Malakias 2
1 Og nu udgaar følgende Paabud til eder, I Præster:
— Əmdi, ⱨǝy kaⱨinlar, bu ǝmr-pǝrman silǝrgǝ qüxti: —
2 Hvis I ikke adlyder og lægger eder paa Sinde at holde mit Navn i Ære, siger Hærskarers HERRE, saa sender jeg Forbandelse over eder og vender eders Velsignelse til Forbandelse, ja til Forbandelse, fordi I ikke lægger eder det paa Sinde.
Silǝr anglimisanglar, namimƣa xan-xǝrǝp kǝltürüxkǝ kɵngül ⱪoymisanglar, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar, — Mǝn aranglarƣa lǝnǝtni qüxürüp ǝwǝtimǝn; silǝrning bǝrikǝtliringlarƣimu lǝnǝt ⱪilimǝn. Bǝrⱨǝⱪ, Mǝn alliⱪaqan ularƣa lǝnǝt oⱪudum, qünki silǝr [xǝripimgǝ] kɵngül ⱪoymidinglar.
3 Se, jeg afhugger Armen paa eder og kaster Skarn i Ansigtet paa eder, Skarnet fra eders Højtider, og eders Ofre oven i Købet;
Mana, Mǝn uruⱪliringlarƣa tǝnbiⱨ berimǝn, silǝrning yüzünglǝrgǝ poⱪ, ⱨeytinglardiki poⱪni sürimǝn; birsi silǝrni xu poⱪ bilǝn billǝ apirip taxlaydu.
4 og I skal kende, at jeg har sendt eder dette Paabud, fordi jeg har en Pagt med Levi, siger Hærskarers HERRE.
Xuning bilǝn silǝr Mening silǝrgǝ bu ǝmrni ǝwǝtkǝnlikimni bilisilǝr, mǝⱪsǝt, Mening Lawiy bilǝn tüzgǝn ǝⱨdǝmning saⱪliniwerixi üqündur, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar.
5 Min Pagt med ham var, at jeg skulde give ham Liv og Fred, og han skulde frygte mig og bæve for mit Navn;
— Mening uning bilǝn tüzgǝn ǝⱨdǝm ⱨayatliⱪ ⱨǝm aram-hatirjǝmlik elip kelidu; uni Mǝndin ⱪorⱪsun dǝp bularni uningƣa bǝrdim; u Mǝndin ⱪorⱪup namim aldida titrigǝnidi.
6 Sandheds Lære var i hans Mund, Svig fandtes ikke paa hans Læber; i Fred og Sanddruhed vandrede han med mig, og mange holdt han fra Brøde.
Aƣzidin ⱨǝⱪiⱪǝtning tǝlim-tǝrbiyisi qüxmigǝn, lǝwliridin naⱨǝⱪliⱪ tepilmiƣan; u aramliⱪ-hatirjǝmlik ⱨǝm durusluⱪta Mǝn bilǝn billǝ mangƣan, nurƣun kixilǝrni ⱪǝbiⱨliktin yandurƣan.
7 Thi Præstens Læber vogter paa Kundskab, og Vejledning søger man af hans Mund; thi han er Hærskarers HERRES Sendebud.
Qünki kaⱨinning lǝwliri ilim-bilimni saⱪlixi kerǝk, hǝⱪlǝr uning aƣzidin Tǝwrat-ⱪanunini izdixi lazim; qünki u samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarning ǝlqisidur.
8 Men I veg bort fra Vejen; mange har I bragt til Fald ved eders Vejledning, Levis Pagt har I ødelagt, siger Hærskarers HERRE.
— Biraⱪ silǝr yoldin qǝtnǝp kǝttinglar; silǝr nurƣun kixilǝr üqün Tǝwrat-ⱪanunini putlikaxangƣa aylanduruwǝttinglar; silǝr Lawiy bilǝn tüzülgǝn ǝⱨdini buzƣansilǝr — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar,
9 Derfor har jeg ogsaa gjort eder ringeagtede og oversete af alt Folket, fordi I ikke tager Vare paa mine Veje eller bryder eder om Loven.
— xunga Mǝn silǝrnimu pütün hǝlⱪ aldida nǝprǝtlik wǝ pǝskǝx ⱪildim, qünki silǝr yollirimni tutmiƣan, xundaⱪla Tǝwrat-ⱪanunini ijra ⱪilƣanda bir tǝrǝpkǝ yan basⱪan.
10 Har vi ikke alle en og samme Fader, er det ikke en og samme Gud, som har skabt os? Hvorfor er vi da troløse mod hverandre, saa vi vanhelliger vore Fædres Pagt?
— Bizdǝ bir ata bar ǝmǝsmu? Bizni Yaratⱪuqi pǝⱪǝt birla Tǝngri ǝmǝsmu? Əmdi nemixⱪa ⱨǝrbirimiz ɵz ⱪerindiximizƣa wapasizliⱪ ⱪilip, ata-bowilirimiz bilǝn tüzgǝn ǝⱨdisini bulƣaymiz?
