< Markus 10 >

1 Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.
Titia Jisu Capernaum chari kene Jordan Nodi paar korise aru Judea desh phale ahi jaise, aru bisi manu Tai logote joma hoise, aru hodai nisena Tai taikhan ke sikhai di thakise.
2 Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: „Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?‟
Kunba Pharisee khan Taike porikha kori bole kiba hudise, “Ki karone mota tai maiki ke chari dibole niyom ase?”
3 Men han svarede og sagde til dem: „Hvad har Moses budt eder?‟
Aru Tai taikhan ke jowab dikene koise, “Moses tumikhan ke ki hukum disele?”
4 Men de sagde: „Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende.‟
Taikhan koise, “Moses koise chari bole laga kagos likhi kene taike chari dibole pare.”
5 Og Jesus sagde til dem: „For eders Hjerters Haardheds Skyld skrev han eder dette Bud.
Aru Jisu taikhan ke koise, tumikhan laga mon tan huwa karone tai tumikhan ke etu hukum dise.
6 Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.
Kintu sristi laga shuru pora ‘Isor he mota aru maiki bonai dise.’
7 Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, [og holde fast ved sin Hustru; ]
‘Karone mota to nijor ama aru baba chari kene tai nijor maiki logote mili jabo.
8 og de to skulle blive til eet Kød. Saaledes ere de ikke længer to, men eet Kød.
Aru tai duijon eke sharir hoi jabo.’ Karone taikhan duijon nohoi kintu ekta sharir hoi jabo.
9 Derfor, hvad Gud har sammenføjet, maa et Menneske ikke adskille.‟
Karone ki Isor pora milai dise, etu ke manu pora alag nokoribi.”
10 Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
Jitia taikhan ghor te thakise Tai chela khan Taike aru etu kotha hudise.
11 Og han siger til dem: „Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.
Karone Tai taikhan ke koise, “Jun bhi tai maiki ke chari dikene aru dusra ke shadi korile tai maiki laga bhirodh te bebichar kori ase.
12 Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor.‟
Aru jodi maiki bhi nijor mota chari kene dusra logote shadi korile tai bhi bebichar kori ase.”
13 Og de bare smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
Ek din kunba manu khan pora taikhan laga bacha khan ke Tai usorte loi anise, taikhan laga matha te Tai laga hath rakhi kene asirbad dibole nimite, kintu chela khan pora taikhan ke rukhai dise.
14 Men da Jesus saa det, blev han vred og sagde til dem: „Lader de smaa Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører saadanne til.
Kintu Jisu etu dikhikena koise, “Bacha khan ke Moi logote ahibo dibi taikhan ke narukha bhi, kelemane Isor laga rajyo to eneka khan laga he ase.
15 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟
Moi hosa pora tumikhan ke koi ase, jun pora nije ke ekta chutu bacha nisena kori kene Isor laga rajyo ke swekar nakore, tai ji hoile bhi ta te gusibo na paribo.”
16 Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne paa dem og velsignede dem.
Aru Tai hath taikhan uporte rakhi kene asirbad dise.
17 Og da han gik ud paa Vejen, løb en hen og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
Aru jitia Jisu rasta te jai asele, ekjon polai ahise, aru Tai samne te athukari kene Taike hudise, “Bhal Shika manu, anonto jibon pabole moi ki koribo lage?” (aiōnios g166)
18 Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.
Titia Jisu taike koise, “Tumi Moike kele bhal koi ase? Isor he nohoile kun bhi bhal nohoi.
19 Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; du maa ikke besvige; ær din Fader og din Moder.‟
Tumi niyom khan jani ase: ‘Manu namora bhi, bebichar na koribi! Chor na koribi, misa gawahi nadibo, manu ke nothogabi, tumi baba ama ke sonman koribi.’”
20 Men han sagde til ham: „Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.‟
Aru tai jowab di Taike koise, “Shika manu, moi etu sob jawan thaka somoi pora mani ahise.”
