Lukas 1
1 Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
ⲁ̅ⲉⲡⲉⲓⲇⲏ ⲁϩⲁϩ ϩⲓⲧⲟⲟⲧⲟⲩ ⲉⲥϩⲁⲓ ⲛⲛϣⲁϫⲉ ⲉⲧⲃⲉ ⲛⲉϩⲃⲏⲩⲉ ⲉⲛⲧⲁⲩⲧⲱⲧ ⲛϩⲏⲧ ϩⲣⲁⲉⲓ ⲛϩⲏⲧⲛ
2 saaledes som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:
ⲃ̅ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲉⲛⲧⲁⲩⲧⲁⲁⲥ ⲉⲧⲟⲟⲧⲛ ⲛϭⲓ ⲛⲉⲛⲧⲁⲩⲛⲁⲩ ϩⲛ ⲛⲉⲩⲃⲁⲗ ϫⲓⲛ ⲛϣⲟⲣⲡ ⲉⲁⲩϣⲱⲡⲉ ⲛϩⲩⲡⲏⲣⲉⲧⲏⲥ ⲙⲡϣⲁϫⲉ
3 saa har ogsaa jeg besluttet, efter nøje at have gennemgaaet alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!
ⲅ̅ⲁⲓⲣϩⲛⲁⲓ ⲇⲉ ϩⲱ ⲉⲁⲓⲟⲩⲁϩⲧ ⲛⲥⲁϩⲱⲃ ⲛⲓⲙ ϫⲓⲛ ⲛϣⲟⲣⲡ ϩⲛ ⲟⲩⲱⲣϫ ⲉⲧⲣⲁⲥϩⲁⲓⲥⲟⲩ ⲛⲁⲕ ⲟⲩⲁ ⲟⲩⲁ ⲕⲣⲁⲧⲓⲥⲧⲉ ⲑⲉⲟⲫⲓⲗⲉ
4 for at du kan erkende Paalideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.
ⲇ̅ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲕⲉⲓⲙⲉ ⲉⲡⲱⲣϫ ⲛⲛϣⲁϫⲉ ⲉⲛⲧⲁⲩⲕⲁⲑⲏⲕⲓ ⲙⲙⲟⲕ ⲛϩⲏⲧⲟⲩ
5 I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.
ⲉ̅ⲁϥϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ϩⲛ ⲛⲉϩⲟⲟⲩ ⲛϩⲏⲣⲱⲇⲏⲥ ⲡⲣⲣⲟ ⲛϯⲟⲩⲇⲁⲓⲁ ⲛϭⲓ ⲟⲩⲏⲏⲃ ⲉⲡⲉϥⲣⲁⲛ ⲡⲉ ⲍⲁⲭⲁⲣⲓⲁⲥ ⲉϥⲏⲡ ⲉⲛⲉϩⲟⲟⲩ ⲛⲁⲃⲓⲁ ⲉⲩⲛⲧϥⲟⲩⲥϩⲓⲙⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲛϣⲉⲉⲣⲉ ⲛⲁⲁⲣⲱⲛ ⲉⲡⲉⲥⲣⲁⲛ ⲡⲉ ⲉⲗⲓⲥⲁⲃⲉⲧ
6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.
ⲋ̅ⲛⲉⲩϣⲟⲟⲡ ⲇⲉ ⲡⲉ ⲙⲡⲉⲥⲛⲁⲩ ⲛⲇⲓⲕⲁⲓⲟⲥ ⲙⲡⲉⲙⲧⲟ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲉⲩⲙⲟⲟϣⲉ ϩⲛ ⲛⲉⲛⲧⲟⲗⲏ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲛⲙⲛⲇⲓⲕⲁⲓⲱⲙⲁ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲉⲩⲟⲩⲁⲁⲃ
7 Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.
ⲍ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲙⲙⲛⲧⲟⲩϣⲏⲣⲉ ⲙⲙⲁⲩ ⲡⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϫⲉ ⲛⲉⲟⲩⲁϭⲣⲏⲛ ⲧⲉ ⲉⲗⲓⲥⲁⲃⲉⲧ ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲟⲟⲩ ⲙⲡⲉⲥⲛⲁⲩ ⲛⲉⲁⲩⲁⲓⲁⲉⲓ ⲡⲉ ϩⲛ ⲛⲉⲩϩⲟⲟⲩ
8 Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,
ⲏ̅ⲁⲥϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ϩⲙ ⲡⲧⲣⲉϥϣⲙϣⲉ ϩⲛ ⲧⲧⲁⲝⲓⲥ ⲛⲛⲉϥϩⲟⲟⲩ ⲙⲡⲉⲙⲧⲟ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
9 tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gaa ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.
