Markus 1
1 Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er saaledes,
ⲁ̅ⲧⲁⲣⲭⲏ ⲙⲡⲉⲩⲁⲅⲅⲉⲗⲓⲟⲛ ⲛⲓⲏⲥ ⲡⲉⲭⲥ ⲡϣⲏⲣⲉ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
2 som der er skrevet hos Profeten Esajas: „Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej.
ⲃ̅ⲕⲁⲧⲁ ⲡⲉⲧⲥⲏϩ ϩⲛ ⲏⲥⲁⲓⲁⲥ ⲡⲉⲡⲣⲟⲫⲏⲧⲏⲥ ϫⲉ ⲉⲓⲥ ϩⲏⲏⲧⲉ ϯⲛⲁϫⲉⲩ ⲡⲁⲁⲅⲅⲉⲗⲟⲥ ϩⲓϩⲏ ⲙⲙⲟⲕ ⲛϥⲥⲃⲧⲉ ⲧⲉⲕϩⲓⲏ
3 Der er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!‟
ⲅ̅ⲡⲉϩⲣⲟⲟⲩ ⲙⲡⲉⲧⲱϣ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧⲉⲣⲏⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲥⲟⲩⲧⲛ ⲧⲉϩⲓⲏ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲛⲧⲉⲧⲛⲥⲟⲩⲧⲛⲛⲉϥⲙⲟⲓⲧ
4 Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede Omvendelses-Daab til Syndernes Forladelse.
ⲇ̅ⲁϥϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ⲛϭⲓ ⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲉϥϯⲃⲁⲡⲧⲓⲥⲙⲁ ⲙⲡϫⲁⲓⲉ ⲉϥⲕⲏⲣⲩⲥⲥⲉ ⲛⲟⲩⲃⲁⲡⲧⲓⲥⲙⲁ ⲙⲙⲉⲧⲁⲛⲟⲓⲁ ⲉⲡⲕⲱ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲛⲛⲟⲃⲉ
5 Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder.
ⲉ̅ⲁⲩⲱ ⲁⲥⲃⲱⲕ ⲛⲁϥ ⲉⲃⲟⲗ ⲛϭⲓ ⲧⲉⲭⲱⲣⲁ ⲧⲏⲣⲥ ⲛϯⲟⲩⲇⲁⲓⲁ ⲛⲙⲛⲁ ⲑⲓⲉⲣⲟⲥⲟⲗⲩⲙⲁ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲁⲩϫⲓ ⲃⲁⲡⲧⲓⲥⲙⲁ ⲛⲧⲟⲟⲧϥ ϩⲙ ⲡⲓⲟⲣⲇⲁⲛⲏⲥ ⲡⲓⲉⲣⲟ ⲉⲩⲉⲝⲟⲙⲟⲗⲟⲅⲓ ⲛⲛⲉⲩⲛⲟⲃⲉ
6 Og Johannes var klædt i Kamelhaar og havde et Læderbælte om sin Lænd og spiste Græshopper og vild Honning.
ⲋ̅ⲁⲩⲱ ⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲛⲉⲣⲉϩⲉⲛϥⲱ ⲛϭⲁⲙⲟⲩⲗ ⲧⲟ ϩⲓⲱⲱϥ ⲉⲣⲉⲟⲩⲙⲟϫ ⲛϣⲁⲁⲣ ⲙⲏⲣ ⲉⲧⲉϥϯⲡⲉ ⲉϥⲟⲩⲉⲙϣϫⲉ ϩⲓⲉⲃⲓⲱ ⲛϩⲟⲟⲩⲧ
7 Og han prædikede og sagde: „Efter mig kommer den, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig ned og løse.
ⲍ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲉϥⲧⲁϣⲉⲟⲓϣ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ϥⲛⲏⲩ ⲙⲛⲛⲥⲱⲉⲓ ⲛϭⲓ ⲡⲉⲧϫⲟⲟⲣ ⲉⲣⲟⲉⲓ ⲉⲁⲛⲅⲟⲩϩⲓⲕⲁⲛⲟⲥ ⲁⲛ ⲉⲡⲁϩⲧ ⲉⲃⲱⲗ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲙⲟⲩⲥ ⲙⲡⲉϥⲧⲟⲟⲩⲉ
8 Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Helligaand.‟
ⲏ̅ⲁⲛⲟⲕ ⲁⲉⲓϯⲃⲁⲡⲧⲓⲥⲙⲁ ⲛⲏⲧⲛ ϩⲛ ⲟⲩⲙⲟⲟⲩ ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲉϥⲛⲁⲃⲁⲡⲧⲓⲍⲉ ⲙⲙⲱⲧⲛ ϩⲛ ⲟⲩⲡⲛⲁ ⲉϥⲟⲩⲁⲁⲃ
