taarn, og han lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands.
Basa naa, Yesus olaꞌ seluꞌ no malangga agama Yahudi ra no meser agama ra. Ana fee nekendandaaꞌ nae, “Hambu atahori esa nae tao osi anggor sa sia rae na. Ana lutu-mbaa rereoꞌ, ma nafefela mamana neneaꞌ naruꞌ esa, de sela hau anggor. Ana o tao bak fo nae natanee boa anggor oe na. Basa boe ma, ana fee osi naa neu atahori laen mete-seꞌu, fo banggi hasil na. De ana lao tuteꞌ nusa lain neu.
2 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingaardsmændene, for at han af Vingaardsmændene kunde faa af Vingaardens Frugter.
Losa fai etu boa anggor boe ma, tenu osi a denu ate na esa neu nisiꞌ atahori mana tao osi ra, fo noꞌe eni hahambu na.
3 Og de grebe ham og sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
Losa naa, mana mete-seꞌu osi ra toꞌu rala e, de popoko. Basa ma ara denu e baliꞌ no lima rouꞌ.
4 Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og ham sloge de i Hovedet og vanærede.
Basa ma tenu osi a haitua ate na esa fali. Te mana mete-seꞌu osi ra popoko langga na losa hinaꞌ-hinaꞌ, ma raꞌamamaeꞌ e, de oi hendi.
5 Og han sendte en anden; og ham sloge de ihjel; og mange andre; nogle sloge de, og andre dræbte de.
Basa naa, tenu osi a haitua seluꞌ ate na esa fai. Te ara risa e. Mae ara tao taꞌo bee o, tenu osi a haitua nakandoo a ate nara. Te mana mete-seꞌu osi ra popoko ruma, ma risa ruma.
6 Endnu een havde han, en elsket Søn; ham sendte han til sidst til dem, idet han sagde: „De ville undse sig for min Søn.‟
Ia naa hela akaꞌ a atahori esa ena. Naa eni tenu osi a ana mone susue na. Huu nda hambu dalaꞌ laen seluꞌ sa, de ana haitua anaꞌ naa. Ana dꞌua nae, ‘Mete ma au haitua ana ngga, ara simbo no malolole, boe ma ara rena e.
7 Men hine Vingaardsmænd sagde til hverandre: „Det er Arvingen; kommer, lader os slaa ham ihjel, saa bliver Arven vor.‟
De ana haitua ana na neu sia naa. Te mana mete-seꞌu osi ra rita ana naa nema, boe ma ara ola-olaꞌ rae, “Wei! Mete dei! Tou lasiꞌ a haitua ana na nema mata na! Mete ma tou lasiꞌ a mate, eni ia mana simbo nala basa hata-heto naa ra. Ima hita tisa e, fo hita soa hata-heto na ia ra!
8 Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud af Vingaarden.
Basa ma ara humu e, de risa e. Ara mbia hendi ao sisi na nisiꞌ osi deaꞌ. Dudꞌui na losaꞌ a naa.”
9 Hvad vil da Vingaardens Herre gøre? Han vil komme og ødelægge Vingaardsmændene og give Vingaarden til andre.
Yesus dui basa boe ma, natane atahori monaeꞌ ra nae, “Tungga hei dudꞌuꞌa mara, tenu osi a nae tao taꞌo bee neu mana mete-seꞌu osi ra? Tungga Au, ana nema fo nisa basa se. Basa naa, ana fee osi anggor na neu atahori laen mete-seꞌu.
10 Have I ikke ogsaa læst dette Skriftord: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
Basa hita seꞌu-tita sia Lamatualain susuraꞌ na nae, ‘Hambu fatu esa fo tukan ra nggari hendi. Te ia naa, fatu naa dadꞌi neu fatu lalakaꞌ.
11 Fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.‟
Lamatualain tengga nala, boe ma naꞌeꞌendoꞌ fatu naa. Naa de, hita tita eni malole na seli!’”
12 Og de søgte at gribe ham, men de frygtede for Mængden; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode ham og gik bort.
Atahori monaeꞌ ra rahine neuꞌ ena rae, Yesus nggari dedꞌeat naa neu se pake nekendandaaꞌ. Ara onaꞌ mana mete-seꞌu osi naa ra. Basa boe ma ara ator dalaꞌ fo rae humu Yesus. Te ara hia atahori naeꞌ mana hii rena Yesus nenori na. De ara lao hela E.
