Markus 11
1 Og da de nærme sig til Jerusalem, til Bethfage og Bethania ved Oliebjerget, udsender han to af sine Disciple og siger til dem:
Aru jitia Jisu aru chela khan Jerusalem te, aru Oliv Pahar kinar Bethphage aru Bethany nogorkhan te ahise, aru taikhan age jabole Jisu pora duijon chela ke pathaise.
2 „Gaar hen til den Landsby, som ligger lige for eder, og straks, naar I komme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; løser det og fører det hid!
Aru Tai taikhan ke koise, “Jabi usor thaka bosti te, aru tumi ta te puncha loge-loge gadha puwali juntu uporte kun manu bhi boha nai, etu bandhi thaka pabo. Etu ke Khuli Kena loi anibi.
3 Og dersom nogen siger til eder: Hvorfor gøre I dette? da siger: Herren har Brug for det, og han sender det straks herhen igen.‟
Aru jodi kunba tumike kunba eneka hude, ‘Kile eneka kori ase?’ Titia taike kobi, ‘Probhu ke etu lagi ase, titia tai joldi pathai dibo.’”
4 Og de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren udenfor ved Gyden, og de løse det.
Karone taikhan jaise aru etu gadha puwali ke dorja bahar rasta te bandha paise, aru taikhan khuli loi anise.
5 Og nogle af dem, som stode der, sagde til dem: „Hvad gøre I, at I løse Føllet?‟
Kintu kunba manu ta te khara khan pora hudise, “Etu ki kori ase, gadha puwali ke kele khuli ase?”
6 Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde sagt, og de tilstedte dem det.
Aru Jisu pora kowa nisena taikhan etu manu ke koise, etu pichete taikhan ke jabole dise.
7 Og de føre Føllet til Jesus og lægge deres Klæder paa det, og han satte sig paa det.
Titia taikhan gadha puwali loi anise, aru taikhan nijor kapra etu uporte bichai dise, aru Tai etu uporte bohi jaise.
8 Og mange bredte deres Klæder paa Vejen, andre Kviste, som de afskare paa Markerne.
Aru bisi manu nijor kapra rasta te bichai dise, aru dusra khan ghas laga daal kati ani rasta te bichai dise.
9 Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, raabte: „Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!
Tai laga age ja-a khan aru piche kora khan sob hala kori kene koise, “Hosanna dhoinyo ase jun Probhu laga naam te ahise.
10 Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer, Hosanna i det højeste!‟
Probhu naam pora ami laga baba David laga rajyo loi aha ke dhoinyo! Hosanna Tai laga naam untcha koribi!
11 Og han gik ind i Jerusalem, i Helligdommen, og da han havde beset alt, gik han, da det allerede var Aftenstid, ud til Bethania med de tolv.
Aru Jisu Jerusalem sheher te ahi kene mondoli te jaise, aru Tai ghuri kene sob saise, aru bisi deri huwa karone, Tai baroh jonke loi kene Bethany te jai jaise.
12 Og den følgende Dag, da de gik ud fra Bethania, blev han hungrig.
Aru dusra din jitia taikhan Bethany pora ulai ahise, Tai bhuk lagise.
13 Og da han saa et Figentræ langt borte, som havde Blade, gik han derhen, om han maaske kunde finde noget derpaa, og da han kom til det, fandt han intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.
Aru dur pora ekta dimoru ghas te pata thaka dikhi kene ta te kiba pabo bhabi kene Tai etu usor jaise. Kintu Tai khali pata he thaka paise, kelemane etu somoi to dimoru guti dibole somoi nohoi,
14 Og han tog til Orde og sagde til det: „Aldrig i Evighed skal nogen mere spise Frugt af dig!‟ Og hans Disciple hørte det. (aiōn g165)
Titia Jisu pora etu ghas ke koise, “Etiya pora kun bhi tumi laga phol aru nakhabo.” Aru Tai chela khan etu kotha kowa hunise. (aiōn g165)
15 Og de komme til Jerusalem; og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
Etu pichete taikhan Jerusalem sheher te ahise aru Jisu mondoli bhitor te jaise. Ta te bikiri kori thaka aru kini thaka khan ke bahar te ulai dise, aru taikhan laga mezkhan ultai dise aru kabotar bikiri kori thaka khan laga chowki bhi ultai dise.
16 Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem Helligdommen.
Aru Tai kunke bhi eku jinis mondoli bhitor te loi aha-juwa kori bole diya nai.
