Markus 10
1 Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.
Yesuusi hessafe denddidi, Yihuda biittaa bidi Yorddaanose Shaafaa pinnis. Daro asay zaaridi iyaakko shiiqin, kaseyssadakka he asaa tamaarssis.
2 Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: „Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?‟
Issi issi Farisaaweti paaccanaw koyidi Yesuusa, “Issi asi ba machchiw yeddana mela Muse higgey kiitii?” yaagidi iya oychchidosona.
3 Men han svarede og sagde til dem: „Hvad har Moses budt eder?‟
I zaaridi, “Musey hinttena woygidi kiittidee?” yaagis.
4 Men de sagde: „Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende.‟
Entti, “Musey, ‘Issi asi ba machchees anjjo worqqate immidi yeddo’ gis” yaagidosona.
5 Og Jesus sagde til dem: „For eders Hjerters Haardheds Skyld skrev han eder dette Bud.
Yesuusi zaaridi, entta “Hintte odin si7onnayssata gidiya gisho, Musey ha kiitaa hinttew xaafis.
6 Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.
Shin Xoossay koyro medhdhiya wode, addenne macca oothidi, entta medhdhis.
7 Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, [og holde fast ved sin Hustru; ]
Hessa gisho, issi asi ba aawanne ba aayiw aggidi, ba machcheera issife de7ees.
8 og de to skulle blive til eet Kød. Saaledes ere de ikke længer to, men eet Kød.
Entti nam77ay issi ase gidoosona; hessa gisho, entti issi ase gidoosonappe attin nam77u asi gidokkona.
9 Derfor, hvad Gud har sammenføjet, maa et Menneske ikke adskille.‟
Hessa gisho, Xoossay issife qachchidayssa asi shaakkofo” yaagis.
10 Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
Entti soo simmida wode, iya tamaareti ha odabaa Yesuusa nam77antho oychchidosona.
11 Og han siger til dem: „Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.
Yesuusi enttako, “Ba machchiw yeddidi hara ekkiya uray oonikka laymatees.
12 Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor.‟
Qassi maccasiyakka ba azinaappe keyada hara azina gelikko laymatawusu” yaagis.
13 Og de bare smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
Yesuusi guutha nayta bochchana mela, issi issi asay nayta iyaakko ehoosona, shin iya tamaareti he asa hanqettidosona.
14 Men da Jesus saa det, blev han vred og sagde til dem: „Lader de smaa Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører saadanne til.
Yesuusi hessa be7idi, ba tamaareta hanqettidi; enttako, “Guutha nayti taakko yeyssa diggofite; Xoossaa kawotethay hayssata melatassa.
15 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟
Taani hinttew tuma odays; Xoossaa kawotethaa guutha na7ada ekkonna uray oonikka he kawotethaa ubbarakka gelenna” yaagis.
16 Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne paa dem og velsignede dem.
Guutha nayta idimmidi, ba kushiya entta issuwa issuwa bolla wothidi anjjis.
17 Og da han gik ud paa Vejen, løb en hen og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
Yesuusi baanaw keyida wode, issi uray woxxi yidi, iya sinthan gulbbatidi, “Keeha asttamaariyaw, merinaa de7uwa laattanaw taani ay ootho?” yaagidi oychchis. (aiōnios g166)
18 Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.
Yesuusi, “Ays tana keehaw gada xeegay? Xoossaa xalaalappe attin hari keehi oonikka baawa.
19 Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; du maa ikke besvige; ær din Fader og din Moder.‟
Xoossaa kiitaa, wodhoppa; laymatoppa; kaysotoppa; worddo markkattofa; inxarssan cimmofa; ne aawanne ne aayiw bonchcha yaageyssa eraasa” yaagis.
20 Men han sagde til ham: „Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.‟
Uray, “Asttamaariyaw, taani hessa ubbaa na7atethafe doomada ha77i gakkanaw naagays” yaagis.
