Markus 10
1 Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.
Yiisu akhagega apo akhaluta khu Uyahudi na khuvolongolo khu Yordani, nu lulundamano vakhankonga.
2 Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: „Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?‟
Akhavamanyisya, ndavovwa lwale vunchovele vwa mwene ukhuvomba.
3 Men han svarede og sagde til dem: „Hvad har Moses budt eder?‟
Pwu avalongonchi vakhincha khuhongela vakhambuncha, “Lwiva lononu ugosi ukhunde ha udala va mwene?” Yiisu akhavanda, “Mose avalagile khehi?”
4 Men de sagde: „Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende.‟
Vakhata, “Mose atotawile ukhusimba ekhalata eya khulekhana nu khuswema udala.”
5 Og Jesus sagde til dem: „For eders Hjerters Haardheds Skyld skrev han eder dette Bud.
“Ulwa khuva inumbula nchenyo ng'afu khyomene avasimbile ululagelo ulu, “Yiisu akhavavola.
6 Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.
“Ukhuhuma ukhupeliwa vwa khelunga, “Unguluve avapelile ngosi nu udala.'
7 Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, [og holde fast ved sin Hustru; ]
Pwu ugosi alandekhaga uddaye nu vanina nukhwelunga nu dala va mwene,
8 og de to skulle blive til eet Kød. Saaledes ere de ikke længer to, men eet Kød.
na vavele avo viva umbele gumo; ulwa khuva saviva vavele, viva umbele gumo.
9 Derfor, hvad Gud har sammenføjet, maa et Menneske ikke adskille.‟
Pwu khekyo akhelonganinche Unguluve omunu asite ukhudatalula.”
10 Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
Vovale mu mbunchenge, avakhongi vakhambuncha ukhukhongana nele.
11 Og han siger til dem: „Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.
Akhavavola, “Yeyoni uveikhondekhe udala va mwene nu khuntola udala uyonge ivombe uvuligu.
12 Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor.‟
Udala angandekhe ugosi va mwene nu khutoliwa nu gosi uyonge, iva iligupa.”
13 Og de bare smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
Pwu vakhagegela avana avadebe avibate, avakhongi vakhavabencha.
14 Men da Jesus saa det, blev han vred og sagde til dem: „Lader de smaa Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører saadanne til.
Pwu u Yiisu vu alemanyile elyo, salekhang'ovosya, akhavavola, “Muvalekhe avana avadebe vinche khulyone, msitage ukhuvasiga, ulwa khuva avana ndava uludeva lwa Nguluve lwavene.
15 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟
Elweli nikhovavula, yeyoni uveisikhupelela uludeva lwa Nguluve ndu mwana ndebe, lweli salingela khuludeva lwa Nguluve.
16 Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne paa dem og velsignede dem.
Pwu akhavatola avana mumavokho ga mwene akhavasaya akhavavekhela ifivokho.
17 Og da han gik ud paa Vejen, løb en hen og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
Vwu ategwile ulugendo lwa mwene omunu yomo akhanyilelela akhafugama khumwene, akhambuncha, “Mmansisi venonu, nevombe khehi nekave uvwumi uvwa sikhunchoni?” (aiōnios g166)
18 Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.
U Yiisu akhata, “Kheli vukhonambula ukhuta nelenonu? Asikhuli unonu, Unguluve ve nnonu mwene.
19 Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; du maa ikke besvige; ær din Fader og din Moder.‟
Unchimanyile indagelo: 'Usitage, ukhubuda, ulaligupaga, usitage, ukhuvadesi, vadwadwage Dadayo nu jyuva vakho.'”
20 Men han sagde til ham: „Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.‟
Omunu da akhata, “Mmanyisi, aga gone ni khogakhonga ukhuhuma neledemi.”
21 Men Jesus saa paa ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: „Een Ting fattes dig; gaa bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
U Yiisu akhandola nu khugana. Akhambula, “Khesigalile ekhenu khemo. Vunogivwa ukhuguncha fyoni ifyoulenafyo pwu uvape avalemilwe, pwuwiva ne khebana khukyanya. ang'ongage.”
22 Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
Pwu akhapekha khu mamenyu ago; akhahega vwu ale nolusosovalo, ulwa khuv ale ne fyoma fingi.
23 Og Jesus saa sig omkring og siger til sine Disciple: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!‟
Yiisu akhalolesya khyoni akhavavola avakhongi va mwene, “Umo yevelile vugafu khuvanya fyoma ukhwingela mu ludeva lwa Nguluve!
24 Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter til Orde og siger til dem: „Børn, hvor vanskeligt er det, at [de, som forlade sig paa Rigdom, kunne] komme ind i Guds Rige!
Avakhongi vakhadega khu mamenyu aga. Pwu Yiisu akhavavola akhange, “Vana, vukhafu ukhwingela khu ludeva lwa Nguluve!
25 Det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
Vwu pepe khu ngamia ukhulutanincha pa khepulukha kya Sindano, kholikho khu munu untayeli ukhwingela khu ludeva lwa Nguluve.”
26 Men de forfærdedes overmaade og sagde til hverandre: „Hvem kan da blive frelst?‟
Vakhadega nu khwenchofanja, “Pwu veni uveyakheva ipona”
27 Jesus saa paa dem og siger: „For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud.‟
Yiisu akhavalola akhata, “Khu vanu salekhawesekhane, ila khwa Nguluve. Ulwa khuva khwa Nguluve gone giwesekhana.”
28 Peter tog til Orde og sagde til ham: „Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig.‟
“Peteli akhatengula ukhunchova nave, “Lola tofilekhile fyoni tokhokongile.”