9 Og det skete i de Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.
ⲑ̅ⲁⲩⲱ ⲁⲥϣⲱⲡⲉ ϩⲛ ⲛⲉϩⲟⲟⲩ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲁϥⲉⲓ ⲛϭⲓ ⲓⲏⲥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲛⲁⲍⲁⲣⲉⲑ ⲛⲧⲉⲧⲅⲁⲗⲓⲗⲁⲓⲁ ⲁⲩⲱ ⲁϥϫⲓ ⲃⲁⲡⲧⲓⲥⲙⲁ ϩⲙ ⲡⲓⲟⲣⲇⲁⲛⲏⲥ ⲛⲧⲛⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ
10 Og straks da han steg op af Vandet, saa han Himlene skilles ad og Aanden ligesom en Due dale ned over ham;
ⲓ̅ⲛⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲇⲉ ⲉϥⲛⲏⲩ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲙⲡⲙⲟⲟⲩ ⲁϥⲛⲁⲩ ⲉⲙⲡⲏⲩⲉ ⲉⲁⲩⲟⲩⲱⲛ ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲡⲛⲁ ⲉϥⲛⲏⲩ ⲉⲡⲉⲥⲏⲧ ⲉϫⲱϥ ⲛⲑⲉ ⲛⲟⲩϭⲣⲟⲟⲙⲡⲉ
11 og der kom en Røst fra Himlene: „Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag.‟
ⲓ̅ⲁ̅ⲁⲩⲱ ⲟⲩⲥⲙⲏ ⲁⲥϣⲱⲡⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲙⲡⲏⲩⲉ ϫⲉ ⲛⲧⲟⲕ ⲡⲉ ⲡⲁϣⲏⲣⲉ ⲡⲁⲙⲉⲣⲓⲧ ⲉⲛⲧⲁⲡⲁⲟⲩⲱϣ ϣⲱⲡⲉ ⲛϩⲏⲧⲕ
12 Og straks driver Aanden ham ud i Ørkenen.
ⲓ̅ⲃ̅ⲁⲩⲱ ⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲡⲉⲡⲛⲁ ⲁϥϫⲓⲧϥ ⲉⲃⲟⲗ ⲉⲧⲉⲣⲏⲙⲟⲥ
13 Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.
ⲓ̅ⲅ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲉϥϩⲛ ⲧⲉⲣⲏⲙⲟⲥ ⲛϩⲙⲉ ⲛϩⲟⲟⲩ ⲉⲣⲉⲡⲥⲁⲧⲁⲛⲁⲥ ⲡⲉⲓⲣⲁⲍⲉ ⲙⲙⲟϥ ⲉϥϣⲟⲟⲡ ⲙⲛ ⲛⲉⲑⲏⲣⲓⲟⲛ ⲁⲩⲱ ⲛⲁⲅⲅⲉⲗⲟⲥ ⲛⲉⲩⲇⲓⲁⲕⲟⲛⲓ ⲛⲁϥ
14 Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium
ⲓ̅ⲇ̅ⲙⲛⲛⲥⲁⲛⲥⲉⲡⲁⲣⲁⲇⲓⲇⲟⲩ ⲛⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲁϥⲉⲓ ⲛϭⲓ ⲓⲏⲥ ⲉⲧⲅⲁⲗⲓⲗⲁⲓⲁ ⲉϥⲕⲏⲣⲩⲥⲥⲉ ⲙⲡⲉⲩⲁⲅⲅⲉⲗⲓⲟⲛ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
15 og sagde: „Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær; omvender eder og tror paa Evangeliet!‟
ⲓ̅ⲉ̅ϫⲉ ⲁⲡⲉⲩⲟⲓϣ ϫⲱⲕ ⲉⲃⲟⲗ ⲁⲩⲱ ⲁⲥϩⲱⲛ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲛϭⲓ ⲧⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲙⲉⲧⲁⲛⲟⲓ ⲛⲧⲉⲧⲛⲡⲓⲥⲧⲉⲩⲉ ϩⲙ ⲡⲉⲩⲁⲅⲅⲉⲗⲓⲟⲛ