21 Men Jesus saa paa ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: „Een Ting fattes dig; gaa bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
Yesuusi uraa tishshi oothi xeellidi dosis; “New issibay paccees; bada new de7iyaba ubbaa bayzada, he miishiya manqotas imma; neeni salon duretana. Yaata simmada tana kaalla” yaagis.
22 Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
Shin uray hessa si7idi, I daro dure gidiya gisho, ba som77uwa kaarethis, ufayttonna aggidi bis.
23 Og Jesus saa sig omkring og siger til sine Disciple: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!‟
Yesuusi ba tamaareta yuushshi aathi xeellidi, “Dure asi Xoossaa kawotethaa gelanayssi waanidi metanddeeshsha!” yaagis.
24 Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter til Orde og siger til dem: „Børn, hvor vanskeligt er det, at [de, som forlade sig paa Rigdom, kunne] komme ind i Guds Rige!
Iya tamaareti iya timirttiya si7idi malaalettidosona. Shin Yesuusi qassika enttako, “Nayto, Xoossaa kawotethaa gelanayssi waanidi metanddeeshsha!
25 Det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
Dure asi Xoossaa kawotethaa gelanayssafe, gimaley narppe luhora aadhdheyssi kawuyees” yaagis.
26 Men de forfærdedes overmaade og sagde til hverandre: „Hvem kan da blive frelst?‟
Iya tamaareti malaalettidi, “Yaatin, ooni attanay?” yaagidi, issoy issuwa oychchidosona.
27 Jesus saa paa dem og siger: „For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud.‟
Yesuusi entta tishshi oothi xeellidi, “Hayssi Xoossas dandda7eteesppe attin asas dandda7ettenna; Xoossas ubbabay dandda7ettees” yaagis.
28 Peter tog til Orde og sagde til ham: „Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig.‟
Phexiroosi Yesuusakko, “Hekko; nuuni nubaa ubbaa aggidi, nena kaallida” yaagis.
29 Jesus sagde: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
Yesuusi “Taani hinttew tuma odays; ta gishonne Wonggelaa gisho, keetha woykko ishata woykko michcheta woykko aawa woykko aayiw woykko machchiw woykko nayta woykko gadiya aggiday oonikka,
31 Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første.‟
Shin daroti ha77i dethan sinthe gididayssati guye gidana, qassi daroti ha77i guye gididayssati sinthe gidana” yaagis.
32 Men de vare paa Vejen op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham:
Yesuusaranne iya tamaaretara Yerusalaame bishin, Yesuusi ba tamaareta sinthan hamuttees. Entti malaalettidosona. Iya kaalleyssatikka yayyidosona. Nam77antho, tammanne nam77u tamaareta gaxa kessidi, bana gakkanabaa dumma enttaw hayssada yaagidi odis.
33 „Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;
“Hekko, nuuni Yerusalaame ha77i keyoos. Yan Asa Na7aa, kahine halaqatasinne higge asttamaaretas aathi imettana. Entti iya bolla hayqo pirddaa pirddana; qassi Ayhude gidonna deriyas iya aathi immana.
34 og de skulle spotte ham og spytte paa ham og hudstryge ham og ihjelslaa ham, og tre Dage efter skal han opstaa.‟
He Ayhude gidonna derey iya toochchana, iya bolla cuttana, lisson garaafananne wodhana. I heedzu gallasappe guye, hayqoppe denddana” yaagis.
35 Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gaa hen til ham og sige: „Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om.‟
Zabdiyoosa nayti Yayqoobinne Yohaannisi Yesuusakko yidi, “Asttamaariyaw, nuuni nena woossiya issibaa nuus ootharkkii” yaagidosona.
36 Og han sagde til dem: „Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?‟
Yesuusi enttako, “Taani hinttew ay ootho?” yaagis.
37 Men de sagde til ham: „Giv os, at vi maa sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed.‟
Entti, “Neeni ne bonchcho kawotethan uttiya wode, nuuppe issuwa ushachcha baggara qassi issuwa haddirssa baggara uttisarkkii” yaagidosona.
