Markus 10
1 Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.
Hote hmuen koehoi a thaw teh, Jordan palang namran lah a cei teh, Judea ram vah a pha. Tami moikapap ni ahni koe bout a kamkhueng awh teh, ahmoun e patetlah bout a cangkhai.
2 Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: „Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?‟
Hatnavah, Farasinaw a tho awh teh, tongpa ni a yu a ma kawi maw telah tanouknae lahoi a pacei awh.
3 Men han svarede og sagde til dem: „Hvad har Moses budt eder?‟
Mosi ni bangtelamaw kâ na poe telah Jisuh ni let a pacei navah,
4 Men de sagde: „Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende.‟
ahnimouh ni kapeknae ca na poe vaiteh, nama han ati telah atipouh awh.
5 Og Jesus sagde til dem: „For eders Hjerters Haardheds Skyld skrev han eder dette Bud.
Jisuh ni nangmouh teh na lung a pata awh dawkvah hottelah Mosi ni kâpoelawk dawk a thut e doeh.
6 Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.
Cathut ni a sak pasuek nah tongpa hoi napui roi dueng doeh a sak.
7 Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, [og holde fast ved sin Hustru; ]
Hote kecu dawkvah, tongpa ni a manu hoi a na pa hah a ceitakhai vaiteh, a yu hoi cungtalah ao roi han.
8 og de to skulle blive til eet Kød. Saaledes ere de ikke længer to, men eet Kød.
Ahnimouh roi teh takthai buet touh lah a coung han. Hatdawkvah, yuvâ teh kahni touh na hoeh, takthai buet touh lah ao toe.
9 Derfor, hvad Gud har sammenføjet, maa et Menneske ikke adskille.‟
Hatdawkvah, Cathut ni a pahlawm tangcoung e teh, tami ni kapek hanh naseh a ti.
10 Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
Hahoi, a hnukkâbangnaw hoi im dawk ao awh navah, hote kong hah bout a pacei awh.
11 Og han siger til dem: „Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.
Apipatethai a yu hah ama teh, alouke napui hoi bout awm pawiteh, a yu lathueng vah ka uicuk e lah ao.
12 Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor.‟
Yu ni hai a vâ hah ama teh, alouke tongpa hoi bout awm pawiteh, a vâ lathueng vah ka uicuk e lah ao van.
13 Og de bare smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
Hatnavah, camonaw hah ama koe tek sak hanelah, a thokhai awh. Hatei, a hnukkâbangnaw ni ka thokhai e naw hah a yue awh.
14 Men da Jesus saa det, blev han vred og sagde til dem: „Lader de smaa Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører saadanne til.
Jisuh ni a hmu navah, a lungkhuek teh, camonaw hah kai koe tho naseh, hrek awh hanh. Cathut uknaeram teh hot patet e camonaw hane doeh.
15 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟
Atangcalah na dei pouh awh. Apipatethai hete camo patetlah kaawm hoeh e tami teh, Cathut uknaeram dawk kâen mahoeh atipouh.
16 Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne paa dem og velsignede dem.
Hahoi, camonaw hah a tawm teh, ahnimae lathueng a kut a toung sin teh, yawhawinae a poe.
17 Og da han gik ud paa Vejen, løb en hen og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
Lam dawk a cei awh lahun nah, tami buet touh Jisuh koe a yawng teh, a khokcuengkhuem laihoi a hmalah a tabo teh, saya kahawi, a yungyoe hringnae pang thai nahanelah, bangmaw ka sak han telah a pacei. (aiōnios g166)
18 Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.
Hahoi Jisuh ni bangkongmaw saya kahawi na ti vaw. Cathut dueng nahoehmaw kahawi vaw atipouh.
19 Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; du maa ikke besvige; ær din Fader og din Moder.‟
Kâpoelawknaw hah na panue nahoehmaw. Uicuk hanh, tami thet hanh, ayâ e hno parawt hanh, laithoe e kapanuekkhaikung lah awm hanh, ayâ e hno kaheng lah cat hanh, na manu hoi na pa barih, telah atipouh.
20 Men han sagde til ham: „Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.‟
Hote tami ni, hote kâlawknaw teh ka nawca hoi koung ka tarawi toe atipouh.