16 Og medens han gik langs Galilæas Sø, saa han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere.
ⲓ̅ⲋ̅ⲁⲩⲱ ⲉϥⲙⲟⲟϣⲉ ϩⲁⲧⲛⲧⲉⲑⲁⲗⲁⲥⲥⲁ ⲛⲧⲅⲁⲗⲓⲗⲁⲓⲁ ⲁϥⲛⲁⲩ ⲉⲥⲓⲙⲱⲛ ⲛⲙⲁⲛⲇⲣⲉⲁⲥ ⲡⲥⲟⲛ ⲛⲥⲓⲙⲱⲛ ⲉⲩⲛⲟⲩϫϣⲛⲉ ⲉⲧⲉⲑⲁⲗⲁⲥⲥⲁ ⲛⲉϩⲉⲛⲟⲩⲱϩⲉ ⲅⲁⲣ ⲛⲉ
17 Og Jesus sagde til dem: „Følger efter mig, saa vil jeg gøre eder til Menneskefiskere.‟
ⲓ̅ⲍ̅ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ ⲛϭⲓ ⲓⲏⲥ ϫⲉ ⲁⲙⲏⲉⲓⲛ ⲟⲩⲉϩⲧⲏⲩⲧⲛ ⲛⲥⲱⲉⲓ ⲁⲩⲱ ϯⲛⲁⲣⲧⲏⲩⲧⲛ ⲛⲟⲩⲱϩⲉ ⲛⲣⲉϥϭⲉⲡⲣⲱⲙⲉ
18 Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.
ⲓ̅ⲏ̅ⲛⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲇⲉ ⲁⲩⲕⲁⲛⲉⲩϣⲛⲏⲩ ⲁⲩⲟⲩⲁϩⲟⲩ ⲛⲥⲱϥ
19 Og da han gik lidt videre frem, saa han Jakob, Zebedæus's Søn, og hans Broder Johannes, som ogsaa vare i Færd med at bøde deres Garn i Skibet;
ⲓ̅ⲑ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲣⲉϥⲙⲟⲟϣⲉ ⲉⲑⲏ ⲛⲟⲩⲕⲟⲩⲉⲓ ⲁϥⲛⲁⲩ ⲉⲓⲁⲕⲱⲃⲟⲥ ⲡϣⲏⲣⲉ ⲛⲍⲉⲃⲉⲇⲁⲓⲟⲥ ⲛⲙⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲡⲉϥⲥⲟⲛ ⲛⲧⲟⲟⲩ ϩⲱⲟⲩ ⲉⲩϩⲙⲡϫⲟⲉⲓ ⲉⲩⲥⲟⲃⲧⲉ ⲛⲛⲉⲩϣⲛⲏⲩ
20 og han kaldte straks paa dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.
ⲕ̅ⲛⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲁϥⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲕⲁⲡⲉⲩⲓⲱⲧ ⲍⲉⲃⲉⲇⲁⲓⲟⲥ ϩⲙ ⲡϫⲟⲉⲓ ⲙⲛⲛϫⲁⲓⲃⲉⲕⲉ ⲁⲩⲃⲱⲕ ⲁⲩⲟⲩⲁϩⲟⲩ ⲛⲥⲱϥ
21 Og de gaa ind i Kapernaum. Og straks paa Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,
ⲕ̅ⲁ̅ⲁⲩⲃⲱⲕ ⲇⲉ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲕⲁⲫⲁⲣⲛⲁⲟⲩⲙ ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ϩⲛ ⲛⲥⲁⲃⲃⲁⲧⲟⲛ ⲁϥϯ ⲥⲃⲱ ϩⲛ ⲧⲥⲩⲛⲁⲅⲱⲅⲏ
22 og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.