ⲑ̅ⲕⲁⲧⲁⲡⲥⲱⲛⲧ ⲛⲧⲙⲛⲧⲟⲩⲏⲏⲃ ⲁⲥⲣ ⲉⲧⲱϥ ⲉⲧⲁⲗⲉϣⲟⲩϩⲏⲛⲉ ⲉϩⲣⲁⲉⲓ ⲁϥⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲡⲉⲣⲡⲉ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ
10 Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.
ⲓ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲣⲉⲡⲙⲏⲏϣⲉ ⲧⲏⲣϥ ⲙⲡⲗⲁⲟⲥ ϣⲗⲏⲗ ⲙⲡⲥⲁ ⲛⲃⲟⲗ ⲙⲡⲛⲁⲩ ⲙⲡϣⲟⲩϩⲏⲛⲉ
11 Men en Herrens Engel viste sig for ham, staaende ved den højre Side af Røgelsealteret.
ⲓ̅ⲁ̅ⲁⲡⲁⲅⲅⲉⲗⲟⲥ ⲇⲉ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲟⲩⲱⲛϩ ⲛⲁϥ ⲉⲃⲟⲗ ⲉϥⲁϩⲉⲣⲁⲧϥ ⲛⲥⲁⲟⲩⲛⲁⲙ ⲙⲡⲉⲑⲩⲥⲓⲁⲥⲧⲏ ⲣⲓⲟⲛ ⲙⲡϣⲟⲩϩⲏⲛⲉ
12 Og da Sakarias saa ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.
ⲓ̅ⲃ̅ⲁϥϣⲧⲟⲣⲧⲣ ⲇⲉ ⲛϭⲓ ⲍⲁⲭⲁⲣⲓⲁⲥ ⲛⲧⲉⲣⲉϥⲛⲁⲩ ⲁⲩⲱ ⲁⲩϩⲟⲧⲉ ϩⲉ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲱϥ
13 Men Engelen sagde til ham: „Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
ⲓ̅ⲅ̅ⲡⲉϫⲉⲡⲁⲅⲅⲉⲗⲟⲥ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲙⲡⲣⲣ ϩⲟⲧⲉ ⲍⲁⲭⲁⲣⲓⲁⲥ ϫⲉ ⲁⲩⲥⲱⲧⲙ ⲉⲡⲉⲕⲥⲟⲡⲥ ⲁⲩⲱ ⲧⲉⲕⲥϩⲓⲙⲉ ⲉⲗⲓⲥⲁⲃⲉⲧ ⲥⲛⲁϫⲡⲟ ⲛⲁⲕ ⲛⲟⲩϣⲏⲣⲉ ⲁⲩⲱ ⲕⲛⲁⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲡⲉϥⲣⲁⲛ ϫⲉ ⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ
14 Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;
ⲓ̅ⲇ̅ⲟⲩⲛⲟⲩⲣⲁϣⲉ ⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲛⲁⲕ ⲛⲙⲟⲩⲧⲉⲗⲏⲗ ⲁⲩⲱ ⲟⲩⲛϩⲁϩ ⲛⲁⲣⲁϣⲉ ⲉϫⲙⲡⲉϥϫⲡⲟ
15 thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligaand alt fra Moders Liv,
ⲓ̅ⲉ̅ϥⲛⲁⲣ ⲟⲩⲛⲟϭ ⲅⲁⲣ ⲙⲡⲉⲙⲧⲟ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲁⲩⲱ ⲛⲛⲉϥⲥⲉ ⲏⲣⲡ ϩⲓ ⲥⲓⲕⲉⲣⲁ ⲁⲩⲱ ϥⲛⲁⲙⲟⲩϩ ⲙⲡⲉⲡⲛⲁ ⲉϥⲟⲩⲁⲁⲃ ϫⲓⲛ ⲉϥϩⲛϩⲏⲧⲥ ⲛⲧⲉϥⲙⲁⲁⲩ
16 og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.