17 Og han lærte og sagde til dem: „Er der ikke skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslagene? Men I have gjort det til en Røverkule.‟
Titia Tai sikhai dikene koise, “Isor kotha te eneka likha ase nohoi, ‘Ami laga ghor to sob jati khan karone prathana ghor hobo?’ Kintu tumikhan etu ke chor dokait laga ghor bonai dise.”
18 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge hørte det, og de søgte, hvorledes de kunde slaa ham ihjel; thi de frygtede for ham, eftersom hele Skaren blev slagen af Forundring over hans Lære.
Aru mukhyo purohit khan aru niyom likha khan etu hunise aru Taike khotom kori bole bisarise. Taikhan bhoi korise, kelemane sob manu Tai laga kotha huni kene asurit hoi thaka karone.
19 Og da det blev Aften, gik han uden for Staden.
Aru jitia saam ahise, Tai sheher pora bahar te ulai jaise.
20 Og da de om Morgenen gik forbi, saa de, at Figentræet var visnet fra Roden af.
Aru dusra din phojur jitia taikhan jai asele, taikhan etu dimoru ghas to tai laga jor tak sukhi ja dikhise.
21 Og Peter kom det i Hu og siger til ham: „Rabbi! se Figentræet, som du forbandede, er visnet.‟
Aru Peter laga monte ahise, aru tai Jisu ke hudise, “Rabbi, sabi! Dimoru ghas junke Apuni shrap disele, etu sukhi jaise.”
22 Og Jesus svarede og siger til dem: „Haver Tro til Gud!
Karone Jisu taikhan ke koise, “Isor ke biswas rakhibi.
23 Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske.
Kelemane Moi tumikhan ke hosa kobo, jun bhi etu ‘pahar ke yate pora ulai samundar te dubi jabi,’ eneka chinta nathakikena etu hoi jabo biswas thakile, etu bhi hoi jabo.
24 Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begære, tror, at I have faaet det, saa skal det ske eder.
Karone Moi tumikhan ke kobo, tumikhan prathana te ki mangise, etu sob paise koi kene biswas korile etu pabo.
25 Og naar I staa og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at ogsaa eders Fader, som er i Himlene, maa forlade eder eders Overtrædelser.
Aru jitia tumikhan prathana kori bole hoi, jodi tumi laga monte kunba ke biya pai thakile, taike maph kori dibi, eneka korise koile tumi laga sorgote thaka Baba bhi tumi laga golti maph kori dibo.
26 [Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ej heller forlade eders Overtrædelser].
Kintu jodi tumikhan manu ke maph nadile tumi laga sorgo Baba bhi tumikhan laga golti maph nadibo.”
27 Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i Helligdommen, komme Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste hen til ham.
Jitia Jisu aru chela khan aru Jerusalem sheher te ahise, aru Tai mondoli te berai thakise, titia mukhyo purohit khan, niyom likha khan aru bura khan tai logote ahise.
28 Og de sagde til ham: „Af hvad Magt gør du disse Ting? eller hvem har givet dig denne Magt til at gøre disse Ting?‟
Aru taikhan hudise, “Apuni ki hokti pora etu sob kori ase Aru kun Tumike etu kori bole dise?”
29 Men Jesus sagde til dem: „Jeg vil spørge eder om een Ting, og svarer mig derpaa, saa vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Kintu Jisu taikhan ke jowab di koise, “Moi bhi tumikhan ke ekta kotha hudibo. Moike kobi, aru Moi bhi tumikhan ke kobo Moi ki takot pora eitu khan kori ase.
30 Johannes's Daab, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarer mig!‟
John pora baptizma diya to sorgo pora ahise, na manu pora ahise? Moike jowab dibi.”
31 Og de tænkte ved sig selv og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke?
Titia taikhan majote kotha patise, “Jodi amikhan sorgo pora ase koile, Tai kobo, ‘Tumikhan kele taike biswas kora nai?’
32 Men sige vi: Fra Mennesker‟ — saa frygtede de for Folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en Profet.
Kintu jodi amikhan ‘Manu pora’ koile .....” Bisi manu pora John ke bhabobadi mani thake nimite taikhan bhoi kori thakise.
33 Og de svare og sige til Jesus: „Vi vide det ikke.‟ Og Jesus siger til dem: „Saa siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gør disse Ting.‟
Karone taikhan Jisu ke koise, “Amikhan najane.” Karone Jisu taikhan ke koise, “Moi bhi tumikhan ke Moi ki laga takot pora etu sob kaam kori ase nokobo.”
