Markus 10
1 Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.
Yesu aboi ni kuyenda mkoa wa Uyahudi ni eneo la kulonge ya lupondo Yordani, ni makutano bambengeiye, kabayegana tena, kati ya ibii kawaida yake kutenda.
2 Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: „Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?‟
Ni Mafarisayo baisi kun'geya, kabanlokiya “ni bwiso nnalome kunneka nyumbo wake?”
3 Men han svarede og sagde til dem: „Hvad har Moses budt eder?‟
Yesu kabayangwa, “Musa abakokiye buli?”
4 Men de sagde: „Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende.‟
Kabakoya “Musa aloywi kuandika seti sa kurekana ni kumbenga nnwawa.”
5 Og Jesus sagde til dem: „For eders Hjerters Haardheds Skyld skrev han eder dette Bud.
“Mwalowa kunonopa mioyo yinu ndio maana aliwaandikia yino sheria. Yesu kabakokeya.
6 Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.
“Kuoma mwanzo wa uumbaji,'Nnongo aumbike nnwawa ni nnalome.'
7 Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, [og holde fast ved sin Hustru; ]
Nnalome kabaleka tate ni mao bake ni kuungana ni ayumbo bake,
8 og de to skulle blive til eet Kød. Saaledes ere de ikke længer to, men eet Kød.
Ni abo abele babamwili gumo, baba ubili kwaa lelo, bali mwili gumo.
9 Derfor, hvad Gud har sammenføjet, maa et Menneske ikke adskille.‟
Eso akitei Nnongo kuba simo kanaaakibangane.”
10 Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
Wakati bai nnyumba benepunzi bake kabaanlokiya kuhusu leno.
11 Og han siger til dem: „Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.
Kabaakokiya, “Ywa anneka nnyumbo wee ni kutola nnwawa wenge, enda libekenya.
12 Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor.‟
Nnwawa ni ywembe mana anneki nsengo wake ni kutolwa ni nnalome ywenge, atenda libelenga.”
13 Og de bare smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
Ni bembe kaba nnetia banababe anangota abakamwee, lakini benepunzi kabaakalikiya.
14 Men da Jesus saa det, blev han vred og sagde til dem: „Lader de smaa Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører saadanne til.
Yesu palyo atangike apulaike kwaa kabaakokeya, “Alekeya bana basunu baise kwango na kana m'bakanikiye, kati bano upwalume wa Nnongo ni wabe.
15 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟
Kweli nando kuwalokiya, ywa atami kupokya upwalume wa Nnongo kati mwana nnangota hakika ayingia kwaa kumpwalume wa Nnongo.
16 Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne paa dem og velsignede dem.
Kaatola bana mmaboko bake kaabariki kaabekya maboko kunani yabe.
17 Og da han gik ud paa Vejen, løb en hen og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
Katumbua mwenza wake mundu yumo kambotokiya ni kupiga mayuwa kulonge yake, kanlokiya “mwalimu mwema, ndendebuli niweze kurithi ukoto wa milele?” (aiōnios g166)
18 Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.
Yesu kakoya “mwalowa kele ungema mwema? Ntopo aliye mwema ila Nnongo yika yake.
19 Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; du maa ikke besvige; ær din Fader og din Moder.‟
Uzitangike amri: Kana ubulage, kana ubelenye, kana ubulage, kana uboswee, kana ukoye uboso, uba eshimu tate ni mao bako.”
20 Men han sagde til ham: „Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.‟
Mundu ywa kakoya, “mwalimu gono gote ni gatei tangu nge mwinsembe.”
21 Men Jesus saa paa ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: „Een Ting fattes dig; gaa bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
Yesu kanlola ni kumpenda, kankokiya, “Upongwa kilebe kimo. Inapaswa usuluse ilebe yote ubinayo na ubagane akeba, na ubani azina kumbengo. Ndipo uise ungote.
22 Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
Akatike tamaa kwa mayegeyo gano, aboi kauzunika, kwa kubaa aii ni mali ganyansima.
23 Og Jesus saa sig omkring og siger til sine Disciple: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!‟
Yesu aloi kulyo ni kolyo kababakiya benepunzi bake, “buli ni kunonopa matajiri kuyingii kuupwalume wa Nnongo!
24 Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter til Orde og siger til dem: „Børn, hvor vanskeligt er det, at [de, som forlade sig paa Rigdom, kunne] komme ind i Guds Rige!
Benepunzi batekanganya gano mayaulio. Yesu kabaakokeya yeya, “Bana kunonopa kunonopa kuyingi kupwalume wa Nnongo.
25 Det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
Nantali Ngamia kuyingia mukipole sa sindano kuliko tajiri kuyingi kuupwalume wa Nnongo!
26 Men de forfærdedes overmaade og sagde til hverandre: „Hvem kan da blive frelst?‟
Batekanganya muno kabakoya, “Eyo nyai ataokoka”
27 Jesus saa paa dem og siger: „For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud.‟
Yesu kabalola ni kukoya, “kwa bandu iwesekana kwaa, lakini sio kwa Nnongo. Kwa Nnongo gote gando wesekan.”