ⲓ̅ⲋ̅ⲁⲩⲱ ϥⲛⲁⲕⲧⲉ ⲟⲩⲙⲏⲏϣⲉ ⲛⲛϣⲏⲣⲉ ⲙⲡⲓⲥⲣⲁⲏⲗ ⲉⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲡⲉⲩⲛⲟⲩⲧⲉ
17 Og han skal gaa foran for ham i Elias's Aand og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket Folk.‟
ⲓ̅ⲍ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲟϥ ϥⲛⲁⲙⲟⲟϣⲉ ϩⲁⲧⲉϥϩⲏ ϩⲙ ⲡⲉⲡⲛⲁ ⲛⲙ ⲧϭⲟⲙ ⲛϩⲏⲗⲉⲓⲁⲥ ⲉⲕⲧⲟ ⲛⲛϩⲏⲧ ⲛⲛⲓⲟⲧⲉ ⲉⲛⲉⲩϣⲏⲣⲉ ⲁⲩⲱ ⲛⲁⲧⲥⲱⲧⲙ ϩⲛ ⲧⲙⲛⲧⲣⲙⲛϩⲏⲧ ⲛⲛⲇⲓⲕⲁⲓⲟⲥ ⲉⲥⲟⲃⲧⲉ ⲛⲟⲩⲗⲁⲟⲥ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲉϥⲥⲃⲧⲱⲧ
18 Og Sakarias sagde til Engelen: „Hvorpaa skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder.‟
ⲓ̅ⲏ̅ⲁⲩⲱ ⲡⲉϫⲉⲍⲁⲭⲁⲣⲓⲁⲥ ⲙⲡⲁⲅⲅⲉⲗⲟⲥ ϫⲉ ϩⲛ ⲟⲩ ϯⲛⲁⲓⲙⲉ ⲉⲡⲁⲓ ⲁⲛⲟⲕ ⲅⲁⲣ ⲁⲓⲣϩⲗⲗⲟ ⲁⲩⲱ ⲧⲁⲥϩⲓⲙⲉ ⲁⲥⲁⲓⲁⲉⲓ ϩⲛ ⲛⲉⲥϩⲟⲟⲩ
19 Og Engelen svarede og sagde til ham: „Jeg er Gabriel, som staar for Guds Aasyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.
ⲓ̅ⲑ̅ⲁⲡⲁⲅⲅⲉⲗⲟⲥ ⲇⲉ ⲟⲩⲱϣⲃ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲁⲛⲟⲕ ⲡⲉ ⲅⲁⲃⲣⲓⲏⲗ ⲡⲉⲧⲁϩⲉⲣⲁⲧϥ ⲙⲡⲉⲙⲧⲟ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲧⲛⲛⲟⲟⲩⲧ ⲉϣⲁϫⲉ ⲛⲙⲙⲁⲕ ⲁⲩⲱ ⲉⲧⲁϣⲉⲟⲉⲓϣ ⲛⲁⲕ ⲛⲛⲁⲓ
20 Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid.‟
ⲕ̅ⲉⲓⲥ ϩⲏⲏⲧⲉ ⲉⲕⲉϣⲱⲡⲉ ⲉⲕⲕⲱ ⲣⲣⲱⲕ ⲉⲙⲙⲛϭⲟⲙ ⲙⲙⲟⲕ ⲉϣⲁϫⲉ ϣⲁⲡⲉϩⲟⲟⲩ ⲉⲧⲉⲣⲉⲛⲁⲓ ⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲉⲧⲃⲉ ϫⲉⲙⲡⲕⲡⲓⲥⲧⲉⲩⲉ ⲉⲛⲁϣⲁϫⲉ ⲛⲁⲓ ⲉⲧⲛⲁϫⲱⲕ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲉⲩⲟⲉⲓϣ
21 Og Folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.
ⲕ̅ⲁ̅ⲡⲗⲁⲟⲥ ⲇⲉ ⲛⲉϥϭⲱϣⲧ ϩⲏⲧϥ ⲛⲍⲁⲭⲁⲣⲓⲁⲥ ⲡⲉ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲩⲣϣⲡⲏⲣⲉ ⲛⲧⲉⲣⲉϥⲱⲥⲕ ϩⲙ ⲡⲉⲣⲡⲉ
22 Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.
ⲕ̅ⲃ̅ⲛⲧⲉⲣⲉϥⲉⲓ ⲇⲉ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡϥⲉϣϭⲙϭⲟⲙ ⲉϣⲁϫⲉ ⲛⲙⲙⲁⲩ ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲉⲓⲙⲉ ϫⲉ ⲛⲧⲁϥⲛⲁⲩ ⲉⲩϭⲱⲗⲡ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲉⲣⲡⲉ ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲛⲉϥϫⲱⲣⲙ ⲟⲩⲃⲏⲩ ⲡⲉ ⲁⲩⲱ ⲁϥϭⲱ ⲉϥⲟ ⲛⲙⲡⲟ
23 Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.
