Markus 11
1 Og da de nærme sig til Jerusalem, til Bethfage og Bethania ved Oliebjerget, udsender han to af sine Disciple og siger til dem:
Hagi Jerusalemi kuma tava'onte e'naze. Betfakene Betania Olive agonare me'nea kumate ne-eza, Jisasi'a tare amage'ma nenta'a disaipol netre'na huznanteno,
2 „Gaar hen til den Landsby, som ligger lige for eder, og straks, naar I komme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; løser det og fører det hid!
anage huno znasami'ne, Tanagra ugoteta antu kumapi vi'o. Kasefa donki vahe'mo'a agumpi omaninenia kina arente nenigeta ome kenutna, nofira eri katufetna avazu huta e'o.
3 Og dersom nogen siger til eder: Hvorfor gøre I dette? da siger: Herren har Brug for det, og han sender det straks herhen igen.”
Hanki ana nehanakeno mago'a vahe'mo, na'a hu'naku nevra'e huno hinketna'a anage hi'o, Ramofona eri'za me'ne hutna hanakeno'a, ame huno atrenketna avretna egaha'e.
4 Og de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren udenfor ved Gyden, og de løse det.
Huno huznantegeke karanka nevu'ne ome ka'ana, fegia nomofo kafante rente'nagene ome negene katufe'na'e.
5 Og nogle af dem, som stode der, sagde til dem: „Hvad gøre I, at I løse Føllet?”
Anante oti'naza vahe'mo'za, na'a hunaku donkia katunefa'e hu'za znantahige'naze?
6 Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde sagt, og de tilstedte dem det.
Hazageno Jisasi'ma hu'nea kea nezmasamige'za, anante'ma oti'naza vahe'mo'za knarere hu'za huznante'naze.
7 Og de føre Føllet til Jesus og lægge deres Klæder paa det, og han satte sig paa det.
Anante ana kasefa donkina avre'ne Jisasinte ne-ene anakreku'zani zafi'ne ana donkimofo agumpi tafevasi nentakeno, Jisasi'a ana agofetu manino vu'ne.
8 Og mange bredte deres Klæder paa Vejen, andre Kviste, som de afskare paa Markerne.
Mika veamo'za zaza anakre ku'zimi zafiza kampi vasiza nevazage'za, mago'amo'za zafa asina hozafinti akafri'za kampi tafe vasiza nevazageno, Jisasi'a ana tafete vu'ne.
9 Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, raabte: „Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!
Hagi kote'za vaza vahe'mo'zane henkama aza vahemo'zanena amrara hu'za ranke hu'za muse hunente'za, Tazahu nera, hosanna ramofo agifi ne-emofona asomu huntesanie! (Sam-Zga 118:25-26)
10 Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer, Hosanna i det højeste!”
Nerafa Deviti nagapintima ne-emofonkura marerisa Anumzamofona muse hunenteta, Tazahu ne'mofona agi'a ahentesga hanune.
11 Og han gik ind i Jerusalem, i Helligdommen, og da han havde beset alt, gik han, da det allerede var Aftenstid, ud til Bethania med de tolv.
Anante Jisasi'a Jerusalemi kumapi vuno, ra mono nompi ufreno maka'za ome kagino ke vagareteno, atiramino 12fu'a amage'ma nentaza disaipol naga'a zagemo kinaga segeno nezamavareno atreno Betani kumate vu'ne.
12 Og den følgende Dag, da de gik ud fra Bethania, blev han hungrig.
Hagi masete'za nanterana Betani kumara atre'za neageno, Jisasina aga ate'ne.
13 Og da han saa et Figentræ langt borte, som havde Blade, gik han derhen, om han maaske kunde finde noget derpaa, og da han kom til det, fandt han intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.
Fiki zafa'mofo asina kuronkuro huno ogamanu me'negeno negeno, nezama rente'nenigu kenaku eme ke'ne. Hianagi eme keana asinage me'negeno ke'ne. Na'ankure fiki zafa raga rentekna omane'ne.
14 Og han tog til Orde og sagde til det: „Aldrig i Evighed skal nogen mere spise Frugt af dig!” Og hans Disciple hørte det. (aiōn g165)
Ana higeno ana zafamofonkura anage huno hu'ne, Mago'ene raga oresnanke'za veamo'za tagi'za onegahaze. Anage hige'za amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za ana naneke antahi'naze. (aiōn g165)
15 Og de komme til Jerusalem; og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
Hagi Jisasi'ene amagema nentaza disaipol naga'ane Jerusalemi kumate uhanati'zageno, Jisasi'a ra mono nompi mareriteno agafa huno maketima nehaza vahera zamahenati netreno, zagore netre'za miza nesaza vahe'mokizmi trara erikaha hunetreno, mani'ne'za maho nama zagore netraza tra'ene zagoma rezahema nehaza vahe trara erikaha hutre'ne.
16 Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem Helligdommen.
Ana huteno feno zantamia mago vahe'mote hutma eritma ra mono nompina aru kitagita vuta eta osutfa hiho huno hu'ne.
17 Og han lærte og sagde til dem: „Er der ikke skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslagene? Men I have gjort det til en Røverkule.”
