Markus 12
1 Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: „En Mand plantede en Vingaard og satte et Gærde derom og gravede en Perse og byggede et Taarn, og han lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands.
Bhai, a Yeshu gubhatandwibhe bheleketa nabhonji kwa ndango. “Bhandu bhamo bhashinkulima nngunda gwa mishabhibhu. Gubhashenjele ubhigo, gubhaolile liimbo lya minyila shabhibhu, nishenga na nnala. Gubhaapelenje ngunda gula bhaalimanga, nkupinga bhalipilanje, gubhapite mmwanja.
2 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingaardsmændene, for at han af Vingaardsmændene kunde faa af Vingaardens Frugter.
Miongwe ja maneng'eno jikaishileje, gubhantumile ntumwa jwabho kubhaalima, akatole shabhibhu ya mauno gabho.
3 Og de grebe ham og sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
Bhai bhaalimanga bhala gubhankamwilenje ntumwa jula, gubhankomilenje, nigubhamminjilenje gwangali shindu.
4 Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og ham sloge de i Hovedet og vanærede.
Bhayene nngunda gubhantumile kabhili ntumwa juna, nkali jwenejo gubhanng'uleyenje muntwe, gubhampentekuyenje.
5 Og han sendte en anden; og ham sloge de ihjel; og mange andre; nogle sloge de, og andre dræbte de.
Gubhantumile juna, naka jwenejo gubhammulegenje. Bhayene nngunda gubhaatumilenje bhananji bhabhagwinji, bhana bhashinkwaakomanga na bhananji gubhaabhulegenje.
6 Endnu een havde han, en elsket Søn; ham sendte han til sidst til dem, idet han sagde: „De ville undse sig for min Søn.‟
Bhai gwalepeshe jumope, mwanagwabho jwa jika jubhammpingaga. Kungai gubhantumile jwenejo bhalinkuti, ‘Shibhannjogopanje mwanangu.’
7 Men hine Vingaardsmænd sagde til hverandre: „Det er Arvingen; kommer, lader os slaa ham ihjel, saa bliver Arven vor.‟
Ikabheje bhaalimanga bhala, gubhabhalanjilenenje kuti, ‘Jweneju apinga tola ulishi, bhai tummulaje nkupinga ulishigo, ubhe gwetu!’
8 Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud af Vingaarden.
Bhai gubhankamwilenje, nikummulaga, gubhannjailenje kunyenje nngunda gwa mishabhibhu gula.”
9 Hvad vil da Vingaardens Herre gøre? Han vil komme og ødelægge Vingaardsmændene og give Vingaarden til andre.
“Bhai bhayene ngunda shibhatende nndi? Shibhaishe nikwabhulaganga bhaalimanga bhala, na nngunda gula nikwapanganga bhandu bhana.
10 Have I ikke ogsaa læst dette Skriftord: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
Bhuli nkanabheshomanga yenei Mmajandiko ga Ukonjelo? Kuti, ‘Liganga libhalikanilenje bhaashenganga, Nnaino lishibha liganga likulu lya pa ndumba.
11 Fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.‟
Lyeneli bhatendile Bhakulungwa, Na kunngwetu uwe lya lapa.’”
12 Og de søgte at gribe ham, men de frygtede for Mængden; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode ham og gik bort.
Bhai bhakulungwanji bhaabhishila, gubhapinjilenje kwaakamula, pabha bhamumanyinji kuti lwene lutangolo, lwaalugulangaga bhalabhonji. Ikabheje gubhajogopenje lugwinjili lwa bhandu. Bhai gubhaaleshilenje, gubhajabhulengene.
13 Og de sende nogle til ham af Farisæerne og af Herodianerne, for at de skulde fange ham i Ord.
Bhai, Mapalishayo bhananji na bhandunji bha a Elode, gubhatumilwenje bhakaateganje a Yeshu, kwa malobhe gabho.
14 Og de kom og sagde til ham: „Mester! vi vide, at du er sanddru og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person, men lærer Guds Vej i Sandhed. Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej? Skulle vi give eller ikke give?‟
Bhakaikangananjeje gubhaalugulilenje, “Mmajiganya, tumumanyi kuti mmwe mmanguja, na gunkubheleketa ga kweli, na mmangali luagu, ikabhe nnajiganya ya kweli, ya mpanda gwa a Nnungu. Bhuli, ilipinjikwa kulipa koli kwa a Kaishali eu nng'oo? Twaape koli eu tunape.”