ⲕ̅ⲃ̅ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲣϣⲡⲏⲣⲉ ⲉϫⲛ ⲧⲉϥⲥⲃⲱ ⲉϥϯ ⲥⲃⲱ ⲅⲁⲣ ⲛⲁⲩ ⲛⲑⲉ ⲁⲛ ⲉⲧⲟⲩϯ ⲥⲃⲱ ⲛϭⲓ ⲛⲉⲅⲣⲁⲙⲙⲁⲧⲉⲩⲥ ϩⲱⲥⲉⲩⲛⲧϥⲧⲉⲝⲟⲩⲥⲓⲁ ⲙⲙⲁⲩ
23 Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Aand, og han raabte højt
ⲕ̅ⲅ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲛⲉⲩⲛⲟⲩⲣⲱⲙⲉ ϩⲛ ⲧⲥⲩⲛⲁⲅⲱⲅⲏ ⲉⲣⲉⲟⲩⲡⲛⲁ ⲛⲁⲕⲁⲑⲁⲣⲧⲟⲛ ⲛⲙⲙⲁϥ ⲁⲩⲱ ⲁϥϫⲓϣⲕⲁⲕ ⲉⲃⲟⲗ
24 og sagde: „Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.‟
ⲕ̅ⲇ̅ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲁϩⲣⲟⲕ ⲛⲙⲙⲁⲛ ⲓⲏⲥ ⲡⲛⲁⲍⲱⲣⲁⲓⲟⲥ ⲛⲧⲁⲕⲉⲓ ⲉⲧⲁⲕⲟⲛ ϯⲥⲟⲟⲩⲛ ⲙⲙⲟⲕ ϫⲉ ⲛⲧⲕⲛⲓⲙ ⲛⲧⲕⲡⲉⲧⲟⲩⲁⲁⲃ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
25 Og Jesus truede ham og sagde: „Ti, og far ud af ham!‟
ⲕ̅ⲉ̅ⲁⲩⲱ ⲓⲏⲥ ⲁϥⲉⲡⲓⲧⲓⲙⲁ ⲛⲁϥ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲧⲙⲣⲱⲕ ⲛⲅⲉⲓ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲙⲟϥ
26 Og den urene Aand sled i ham og raabte med høj Røst og for ud af ham.
ⲕ̅ⲋ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲣⲉⲡⲉⲡⲛⲁ ⲛⲁⲕⲁⲑⲁⲣⲧⲟⲛ ⲣⲁϩⲧϥ ⲉⲡⲕⲁϩ ⲁⲩⲱ ⲁϥⲱϣ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲟⲩⲛⲟϭ ⲛϩⲣⲟⲟⲩ ⲁϥⲉⲓ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲙⲟϥ
27 Og de bleve alle forfærdede, saa at de spurgte hverandre og sagde: „Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; ogsaa over de urene Aander byder han, og de lyde ham.‟
ⲕ̅ⲍ̅ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲣ ϩⲟⲧⲉ ⲧⲏⲣⲟⲩ ϩⲱⲥⲧⲉ ⲛⲥⲉϣⲁϫⲉ ⲙⲛ ⲛⲉⲩⲉⲣⲏⲩ ⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲟⲩ ⲡⲉ ⲡⲁⲓ ⲉⲓⲥ ⲟⲩⲥⲃⲱ ⲃⲃⲣⲣⲉ ϩⲛ ⲟⲩⲉⲝⲟⲩⲥⲓⲁ ⲛⲕⲉⲡⲛⲁ ⲛⲁⲕⲁⲑⲁⲣⲧⲟⲛ ϥⲟⲩⲉϩⲥⲁϩⲛⲉ ⲛⲁⲩ ⲁⲩⲱ ⲥⲉⲥⲱⲧⲙ ⲛⲥⲱϥ
28 Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa.
ⲕ̅ⲏ̅ⲁⲡⲉϥⲥⲟⲉⲓⲧ ⲃⲱⲕ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ϩⲙ ⲙⲁ ⲛⲓⲙ ⲙⲡⲕⲱⲧⲉ ⲧⲏⲣϥ ⲛⲧⲅⲁⲗⲓⲗⲁⲓⲁ
29 Og straks, da de vare gaaede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes.
ⲕ̅ⲑ̅ⲛⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲇⲉ ⲛⲧⲉⲣⲟⲩⲉⲓ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧⲥⲩⲛⲁⲅⲱⲅⲏ ⲁϥⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲡⲏⲉⲓ ⲛⲥⲓⲙⲱⲛ ⲙⲛⲁⲛⲇⲣⲉⲁⲥ ⲛⲙⲓⲁⲕⲱⲃⲟⲥ ⲛⲙⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ
30 Men Simons Svigermoder laa og havde Feber, og straks tale de til ham om hende;
ⲗ̅ⲧϣⲱⲙⲉ ⲇⲉ ⲛⲥⲓⲙⲱⲛ ⲛⲉⲥⲛⲏϫ ⲉⲥϩⲏⲙ ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲁⲩϣⲁϫⲉ ⲛⲙⲙⲁϥ ⲉⲧⲃⲏⲏⲧⲥ
31 og han gik hen til hende, tog hende ved Haanden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.