13 Og de sende nogle til ham af Farisæerne og af Herodianerne, for at de skulde fange ham i Ord.
Basa ma, atahori Yahudi moko-monae naa ra, denu atahori Farisi bꞌaꞌubꞌe, ro atahori mia Herodes partei nara, reu raselu bale ro Yesus, fo rae raꞌatutudꞌa E.
14 Og de kom og sagde til ham: „Mester! vi vide, at du er sanddru og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person, men lærer Guds Vej i Sandhed. Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej? Skulle vi give eller ikke give?‟
Boe ma ara rema raseluꞌ bale ro Yesus rae, “Papa Meser! Basa hai mihine mae Papa rala na tetuꞌ, ma Papa nda pepeko-lelekoꞌ sa. Papa mete akaꞌ atahori rala nara. Papa o nafadꞌe Lamatualain hihii-nanau na no relo-relo, huu Papa nda mete mataꞌ sa. Ia naa, hai mae mitane dalaꞌ esa. Tungga hita atoran agama Yahudi na, hita musi bae bea neu mana parenda Roma, do afiꞌ?”
15 Men da han saa deres Hykleri, sagde han til dem: „Hvorfor friste I mig? Bringer mig en Denar, for at jeg kan se den.‟
Te Yesus nahine sira rae teꞌe-sii E, fo olaꞌ labꞌan mana parenda Roma. De nataa nahereꞌ nae, “Taꞌo bee de hei mae miꞌitutudꞌa Au no dalaꞌ naa! Fee doi fulaꞌ esa, fo Au mete sobꞌa dei!”
16 Men de bragte den. Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?‟ Men de sagde til ham: „Kejserens.‟
Boe ma ara loo fee doi fulaꞌ esa. Yesus haꞌi nala, de seꞌu namemeuꞌ doiꞌ naa. Boe ma natane mbali se nae, “Ia, seka mata na? Ia, seka nara na?” Rataa rae, “Naa, mana parenda Roma Mane Monae na!”
17 Og Jesus sagde til dem: „Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.‟ Og de undrede sig over ham.
Boe ma Yesus nae, “Mete ma taꞌo naa, fee mana parenda saa fo mana parenda ena na. Ma fee Lamatualain saa fo Lamatualain ena na.” Rena nataa naꞌo naa, boe ma basa se ndii-ndiiꞌ a, te Ana nataa ndaa. Naa de, ara nda bisa teꞌe-sii rala E sa.
18 Og der kommer Saddukæere til ham, hvilke jo sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
Hambu partei agama laen esa, fo atahori rae partei Saduki. Ara ranori rae atahori mates nda bisa rasodꞌa baliꞌ sa. Lao esa, atahori Saduki hira rema rae hengge Yesus.
19 „Mester! Moses har foreskrevet os, at naar nogens Broder dør og efterlader en Hustru og ikke efterlader noget Barn, da skal hans Broder tage hans Hustru og oprejse sin Broder Afkom.
Ara olaꞌ ro Yesus rae, “Papa Meser! Baꞌi Musa suraꞌ hela fee hai, adat ia nae: Mete ma touꞌ esa mate hela sao na, ma anaꞌ nese, touꞌ naa odꞌi na musi sao nala ina falu na, fo hela fee tititi-nonosiꞌ neu aꞌa mana mate na.
20 Der var syv Brødre; og den første tog en Hustru, og da han døde, efterlod han ikke Afkom.
Memaꞌ Musa nanori taꞌo naa. Te hai mae mitane taꞌo ia. Hambu touꞌ hitu odꞌi-aꞌa. Aꞌa ka sao naꞌahuluꞌ. Basa ma ana mate, te nda ma anaꞌ sa.
21 Og den anden tog hende og døde uden at efterlade Afkom, og den tredje ligesaa.
Boe ma odꞌi mana tungga eni a, sao baliꞌ ina falu naa. Nda doo sa ma, ana mate, nda hambu anaꞌ sa. Onaꞌ naa odꞌi ka telu na, sao baliꞌ no ina falu naa, te ana mate, ma anaꞌ nese.
22 Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle døde ogsaa Hustruen.
Taꞌo naa nekendooꞌ a losa odꞌi muri na o mate. Basa boe ma, ina falu naa mate.
23 I Opstandelsen, naar de opstaa, hvem af dem skal saa have hende til Hustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru.‟
Ia naa hai mae mitane taꞌo ia: Inaꞌ naa sao touꞌ hitu ena! Te mete ma raefafoꞌa nateteꞌe fo Lamatualain fee atahori mates ra rasodꞌa baliꞌ, inaꞌ naa dadꞌi seka sao na mia touꞌ kahituꞌ naa ra?”
