Malakias 2
1 Og nu udgaar følgende Paabud til eder, I Præster:
He olpaek he nangmih khosoih rhoek ham pawn ni.
2 Hvis I ikke adlyder og lægger eder paa Sinde at holde mit Navn i Ære, siger Hærskarers HERRE, saa sender jeg Forbandelse over eder og vender eders Velsignelse til Forbandelse, ja til Forbandelse, fordi I ikke lægger eder det paa Sinde.
Ka ming te thangpomnah paek hamla na hnatun uh pawt tih na lungbuei ah na khueh uh pawt akhaw. Caempuei BOEIPA loh he ni a thui. Nangmih soah tapvoepnah kan tueih vetih na yoethennah te thae kam phoei thil ni. Lungbuei ah na khueh uh pawt dongah te te thae ka phoei thil.
3 Se, jeg afhugger Armen paa eder og kaster Skarn i Ansigtet paa eder, Skarnet fra eders Højtider, og eders Ofre oven i Købet;
Nangmih kongah ni tiingan te khaw ka tluung. Na maelhmai ah aek kam bak vetih na khotue kah aek neh nangmih te n'khuen ni.
4 og I skal kende, at jeg har sendt eder dette Paabud, fordi jeg har en Pagt med Levi, siger Hærskarers HERRE.
“Te vaengah Levi taengkah ka paipi om sak ham, nangmih taengah he kah olpaek kan tueih te na ming uh ni,” Caempuei BOEIPA loh a thui.
5 Min Pagt med ham var, at jeg skulde give ham Liv og Fred, og han skulde frygte mig og bæve for mit Navn;
Ka paipi he a taengah hingnah neh rhoepnah om. Te rhoek te a taengah rhimomnah la ka paek. Te dongah kai he n'rhih tih ka ming hmai ah anih yawk.
6 Sandheds Lære var i hans Mund, Svig fandtes ikke paa hans Læber; i Fred og Sanddruhed vandrede han med mig, og mange holdt han fra Brøde.
Olkhueng oltak he anih ka dongah om tih a hmuilai ah dumlai a thoeng moenih. Rhoepnah nen ni ka taengah tlangtlae la a caeh dongah thaesainah lamloh muep a mael puei.
7 Thi Præstens Læber vogter paa Kundskab, og Vejledning søger man af hans Mund; thi han er Hærskarers HERRES Sendebud.
Khosoih kah hmuilai long tah mingnah ngaithuen saeh lamtah a ka lamloh olkhueng tlap saeh. Anih tah caempuei BOEIPA kah puencawn ni.
8 Men I veg bort fra Vejen; mange har I bragt til Fald ved eders Vejledning, Levis Pagt har I ødelagt, siger Hærskarers HERRE.
Tedae longpuei lamloh na phael uh tih muep na paloe uh. Olkhueng dong lamloh Levi paipi na phae uh. Caempuei BOEIPA loh he ni a thui.
9 Derfor har jeg ogsaa gjort eder ringeagtede og oversete af alt Folket, fordi I ikke tager Vare paa mine Veje eller bryder eder om Loven.
Te olka dongah ni kai van long khaw nangmih te kan sawtsit tih pilnam boeih taengah tlarhoel la kang khueh. Ka longpuei aka ngaithuen tih olkhueng dongah mik aka huel he nangmih moenih.
10 Har vi ikke alle en og samme Fader, er det ikke en og samme Gud, som har skabt os? Hvorfor er vi da troløse mod hverandre, saa vi vanhelliger vore Fædres Pagt?
Mamih boeih kah napa tah pakhat moenih a? Mamih aka suen he Pathen pakhat moenih a? Balae tih hlang loh a manuca taengah a hnukpoh? A pa rhoek kah paipi aka poeih rhung la.
11 Juda er troløst, og Vederstyggelighed øves i Israel og Jerusalem; thi Juda vanhelliger den Helligdom, HERREN elsker, og tager en fremmed Guds Datter til Ægte.
Judah a hnukpoh dongah ni Israel ah khaw, Jerusalem ah khaw tueilaehkoi a saii. Kholong kah pathen canu a lungnah tih a yuunah te Judah loh BOEIPA kah hmuencim ni a poeih.
12 HERREN unddrage den Mand, som gør sligt, en til at vaage og svare i Jakobs Telte og en til at frembære Offergave for Hærskarers HERRE!
Te bang aka saii hlang te tah aka haenghang khaw, Jakob dap lamloh a doo tih caempuei BOEIPA taengah khocang aka tawn khaw BOEIPA loh khoe nawn saeh.
13 Og for det andet gør I dette: I hyller HERRENS Alter i Taarer, Graad og Klage, saa han ikke mere vender sig til Offergaven eller med Glæde modtager Gaver af eders Haand.
Na kut lamloh khocang neh kolonah doe ham koep na mael van pawt ah BOEIPA kah hmueihtuk tah mikphi neh et hamla rhahnah neh kiinah neh a pabae la na saii.
14 Og I spørger: »Hvorfor?« Fordi HERREN var Vidne mellem dig og din Ungdomshustru, mod hvem du har været troløs, skønt hun hører til dit Folk og deler din Tro.
Balae tih koep na dawt? BOEIPA tah nang laklo neh na camoe kah na yuu laklo ah laipai coeng. Anih te na cangyaeh neh na paipi yuu yamvat ah anih taengah na hnukpoh.
15 Saaledes gør ingen, saa længe der er Aand i ham. Hvorledes har det sig med ham? Han ønsker Afkom for Gud. Saa tag Vare paa eders Aand, og ingen være troløs imod sin Ungdomshustru!
Anih ham a hil coih neh aka saii khaw pakhat moenih a? Balae tih Pathen kah tiingan te pakhat bueng loh a toem? Na mueihla te ngaithuen lamtah na camoe vaengkah na yuu taengah hnukpoh boeh.
16 Thi jeg hader Skilsmisse, siger HERREN, Israels Gud, og at man hyller sin Klædning i Uret, siger Hærskarers HERRE. Saa tag eder i Vare for eders Aands Skyld og vær ikke troløse!
Israel Pathen BOEIPA loh a thui coeng. Yuu hlak tih a pueinak neh kuthlahnah aka dah he a thiinah. Caempuei BOEIPA loh he ni a thui. Te dongah na mueihla te ngaithuen lamtah hnukpoh boeh.
17 I trætter HERREN med eders Ord. Og I spørger: »Hvorved trætter vi?« Ved at sige: »Enhver som gør ondt, er god i HERRENS Øjne; i dem har han Behag; hvor er ellers Dommens Gud?«
BOEIPA he na ol neh na kohnue sak uh. Tedae, “Balae na kohnue,” na ti uh. “Boethae aka saii boeih loh BOEIPA mik ah then tih amih te amah loh a ngaih. Tiktamnah Pathen te menim?” na ti uh.