11 Juda er troløst, og Vederstyggelighed øves i Israel og Jerusalem; thi Juda vanhelliger den Helligdom, HERREN elsker, og tager en fremmed Guds Datter til Ægte.
Yǝⱨuda wapasizliⱪ ⱪildi, Israilda ⱨǝm Yerusalemda yirginqlik bir ix sadir ⱪilindi; qünki Yǝⱨuda Pǝrwǝrdigar sɵygǝn muⱪǝddǝs jayini bulƣap, yat bir ilaⱨning ⱪizini ǝmrigǝ aldi.
12 HERREN unddrage den Mand, som gør sligt, en til at vaage og svare i Jakobs Telte og en til at frembære Offergave for Hærskarers HERRE!
Undaⱪ ⱪilƣuqi, yǝni azdurƣuqi bolsun, azdurulƣuqi bolsun, samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarƣa «axliⱪ ⱨǝdiyǝ»ni elip kǝlgüqi bolsun, Pǝrwǝrdigar ularni Yaⱪupning qedirliridin üzüp taxlaydu.
13 Og for det andet gør I dette: I hyller HERRENS Alter i Taarer, Graad og Klage, saa han ikke mere vender sig til Offergaven eller med Glæde modtager Gaver af eders Haand.
Silǝr xuningdǝk xundaⱪ ⱪilisilǝrki, ⱪurbangaⱨni kɵz yaxliri, yiƣa, aⱨ-zarlar bilǝn ⱪaplaysilǝr — qünki U ⱪurbanliⱪ-ⱨǝdiyilǝrgǝ ⱨeq ⱪarimaydiƣan boldi, uningdin ⱨeq razi bolmay ⱪolunglardin ⱪobul ⱪilmaydiƣan boldi.
14 Og I spørger: »Hvorfor?« Fordi HERREN var Vidne mellem dig og din Ungdomshustru, mod hvem du har været troløs, skønt hun hører til dit Folk og deler din Tro.
Biraⱪ silǝr: «nemixⱪa?» dǝp soraysilǝr. — Qünki Pǝrwǝrdigar sǝn wǝ yaxliⱪingda alƣan ayaling otturisida guwaⱨqi bolƣanidi; sǝn uningƣa wapasizliⱪ ⱪilding, gǝrqǝ u sening ⱨǝmraⱨing wǝ sǝn ǝⱨdǝ tüzgǝn ayaling bolsimu.
15 Saaledes gør ingen, saa længe der er Aand i ham. Hvorledes har det sig med ham? Han ønsker Afkom for Gud. Saa tag Vare paa eders Aand, og ingen være troløs imod sin Ungdomshustru!
Huda [ǝr-ayalni] bir ⱪilƣan ǝmǝsmu? Xundaⱪla, buningƣa Roⱨini ⱪaldurƣan ǝmǝsmu? [Huda] nemixⱪa ularni bir ⱪildi? Qünki U ulardin ihlasmǝn pǝrzǝnt kütkǝnidi. Əmdi ⱨǝrbiringlar ɵz ⱪǝlb-roⱨinglarƣa diⱪⱪǝt ⱪilinglar, ⱨeqⱪaysisi yaxliⱪta alƣan ayaliƣa wapasizliⱪ ⱪilmisun!
16 Thi jeg hader Skilsmisse, siger HERREN, Israels Gud, og at man hyller sin Klædning i Uret, siger Hærskarers HERRE. Saa tag eder i Vare for eders Aands Skyld og vær ikke troløse!
Qünki Mǝn talaⱪ ⱪilixⱪa ɵqturmǝn, dǝydu Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigar, — xuningdǝk ɵz toniƣa zomburluⱪ qaplaxturuwalƣuqiƣa ɵqmǝn, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar. — xunga ⱪǝlb-roⱨinglarƣa diⱪⱪǝt ⱪilinglar, ⱨeqⱪaysinglar wapasizliⱪ ⱪilmanglar!
17 I trætter HERREN med eders Ord. Og I spørger: »Hvorved trætter vi?« Ved at sige: »Enhver som gør ondt, er god i HERRENS Øjne; i dem har han Behag; hvor er ellers Dommens Gud?«
— Silǝr sɵzliringlar bilǝn Pǝrwǝrdigarning sǝwr-taⱪitini ⱪoymidinglar, andin silǝr: «Biz nemǝ ⱪilip Uning sǝwr-taⱪitini ⱪoymaptuⱪ?» — dǝysilǝr. Sǝwr-taⱪitini ⱪoymiƣanliⱪinglar bolsa dǝl: «Rǝzillik ⱪilƣuqi Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ yahxidur, U ulardin hursǝn bolidu»; yaki «Adalǝtni yürgüzgüqi Huda zadi nǝdidur?» — degininglǝrdǝ bolmamdu!