38 Men Jesus sagde til dem: „I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Daab, som jeg døbes med?‟
Shin Yesuusi enttako, “Hintte ay woossiyako erekketa, ta uyanaw de7iya xuu7aa uyanaw dandda7etii? Qassi taani xammaqettanaw de7iya xinqqatiya xammaqettanaw dandda7etii?” yaagis.
39 Men de sagde til ham: „Det kunne vi.‟ Men Jesus sagde til dem: „Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Daab, som jeg døbes med, skulle I døbes med;
Entti zaaridi, “Ee dandda7os” yaagidosona. Yesuusi qassi, “Tumakka ta uyanaw de7iya xuu7aa hintte uyana, taani xammaqettanaw de7iya xinqqatiya hintte xammaqettana.
40 men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt.‟
Shin taappe ushachcha baggaranne haddirssa baggara uttanayssata dooranaw taw maati baawa, shin he bessay Xoossay immanaw giigisi wothidayssatassa” yaagis.
41 Og da de ti hørte det, begyndte de at blive vrede paa Jakob og Johannes.
Hankko tammu tamaareti hessa si7ida wode, Yayqoobanne Yohaannisa hanqettidosona.
42 Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: „I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster, herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
Yesuusi entta ubbaa baakko xeegidi, “Ayhude gidonna asaa halaqati deriya haareyssata geetettidi xeegetteyssanne haareyssatas deriya bolla maati de7eyssa hintte ereeta.
43 Men saaledes er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;
Shin hintte giddon hessa mela gidenna; hintte giddon gitatanaw koyey oonikka hinttew aylle gidanaw bessees.
44 og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;
Qassi hintte giddon ubbaafe bolla gidanaw koyey oonikka hintte ubbaas aylle gidanaw bessees.
45 thi ogsaa Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange.‟
Hari attoshin, Asa Na7aykka, asaas oothanawunne darota wozanaw ba shemppuwa aathi immanaw yasippe attin asi iya oothana mela yabiikke” yaagis.
46 Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.
Entti Iyaarkko katama bidosona. Yesuusi ba tamaaretaranne daro asaara Iyaarkkofe keyishin, Ximoosa na7ay, qooqey, Barximoosa geetetteyssi, ogiya gaxan woossishe uttis.
47 Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at raabe og sige: „Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!‟
Barximoosi, yaara aadhdhey Naazirete Yesuusa gididayssa si7ida wode, ba qaala dhoqqu oothidi, “Dawite na7aa Yesuusa, tana maararkii!” yaagusu oykkis.
48 Og mange truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
Daro asay iya, “Hayza!” gidi hanqettidosona. Shin, I ba qaala kaseyssafe daro dhoqqu oothidi, “Dawite na7aw, tana maararkii!” yaagis.
49 Og Jesus stod stille og sagde: „Kalder paa ham!‟ Og de kalde paa den blinde og sige til ham: „Vær frimodig, staa op! han kalder paa dig.‟
Yesuusi eqqidi, “Iya haa xeegite” yaagis. Entti qooqiyakko, “Aykkoy baawa, dendda eqqa, nena xeegees” yaagidosona.
50 Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.
Qooqey ba ma7uwa holi yeggidi, guppi denddi eqqidi, Yesuusakko bis.
51 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?‟ Men den blinde sagde til ham: „Rabbuni, at jeg kan blive seende!‟
Yesuusi, “Taani new ay oothana mela koyay?” yaagis. Qooqey, “Asttamaariyaw, ta xeellanaw koyays” yaagis.
52 Og Jesus sagde til ham: „Gaa bort, din Tro har frelst dig.‟ Og straks blev han seende, og han fulgte ham paa Vejen.
Yesuusi iya, “Ba, ne ammanoy nena pathis” yaagis. Sohuwarakka iya ayfey xeellin, Yesuusa kaallis.