Ana huteno agafa huno rempi hunezamino anage huno zamasmi'ne, Amanage huno Anumzamofo avontafepina krente'ne, Nagri nona mika kaziga vea'moza nunamu hanaza no me'ne, hianagi tamagra kumzafa vahe'mo'za fraki nonkuma eri tro nehaze. (Ais 56:7, Jer 7:11)
18 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge hørte det, og de søgte, hvorledes de kunde slaa ham ihjel; thi de frygtede for ham, eftersom hele Skaren blev slagen af Forundring over hans Lære.
Hagi ra mono kva vahe'mo'zane, kasegerema ugagota hu'naza vahe'mo'za nentahiza, inankna huta ahegahune hu'za ahesaza kankamunku hakrenaze. Na'ankure zamagra koro Agrikura hu'naze. Hagi maka vahe'mo'za rempima huzamia zankura antri hu'naze.
19 Og da det blev Aften, gik han uden for Staden.
Ana kinaga Jisasi'ene amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za, rankuma atre'za fegi'a vu'naze.
20 Og da de om Morgenen gik forbi, saa de, at Figentræet var visnet fra Roden af.
Nantera enevu'za kazana, sifnama Jisasi'ma ahente'nea fiki zafamo'ene arfu'na'amo'a, osapa re'nege'za ke'naze.
21 Og Peter kom det i Hu og siger til ham: „Rabbi! se Figentræet, som du forbandede, er visnet.”
Pita'a Jisasi'ma hu'nea kegu age'sa nentahino anage hu'ne, Rempi hurami ne'moka ko! Okima sifna kema hunka raga renontenka osaparo hu'nana Fiki zafamo'a osapa re'ne.
22 Og Jesus svarede og siger til dem: „Haver Tro til Gud!
Jisasi'a kenona anage huno zamagrira zamasami'ne, Anumzamofonte tamentinti hiho.
23 Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske.
Tamage hu'na neramasamue, mago vahe'mo'ma ami agonagu'ma huno, otinka hagerimpi takauro huno tare agesa ontahi amentinti nehuno hanigeno'a, amane ke haniaza huno fore hugahie.
24 Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begære, tror, at I have faaet det, saa skal det ske eder.
E'ina hu'negu anage hu'na neramasamue. Nazankuma nunamu hunka Anumzamofo antahima kesunka, hago eri'noe hunka kamentinti hanunka erigahne.
25 Og naar I staa og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at ogsaa eders Fader, som er i Himlene, maa forlade eder eders Overtrædelser.
Hagi otinka nunamu hunakuma hanunka, mago'mo haviza hugante'nesnia zana atrento. Anama hanankeno'a, monafi nemania Nafakamo'a kagri'enena kumika'a atregantegahie.
26 [Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ej heller forlade eders Overtrædelser].
[Hu'neanagi kagra vahe'mofo kefoza atre ozmantesanana, monare mani'nea Nafakamo kagri kefozana ana zanke huno atre ogantegahie.]
27 Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i Helligdommen, komme Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste hen til ham.
Hagi Jerusalemi kumate ete uhanatizageno, Jisasi'a ranmono kumapi nevige'za, ra mono kva vahe'mo'zane, kasegere ugagota hu'naza vahe'mo'zane, mago'a ugagota kva vahe'mo'zane, nege'za Jisasinte e'za,
28 Og de sagde til ham: „Af hvad Magt gør du disse Ting? eller hvem har givet dig denne Magt til at gøre disse Ting?”
anage hu'za antahige'naze, Kagra ina hihamure hakare zana eri fore nehane? Iza hihamua kamigenka hakare zana nehane?
29 Men Jesus sagde til dem: „Jeg vil spørge eder om een Ting, og svarer mig derpaa, saa vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Jisasi'a zamagrikura anage huno hu'ne, Nagra ete tamagrira mago'zanku tamantahigegahue, ana kenona'a hutenkena, aza hihamu namige'na eri'zana e'nerufi tamasmigahue.
30 Johannes's Daab, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarer mig!”
Hagi nasamiho, Jonima mono ti frezmante'nea, zana monafinti e'nefi, vahe'mo erifore hu'ne?
31 Og de tænkte ved sig selv og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke?
Jisasi'a nehige'za zamagra ohumi ahumi nehu'za anage hu'naze. Tagrama monafintire huta hanunkeno'a, Agra anage hugahie. Hagi nahigetma tamentintia ana zankura nosaze? huno hugahie.
32 Men sige vi: Fra Mennesker” — saa frygtede de for Folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en Profet.
Hianagi vahe'mo eri fore hu'ne, huta osugosune, nehu'za maka veaku koro hu'za atre'naze. Na'ankure maka veamo'za Joninkura tamage kasnampa nere hu'za antahi'naze.
33 Og de svare og sige til Jesus: „Vi vide det ikke.” Og Jesus siger til dem: „Saa siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gør disse Ting.”
Anage nehu'za Jisasina kenona hunte'ze, ontahi'none hazageno Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Nagranena iza hihamufi eri'zana enerue ontamasmigahue huno hu'ne.