21 Men Jesus saa paa ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: „Een Ting fattes dig; gaa bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
Jisuh ni ahni teh lungpataw lahoi a khet teh, buet touh na vout rah atipouh. Cet nateh na hno pueng yawt nateh, ka roedengnaw poe haw. Hottelah na sak pawiteh, kalvan kho vah hno na tawn han. Hathnukkhu tho nateh, thingpalam hrawm hoi ka hnukkâbang haw, telah atipouh.
22 Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
Hote tami teh hnopai ka tawnta poung e a tho dawkvah, hote lawk a thai nah, a minhmai a mathoe teh, a lungmathoe laihoi a ban.
23 Og Jesus saa sig omkring og siger til sine Disciple: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!‟
Jisuh ni a tengpam a khet teh, Cathut uknaeram dawk bawi tangreng ni a kâen hane banghloimaw a ru, telah a hnukkâbangnaw koe atipouh.
24 Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter til Orde og siger til dem: „Børn, hvor vanskeligt er det, at [de, som forlade sig paa Rigdom, kunne] komme ind i Guds Rige!
A hnukkâbangnaw ni hote lawk a thai awh navah kângai lah a ru awh. Jisuh ni ka canaw, talai hno dawk a lung kapen e tami teh Cathut uknaeram dawk a kâen hane a ru poung bout atipouh.
25 Det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
Ka tawnta e tami Cathut uknaeram thung a kâen hlak teh, kalauk ni phuengvang khu dawk a kâen e ayawihnawn, atipouh.
26 Men de forfærdedes overmaade og sagde til hverandre: „Hvem kan da blive frelst?‟
Ahnimanaw teh kângai hoe a ru awh teh, hat boipawiteh, apimaw rungngang lah kaawm han toung vaw telah buet touh hoi buet touh a kâdei awh.
27 Jesus saa paa dem og siger: „For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud.‟
Jisuh ni ahnimanaw hah a khet teh, hete heh tami koe lahoi ka coung thai hoeh nakunghai, Cathut ni a coung sak thai hoeh e awm hoeh. Bangpueng hai koung a coung sak thai, atipouh.
28 Peter tog til Orde og sagde til ham: „Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig.‟
Hatnavah, Piter ni kaimouh teh ka tawn awh e pueng ka ceitakhai awh teh, na hnuk ka kâbang awh toe, atipouh navah,
29 Jesus sagde: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
Jisuh ni atangcalah na dei pouh awh. Apipatethai Kai kecu dawk nakunghai; kamthang kahawi kecu dawk nakunghai, Imlaw, a hmaunawngha, manu napa, yuca nakunghai buetbuet touh ka cettakhai e teh,
31 Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første.‟
Hnukkatengnaw ni hma ahman awh han. Hmakahmannaw ni hnuk a teng awh han telah atipouh.
32 Men de vare paa Vejen op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham:
Jerusalem kho lah a cei awh nah, lam vah Jisuh teh a hnukkâbangnaw e hmalah a cei. Ahnimouh teh kângairu hoi taki laihoi a kâbang awh. Hat toteh, a hnukkâbangnaw hlaikahni touh koevah, maimouh teh Jerusalem kho lah cet awh sei.
33 „Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;
Tami Capa teh vaihma bawinaw hoi cakathutkungnaw kut dawk a pahnawt awh han. Ahnimouh ni tami Capa heh duekhai kawi yon pen awh vaiteh, Jentelnaw kut dawk a poe awh han.
34 og de skulle spotte ham og spytte paa ham og hudstryge ham og ihjelslaa ham, og tre Dage efter skal han opstaa.‟
Ahnimanaw nihai, tami Capa hah a pacekpahlek awh han, a hem awh han, a tamthawi awh han, a thei awh han. Hatei, hnin thum nah hnin vah tami Capa teh bout a thaw han telah ama ni a khang hane naw hah, a hnukkâbangnaw koe a dei pouh.
35 Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gaa hen til ham og sige: „Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om.‟
Hatnavah, Zebedee e capa Jem hoi Jawhan, Jisuh koe a tho roi teh Bawipa kaimouh roi ni ka hei roi e hah, poe sak hanelah ka ngai atipouh roi.
