Lukas 1
1 Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
Bisi manu khan pora kotha aru kaam khan laga khisa joma kori kene likhibo nimite kosis korise, juntu amikhan majot te pura hoise
2 saaledes som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:
jineka pora amikhan laga hathte dise jun khan shuru te nijor suku pora dikhise aru kotha laga noukar khan asele.
3 saa har ogsaa jeg besluttet, efter nøje at have gennemgaaet alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!
Etu nimite ami etu bisi bhal nisena dikhi ase, bhal pora bisari kene sob kotha aru kaam khan to shuru pora apuni ke hisab-kitab pora likhi ase mohan Theophilus,
4 for at du kan erkende Paalideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.
eneka hoile tumi janibo etu bostu laga asol kotha juntu apuni ke sikhai dise.
5 I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.
Aru Herod pora Judea laga raja thaka somoite Abijah laga dol pora Zachariah naam laga ekjon purohit thakise. Tai laga maiki to Aaron laga khandan pora asele aru tai laga naam Elizabeth asele.
6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.
Aru tai duijon Isor usorte bisi bhal thakise, aru Probhu pora ki koi sob kotha to sapha pora mani thake.
7 Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.
Aru taikhan bacha thaka nai, kelemane Elizabeth to bacha pabole napara maiki thakise, aru tai duijon laga umor bhi bisi hoi jaise.
8 Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,
Etiya eneka hoise, jitia Zechariah tai Isor usorte tai laga purohit kaam khan kori asele, juntu kaan khan tai laga dol khan pora kore.
9 tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gaa ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.
Titia, purohit laga niyom hisab te, taike Isor laga pobitro ghor bhitor te jai kene dhup aru dhona julabole chithi pora basi se.
10 Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.
Jitia dhona juli jaise etu homoi te sob manu khan bahar te prathana kori thakise.
11 Men en Herrens Engel viste sig for ham, staaende ved den højre Side af Røgelsealteret.
Titia Probhu laga sorgodoth tai usorte ahise, aru jun jagate dhona julai se etu laga dyna phale khara korise.
12 Og da Sakarias saa ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.
Jitia Zechariah etu dikhise tai bisi chinta hoise aru tai uporte bisi bhoi ahi jaise.
13 Men Engelen sagde til ham: „Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
Hoilebi, sorgodoth koise, “Bhoi na koribi Zechariah, tumi laga prathana huni loise. Tumi laga maiki Elizabeth pora ekjon chokra pabo. Aru tumi tai laga naam John rakhibo.
14 Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;
Aru tumikhan anond aru bhal lagibo, aru bisi manu khan tai laga jonom te khushi koribo.
15 thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligaand alt fra Moders Liv,
Aru tai Probhu usorte bisi dangor hobo. Tai kitia bhi draikha-ros nakhabole lage, tai ama laga peth te thaka homoi pora he Pobitro Atma pora bhorta hoi jabo.
16 og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.
Aru tai Israel laga bacha khan ke Probhu Isor logote wapas anibo.
17 Og han skal gaa foran for ham i Elias's Aand og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket Folk.”
Elijah laga atma aru takot pora Probhu laga kaam te tai he age kori kene loijabo. Aru jun dharmikta laga kotha namani kene ase taikhan laga mon ghurai dibo nimite aru baba khan laga mon taikhan laga bacha khan phale ghurai dibole, aru jun Probhu ahibole ase Tai nimite rasta taiyar kori bole.”
18 Og Sakarias sagde til Engelen: „Hvorpaa skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder.”
Zechariah pora sorgodoth ke koise, “Moi etu hobo koi kene kineka janibo? Kelemane moi bura hoise aru moi laga maiki bhi umor bisi hoise.”
19 Og Engelen svarede og sagde til ham: „Jeg er Gabriel, som staar for Guds Aasyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.
Aru sorgodoth taike jawab dikene koise, “Moi Gabriel ase, jun Isor usorte khara kore. Amike tumi logote kotha kobole pathaise, aru etu bhal khobor to tumike kobole nimite.
20 Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid.”
Aru etu nimite, sob kaam to nohua tak tumi chup thakibo aru kotha ulabo na paribo, kelemane tumi moi laga kotha biswas kora nai, etu sob to tai laga thik homoi te pura hobo.”
21 Og Folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.
Aru manu khan Zechariah nimite rukhi thakisele, aru taikhan chinta-bhabona korise jitia tai mondoli ghor bhithor te deri korise.
22 Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.
Kintu jitia tai bahar te ulai ahise tai kotha kobole para nai, titia taikhan bhabise taike Isor pora kiba ekta dikhaise; aru tai manu khan ke ishara pora dikhai di thakise, aru kotha koribo naparikena he thaki jaise.
23 Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.
Aru etu sob to tai laga sewa kora homoi pura aru khotom hoise, titia tai ghor te jai jaise.
24 Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Maaneder og sagde:
Aru etu din piche, tai laga maiki Elizabeth bacha bukhi se, aru pans mohina tak tai nije ke lukai kene rakhise, aru koi thakise,
25 „Saaledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han saa til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker.”
