< Markus 12 >
1 Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: „En Mand plantede en Vingaard og satte et Gærde derom og gravede en Perse og byggede et Taarn, og han lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands.
Litt etter begynte Jesus å tale til folket ved å bruke bilder. Han sa:”En mann plantet en vingård. Han bygget en mur rundt den og gravde en grop i bakken der han kunne presse druene. Han bygget også et vakttårn. Senere forpaktet han vingården bort til noen som dyrket vin mens han selv reiste ut av landet.
2 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingaardsmændene, for at han af Vingaardsmændene kunde faa af Vingaardens Frugter.
Da det ble tid for å høste avlingen, sendte mannen en av tjenerne sine til de som dyrket vinen for å hente den delen av årets høst som var hans.
3 Og de grebe ham og sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
Men forpakterne gikk løs på tjeneren, mishandlet ham og sendte ham tomhendt tilbake.
4 Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og ham sloge de i Hovedet og vanærede.
Eieren sendte da en annen av tjenerne sine, men det samme skjedde på nytt. De slo ham i hodet og forulempet ham.
5 Og han sendte en anden; og ham sloge de ihjel; og mange andre; nogle sloge de, og andre dræbte de.
Neste tjener som han sendte drepte de. Ja, alle utsendingene som eieren sendte, mishandlet de eller slo i hjel.
6 Endnu een havde han, en elsket Søn; ham sendte han til sidst til dem, idet han sagde: „De ville undse sig for min Søn.‟
Til slutt var det bare en eneste igjen å sende. Det var eierens egen elskede sønn. Som den siste muligheten sendte han sønnen sin, for han tenkte:’Han vil de vel i alle fall ha respekt for.’
7 Men hine Vingaardsmænd sagde til hverandre: „Det er Arvingen; kommer, lader os slaa ham ihjel, saa bliver Arven vor.‟
Men forpakterne sa til hverandre:’Her kommer han som skal arve hele vingården. Kom så dreper vi ham og tar vingården selv!’
8 Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud af Vingaarden.
Så gikk de løs på sønnen, drepte ham og kastet kroppen hans utenfor vingården.”
9 Hvad vil da Vingaardens Herre gøre? Han vil komme og ødelægge Vingaardsmændene og give Vingaarden til andre.
”Hva tror dere eieren gjør når han får greie på det som har skjedd?” spurte Jesus.”Jo, han møter selv opp og dreper de onde forpakterne og gir etterpå vingården til andre.
10 Have I ikke ogsaa læst dette Skriftord: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
Har dere ikke lest følgende sted i Skriften:’Den steinen som ikke var brukbar for bygningsmennene, har blitt gjort til selve hjørnesteinen.
11 Fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.‟
Herren har valgt den ut, og den er praktfull å se på!’”
12 Og de søgte at gribe ham, men de frygtede for Mængden; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode ham og gik bort.
De religiøse lederne ville arrestere Jesus straks, etter som de forsto at det var dem han siktet til i sin fortelling, men de var redde for folket. Derfor dro de seg unna og forsvant.
13 Og de sende nogle til ham af Farisæerne og af Herodianerne, for at de skulde fange ham i Ord.
De religiøse lederne sendte nå noen fariseere og tilhengere av kong Herodes for å lure Jesus til å si noe som de kunne sette ham fast for.
14 Og de kom og sagde til ham: „Mester! vi vide, at du er sanddru og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person, men lærer Guds Vej i Sandhed. Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej? Skulle vi give eller ikke give?‟
De kom og sa:”Mester, vi vet at du alltid er ærlig. Du spør ikke etter hva folk mener og tenker, men sier oss rett ut det som er Guds vilje. Si oss nå om det er rett eller galt å betale skatt til den romerske keiseren. Skal vi gjøre det eller skal vi ikke?”
15 Men da han saa deres Hykleri, sagde han til dem: „Hvorfor friste I mig? Bringer mig en Denar, for at jeg kan se den.‟
Jesus forsto at de bare lot som om de ville lyde Gud, og sa:”Hvorfor forsøker dere å lure meg? Kom hit med en romersk mynt så jeg får se på den.”
16 Men de bragte den. Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?‟ Men de sagde til ham: „Kejserens.‟
De ga ham en mynt, og han spurte:”Hvem sitt bilde er dette, og hvem sin signatur står under bildet?””Keiseren sitt”, svarte de.
17 Og Jesus sagde til dem: „Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.‟ Og de undrede sig over ham.
”Da så”, sa han,”gi keiseren det som er hans. Men det som tilhører Gud, det må dere gi til Gud.” De ble helt forundret over svaret hans.
18 Og der kommer Saddukæere til ham, hvilke jo sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
Noen sadukeere kom til Jesus. Sadukeerne påstår at de døde ikke kan stå opp igjen, og derfor spurte de:
19 „Mester! Moses har foreskrevet os, at naar nogens Broder dør og efterlader en Hustru og ikke efterlader noget Barn, da skal hans Broder tage hans Hustru og oprejse sin Broder Afkom.
”Mester, i Moseloven står det at om en mann dør og etterlater seg kona si som enke og har ingen barn, da skal hans bror gifte seg med enken og passe på at den døde får en sønn som kan føre arven videre.
20 Der var syv Brødre; og den første tog en Hustru, og da han døde, efterlod han ikke Afkom.
Nå var det en familie med sju brødre. Den eldste giftet seg, men døde uten å etterlate seg noe barn.