24 Jesus sagde til dem: „Er det ikke derfor, I fare vild, fordi I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft?
Basa ma Yesus nataa nae, “Mete ma hei mitane taꞌo naa, naa hei nda mihine Lamatualain susuraꞌ na isi na sa. Hei o nda mihine Lamatualain koasa na sa. De hei ia ra seli tebꞌe ma!
25 Thi naar de opstaa fra de døde, da tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere som Engle i Himlene.
Rena, e! Taꞌo ia! Sia sorga, nda hambu masaoꞌ sa. Basa atahori mates fo Lamatuaꞌ fee rasodꞌa baliꞌ ra, nda hambu rasao seluꞌ sa ena. Onaꞌ naa boe o Lamatualain ate nara sia sorga nda sao saꞌ bee.
26 Men hvad de døde angaar, at de oprejses, have I da ikke læst i Mose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?
Au o ufadꞌe atahori mates ra, ara rasodꞌa baliꞌ, do hokoꞌ. Sia Baꞌi Musa susura na ana suraꞌ nae hau anaꞌ mana lalanggeꞌ te nda kadꞌe sa. Hei misinedꞌa dudꞌuit naa, do hokoꞌ? Leleꞌ ai a mbila mia hau naa, Lamatualain nafadꞌe Musa nae, ‘Au ia ho baꞌi mara Lamatualain na. Naa, eni Baꞌi Abraham, Baꞌi Isak, ma Baꞌi Yakob. Basa sira beꞌutee neu Au losa ia neme.
27 Han er ikke dødes, men levendes Gud; I fare meget vild.‟
Hita tahine tae baꞌi naa ra, mate doo ena. Te huu Lamatualain nafadꞌe nae Eni feꞌe dadꞌi neu sira Lamatuaꞌ na. Memaꞌ atahori mana beꞌutee neu Lamatualain, atahori masodꞌaꞌ, nda atahori mates sa. Naa de, hita tahine tae ara rasodꞌa baliꞌ ena. De mae atahori mate ena o, ara rasodꞌa baliꞌ. De mete ma hei toꞌu mikindoo neu nenoriꞌ a nae, atahori mates ra nda rasodꞌa baliꞌ sa, hei memaꞌ talalu sala ena!”
28 Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: „Hvilket Bud er det første af alle?‟
Leleꞌ naa, meser agama esa rena Yesus ola-olaꞌ no atahori partei Saduki ra. Meser agama naa dꞌua nae Yesus nataa sira no maloleꞌ. Basa ma ana natane Yesus nae, “Papa! Au ae utane taꞌo ia: Hita parenda adat no parenda agama na, nae na seli. Mia basa se, bee ka lenaꞌ?”
29 Jesus svarede: „Det første er: Hør Israel! Herren, vor Gud, Herren er een;
Yesus nataa nae, “Baꞌi Musa suraꞌ hela Lamatualain parenda mana seliꞌ na, nae taꞌo ia: ‘Basa atahori sia Israꞌel! Rena matalolole! Lamatualain memaꞌ hita Lamatuaꞌ na no hita malangga na! Nda hambu laen sa, akaꞌ a Eni!
30 og du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke.
De hita musi sue-lai E lenaꞌ basa e. Hita musi hii E nakandooꞌ a, tahine E, ma manggate tungga hihii-nanau na.
31 Et andet er dette: Du skal elske din Næste som dig selv. Større end disse er intet andet Bud.‟
Ma parendaꞌ karua naa nae taꞌo ia: ‘Hita musi sue atahori, onaꞌ a hita sue hita ao na boe.’ Parenda karuaꞌ ia ra mana seliꞌ. Nda hambu parendaꞌ laen mana lenaꞌ mia parenda karua ia ra sa.”
32 Og den skriftkloge sagde til ham: „Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham.
Basa ma, meser agama ra olaꞌ seluꞌ ro Yesus rae, “Memaꞌ! Papa nafadꞌe naa, tebꞌeꞌ. Lamatualain dadꞌi hita malangga na, ma nda hambu Lamatuaꞌ laen sa ena.
33 Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene.‟
Hita musi sue Eni lenaꞌ basa e, losa hita hii eni, tahine eni, ma manggate tungga hihii-nanau na. Hita o musi sue atahori, onaꞌ a hita sue ao tara. Hita bisa tungga parenda lain ra, te mete ma hita tungga parenda karuaꞌ naa ra, Lamatualain namahoꞌo lenaꞌ. Hita bisa fee banda tutunu-hohotuꞌ a, do tutunu-hohotuꞌ laen, te mete ma hita tungga parenda karuaꞌ naa ra, Ana namahoꞌo lenaꞌ.”
