Markus 11
1 Og da de nærme sig til Jerusalem, til Bethfage og Bethania ved Oliebjerget, udsender han to af sine Disciple og siger til dem:
Pea kuo nau ofi ki Selūsalema, [ʻo hoko ]ki Petefesi, mo Pētani, ʻi he moʻunga ʻoe ʻOlive, pea ne fekau atu ʻene ākonga ʻe toko ua,
2 „Gaar hen til den Landsby, som ligger lige for eder, og straks, naar I komme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; løser det og fører det hid!
ʻO ne pehē kiate kinaua, “Mo ō ki he potu kakai ʻoku hangatonu mai: pea ka mo ka hū ki ai, te mo ʻilo leva ʻae ʻuhiki [ʻoe ʻasi ]kuo noʻotaki, ʻoku teʻeki heka ai ha tangata; vevete ia, mo taki mai.
3 Og dersom nogen siger til eder: Hvorfor gøre I dette? da siger: Herren har Brug for det, og han sender det straks herhen igen.‟
Pea ka pehē ʻe ha taha kiate kimoua, ‘Ko e hā ʻoku mo fai ai eni?’ Mo pehēange, ‘ʻOku ʻaonga ia ki he ʻEiki;’ pea te ne tuku leva ke ʻomi ia ki heni.”
4 Og de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren udenfor ved Gyden, og de løse det.
Pea naʻa na ō, ʻo na ʻilo ʻae ʻuhiki [ʻoe ʻasi ]ʻoku noʻotaki ʻituʻa ʻi he matapā, ʻi he potu ʻoe tefitoʻi hala; pea na vevete ia.
5 Og nogle af dem, som stode der, sagde til dem: „Hvad gøre I, at I løse Føllet?‟
Pea pehē ʻe he niʻihi naʻe tuʻu ʻi ai kiate kinaua, “Ko e hā ʻamoua ʻoku mo vete ai ʻae ʻuhiki ʻoe ʻasi?”
6 Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde sagt, og de tilstedte dem det.
Pea naʻa na lea kiate kinautolu ʻo hangē ko ia naʻe fekau ʻe Sisu: pea naʻe tuku ʻakinaua ke na ō.
7 Og de føre Føllet til Jesus og lægge deres Klæder paa det, og han satte sig paa det.
Pea naʻa na ʻomi ʻae ʻuhiki kia Sisu, pea na ʻai ki ai hona ngaahi kofu; pea heka ia ki ai.
8 Og mange bredte deres Klæder paa Vejen, andre Kviste, som de afskare paa Markerne.
Pea folahi ʻe he tokolahi honau ngaahi kofu ʻi he hala; pea tutuʻu hifo ʻe he niʻihi ʻae ʻuluʻuluʻi ʻakau, ʻo falikiliki ʻaki ʻae hala.
9 Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, raabte: „Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!
Pea ko kinautolu naʻe muʻomuʻa, mo kinautolu naʻe muimui, naʻa nau kalanga, ʻo pehē, “Hosana; ‘ʻOku monūʻia ia ʻoku haʻu ʻi he huafa ʻo Sihova!
10 Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer, Hosanna i det højeste!‟
Ke monūʻia ʻae puleʻanga ʻo ʻetau tamai ko Tevita, ʻaia ʻoku haʻu ʻi he huafa ʻo Sihova: Hosana ʻi he fungani māʻolunga.”
11 Og han gik ind i Jerusalem, i Helligdommen, og da han havde beset alt, gik han, da det allerede var Aftenstid, ud til Bethania med de tolv.
Pea hoko ʻa Sisu ki Selūsalema, pea [hū ]ki he falelotu lahi: pea kuo vakai foli ʻe ia ʻae meʻa kotoa pē [ʻi ai, ]pea kuo hokosia ʻae efiafi, naʻa nau ō ki Pētani mo e toko hongofulu ma toko ua.
12 Og den følgende Dag, da de gik ud fra Bethania, blev han hungrig.
Pea pongipongi ai, ʻi heʻenau haʻu mei Pētani, naʻe fiekaia ia:
13 Og da han saa et Figentræ langt borte, som havde Blade, gik han derhen, om han maaske kunde finde noget derpaa, og da han kom til det, fandt han intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.
Pea sio mamaʻo atu ia ki he ʻakau ko e fiki ʻoku lau, pea ʻalu ia, ʻo kumi pe te ne ʻilo ai ha [fua ]pe ʻikai: pea ʻi heʻene hoko ki ai, naʻe ʻikai te ne ʻilo ha meʻa ka ko e lau pe; he naʻe kei tuai ʻae toʻukai fiki.
14 Og han tog til Orde og sagde til det: „Aldrig i Evighed skal nogen mere spise Frugt af dig!‟ Og hans Disciple hørte det. (aiōn g165)
Pea lea ʻa Sisu, ʻo pehēange ki ai, “Ngata ʻi heni ke ʻoua naʻa toe kai ʻeha taha ha fua ʻiate koe ʻo lauikuonga.” Pea fanongo ki ai ʻene kau ākonga. (aiōn g165)
15 Og de komme til Jerusalem; og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
Pea naʻa nau haʻu ki Selūsalema: pea hū ʻa Sisu ki he falelotu lahi, ʻo ne kamata kapusi kituʻa ʻakinautolu naʻe fefakatauʻaki ʻi he falelotu lahi, mo ne fulihi ʻae ngaahi palepale ʻoe kau fetongi paʻanga, mo e ngaahi nofoʻa ʻonautolu naʻe fakatau lupe;
16 Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem Helligdommen.
Pea naʻe ʻikai tuku ʻe ia ke ʻalu ha taha mo [ʻene ]kavenga ʻi he falelotu lahi.