29 Jesus sagde: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
Yiisu akhata, “Elweli nikhovavola umwe, asipali uveavulekhile uvunchenge, ama ulukhololwe, ama ung'anchange, ama uvanina, ama udadaye, ama avana, ama ekhelunga, nu khung'onga une, ne limenyu,
31 Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første.‟
Vingi vavo valembulongolo valava va munsana, na vavo valemunsana valava mumbolongolo.”
32 Men de vare paa Vejen op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham:
Vovalemunjela, ukhuluta khu Yerusalemu, Yiisu alogwile mu mbolongolo khuvene. Avakhongi vakhadega, na vavo valekhuvakonga munsana vakhadwada. Pwu Yiisu akhavavekha palukhanji vala kumi na vavele nu khutengula ukhuvavola eleyakheva likhongwimila umwene:
33 „Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;
“Lole, tulota khu Yerusalemu, nu Nswambe va Adamu yikhelikhiwa khu vatekhenchi avavakha na vasimbi. Yavikhong'ega afwe yavikhong'omia khu vanu va khelunga.
34 og de skulle spotte ham og spytte paa ham og hudstryge ham og ihjelslaa ham, og tre Dage efter skal han opstaa.‟
Yavikhonkinela, vikhobekhela amati, valantova ne mbekhe, nu khubuda. Vugalutile amanchuva gatatu alanchuha.”
35 Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gaa hen til ham og sige: „Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om.‟
Yakobo nu Yohana, avaswambe va Zebedayo, vakhincha khumwene nukhuta, “Mmanyisi, tudova atovombele kyokyoni ekhetuhohodova.”
36 Og han sagde til dem: „Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?‟
Akhavavola, “Mwinogwa nevavombele kheli?”
37 Men de sagde til ham: „Giv os, at vi maa sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed.‟
Utwedekhe tutame nuve khuvuvalanche vwakho, yomo ekhevokho ekhyahulela, nu yonge ekhevokho ekhyahege.”
38 Men Jesus sagde til dem: „I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Daab, som jeg døbes med?‟
Pwu Yiisu akhavanda, “Samukhemanyile khehyo mudova. Muwesye ukhunywela ekhekombe ekheninywela ama ukhedekha olwoncho oloyakheva ni khwonenchiwa?”
39 Men de sagde til ham: „Det kunne vi.‟ Men Jesus sagde til dem: „Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Daab, som jeg døbes med, skulle I døbes med;
Vakhambula, “Tuwesya” Yiisu akhavavola, “Ekhekombe ekheyakheva ni nywela, yamunywela. Nu ulwoncho lolwa nonchiwe, muwesya.
40 men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt.‟
Leno uveya kheva itama ekhevokho khyango ekyando ama ekyakhege, sanikhomia one, elyo lya vavo vandaliwe.”
41 Og da de ti hørte det, begyndte de at blive vrede paa Jakob og Johannes.
Avakhongi avange vala kumi vuvapulikhe elyo, vakhatengula ukhuvakalalela Yakobo nu Yohani.
42 Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: „I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster, herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
Yiisu akhavelanga khumwene nukhuta, “Mulomanyile ukhuta vala uvumwita vovavakha va vanu va khelunga vikhovalongoncha na vanu avanyamakha vivonesya ama khaga vene khulyomwe.”
43 Men saaledes er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;
Pwu sayinogiwa ukhuva evo khulyomwe. Yeyoni uveinogwa ukhuva mbaha palyomwe edekhe ukhuvavombela,
44 og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;
Pwu yeyoni uveinogwa ukhuva mu mbolongolo khulyomwe, edekhe ukhuva nsukhiwa va voni.
45 thi ogsaa Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange.‟
Ulwa khuva Unswambe va Adamu sinchile khuvombeliwa, inchile khuvomba, nu khwehomya uvwumi vwa mwene ukhuva vupokhi khu vingi.”
46 Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.
Vakhincha khu Yeriko. Vwu ikhega khu Yeriko na vakhongi va mwene elipuga livakha, unswambe va Timayo, Batimayo, uvesilola na ntofi, atamile palokanji mu nsewe.
47 Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at raabe og sige: „Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!‟
Vu apolikhe ukhuta ve Yiisu Mnazareti, akhatengula ukhuywega nu khuta, “Yiisu, Nswambe va Daudi, ong'olele ekhesa!”
48 Og mange truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
Vingi vakhabencha uve abofyikhe, valekhumbula ununale. Pwu alekhulela khu limenyu lya pakyanya, “Nswambe va Daudi, ong'olele ekhesa!”
49 Og Jesus stod stille og sagde: „Kalder paa ham!‟ Og de kalde paa den blinde og sige til ham: „Vær frimodig, staa op! han kalder paa dig.‟
Yiisu akhema nu khulagela elangiwe. Vakhamwelanga, valekhuta, “Ove nkhangafu! Ema! Yiisu ikhohwelqanga.”
50 Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.
Akhaletaga palokhanji elikoti lya mwene, akhanyila, ukhuluta khwa Yiisu.
51 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?‟ Men den blinde sagde til ham: „Rabbuni, at jeg kan blive seende!‟
U Yiisu akhamwanda nu khuta, “Winogwa ne khovombele khehi?” Ogosi ola akhamwanda, “Mmanyisi, ninogwa ukhulola.”
52 Og Jesus sagde til ham: „Gaa bort, din Tro har frelst dig.‟ Og straks blev han seende, og han fulgte ham paa Vejen.
Yiisu akhambula, “Lutaga. Ulwedekho lwakho lukhopolite.” Usekhe gugwa amikho gamwene galekholola; akhankonga u Yiisu munsewe.