15 Men da han saa deres Hykleri, sagde han til dem: „Hvorfor friste I mig? Bringer mig en Denar, for at jeg kan se den.‟
Ikabheje a Yeshu bhagumanyi ugulumba gwabhonji, gubhaalugulilenje “Pakuti nnaninganga? Mmbanganjeti dinalijo nijilole.”
16 Men de bragte den. Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?‟ Men de sagde til ham: „Kejserens.‟
Gubhaapelenje. Bhai gubhaabhushiyenje, “Jene pishaji na majandikoga, gakeni?” Gubhajangwilenje, “Ga a Kaishali.”
17 Og Jesus sagde til dem: „Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.‟ Og de undrede sig over ham.
Bhai a Yeshu gubhaalugulilenje, “Ya a Kaishali, mwaapanganje a Kaishali, na ya a Nnungu, mwaapanganje a Nnungu.” Bhai, gubhakanganigwenje kwa kaje kwa shene shijangulosho.
18 Og der kommer Saddukæere til ham, hvilke jo sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
Bhai Mashadukayo bhalugulanga kuti kwakwapi kuyuka kwa bhandunji, gubhaajendelenje a Yeshu, nikwabhuya bhalinkutinji,
19 „Mester! Moses har foreskrevet os, at naar nogens Broder dør og efterlader en Hustru og ikke efterlader noget Barn, da skal hans Broder tage hans Hustru og oprejse sin Broder Afkom.
“Mmajiganya, Mmalajilo ga a Musha, bhashikutujandishila nnei, ‘Mundu awaga nikunneka nkagwe gwangali kolela mwana, mpwakwe antole jwene nshitengajo, ankolele mwana nkulugwe.’
20 Der var syv Brødre; og den første tog en Hustru, og da han døde, efterlod han ikke Afkom.
Bhai bhashinkupagwanga bhanabhalume shabha, bha likaja limo. Jwankulu gwalombile, gwawile gwangali kukolela mwana.
21 Og den anden tog hende og døde uden at efterlade Afkom, og den tredje ligesaa.
Jwabhili gwantolile na jwalakwe gwawile gwangali kukolela mwana, nneyo peyo nkali jwa tatu.
22 Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle døde ogsaa Hustruen.
Bhai bhanaabhowe shabha, gubhawilenje gwangali kuleka mwana. Bhai kungai bhakongwe nabhalabho gubhawile.
23 I Opstandelsen, naar de opstaa, hvem af dem skal saa have hende til Hustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru.‟
Bhai lyubha lya yuka, bhakongwe bhala shibhabhe bhakeni? Pabha bhowe shabha bhaalombilenje.”
24 Jesus sagde til dem: „Er det ikke derfor, I fare vild, fordi I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft?
A Yeshu gubhaajangwilenje, “Bhuli mmanganyanji nnaobhanga, kwa ligongo lya nngagamanya majandiko ga Ukonjelo, na wala mashili ga a Nnungu.
25 Thi naar de opstaa fra de døde, da tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere som Engle i Himlene.
Pabha pushibhayukanje bhandu bhowe, kukapagwa kulomba wala kulombwa, ikabhe shibhabhanganje malinga ashimalaika bha kunnungu.
26 Men hvad de døde angaar, at de oprejses, have I da ikke læst i Mose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?
Na ga yuka bhawilenje, mwangashomanga nshitabhu sha a Musha, majandiko gataya ga shitekete shakolelaga moto shila? A Nnungu pubhaabhalanjile a Musha kuti, ‘Nne a Nnungu bha a Bhulaimu na a Ishaka na a Yakobho.’
27 Han er ikke dødes, men levendes Gud; I fare meget vild.‟
Kwa nneyo bhenebho nngabha a Nnungu bha bhawilenje, ikabhe a Nnungu bha bhakotonji. Bhai mmanganya nnaobhanga kwa kaje.”
28 Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: „Hvilket Bud er det første af alle?‟
Bhai bhaajiganya bhamo bha shalia, bhaapali pubhataukanganaga a Yeshu na ashimashadukayo, gubhamanyi kuti a Yeshu bhashijangula ukoto, kwanneyo gubhaabhushiye a Yeshu, “Jei amuli jili jikulungwa kupunda yowe?”
29 Jesus svarede: „Det første er: Hør Israel! Herren, vor Gud, Herren er een;
A Yeshu gubhaajangwile, “Jikulungwa ni ajino, ‘Upilikane ugwe Ishilaeli! Bhakulungwa a Nnungu bhetu, ni Bhakulungwa bhamope.
30 og du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke.
Kwa nneyo Mwaapinje Bhakulungwa a Nnungu bhenu, kwa ntima gwenu gowe, na kwa mbumu yenu yowe, na kwa lunda lwenu lowe, na kwa mashili genu gowe.’