17 Og han lærte og sagde til dem: „Er der ikke skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslagene? Men I have gjort det til en Røverkule.‟
Pea ako ia, ʻo ne pehē kiate kinautolu, “ʻIkai kuo tohi, ‘Ko hoku fale ʻe ui ko e falelotu ki he kakai kotoa pē?’ Ka kuo mou ngaohi ia ko e ʻana ʻoe kau kaihaʻa.”
18 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge hørte det, og de søgte, hvorledes de kunde slaa ham ihjel; thi de frygtede for ham, eftersom hele Skaren blev slagen af Forundring over hans Lære.
Pea fanongo ki ai ʻae kau tangata tohi mo e kau taulaʻeiki lahi, pea nau fifili pe fēfeeʻi ʻenau tāmateʻi ia: he naʻa nau manavahē kiate ia, koeʻuhi kuo ofo ʻae kakai fulipē ʻi heʻene akonaki.
19 Og da det blev Aften, gik han uden for Staden.
Pea kuo hokosia ʻae efiafi, ne ʻalu ia mei he kolo.
20 Og da de om Morgenen gik forbi, saa de, at Figentræet var visnet fra Roden af.
Pea pongipongi ai, ʻi heʻenau liu mai, ne nau vakai ki he ʻakau ko e fiki kuo mate mei hono aka.
21 Og Peter kom det i Hu og siger til ham: „Rabbi! se Figentræet, som du forbandede, er visnet.‟
Pea fakamanatu ʻe Pita, ʻo ne pehē kiate ia, “ʻEiki, vakai, ko e fiki naʻa ke tukitalaʻi kuo mate ia.”
22 Og Jesus svarede og siger til dem: „Haver Tro til Gud!
Pea lea ʻa Sisu, ʻo pehēange kiate kinautolu, “Mou maʻu ʻae tui ki he ʻOtua.
23 Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske.
He ʻoku ou tala moʻoni atu kiate kimoutolu, Ko ia ia te ne pehē ki he moʻunga ni, Hiki koe, pea lī koe ki he tahi; pea ʻikai fakataʻetaʻetui hono loto, ka ʻoku ne tui ʻe hoko ʻae ngaahi meʻa ʻoku ne lea ʻaki, ʻe hoko ʻaia kotoa pē ʻoku ne lea ki ai.
24 Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begære, tror, at I have faaet det, saa skal det ske eder.
Ko ia ʻoku ou pehē ai kiate kimoutolu, Ko e meʻa kotoa pē ʻoku mou holi ki ai, ʻoka mou ka lotu, tui ʻoku mou maʻu [ia], pea te mou maʻu.
25 Og naar I staa og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at ogsaa eders Fader, som er i Himlene, maa forlade eder eders Overtrædelser.
Pea ʻoka mou ka tuʻu ʻo lotu, fakamolemole, ʻo kapau ʻoku mou koviʻia ʻi ha taha; koeʻuhi ke fakamolemolea ʻe hoʻomou Tamai ʻoku ʻi he langi hoʻomou ngaahi hia.
26 [Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ej heller forlade eders Overtrædelser].
Pea ka ʻikai te mou fakamolemole, pea ʻe ʻikai fakamolemolea ʻe hoʻomou Tamai ʻoku ʻi he langi hoʻomou ngaahi angahala.”
27 Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i Helligdommen, komme Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste hen til ham.
Pea naʻa nau toe haʻu ki Selūsalema: pea ʻi heʻene hāʻele ʻi he falelotu lahi, naʻe haʻu kiate ia ʻae kau taulaʻeiki lahi, mo e kau tangata tohi, mo e mātuʻa,
28 Og de sagde til ham: „Af hvad Magt gør du disse Ting? eller hvem har givet dig denne Magt til at gøre disse Ting?‟
ʻonau pehē kiate ia, “Ko e pule fē ʻoku ke fai ai ʻae ngaahi meʻa ni? Pea ko hai ia naʻa ne tuku kiate koe ʻae pule ke fai ʻae ngaahi meʻa ni?”
29 Men Jesus sagde til dem: „Jeg vil spørge eder om een Ting, og svarer mig derpaa, saa vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Pea lea ʻa Sisu, ʻo ne pehēange kiate kinautolu, “Te u fehuʻi kiate kimoutolu foki ki he meʻa ʻe taha, pea mou tala mai kiate au, pea teu tala atu ai kiate kimoutolu ʻae pule ko ia ʻoku ou fai ai ʻae ngaahi meʻa ni.
30 Johannes's Daab, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarer mig!‟
Ko e papitaiso ʻa Sione, naʻe mei he langi ia? Pe mei he tangata? Tala mai.”
31 Og de tænkte ved sig selv og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke?
Pea naʻe fealēleaʻaki ʻakinautolu, ʻo pehē, “Kapau te tau pehē, ‘Mei he langi;’ pea ʻe pehē mai ʻe ia, ‘Ko e hā naʻe ʻikai ai te mou tui kiate ia?’
32 Men sige vi: Fra Mennesker‟ — saa frygtede de for Folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en Profet.
Ka tau ka pehē, ‘Mei he tangata;’” ʻoku tau manavahē ki he kakai: he ʻoku nau pehē kotoa pē, ko e palōfita moʻoni ʻa Sione.
33 Og de svare og sige til Jesus: „Vi vide det ikke.‟ Og Jesus siger til dem: „Saa siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gør disse Ting.‟
Pea ne nau lea, ʻo pehēange kia Sisu, “ʻOku ʻikai te mau ʻilo.” Pea lea ʻa Sisu, ʻo pehē kiate kinautolu, “Pea ʻe ʻikai te u tala atu kiate kimoutolu ʻae pule ko ia ʻoku ou fai ai ʻae ngaahi meʻa ni.”