21 Men Jesus saa paa ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: „Een Ting fattes dig; gaa bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
Titia Jisu taike morom pora saikene taike koise, “Tumi ekta kaam he puncha nai, jabi aru tumi laga ki ase, sob bikiri kori kene dukhia khan ke di dibi, aru tumi sorgote dhun pai jabo, aru ahikena Ami laga piche koribi.”
22 Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
Kintu tai etu kotha huni kene dukh hoise, aru mon biya hoi kene jai jaise, kelemane tai bisi dhuni asele.
23 Og Jesus saa sig omkring og siger til sine Disciple: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!‟
Titia Jisu Tai age piche saikene chela khan ke koise, “Dhuni manu Isor laga rajyote gushi bole bisi digdar hobo!”
24 Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter til Orde og siger til dem: „Børn, hvor vanskeligt er det, at [de, som forlade sig paa Rigdom, kunne] komme ind i Guds Rige!
Aru chela khan Tai kotha pora asurit hoise. Kintu Jisu taikhan ke aru koise, “Bacha khan, Isor laga rajyote gushi bole kiman bhi digdar ase!
25 Det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
Isor laga rajyote dhuni manu gushi bole para to ekta uth pora bhiji laga suku paar ulai juwa he bisi sosta hobo.”
26 Men de forfærdedes overmaade og sagde til hverandre: „Hvem kan da blive frelst?‟
Aru taikhan ekdom asurit hoi kene ekjon-ekjon logote kotha korise, “Tinehoile kun poritran pabo?”
27 Jesus saa paa dem og siger: „For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud.‟
Kintu Jisu taikhan ke saikene koise, “Manu pora hoile etu na paribo, kintu Isor he paribo. Kelemane Isor nimite sob para ase.”
28 Peter tog til Orde og sagde til ham: „Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig.‟
Titia Peter Taike koise, “Sabi amikhan to sob chari kene Apuni laga piche korise.
29 Jesus sagde: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
Titia Jisu koise, “Moi tumikhan ke hosa kobo, kun bhi Moi karone aru susamachar karone Tai ghor nohoile bhai-bhoini, ama-baba, nijor bacha, aru kheti mati bari chari dile;
30 uden at han jo skal faa hundrede Fold igen, nu i denne Tid Huse og Brødre og Søstre og Mødre og Børn og Marker tillige med Forfølgelser, og i den kommende Verden et evigt Liv. (aiōn g165, aiōnios g166)
taikhan sob ek-sou guna pora bhi bisi pabo: ghor, aru bhai, bhoini, ama aru bacha aru kheti baari khan, aru aha yug te anonto jibon pabo. (aiōn g165, aiōnios g166)
31 Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første.‟
Kintu bisi manu jun khan age ase, taikhan piche hoi jabo, aru jun piche ase taikhan age hoi jabo.”
32 Men de vare paa Vejen op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham:
Kitia Jisu aru chela khan Jerusalem te jai thakise, Jisu taikhan sob laga age hoi kene jai thakise. Taikhan asurit hoise, aru Tai laga piche kori thaka khan bhoi lagi thakise. Titia Tai ekbar aru baroh jonke kinar te loijai kene Tai uporte ki ahibole ase etu taikhan ke koise.
33 „Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;
“Sabi, Amikhan Jerusalem te jai ase, aru Manu laga Putro ke dhorikena mukhyo purohit aru niyom likha khan laga hathte di dibo, aru taikhan Taike golti dibo aru Taike morai dibo. Taike biswas nakora khan laga hathte dikena morai dibo.
34 og de skulle spotte ham og spytte paa ham og hudstryge ham og ihjelslaa ham, og tre Dage efter skal han opstaa.‟
Aru taikhan Taike ninda kori kene maribo, kintu tin din pichete Tai jee uthibo.”
35 Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gaa hen til ham og sige: „Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om.‟
Titia Zebedee laga Putro James aru John duijon Tai logote ahikena koise, “Shika manu, ami duijon kiba mangibo, etu kori dibi.”
36 Og han sagde til dem: „Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?‟
Tai duijon ke koise, “Moi tumikhan karone ki kori dibo?”