21 Og den anden tog hende og døde uden at efterlade Afkom, og den tredje ligesaa.
Derfor giftet bror nummer to seg med enken, men snart døde også han uten å etterlate seg noe barn. Med den tredje gikk det på samme måten, og slik fortsatte det helt til hun hadde vært gift med alle sju uten å få barn. Til sist døde også kvinnen.
22 Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle døde ogsaa Hustruen.
23 I Opstandelsen, naar de opstaa, hvem af dem skal saa have hende til Hustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru.‟
Når de står opp fra de døde, hvem sin kone blir hun da? Alle sju har jo vært gift med henne!”
24 Jesus sagde til dem: „Er det ikke derfor, I fare vild, fordi I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft?
Jesus svarte:”Dere forstår verken Skriften eller Guds kraft. Det er derfor dere tar så skammelig feil.
25 Thi naar de opstaa fra de døde, da tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere som Engle i Himlene.
Når de døde står opp igjen, kommer de ikke til å gifte seg, men de blir som englene i himmelen.
26 Men hvad de døde angaar, at de oprejses, have I da ikke læst i Mose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?
Men når det gjelder de dødes oppstandelse, har dere aldri lest i Mosebøkene om den brennende tornebusken der Gud sier til Moses:’Jeg er Abrahams, Isaks og Jakobs Gud.’
27 Han er ikke dødes, men levendes Gud; I fare meget vild.‟
Gud er ikke en gud for døde, men for de levende. Dere tar fullstendig feil.”
28 Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: „Hvilket Bud er det første af alle?‟
En av de skriftlærde som sto og lyttet til diskusjonen, var mektig imponert over svaret Jesus hadde gitt, og spurte derfor:”Hvilket er det viktigste av alle budene?”
29 Jesus svarede: „Det første er: Hør Israel! Herren, vor Gud, Herren er een;
Jesus svarte:”Det viktigste budet er:’Lytt, Israel! Herren vår Gud, Herren er en.
30 og du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke.
Du skal elske Herren, din Gud, av hele ditt hjerte, av hele din sjel, av hele din forstand og av hele din kraft.’
31 Et andet er dette: Du skal elske din Næste som dig selv. Større end disse er intet andet Bud.‟
Det nest viktigste budet er:’Du skal elske dine medmennesker som deg selv!’ Ikke noe bud er viktigere enn disse to.”
32 Og den skriftkloge sagde til ham: „Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham.
Den skriftlærde svarte:”Mester, du har rett. Det er sant at det bare finnes en Gud og ingen annen.
33 Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene.‟
Og jeg vet at vi skal elske Gud av hele vårt hjerte, av hele vår forstand og av hele vår kraft, og at vi skal elske våre medmennesker like høyt som oss selv. Dette er viktigere enn å ofre brennoffer på alteret i templet, og viktigere enn andre slags offer som Moseloven krever.”
34 Og da Jesus saa, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: „Du er ikke langt fra Guds Rige.‟ Og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham.
Da Jesus hørte hvor klokt mannen svarte, sa han:”Du er ganske nære på å bli frelst og få tilhøre Guds eget folk.” Etter dette våget ingen å komme med flere spørsmål.
35 Og da Jesus lærte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde: „Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Søn?
Da Jesus seinere underviste folket på tempelplassen, spurte han:”Hvorfor påstår de skriftlærde at Messias, den lovede kongen, er en etterkommer av kong David?
36 David selv sagde ved den Helligaand: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
David har jo selv sagt under inspirasjon av Guds Hellige Ånd:’Gud sa til min Herre: Kom og sett deg på min høyre side for å regjere, til jeg har lagt dine fiender under føttene dine.’
37 David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Søn?‟ Og den store Skare hørte ham gerne.
Mener dere virkelig at David skulle kalle en av sine etterkommere for Herre?” Måten Jesus argumentere på, tiltalte folket, og de lyttet gjerne til ham.
38 Og han sagde i sin Undervisning: „Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville gaa i lange Klæder og lade sig hilse paa Torvene
Han fortsatte sin undervisning, og sa:”Ta dere i være for de skriftlærde som elsker å gå omkring i side kapper og gjerne vil bli hilst med respekt på torget.
39 og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde øverst til Bords ved Maaltiderne;
Ved gudstjenestene tar de plassene på fremste benk, og de elsker å sitte på hedersplassene under festene.
40 de, som opæde Enkers Huse og paa Skrømt bede længe, disse skulle faa des haardere Dom.‟
Men i sin griskhet unnslår de seg ikke for å bedra hjelpeløse enker for eiendelene deres, mens de later som om de leve etter Guds vilje ved å be lange bønner når andre hører på. Derfor kommer Gud til å straffe dem desto hardere.”
41 Og han satte sig lige over for Tempelblokken og saa, hvorledes Mængden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri.
Jesus gikk og satte seg rett mot offerkisten i templet. Han fulgte med når folk kom og la sine penger i den. Mange som var rike la store beløp.
42 Og der kom en fattig Enke og lagde to Skærve i, hvilket er en Hvid.
Men så kom det en fattig enke og la to koppermynter som nesten ikke var verd noen ting.
43 Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de, som lagde i Tempelblokken.
Da kalte Jesus til seg disiplene og sa:”Tro meg, denne fattige enken la mer i offerkisten enn alle de andre.
44 Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom.‟
De ga bare en liten del av sin overflod, men hun som er så fattig, la alt det hun eide, i offerkisten, alt hun hadde å leve av.”