Markus 10
1 Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.
In vstavši odtod, pride v kraje Judejske, skozi pokrajino za Jordanom; in snide se zopet ljudstvo k njemu; in kakor je imel navado, zopet jih je učil.
2 Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: „Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?‟
Pa pristopijo Farizeji in vprašajo ga, če je dovoljeno možu ženo popustíti, izkušajoč ga.
3 Men han svarede og sagde til dem: „Hvad har Moses budt eder?‟
On pa odgovorí in jim reče: Kaj vam je zapovedal Mojzes?
4 Men de sagde: „Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende.‟
Oni pa rekó: Mojzes je dopustil ločilno pismo napisati, in pustiti jo.
5 Og Jesus sagde til dem: „For eders Hjerters Haardheds Skyld skrev han eder dette Bud.
Pa odgovorí Jezus in jim reče: Za voljo trdosrčnosti vaše vam je napisal to postavo;
6 Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.
V začetku stvarjenja pa, moža in ženo ustvaril ju je Bog.
7 Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, [og holde fast ved sin Hustru; ]
"Za to bo zapustil človek očeta svojega in mater; in pridružil se bo ženi svojej.
8 og de to skulle blive til eet Kød. Saaledes ere de ikke længer to, men eet Kød.
In dva bosta eno telo." Tako nista več dva, nego eno telo.
9 Derfor, hvad Gud har sammenføjet, maa et Menneske ikke adskille.‟
Kar je torej Bog združil, naj človek ne razdružuje.
10 Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
In v hiši ga zopet učenci njegovi za to vprašajo.
11 Og han siger til dem: „Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.
Pa jim reče: Kdor popustí ženo svojo in se oženi z drugo, prešestvuje proti njej;
12 Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor.‟
In če žena popustí moža svojega in se omoží z drugim, prešestvuje.
13 Og de bare smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
In prinašali so k njemu otročiče, naj bi se jih dotaknil; učenci so pa branili tém, kteri so jih prinašali.
14 Men da Jesus saa det, blev han vred og sagde til dem: „Lader de smaa Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører saadanne til.
Videvši pa to Jezus, razhudi se, in reče jim: Pustite otročiče, naj pridejo k meni, in ne branite jim; kajti takih je kraljestvo Božje.
15 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟
Resnično vam pravim: Kdor ne sprejme kraljestva Božjega kakor otrok, ne bo prišel va-nj.
16 Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne paa dem og velsignede dem.
In objemši jih, položí na nje roke in jih blagoslovi.
17 Og da han gik ud paa Vejen, løb en hen og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
In ko izide na cesto, pribeží nekdo k njemu, in pokleknivši pred njim, vpraša ga: Dobri učenik, kaj naj storim, da zadobom večno življenje? (aiōnios g166)
18 Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.
Jezus mu pa reče: Kaj me imenuješ dobrega? Nihče ni dober, razen eden, Bog.
19 Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; du maa ikke besvige; ær din Fader og din Moder.‟
Zapovedi znaš: Ne prešestvuj; ne ubijaj; ne kradi; ne pričaj po krivem; ne goljufaj; spoštúj očeta svojega in mater.
20 Men han sagde til ham: „Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.‟
On pa odgovorí in mu reče: Učenik, vse to sem izpolnil od mladosti svoje.
21 Men Jesus saa paa ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: „Een Ting fattes dig; gaa bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
Jezus pa pogledavši nanj, poljubi ga in mu reče: Enega ti je še treba: pojdi, prodaj, karkoli imaš, in daj ubogim, in imel boš zaklad na nebu: ter pridi, vzemi križ, in pojdi za menoj.
22 Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
On pa postane žalosten za voljo te besede, in odide otožen; kajti imel je mnogo premoženja.
23 Og Jesus saa sig omkring og siger til sine Disciple: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!‟
In Jezus pogleda okoli, in reče učencem svojim: Kako težko bodo prišli tisti, kteri imajo bogastvo, v kraljestvo Božje?
24 Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter til Orde og siger til dem: „Børn, hvor vanskeligt er det, at [de, som forlade sig paa Rigdom, kunne] komme ind i Guds Rige!
Učenci so se pa zavzemali nad besedami njegovimi. Jezus pa zopet odgovorí in jim reče: Otroci, kako težko je tistim, kteri zaupajo bogastvu, v kraljestvo Božje vniti!
25 Det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
Laže je priti kameli skozi igelno ušesce, nego bogatemu vniti v kraljestvo Božje.
26 Men de forfærdedes overmaade og sagde til hverandre: „Hvem kan da blive frelst?‟
Oni so se pa na vso moč čudili, govoreč med seboj: In kdo se more zveličati?
27 Jesus saa paa dem og siger: „For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud.‟
Jezus pa pogleda na nje, in reče: Pri ljudéh je nemogoče, ali ne pri Bogu; kajti vse je mogoče pri Bogu.