“Isor ami uporte eneka korise, aru ami uporte Probhu he daya korise, manu usorte sorom nathakibo nimite.”
26 Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,
Aru Elizabeth peth te bacha bukha choi mohina huwa homoi te, Isor pora sorgodoth Gabriel ke Galilee, juntu ke Nazareth mate, etu jagate pathaise,
27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
ekjon kumari mahila logote, jun Joseph koi kene ekjon manu logot shadi kori bole laga kotha milikena asele, aru jun David ghor manu asele; aru etu kumari laga naam Mary asele.
28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: „Hil være dig, du benaadede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!”
Aru tai logote ahikena, sorgodoth koise, “Salam tumike, jun uporte Isor laga morom ahise! Probhu tumi logote ase.”
29 Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.
Aru tai etu kotha khan huni kene chinta hoise aru tai bhabi thakise etu kineka laga salam ase.
30 Og Engelen sagde til hende: „Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Naade hos Gud.
Aru sorgodoth taike koise, “Bhoi na koribi, Mary, tumi to Isor usorte morom paise.
31 Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
Aru tumi ekjon chokra bukhi bo, aru Tai laga naam ‘Jisu’ rakhibo.
32 Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.
Tai bisi mohan hobo aru Taike Sobse Mohan laga Putro eneka matibo. Aru Probhu Isor taike, tai laga purbo David laga singhason dibo.
33 Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongedømme.” (aiōn g165)
Aru Tai hodai nimite Jacob laga ghor cholai thakibo, aru Tai laga rajyo kitia bhi khotom nahobo.” (aiōn g165)
34 Men Maria sagde til Engelen: „Hvorledes skal dette gaa til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?”
Aru Mary pora sorgodoth logote koise, “Etu kineka hobo, kelemane moi kun manu ke bhi najane?”
35 Og Engelen svarede og sagde til hende: „Den Helligaand skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.
Aru sorgodoth he taike koise, “Pobitro Atma tumi logote ahibo, aru Sobse Mohan takot pora tumike bondh kori dibo. Etu nimite juntu pobitro bacha jonom hobole ase, Taike Isor laga Putro matibo.
36 Og se, Elisabeth din Frænke, ogsaa hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
Aru sabi tumi laga ghor manu Elizabeth bhi tai laga buri umorte chokra pabole ase. Aru tai bacha bukha choi mohina chuli asele, tai junke dusra khan pora bacha bukhibo napara mahila koi thakisele.
37 Thi intet vil være umuligt for Gud.”
Kelemane Isor nimite eku napara nai.”
38 Men Maria sagde: „Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!” Og Engelen skiltes fra hende.
Aru Mary koise, “Sabi moi Probhu laga ekjon mahila noukar ase. Apuni ki koi ase etu nisena hobole dibi.” Titia sorgodoth jai jaise.
39 Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
Etu huwa pichete, Mary tara-tari kori kene pahar desh te jaise, Judah laga sheher ekta te.
40 Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
Aru Zechariah aru Elizabeth laga ghor te ghusi kene salam dise.
41 Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligaand
Aru eneka hoise jitia Mary pora Elizabeth ke salam dise, tai laga pet bhitor te bacha thaka to khushi pora hili se, aru Elizabeth to Pobitro Atma pora bhorta hoise.
42 og raabte med høj Røst og sagde: „Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
Aru tai khushi pora hala kori kene koise; “Sob maiki bhitor te tumi ekjon asirbad thaka ase, aru jun he apuni laga bhitor te ase etu bhi asirbad ase.
43 Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
Aru etu moi logote kineka hoise, moi laga Probhu laga ama moi logote ahise.
44 Thi se, da din Hilsens Røst naaede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
Aru sabi, apuni laga salam jitia moi kan pora hunise, moi laga bhitor te bacha thaka to khushi pora hili se.
45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren.”
Aru etu manu asirbad ase jun to kotha khan purah hobo koi kene biswas korise, juntu kotha to Probhu pora taike koise.”
46 Og Maria sagde: „Min Sjæl ophøjer Herren;
Titia Mary koise, “Moi laga jibon Probhu ke mohima kore,
47 og min Aand fryder sig over Gud, min Frelser;
Aru moi laga Atma khushi kori ase jun Isor he moi laga Tran-korta ase.
48 thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
Aru Tai upor pora, sobse mamuli maiki ekjon, tai laga noukar ke saise. Aru sabi, etiya pora sob manu khan moike asirbad ase kobo.
49 fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
Kelemane Mohan Isor pora moi nimite dangor kaam kori dise aru tai laga naam to pobitro ase.
50 og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
Aru tai laga morom to etiya pora loi kene aha din tak jun manu taike bhoi kore tai logote ase.
51 Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
Tai laga hath pora bisi dangor kaam korise. Aru jun manu tai laga monte phutani bhabona kore taikhan ke alag kori diye.
52 Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
Aru taikhan bohi kene raj kora jaga pora nichete girai dise. Aru jun chutu hoise eitu khan ke uthaise.