31 Et andet er dette: Du skal elske din Næste som dig selv. Større end disse er intet andet Bud.‟
Na jabhili jakwe, ni ajino, ‘Mumpinje ntami nnjenu malinga shinkwiipinga mmayene.’ Jakwa amuli jina jikulungwa kupunda yenei.”
32 Og den skriftkloge sagde til ham: „Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham.
Bhai bhaajiganya bha Shalia ya a Musha bhala gubhashite, “Mmaajiganya, penepo mmelekete ukoto, kuti a Nnungu bhamope, bhakwa bhana ikabhe bhenebho pebho.
33 Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene.‟
Kwa nneyo, inapinjikwa kwaapinga bhenebho, kwa ntima gowe, na kwa lunda lowe, na kwa mashili gowe, na kumpinga ntami nnjenu, malinga shinkwipinga mmayene. Pabha lyeneli ni lya mmbone kupunda kwaapa a Nnungu indu ya mbepei ya tiniya na indu yowe ya bhishila.”
34 Og da Jesus saa, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: „Du er ikke langt fra Guds Rige.‟ Og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham.
A Yeshu bhakabhoneje kuti bhene bhandubho bhashijangula kwa lunda, gubhaalugulile, “Mmwe, mwangataliya na Upalume gwa a Nnungu.” Bhai tandubhila penepo, jwakwa mundu alinjile kabhili, kwaabhuya shindu.
35 Og da Jesus lærte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde: „Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Søn?
Bhai a Yeshu bhali nkujiganya ku Likanisha, gubhabhushiye, “Pakuti bhaajiganya bha Shalia bhakutinji, a Kilishitu Bhana bhabho a Daudi?
36 David selv sagde ved den Helligaand: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
Na a Daudi bhayene, bhakagumbayweje na mbumu jwa ukonjelo gubhashite, ‘Bhakulungwa, bhashinkwalugulila Bhakulungwa bhangu. Ntame nkono gwangu gwa kunnilo, Mpaka pushinaabhikanje ashaamagongo ajenu, pa libhatila makongono genu.’
37 David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Søn?‟ Og den store Skare hørte ham gerne.
“A Daudi bhayene bhanakwashema a Kilishitu Bhakulungwa. Bhai ikomboleka bhuli, a Kilishitu kubha bhana bhabho?” Na bhandu bhabhagwinji, bhatendaga kwaapilikanishiyanga kwa nonyelwa.
38 Og han sagde i sin Undervisning: „Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville gaa i lange Klæder og lade sig hilse paa Torvene
A Yeshu mmajiganyo gabho gubhashite, “Mwiteiganje na bhaajiganya bha shalia, bhapita timbililanga mmashoko, bhali bhawetenje kanshu yabhonji yaileu, nkupinga bhakomaywanje kwa ishima na bhandunji,
39 og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde øverst til Bords ved Maaltiderne;
bhatamangana mwitengu ya mmujo, ya nshinagogi na nkalamu.
40 de, som opæde Enkers Huse og paa Skrømt bede længe, disse skulle faa des haardere Dom.‟
Bhanapokonyolanga indu ya bhanabhakongwe bhashitenga, akuno bhalikwitembanga kujuga kwa malobhe gamagwinji! Bhenebho shibhajiye ukumulwanga kwa mboteko ya kaje.”
41 Og han satte sig lige over for Tempelblokken og saa, hvorledes Mængden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri.
Bhai a Yeshu bhashinkutama tome na shibhiko sha ekalu. Bhatenda kwaalolesheyanga bhandunji, pubhatagangaga mmbiya nshibhiko. Matajili bhabhagwinji gubhatajilenje mmbiya yaigwinji.
42 Og der kom en fattig Enke og lagde to Skærve i, hvilket er en Hvid.
Bhai gubhaishe bhakongwe bhamo bhashitenga bhalaga, gubhatajile shilingi ibhili.
43 Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de, som lagde i Tempelblokken.
Penepo a Yeshu gubhaashemilenje bhaajiganywa bhabho, gubhaalugulilenje, “Kweli ngunakummalanjilanga, bhakongwe bhashitenga bhaalagabha, bhashitaga kupunda bhananji bhowe nshibhiko sha Likanisha.
44 Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom.‟
Pabha bhananji bhowe ibhatajilenje ipundile ya indu yabhonji, ikabheje bhakongwebha, nkali nkulaga kwabhomo, bhashitaga yowe ibhakwete, bhashitaga nkali ibhakulupalilaga.”