28 Peter tog til Orde og sagde til ham: „Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig.‟
In začne mu Peter praviti: Glej, mi smo zapustili vse in smo šli za teboj.
29 Jesus sagde: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
Jezus pa odgovorí in reče: Resnično vam pravim, nikogar ni, kteri je zapustil hišo, ali brate, ali sestre, ali očeta, ali mater, ali ženo, ali otroke, ali njive, za voljo mene in evangelja,
31 Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første.‟
Mnogi pa, kteri so prvi, bodo zadnji, in kteri so zadnji, prvi.
32 Men de vare paa Vejen op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham:
Bili so pa na poti, gredoč v Jeruzalem; in Jezus je šel pred njimi, in oni so se čudili, in gredoč za njim, bali so se. In vzemši zopet dvanajstere, začne jim praviti, kaj mu se ima zgoditi:
33 „Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;
Glej, v Jeruzalem gremo, in sin človečji bo izdan vélikim duhovnom in pismarjem, in obsodili ga bodo na smrt, in izročili nevernikom,
34 og de skulle spotte ham og spytte paa ham og hudstryge ham og ihjelslaa ham, og tre Dage efter skal han opstaa.‟
In zasramovali ga bodo, in bičali ga, in pljuvali na-nj, in umorili ga bodo; a tretji dan bo vstal od smrti.
35 Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gaa hen til ham og sige: „Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om.‟
Pa pristopita k njemu Jakob in Janez, sina Zebedejeva, govoreč: Učenik! hočeva, da nama stóri, kar bova prosila.
36 Og han sagde til dem: „Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?‟
On jima pa reče: Kaj hočeta, da naj vama storím?
37 Men de sagde til ham: „Giv os, at vi maa sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed.‟
Ona mu pa rečeta: Daj nama, da sedeva eden tebi na desno, in eden tebi na levo v slavi tvojej.
38 Men Jesus sagde til dem: „I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Daab, som jeg døbes med?‟
Jezus jima pa reče: Ne vésta, kaj prosita. Moreta li piti kelih, kterega jaz pijem, in krstiti se s krstom, s kterim se jaz krstim?
39 Men de sagde til ham: „Det kunne vi.‟ Men Jesus sagde til dem: „Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Daab, som jeg døbes med, skulle I døbes med;
Ona mu pa rečeta: Moreva. In Jezus jima reče: Kelih, kterega jaz pijem, bosta pila; in s krstom, s kterim se jaz krstim, bosta se krstila.
40 men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt.‟
Da bi pa sedla meni na desno in meni na levo, ne morem jaz dati, nego to se bo dalo tém, kterim je pripravljeno.
41 Og da de ti hørte det, begyndte de at blive vrede paa Jakob og Johannes.
In slišavši to deseteri, začnó se jeziti nad Jakobom in Janezom.
42 Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: „I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster, herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
Jezus jih pa pokliče, in reče jim: Véste, da tisti, kteri menijo vladati nad narodi, nad njimi gospodujejo; a poglavarji njih imajo oblast nad njimi.
43 Men saaledes er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;
Ne bo pa tako med vami: nego kdorkoli hoče velik postati med vami, naj vam bo služabnik;
44 og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;
In kdorkoli od vas hoče postati prvi, bodi vsem hlapec.
45 thi ogsaa Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange.‟
Kajti tudi sin človečji ni prišel, da bi mu služili, nego da služi, in dá življenje svoje za odkup mnogim.
46 Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.
In pridejo v Jeriho. In ko so šli iz Jerihe, on in učenci njegovi, in obilno ljudstva, sedel je sin Timejev slepi Bartimej kraj poti in je prosil.
47 Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at raabe og sige: „Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!‟
In ko sliši, da je Jezus Nazarečan, začne vpiti in govoriti: Sin Davidov, Jezus, usmili se me!
48 Og mange truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
In mnogi so mu pretili, naj umolkne; on je pa še veliko bolj kričal: Sin Davidov, usmili se me!
49 Og Jesus stod stille og sagde: „Kalder paa ham!‟ Og de kalde paa den blinde og sige til ham: „Vær frimodig, staa op! han kalder paa dig.‟
In Jezus se ustavi, in reče, naj ga pokličejo. Pa pokličejo slepca, govoreč mu: Ne boj se! Vstani; kliče te.
50 Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.
On pa, zagnavši s sebe plašč svoj, vstane, in pride k Jezusu.
51 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?‟ Men den blinde sagde til ham: „Rabbuni, at jeg kan blive seende!‟
In Jezus odgovorí in mu reče: Kaj hočeš, naj ti storím? Slepec mu pa reče: Rabi, da spregledam!
52 Og Jesus sagde til ham: „Gaa bort, din Tro har frelst dig.‟ Og straks blev han seende, og han fulgte ham paa Vejen.
Jezus mu pa reče: Pojdi; vera tvoja ti je pomogla. In precej je spregledal, in šel je za Jezusom po poti.
