< Malakias 4 >
1 Thi se, Dagen kommer, luende som en Ovn; og alle de frække og alle, som øver Gudløshed, skal blive som Straa, og Dagen, som kommer, skal lade dem gaa op i Luer, siger Hærskarers HERRE, saa der ikke levnes Rod eller Gren af dem.
2 Men for eder, som frygter mit Navn, skal Retfærds Sol opgaa med Lægedom under sine Vinger, og I skal gaa ud og boltre eder som Kalve, der kommer fra Stalden,
3 og trampe de gudløse ned; thi de skal blive til Støv under eders Fodsaaler, den Dag jeg griber ind, siger Hærskarers HERRE.
4 Kom min Tjener Moses's Lov i Hu, hvem jeg paalagde Vedtægter og Lovbud om alt Israel paa Horeb.
5 Se, jeg sender eder Profeten Elias, før HERRENS store og frygtelige Dag kommer.
6 Han skal vende Fædrenes Hjerte til Sønnerne og Sønnernes til Fædrene, at jeg ikke skal komme og slaa Landet med Band.