34 Og da Jesus saa, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: „Du er ikke langt fra Guds Rige.‟ Og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham.
Rena nataa naꞌo naa, Yesus dꞌua nae meser agama ia nahine no maloleꞌ ena. De Yesus nae, “Ho maeꞌ a dadꞌi Lamatualain atahorin.” Basa naa, nda hambu atahori laen rambarani raselu-bale ro Yesus, huu nda hambu atahori rasenggiꞌ E sa ena.
35 Og da Jesus lærte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde: „Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Søn?
Leleꞌ Yesus feꞌe nanori atahori ra sia Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a, natane se nae, “Tungga hei dudꞌuꞌa ma, naa taꞌo bee? Meser agama ra ranori rae Kristus naa, atahori fo Lamatualain dudu basa mia fai maꞌahulu na. Tungga sira, Eni akaꞌ a Mane Daud a tititi-nonosi na. Te naa nda tebꞌe sa.
36 David selv sagde ved den Helligaand: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
Fai maꞌahulu na Lamatualain Dula-Dale Meumareꞌ na pake Daud fo suraꞌ nae, ‘Lamatualain nafadꞌe basa neu au malangga ngga nae, “Uma endoꞌ muu mamana maloleꞌ sia Au bobꞌoa ona ngga. Dei fo Au tao musu mara losa ara taꞌalok neu nggo.’”
37 David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Søn?‟ Og den store Skare hørte ham gerne.
Mia naa nema hita hambu tahine tae mane Daud noꞌe Kristus, nae ‘Malangga’. Sosoa na, mete ma atahori rae Kristus akaꞌ a mane Daud tititi-nonosi na, naa nda feꞌe dai sa! Huu Eni o dadꞌi Mane Daud malangga na boe! Yesus olaꞌ taꞌo naa ma, atahori naeꞌ hii rena E.
38 Og han sagde i sin Undervisning: „Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville gaa i lange Klæder og lade sig hilse paa Torvene
Ana nafadꞌe seluꞌ se nae, “Hei musi besa-bꞌesa mbali meser agama ra. Ara hiiꞌ a pake sira badꞌu naru nara, lao-lao reu randaa ro atahori naeꞌ, fo ara rae, ‘We! Sira atahori moko, o!’
39 og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde øverst til Bords ved Maaltiderne;
Mete ma risiꞌ ume hule-oꞌe a, do tungga fefetas, ara sangga mamana eꞌendoꞌ maloleꞌ, fo atahori naeꞌ rita se.
40 de, som opæde Enkers Huse og paa Skrømt bede længe, disse skulle faa des haardere Dom.‟
De besa-bꞌesa! Te ara boe o hii a peko-leleloꞌ ina falu ra, fo lea rala basa ume nara. Sia atahori naeꞌ mata na, ara tatana deꞌulaka nara, ma rambariiꞌ hule-oꞌe doo na seli. Sira hiiꞌ a fo atahori rafadꞌe rae sira rala nara meuꞌ. Te dei fo Lamatualain fee huku-dokiꞌ monaeꞌ neu se.”
41 Og han satte sig lige over for Tempelblokken og saa, hvorledes Mængden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri.
Basa naa, Yesus neu endoꞌ mbali, peti kolete a mia Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a. Ana mete atahori ra rema mbedꞌa doi kolete neu peti kolete a rala. Ana nita atahori mamasuꞌi-maꞌenaꞌ ra rema mbedꞌa doi kolete naeꞌ nisiꞌ peti rala neu.
42 Og der kom en fattig Enke og lagde to Skærve i, hvilket er en Hvid.
Basa ma, ina falu mana tudꞌa-loloeꞌ esa o nema tungga hule-oꞌe. Ana mbedꞌa doiꞌ sen rua nisiꞌ peti a. Doiꞌ naa, feli na mbeiꞌ na sala.
43 Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de, som lagde i Tempelblokken.
Basa ma Yesus kaper mana tungga nara nae, “Hei mete matalolole ina falu mana tudꞌa-loloeꞌ naa. Ana fee akaꞌ doiꞌ sen ruaꞌ a, te ana fee nalenaꞌ basa atahori ra.
44 Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom.‟
Atahori laen ra basa se fee doi kolete mia sira doi sisa nara. Te ina falu ia, fee nabasaꞌ doi nara reu Lamatualain. Nda hela mbei sa bee.”