36 Og han sagde til dem: „Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?‟
Bawipa ni nangmouh roi hanelah bangmaw sak sak hanelah na ngai roi atipouh navah,
37 Men de sagde til ham: „Giv os, at vi maa sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed.‟
bawilennae hoi na tahung toteh, buet touh aranglah, buet touh avoilah, tahung sak hanelah ka ngai roi atipouh.
38 Men Jesus sagde til dem: „I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Daab, som jeg døbes med?‟
Jisuh ni bang mouh ka hei roi aw tie na panuek roi hoeh atipouh. Ka nei hane manang heh na nei thai roi han maw. Ka coe hane baptisma hai na coe thai roi han maw, telah a pacei.
39 Men de sagde til ham: „Det kunne vi.‟ Men Jesus sagde til dem: „Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Daab, som jeg døbes med, skulle I døbes med;
Ahnimouh roi ni ka sak thai roi han doeh atipouh roi. Jisuh ni ka nei e manang na nei awh han, ka coe e baptisma hai na coe van awh han.
40 men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt.‟
Hatei, kaie avoilah aranglah tahung thainae teh Cathut ni a rawi tangcoung e naw hanelah doeh ao atipouh.
41 Og da de ti hørte det, begyndte de at blive vrede paa Jakob og Johannes.
Alouke a hnukkâbangnaw hra touh ni a thai awh navah, Jem hoi Jawhan koe a lungkhuek awh.
42 Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: „I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster, herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
Jisuh ni ahnimanaw hah a kaw teh, nangmouh ni na panue a tangcoung e patetlah Jentel bawinaw ni teh tami lathueng bawi hanelah a kâtuk awh. Kâtawnnae dueng doeh a ngai awh.
43 Men saaledes er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;
Nangmouh teh hottelah awm awh hanh. Apipatethai bawi han ka ngai e tami teh, nangmae san lah ao han.
44 og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;
Nangmouh thung dawk min kamthang ka ngai e tami teh, tami pueng e san lah ao han.
45 thi ogsaa Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange.‟
Bangkongtetpawiteh, tami Capa patenghai, ayâ patoun hanelah tho hoeh. Ayânaw e thaw tawk pouh hane hoi, hringnae pasoung laihoi, taminaw ratang hanelah doeh a tho atipouh.
46 Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.
Jeriko kho a pha awh navah, a hnukkâbangnaw hoi, tamihupui teh hote kho thung hoi a tâco awh. Hatnavah, Timaeus capa, a mit ka dawn e Bartimae teh, lam teng a tahung teh hno a hei.
47 Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at raabe og sige: „Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!‟
Nazareth tami, Jisuh tie a thai nah, Devit capa Jisuh kai hah na pahren haw atipouh.
48 Og mange truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
Ayânaw ni lawkkamuem awm haw telah kâhruetcuet a poe. Hatei, Devit capa Jisuh, kai hah na pahren haw telah hoehoe kacailah a hram.
49 Og Jesus stod stille og sagde: „Kalder paa ham!‟ Og de kalde paa den blinde og sige til ham: „Vær frimodig, staa op! han kalder paa dig.‟
Jisuh ni a kangdue teh, hote tami hah hi kaw haw telah kâ a poe. Hatnavah, ayânaw ni mit ka dawn e hah a kaw awh teh, na lungpuen hanh. Thaw haw, na kaw ho atipouh awh.
50 Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.
A hni hah vu a tâkhawng teh, hluet a thaw teh, Jisuh koe a cei.
51 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?‟ Men den blinde sagde til ham: „Rabbuni, at jeg kan blive seende!‟
Jisuh ni bangmaw nang hanelah sak sak hane na ngai telah a pacei. A mit ka dawn e ni, Bawipa, ka mit ang sak haw atipouh.
52 Og Jesus sagde til ham: „Gaa bort, din Tro har frelst dig.‟ Og straks blev han seende, og han fulgte ham paa Vejen.
Jisuh ni cet lawih, na yuemnae ni na dam sak toe atipouh. Hatnah tahma vah, ahni teh, a mit a ang teh, Jisuh hnuk a kâbang.