53 Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
Aru bhuka thaka khan ke bhal saman pora bhorta kori dise, Aru dhun manu khan ke khali kori dise.
54 Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
Aru tai laga noukar, Israel ke modot korise, tai laga morom to yaad korise,
Aru tai kotha korise moi khan baba laga baba khan ke- Abraham aru tai laga bacha khan logote hodai nimite.” (aiōn g165)
56 Og Maria blev hos hende omtrent tre Maaneder, og hun drog til sit Hjem igen.
Aru Mary Elizabeth logote tin mohina tak thakise aru etu pichete tai laga ghor te jai jaise.
57 Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
Aru Elizabeth nimite bacha pabole laga homoi ahi jaise aru tai ekjon chokra ke jonom dise.
58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
Tai laga ghor manu aru usorte thaka khan Probhu pora kiman dangor aru morom kaam korise etu dikhi kene tai logote khushi korise.
59 Og det skete paa den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
Aru bacha ath din hoi thaka homoi te taikhan bacha ke sunnot kori bole anise, aru tai laga baba Zechariah laga naam te rakhibole thakise.
60 Og hans Moder svarede og sagde: „Nej, han skal kaldes Johannes.”
Hoilebi tai laga ama pora koise, “Nohoi. Taike John laga naam pora he matibo.”
61 Og de sagde til hende: „Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.”
Aru taikhan koise, “Apuni laga ghor manu bhitor te kun bhi etu naam thaka manu nai.”
62 Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
Aru taikhan tai laga baba ke hath dikhai kene ki mati bole mon ase etu hudise.
63 Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: „Johannes er hans Navn.” Og de undrede sig alle.
Tai laga baba pora likhi bole saman mangise aru likhise, koise, “Tai laga naam to John ase.” Titia taikhan sob asurit hoi jaise.
64 Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
Aru achanak pora tai laga mukh khuli se aru tai laga jiba to hili se, aru tai Isor ke asirbad dise.
65 Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
Sob Judea laga jagate etu laga kotha he koi thakise, aru jiman manu taikhan usorte thakise, taikhan sob bhoi hoise.
66 Og alle, som hørte det, lagde sig det paa Hjerte og sagde: „Hvad mon der skal blive af dette Barn?” Thi Herrens Haand var med ham.
Jun manu etu kotha khan hunise etu sob taikhan nijor laga monte rakhise, aru koi thakise, “Etu bacha kineka hobo?” Kelemane Isor laga hath tai logote asele.
67 Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligaand, og han profeterede og sagde:
Titia tai laga baba Zechariah ke Pobitro Atma pora bhorta hoise aru tai koise,
68 „Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
“Asirbad hobo Probhu, Israel laga Isor, Kelemane Tai modot kori bole ahise, aru Tai laga manu khan nimite ki bhabise etu purah hoise.
69 og har oprejst os et Frelsens Horn i sin Tjener Davids Hus,
Aru amikhan nimite Tai laga noukar David laga porial te ekjon mukti laga seing ulai dise,
Jineka tai purana homoi te pobitro bhabobadi laga mukh pora koisele. (aiōn g165)
71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som hade os,
Biya pora mukti pabo aru taikhan laga hath pora amikhan ke bachai lobo.
72 for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
Tai eneka kori kene amikhan baba laga baba khan uporte morom to dikhai dibo. Aru tai laga ki pobitro vachan dise etu yaad koribo.
73 den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
Aru juntu kosom Abraham amikhan baba laga baba khan logote khaise, etu dibo nimite
74 at vi, friede fra vore Fjenders Haand, skulde tjene ham uden Frygt,
Aru amikhan ke dushman laga hath pora bachai kene ulai luwa nisena amikhan taike bhoi nakori kene tai laga sewa koribo,
75 i Hellighed og Retfærdighed for hans Aasyn, alle vore Dage.
Pobitrota te aru sapha pora taike hodai mohima koribo.
76 Men ogsaa du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gaa foran for Herrens Aasyn for at berede hans Veje,
Aru apuni ke, oh bacha, sob pora dangor bhabobadi matibo kelemane apuni Probhu laga age te jabo aru rasta taiyar koribo.
77 for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
Tai laga manu khan ke poritran laga gyaan dibole, taikhan laga paap pora maph pai ja-a dwara.
78 for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os
Aru etu sob to purah hobo kelemane amikhan laga Isor to morom aru nomro ase. Etu nimite uporte thaka ujala bhi amikhan ke modot kori bole ahibo,
79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind paa Fredens Vej.”
Aru jun andhera te bohi ase aru mora-laga chaya te bohi kene ase taikhan uporte ujala thakibo; amikhan laga theng to shanti laga rasta te bera bole dibo.”
80 Men Barnet voksede og blev styrket i Aanden; og han var i Ørknerne indtil den Dag, da han traadte frem for Israel.
Aru bacha to dangor hoise aru atma te takot hoise, aru tai jongol te thakise jitia tak tai nijorke Israel manu usorte ahi dikhai diya nai.
