Malakias 1
1 Et Udsagn; HERRENS Ord til Israel ved Malakias.
Malakhi khae hoiah Sithaw ih lok Israel kaminawk khaeah angzoh.
2 Jeg elsker eder, siger HERREN; men I spørger: »Hvori har du vist, at du elsker os?« Er Esau ikke Jakobs Broder, lyder det fra HERREN, og dog elsker jeg Jakob
Angraeng mah, Nangcae to kang palung, tiah thuih. Toe nangcae mah loe, Kawbangah maw kaicae hae nang palung? tiah na thuih o. Angraeng mah, Esau loe Jakob ih amya na ai maw? tiah thuih: toe Jakob ni ka palung,
3 og hader Esau. Jeg har gjort hans Bjerge til Ørk og hans Arvelod til Øde.
Esau loe ka hnukma, anih ih mae hoi qawk ah a toep ih ahmuennawk to tasuinawk ohhaih praezaek ahmuen ah kang coengsak.
4 Naar Edom siger: »Vi er ødelagt, men vi bygger atter paa Tomterne«, saa siger Hærskarers HERRE: De bygger, men jeg river ned! De skal kaldes Gudløsheds Land og det Folk, HERREN i al Evighed vredes paa.
Edom mah, Kaicae loe kamtang o, toe kam laem o moe, kapong sut ahmuen to ka sak o let han, tiah thuih; toe misatuh kaminawk ih Sithaw mah, Nihcae mah sah o ngawn tih, toe kai mah ka phraek pae han; prae loe kahoih ai kaminawk ih prae, tiah kawk ueloe, to kaminawk loe dungzan Angraeng palungphuihaih thungah om o tih.
5 I skal se det med egne Øjne og sige: »HERRENS Vælde naar ud over Israels Grænser.«
Nangmacae mah mik hoi na hnuk o naah, Angraeng lensawkhaih loe Israel ramri tasa bang khoek to oh bae hae, tiah na thui o tih, tiah thuih.
6 En Søn ærer sin Fader, en Træl frygter sin Herre. Men er jeg Fader, hvor er da min Ære, og er jeg Herre, hvor er da Frygten for mig? siger Hærskarers HERRE til eder, I Præster, som ringeagter mit Navn. I spørger: »Hvorved har vi ringeagtet dit Navn?«
Capa mah ampa to saiqat moe, tamna mah angmah ih angraeng to saiqat: Aw, kai ih ahmin patoek, nangcae qaimanawk, misatuh kaminawk ih Angraeng mah, Kai loe ampa ah ka oh, toe kai saiqat paek kami na oh o maw? Kai loe Angraeng ah ka oh, toe kai zii kami na oh o maw? tiah thuih. Nangcae mah, Kaicae mah nang ih ahmin to kawbangah maw khet ka patoek o? tiah na thuih o.
7 Ved at bringe urent Brød paa mit Alter! I spørger: »Hvorved har vi gjort det urent?« Ved at sige: »HERRENS Bord er lidet værd.«
Panuet thok takaw to ka hmaicam ah nang paek o; toe nangcae mah kawbang maw panuet thok ah kang sak o? tiah na thuih o. To tiah lok na thuih o naah, Angraeng ih caboi to nam hnong o sak boeh.
8 Naar I bringer blinde Dyr som Offer, er der saa ikke noget ondt deri? Naar I bringer halte og syge Dyr, er der saa ikke noget ondt deri? Bring dem engang til din Statholder! Mon han vil synes derom og tage vel imod dig? siger Hærskarers HERRE.
Mik kamaeng moinawk to angbawnhaih ah na paek nahaeloe, sakpazaehaih ah om mak ai maw? Khokkhaem moi hoi kangoi moinawk to na sin o nahaeloe, sakpazaehaih ah om mak ai maw? To moinawk to prae ukkung hanah sin pae o noek ah! Nangcae nuiah anih palung anghoe tih maw? Nangcae to anih mah talawk tih maw? tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih.
9 Og saa vil I stemme Gud til Mildhed dermed, at han maa være os naadig! Fra eders Haand kommer slige Ting! Mon han vil tage vel imod eder, siger Hærskarers HERRE.
Vaihi Sithaw mah aicae tahmen hanah, Sithaw khaeah tahmen hnikhaih lawk to thui oh: to tiah na hnik o haih rang hoiah anih mah nangcae to talawk tih maw? tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih.
10 Vilde dog en af eder lukke Dørene, saa I ikke til ingen Gavn skulde gøre Ild paa mit Alter! Jeg bryder mig ikke om eder, siger Hærskarers HERRE, og ønsker ikke Offergaver af eders Haand.
Nangcae thungah mi mah maw kai ih thok to khaa tih? Nangcae mah tidoeh avang ai ah Ka hmaicam nuiah hmai to tik o hmah: nangcae nuiah palung kang hoe ai, nangcae ih ban hoi na tathlang o ih hmuen doeh ka talawk mak ai, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih.
11 Thi fra Stedet, hvor Solen staar op, til Stedet, hvor den gaar ned, er mit Navn stort iblandt Folkene, og alle Vegne bringes der mit Navn Røgoffer og rene Offergaver; thi mit Navn er stort iblandt Folkene, siger Hærskarers HERRE.
Ni tacawthaih hoi niduem khoek to Gentel kaminawk salakah Ka hmin lensawkhaih to om tih; prae kaminawk boih khaeah ka hmin lensawk han oh pongah, ka hmin ohhaih ahmuen kruekah hmuihoih thlaekhaih hoi kaciim hmuenpaekhaih to sah o tih, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih.
12 Men I vanhelliger det ved at sige: »Herrens Bord er urent, og ussel Frugt er hans Mad.«
Toe nangcae mah loe to hmuen to panuet thok ah na sak o lat, Angraeng ih caboi loe panuet thoh; anih ih thingthai hoi moi doeh panuet thoh, tiah na thuih o.
13 Og I siger: »Hvilket Slid!« og blæser derad, siger Hærskarers HERRE; I bringer noget røvet, ja halte og syge Dyr; det er Offergaven, I bringer! Skulde jeg ønske at modtage den af eders Haand? siger HERREN.
Nangcae mah, Khenah, kang pho o parai boeh! tiah na thuih o moe, hnah na uengh o thuih, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih. Ahmaa kaom, khokkhaem, kangoi moinawk to hmuenpaekhaih ah na sin o, ban hoi na sin o ih hmuennawk to ka talawk han maw? tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih.
14 Forbandet være den Bedrager, som i sin Hjord har et Handyr og lover mig det, men ofrer Herren et Dyr, som ikke dur! Thi en stor Konge er jeg, siger Hærskarers HERRE, og mit Navn er frygtet blandt Folkene.
Lokkamhaih a sak pacoengah, tuu khongkha thungah tuu tae maeto a tawnh e, amsawnlok thuihhaih hoiah Angraeng khaeah coek koi kaom tuu paek kami loe kasae tongh nasoe: Kai loe lensawk Siangpahrang ah ka oh, kai ih ahmin loe zit thoh, tiah Sithaw panoek ai kaminawk mah thuih o, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih.