ⲗ̅ⲁ̅ⲁϥϯⲡⲉϥⲟⲩⲟⲉⲓ ⲇⲉ ⲉⲣⲟⲥ ⲁϥⲧⲟⲩⲛⲟⲥ ⲉⲁϥⲁⲙⲁϩⲧⲉ ⲛⲧⲉⲥϭⲓϫ ⲁⲩⲱ ⲡⲉϩⲙⲟⲙ ⲁϥⲗⲟ ϩⲓⲱⲱⲥ ⲁⲥⲇⲓⲁⲕⲟⲛⲓ ⲛⲁⲩ
32 Men da det var blevet Aften, og Solen var gaaet ned, førte de til ham alle de syge og de besatte,
ⲗ̅ⲃ̅ⲣⲟⲩϩⲉ ⲇⲉ ⲛⲧⲉⲣⲉϥϣⲱⲡⲉ ⲡⲉ ⲉⲣⲉⲡⲣⲏ ⲛⲁϩⲱⲧⲡ ⲁⲩⲉⲓⲛⲉ ⲛⲁϥ ⲛⲛⲉⲧⲙⲟⲕϩ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲙⲛ ⲛⲉⲧⲉⲣⲉⲛⲇⲁⲓⲙⲱⲛⲓⲟⲛ ⲛⲙⲙⲁⲩ
33 og hele Byen var forsamlet foran Døren.
ⲗ̅ⲅ̅ⲁⲩⲱ ⲧⲡⲟⲗⲓⲥ ⲧⲏⲣⲥ ⲁⲥⲥⲱⲟⲩϩ ϩⲓⲣⲙⲡⲣⲟ ⲙⲡⲏⲓ
34 Og han helbredte mange, som lede af mange Haande Sygdomme, og han uddrev mange onde Aander; og han tillod ikke de onde Aander at tale, fordi de kendte ham.
ⲗ̅ⲇ̅ⲁϥⲑⲉⲣⲁⲡⲟⲩ ⲛⲟⲩⲙⲏⲏϣⲉ ⲉⲩⲙⲟⲕϩ ⲛϣⲱⲛⲉ ⲉⲩϣⲟⲃⲉ ⲁⲩⲱ ⲟⲩⲙⲏⲏϣⲉ ⲛⲇⲁⲓⲙⲱⲛⲓⲟⲛ ⲁϥⲛⲟϫⲟⲩ ⲉⲃⲟⲗ ⲉⲙⲁϥⲕⲁⲛⲇⲁⲓⲙⲱⲛⲓⲟⲛ ⲉϣⲁϫⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϫⲉ ⲉⲩⲥⲟⲟⲩⲛ ⲙⲙⲟϥ
35 Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og der bad han.
ⲗ̅ⲉ̅ⲁⲩⲱ ϩⲧⲟⲟⲩ ⲉⲙⲁⲧⲉ ⲛⲧⲉⲣⲉϥⲧⲱⲟⲩⲛ ⲁϥⲃⲱⲕ ⲉⲃⲟⲗ ⲉⲩⲙⲁ ⲛϫⲁⲓⲉ ⲁϥϣⲗⲏⲗ ⲙⲡⲛⲁⲩ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ
36 Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.
ⲗ̅ⲋ̅ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲡⲱⲧ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲥⲱϥ ⲛϭⲓ ⲥⲓⲙⲱⲛ ⲙⲛ ⲛⲉⲧⲛⲙⲙⲁϥ ⲁⲩⲧⲁϩⲟϥ
37 Og de fandt ham, og de sige til ham: „Alle lede efter dig.‟
ⲗ̅ⲍ̅ⲁⲩⲱ ⲡⲉϫⲁⲩ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲥⲉⲕⲱⲧⲉ ⲛⲥⲱⲕ ⲧⲏⲣⲟⲩ
38 Og han siger til dem: „Lader os gaa andetsteds hen til de nærmeste Smaabyer, for at jeg kan prædike ogsaa der; thi dertil er jeg udgaaet.‟
ⲗ̅ⲏ̅ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲙⲁⲣⲟⲛ ⲉⲕⲉⲙⲁ ⲉⲛⲕⲉⲧⲙⲙⲟ ⲉⲧϩⲏⲛ ⲉϩⲟⲩⲛ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲓⲉⲕⲏⲣⲩⲥⲥⲉ ⲟⲛ ⲛϩⲏⲧⲟⲩ ⲛⲧⲁⲓⲉⲓ ⲅⲁⲣ ⲉⲃⲟⲗ ⲉⲡⲉⲓϩⲱⲃ
39 Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde Aander.
ⲗ̅ⲑ̅ⲁⲩⲱ ⲁϥⲃⲱⲕ ⲉϥⲕⲏⲣⲩⲥⲥⲉ ϩⲛ ⲛⲉⲩⲥⲩⲛⲁⲅⲱⲅⲏ ϩⲛ ⲧⲅⲁⲗⲓⲗⲁⲓⲁ ⲧⲏⲣⲥ ⲁⲩⲱ ⲛⲕⲉⲇⲁⲓⲙⲱⲛⲓⲟⲛ ⲉϥⲛⲟⲩϫⲉ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲉⲃⲟⲗ
40 Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder paa Knæ for ham og siger til ham: „Om du vil, saa kan du rense mig.‟
ⲙ̅ⲁⲩⲱ ⲁϥⲉⲓ ϣⲁⲣⲟϥ ⲛϭⲓ ⲟⲩⲣⲱⲙⲉ ⲉϥⲥⲟⲃϩ ⲉϥⲡⲁⲣⲁⲕⲁⲗⲉⲓ ⲙⲙⲟϥ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲉⲕϣⲁⲛⲟⲩⲱϣ ⲕⲛⲁⲧⲃⲃⲟⲉⲓ
41 Og han ynkedes inderligt og udrakte Haanden og rørte ved ham og siger til ham: „Jeg vil; bliv ren!‟
ⲙ̅ⲁ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲣⲉϥϣⲛϩⲧⲏϥ ⲁϥⲥⲟⲩⲧⲛⲧⲟⲟⲧϥ ⲉⲃⲟⲗ ⲁⲩⲱ ⲁϥⲕⲱϩ ⲉⲣⲟϥ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ϯⲟⲩⲱϣ ⲧⲃⲃⲟ
42 Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.
ⲙ̅ⲃ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲁⲡⲉϥⲥⲱⲃⲁϩ ⲗⲟ ϩⲓⲱⲱϥ ⲁϥⲧⲃⲃⲟ
43 Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt,
ⲙ̅ⲅ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲣⲉϥϩⲱⲛ ⲉⲧⲟⲟⲧϥ ⲛⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲁϥϫⲟⲟⲩϥ ⲉⲃⲟⲗ
44 og sagde til ham: „Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!‟
ⲙ̅ⲇ̅ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ϭⲱϣⲧ ⲙⲡⲣϫⲟⲟⲥ ⲛⲗⲁⲁⲩ ⲁⲗⲗⲁ ⲃⲱⲕ ⲛⲅⲧⲥⲁⲃⲟⲕ ⲉⲡⲟⲩⲏⲏⲃ ⲛⲅϫⲓ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲉⲕⲧⲃⲃⲟ ⲛⲛⲉⲛⲧⲁⲙⲱⲩⲥⲏⲥ ⲟⲩⲉϩⲥⲁϩⲛⲉ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲉⲩⲙⲛⲧⲙⲛⲧⲣⲉ ⲛⲁⲩ
45 Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede Rygtet derom, saa at han ikke mere kunde gaa aabenlyst ind i en By; men han var udenfor paa øde Steder, og de kom til ham alle Vegne fra.
ⲙ̅ⲉ̅ⲛⲧⲉⲣⲉϥⲉⲓ ⲇⲉ ⲉⲃⲟⲗ ⲁϥⲁⲣⲭⲉⲥⲑⲁⲓ ⲛⲧⲁϣⲉⲟⲓϣ ⲛϩⲁϩ ⲁⲩⲱ ⲉⲥⲣⲡϣⲁϫⲉ ϩⲱⲥⲧⲉ ⲛϥⲧⲙϭⲙϭⲟⲙ ⲉⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲧⲡⲟⲗⲓⲥ ⲛⲟⲩⲱⲛϩ ⲁⲗⲗⲁ ⲛⲉϥϩⲛ ϩⲉⲛⲙⲁ ⲛϫⲁⲓⲉ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲩⲛⲏⲩ ⲉⲣⲁⲧϥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲙⲁ ⲛⲓⲙ
