Malakias 2

1 Og nu udgaar følgende Paabud til eder, I Præster:

LEUM GOD Kulana El fahk nu sin mwet tol uh, “Ma sap se inge ma nu suwos:

2 Hvis I ikke adlyder og lægger eder paa Sinde at holde mit Navn i Ære, siger Hærskarers HERRE, saa sender jeg Forbandelse over eder og vender eders Velsignelse til Forbandelse, ja til Forbandelse, fordi I ikke lægger eder det paa Sinde.

Kowos enenu in sunakinyu ke ma kowos oru uh. Kowos fin tia porongo ma nga fahk, na nga ac selngawi kowos, ac nga fah oayapa selngawi mwe insewowo nu suwos. Aok, nga selngawi tari ma ingan mweyen kowos tiana arulana lohang nu ke sap luk.

3 Se, jeg afhugger Armen paa eder og kaster Skarn i Ansigtet paa eder, Skarnet fra eders Højtider, og eders Ofre oven i Købet;

Nga ac fah kai tulik nutuwos uh, ac ilya motowos ke fohkon kosro ma kowos kisakin — ac kowos fah utukla nu yen yol in fohkon kosro uh oan we.

4 og I skal kende, at jeg har sendt eder dette Paabud, fordi jeg har en Pagt med Levi, siger Hærskarers HERRE.

Na kowos fah etu lah nga pa sapkin ma inge nu suwos, tuh wuleang luk nu sin mwet tol uh, aok mwet in sruf lal Levi, in oanna ku.

5 Min Pagt med ham var, at jeg skulde give ham Liv og Fred, og han skulde frygte mig og bæve for mit Navn;

“In wuleang luk ah nga tuh wulela mu nga ac sang moul ac misla nu selos, ac pa ingan ma nga oru nu selos, tuh elos in akfulatyeyu. In len ingo elos tuh akfulatyeyu ac sangeng sik.

6 Sandheds Lære var i hans Mund, Svig fandtes ikke paa hans Læber; i Fred og Sanddruhed vandrede han med mig, og mange holdt han fra Brøde.

Elos tuh luti ma pwaye, ac tia ma sutuu. Elos tuh moul fal nu ke ma lungse luk. Elos sifacna oru ma suwohs, ac elos oayapa kasru mwet puspis saya in tui liki orekma koluk.

7 Thi Præstens Læber vogter paa Kundskab, og Vejledning søger man af hans Mund; thi han er Hærskarers HERRES Sendebud.

Ma kunen mwet tol uh in luti mwet uh in etu ma pwaye. Mwet uh enenu in som nu yorolos ac lutlut ke ma lungse luk, mweyen elos pa mwet in fahkak kas lun LEUM GOD Kulana.

8 Men I veg bort fra Vejen; mange har I bragt til Fald ved eders Vejledning, Levis Pagt har I ødelagt, siger Hærskarers HERRE.

“Tusruktu inge, kowos mwet tol uh srola tari liki inkanek pwaye. Luti lowos furokla mwet puspis in oru ma sutuu. Kowos kunausla wuleang su nga orala yuruwos ah.

9 Derfor har jeg ogsaa gjort eder ringeagtede og oversete af alt Folket, fordi I ikke tager Vare paa mine Veje eller bryder eder om Loven.

Ke ma inge, pacl luk in oru tuh mwet Israel in kwase kowos, mweyen kowos tia akos lungse luk, ac ke kowos luti mwet luk uh kowos tia oru in oana sie nu sin mwet nukewa.”

10 Har vi ikke alle en og samme Fader, er det ikke en og samme Gud, som har skabt os? Hvorfor er vi da troløse mod hverandre, saa vi vanhelliger vore Fædres Pagt?

Ya tia papa sefanna tumasr? Ya tia God sefanna pa orekutla nukewa uh? Na efu ku kut kunausla wulela lasr nu sin sie sin sie, ac srunga wuleang su God El orala yurin mwet matu lasr meet ah?

11 Juda er troløst, og Vederstyggelighed øves i Israel og Jerusalem; thi Juda vanhelliger den Helligdom, HERREN elsker, og tager en fremmed Guds Datter til Ægte.

Mwet Judah elos kunausla wuleang lalos nu sin God, ac oru sie ma koluk lulap in Jerusalem ac in facl sac nufon. Elos aktaekyala Tempul su LEUM GOD El lungse. Mukul uh payuk sin mutan su alu nu sin god lun mutunfacl saya.

12 HERREN unddrage den Mand, som gør sligt, en til at vaage og svare i Jakobs Telte og en til at frembære Offergave for Hærskarers HERRE!

Lela LEUM GOD Elan lusla kutena mwet su oru ma inge liki sruf nukewa lun Israel, ac tiana sifil lela in oasr ip kunalos ke mwe sang su mutunfacl sesr us nu yurin LEUM GOD Kulana.

13 Og for det andet gør I dette: I hyller HERRENS Alter i Taarer, Graad og Klage, saa han ikke mere vender sig til Offergaven eller med Glæde modtager Gaver af eders Haand.

Pa inge sie pac ma kowos oru: kowos tung mwemelil ac nwakla loang lun LEUM GOD ke sroninmotowos, mweyen El tia sifilpa engan in eis mwe sang kowos us nu yorol.

14 Og I spørger: »Hvorfor?« Fordi HERREN var Vidne mellem dig og din Ungdomshustru, mod hvem du har været troløs, skønt hun hører til dit Folk og deler din Tro.

Kowos siyuk lah efu ku El tia sifil engan in eis ma inge. Mweyen El etu lah kowos kunausla wulela lowos nu sin mutan kiowos su kowos payukyak se ke pacl kowos mwet fusr. El pa mutan tafweyom, ac kom kunausla wulela lom nu sel, kom ne orala wuleang lom ye mutun God lah kom ac fah pwaye nu sel.

15 Saaledes gør ingen, saa længe der er Aand i ham. Hvorledes har det sig med ham? Han ønsker Afkom for Gud. Saa tag Vare paa eders Aand, og ingen være troløs imod sin Ungdomshustru!

Ya God El tia orala tuh komtal in mano sefanna ac ngun sefanna? Mea sripa lal ke El oru ouinge uh? El oru tuh in oasr tulik nutumtal su ac mwet na pwaye lun God. Ke ma inge, arulana karinganang tuh wangin sie suwos in kunausla wulela lal nu sin mutan kial.

16 Thi jeg hader Skilsmisse, siger HERREN, Israels Gud, og at man hyller sin Klædning i Uret, siger Hærskarers HERRE. Saa tag eder i Vare for eders Aands Skyld og vær ikke troløse!

LEUM GOD lun Israel El fahk, “Nga srunga payuk fahsrelik uh. Nga srunga ke pacl se sie suwos oru ouiya sulallal se inge nu sin mutan kial. Karinganang tuh kom in tia kunausla wulela lom nu sin mutan kiom, a kom in pwayena nu sel.”

17 I trætter HERREN med eders Ord. Og I spørger: »Hvorved trætter vi?« Ved at sige: »Enhver som gør ondt, er god i HERRENS Øjne; i dem har han Behag; hvor er ellers Dommens Gud?«

Kowos aktotoyalla LEUM GOD ke sramsram lowos. A kowos siyuk, “Mea kut aktotoyal kac?” Ke kowos fahk mu, “LEUM GOD Kulana El nunku mwet orekma koluk nukewa elos wona, ac El insewowo kaclos.” Oayapa ke kowos siyuk, “Pia God se su nununku suwohs?”