37 Men de sagde til ham: „Giv os, at vi maa sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed.‟
Tai duijon pora Jisu ke koise, “Kitia Apuni singhason te bohibi, Apuni laga mohima pora bhorta thaka rajyote, titia, duijon nimite, ekjon Apuni laga dyna hath aru dusra Apuni laga baya hathte bohibo dibi.”
38 Men Jesus sagde til dem: „I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Daab, som jeg døbes med?‟
Kintu Jisu taikhan ke koise, “Tumi duijon ki mangi ase, etu najani kene mangi ase, duijon Moi khabole thaka kup pora khabo paribo, aru Moi ki baptizma pora baptizma lobole ase etu paribo?
39 Men de sagde til ham: „Det kunne vi.‟ Men Jesus sagde til dem: „Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Daab, som jeg døbes med, skulle I døbes med;
Duijon Taike koise, “Amikhan paribo.” Titia Jisu taikhan ke koise, “Duijon Ami khabole thaka kup pora khabole to hosa ase, aru Moi ki baptizma pora baptizma kori bole ase, etu bhi hobo.
40 men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt.‟
Kintu Ami laga dyna aru baya phale bohi bole to Moi dibo napare, kintu etu to kun nimite rakhikena ase, tai he pabo.”
41 Og da de ti hørte det, begyndte de at blive vrede paa Jakob og Johannes.
Aru jitia dos jon chela khan etu kotha hunise, taikhan James aru John duijon ke bisi khong hoise.
42 Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: „I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster, herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
Kintu Jisu taikhan ke mati anikena koise, “Tumikhan jani ase na, Porjati khan kun taikhan laga adhikari khan ase koi kene mane, eitu khan pora he taikhan uporte raj kore aru taikhan laga daruga khan pora taikhan uporte adhikar cholai thake.
43 Men saaledes er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;
Kintu tumi majot to eneka nahobi, kintu jun dangor hobole mon kore tai tumi laga nokor hobo dibi.
44 og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;
Aru jun age hobole mon kore taike sob laga ses te thakibo dibi.
45 thi ogsaa Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange.‟
Kelemane Manu laga Putro bhi sewa lobole aha nohoi, kintu sewa kori bole aru bisi manu ke bacha bole nijor jibon dibole ahise.”
46 Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.
Titia taikhan Jericho sheher te ahise. Aru ta te pora Tai aru chela khan aru taikhan logot bisi manu Jericho pora ulai jai thakise, titia Timaeus laga chokra Bartimaeus koi kene andha ekjon rasta kinar te bohi kene bhikh mangi thakise.
47 Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at raabe og sige: „Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!‟
Aru jitia tai etu Nazareth Jisu ase koi kene janise, tai hala kori kene koise, “Jisu, David laga Putro, moike daya koribi!”
48 Og mange truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
Titia bisi manu taike gali dikena chup thaki bole koise. Kintu tai arubi jor pora hala kori kene koise, “David laga Putro, moike daya koribi!”
49 Og Jesus stod stille og sagde: „Kalder paa ham!‟ Og de kalde paa den blinde og sige til ham: „Vær frimodig, staa op! han kalder paa dig.‟
Titia Jisu rukhise aru taike mati bole koise. Etu nimite taikhan pora andha manu ke koise, “Mon dangor koribi! Uthibi! Tai tumike mati ase.”
50 Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.
Aru tai uthikena tai bahar te lagai thaka kapra ke ulaikene phelai dise aru Jisu logote ahise.
51 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?‟ Men den blinde sagde til ham: „Rabbuni, at jeg kan blive seende!‟
Aru Jisu taike koise, “Moi tumi karone ki kori dibo?” Andha manu Taike jowab dise, “Rabbi, moike dikhi pabo dibi.”
52 Og Jesus sagde til ham: „Gaa bort, din Tro har frelst dig.‟ Og straks blev han seende, og han fulgte ham paa Vejen.
Titia Jisu taike koise, “Jai jabi. Tumi laga biswas he tumike bhal kori dise.” Aru etu loge-logote tai dikhibow parise, aru Jisu laga piche korise.

< Markus 10 >