28 Peter tog til Orde og sagde til ham: „Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig.‟
Petro katumbua kulongela naye, “lola tulei gote na ttukubengeiye we.”
29 Jesus sagde: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
Yesu kakoya, “ukweli niakokiya mwenga ntopo alei nyumba, mwasage alombo bake, mao bake, tate bake, bana bake, bwee, mwalo wa nee ni mwalo wa Injili,
31 Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første.‟
Bingi ba kwanza baba ba mwiso ni balyo ba mwisho baba ba kwanza.”
32 Men de vare paa Vejen op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham:
Mundela kabayenda Yerusalem, Yesu abi kulonge yabe. Benepunzi batekanganya ni balyo ai kabaa kota ukyogo kaba yogopa. Yesu kabapinya pambwega balyo komi ni ibele na kutumbwa kuakokeya eso sa mpitia mbeyambe.
33 „Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;
Lola, tuyenda mpaka Yerusalem, ni mwana wa Adamu aikinywa kwaa makuhani akolo ni aandishi. Wataukumu awee ni kumpiya kwa bandu ba mataifa.
34 og de skulle spotte ham og spytte paa ham og hudstryge ham og ihjelslaa ham, og tre Dage efter skal han opstaa.‟
Watamdhihaki, bamuunia mata, bampumunda fimbo na kumbulaga. Lakini lisiku nyaitatu ayoka.”
35 Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gaa hen til ham og sige: „Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om.‟
Yakobo ni Yohana, bana ba Zebedayo, baisi kwake ni kukoya, “Mwalimu tukupala ututtendi sosote sa tukuyopa.”
36 Og han sagde til dem: „Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?‟
Kabaakokeya, “mpala niatendi kele?
37 Men de sagde til ham: „Giv os, at vi maa sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed.‟
Kabakoya “Tupala kutama mwenga nkeya.”
38 Men Jesus sagde til dem: „I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Daab, som jeg døbes med?‟
Yesu kayangwa, mtangite kwa eso muyopa. muwesa kunywa kikombo eso nannywea nenga au kustahamili ubatizo ago napatizana?
39 Men de sagde til ham: „Det kunne vi.‟ Men Jesus sagde til dem: „Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Daab, som jeg døbes med, skulle I døbes med;
Kabankokeya “Twando wesa” Yesu kabakokeya, “kikombe eso na nywea mtakinywea. Ni ubatizo ambao kwabe nmebatizwa, mtastahili.
40 men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt.‟
Ywa atama kuluboko lwango lwa mmulyo au luboko lwango lwa nkeya nenga kwa wa upiya, kwa balyo ukasabe bayomwile kuandaa.”
41 Og da de ti hørte det, begyndte de at blive vrede paa Jakob og Johannes.
Balyo benepunzi benge komi ya bayowine gano, kabatumbwa kuakasirikia Yakobo ni Yohana.
42 Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: „I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster, herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
Yesu kabakema ni kukoya, “mwandotanga balyo badhaniwa kuba atawala wa bandu ba mataifa huwatawala, Ni bandu babe mashuhuri huwaonyesha mamlaka kunani yabe.”
43 Men saaledes er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;
Lakini upaswa kwaa kuba eno nkati yinu. ywa aba mpendo kati yinu lazima atumikii,
44 og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;
Ni ywa aba wakwanza nkati yinu ni lazima abe mmanda wa bote.
45 thi ogsaa Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange.‟
Mwalo mwana wa Adamu aisi kwa kutunukiwa bali aisi kutumika, ni kuyaoiya maisha gake kwa faida ya bingi.”
46 Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.
wakaja Yeriko. Palyo kaboka Yeriko ni benepunzi bake ni kipenga sa nyansima, Mwana wa Timayo, Batimayo, kipofu myopaji, atami mmbwega ya ndela.
47 Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at raabe og sige: „Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!‟
Palyo ayomi kuba Yesu Mnazareti katumbua kupiya lukalanga kakoya, “Yesu mwana wa DaudiYesu nibonee kiya.
48 Og mange truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
Bingi kabankoya wa ndolo, kabankokeya anyamale. Lakini kalela kwa sauti ngolo, Mwana wa Daudi nibone kiya!'
49 Og Jesus stod stille og sagde: „Kalder paa ham!‟ Og de kalde paa den blinde og sige til ham: „Vær frimodig, staa op! han kalder paa dig.‟
Yesu kayema ni kukoya akemwe. Kabakoya, baa ngangale! Yinuka! Yesu ando kukema.”
50 Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.
Kalitaga pambwega likoti lyake kabutuka kuyenda kwa Yesu.
51 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?‟ Men den blinde sagde til ham: „Rabbuni, at jeg kan blive seende!‟
Yesu kan'yangwa ni kukoya, “upala nikutendi kele?” Ywa nnalome ndolo kayangwa, “mwalimu nipala kubona.”
52 Og Jesus sagde til ham: „Gaa bort, din Tro har frelst dig.‟ Og straks blev han seende, og han fulgte ham paa Vejen.
Yesu kambakiya, Yenda, imani yakuponinye.”papo hapo kagagumukuka, ni kunkota Yesu mu ndela.