ⲕ̅ⲅ̅ⲁⲥϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ⲛⲧⲉⲣⲉⲛⲉϩⲟⲟⲩ ⲙⲡⲉϥϣⲙϣⲉ ϫⲱⲕ ⲉⲃⲟⲗ ⲁϥⲃⲱⲕ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉⲡⲉϥⲏⲓ
24 Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Maaneder og sagde:
ⲕ̅ⲇ̅ⲙⲛⲛⲥⲁ ⲛⲉⲓϩⲟⲟⲩ ⲇⲉ ⲁⲥⲱⲱ ⲛϭⲓ ⲉⲗⲓⲥⲁⲃⲉⲧ ⲧⲉϥⲥϩⲓⲙⲉ ⲁⲩⲱ ⲁⲥϩⲟⲡⲥ ⲛϯⲟⲩ ⲛⲉⲃⲟⲧ ⲉⲥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ
25 „Saaledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han saa til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker.‟
ⲕ̅ⲉ̅ϫⲉ ⲧⲁⲓ ⲧⲉ ⲑⲉ ⲉⲛⲧⲁⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲁⲁⲥ ⲛⲁⲓ ϩⲛ ⲛⲉϩⲟⲟⲩ ⲉⲛⲧⲁϥϭⲱϣⲧ ⲉϥⲓ ⲙⲡⲁⲛⲟϭⲛⲉϭ ϩⲛ ⲣⲣⲱⲙⲉ
26 Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,
ⲕ̅ⲋ̅ϩⲙ ⲡⲙⲉϩⲥⲟⲟⲩ ⲇⲉ ⲛⲉⲃⲟⲧ ⲁⲩϫⲟⲟⲩ ⲛⲅⲁⲃⲣⲓⲏⲗ ⲡⲁⲅⲅⲉⲗⲟⲥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲉⲩⲡⲟⲗⲓⲥ ⲛⲧⲉ ⲧⲅⲁⲗⲓⲗⲁⲓ ⲉⲡⲉⲥⲣⲁⲛ ⲡⲉ ⲛⲁⲍⲁⲣⲉⲑ
27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
ⲕ̅ⲍ̅ϣⲁⲟⲩⲡⲁⲣⲑⲉⲛⲟⲥ ⲉⲁⲩϣⲡⲧⲟⲟⲧⲥ ⲛⲟⲩϩⲁⲓ ⲉⲡⲉϥⲣⲁⲛ ⲡⲉ ⲓⲱⲥⲏⲫ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲏⲓ ⲛⲇⲁⲩⲉⲓⲇ ⲁⲩⲱ ⲡⲣⲁⲛ ⲛⲧⲡⲁⲣⲑⲉⲛⲟⲥ ⲡⲉ ⲙⲁⲣⲓⲁ
28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: „Hil være dig, du benaadede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!‟
ⲕ̅ⲏ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲣⲉϥⲃⲱⲕ ⲛⲁⲥ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲥ ϫⲉ ⲭⲁⲓⲣⲉ ⲧⲉⲛⲧⲁⲥϭⲛϩⲙⲟⲧ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲛⲙⲙⲉ
29 Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.
ⲕ̅ⲑ̅ⲛⲧⲟⲥ ⲇⲉ ⲁⲥϣⲧⲟⲣⲧⲣ ⲉϫⲙⲡϣⲁϫⲉ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲥⲙⲟⲕⲙⲉⲕ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ϫⲉ ⲟⲩⲁϣ ⲙⲙⲓⲛⲉ ⲡⲉ ⲡⲉⲓⲁⲥⲡⲁⲥⲙⲟⲥ
30 Og Engelen sagde til hende: „Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Naade hos Gud.
ⲗ̅ⲡⲉϫⲉⲡⲁⲅⲅⲉⲗⲟⲥ ⲛⲁⲥ ϫⲉ ⲙⲡⲣⲣ ϩⲟⲧⲉ ⲙⲁⲣⲓⲁ ⲁϭⲓⲛⲉ ⲅⲁⲣ ⲛⲟⲩϩⲙⲟⲧ ⲛⲛⲁϩⲣⲙ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
31 Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
ⲗ̅ⲁ̅ⲉⲓⲥ ϩⲏⲏⲧⲉ ⲧⲉⲛⲁⲱⲱ ⲛⲧⲉϫⲡⲟ ⲛⲟⲩϣⲏⲣⲉ ⲛⲧⲉⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲡⲉϥⲣⲁⲛ ϫⲉ ⲓⲏⲥ
32 Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.
ⲗ̅ⲃ̅ⲡⲁⲓ ϥⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲛⲟⲩⲛⲟϭ ⲁⲩⲱ ⲥⲉⲛⲁⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟϥ ϫⲉ ⲡϣⲏⲣⲉ ⲙⲡⲉⲧϫⲟⲥⲉ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲛⲁϯ ⲛⲁϥ ⲙⲡⲉⲑⲣⲟⲛⲟⲥ ⲛⲇⲁⲩⲉⲓⲇ ⲡⲉϥⲉⲓⲱⲧ
33 Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongedømme.‟ (aiōn g165)
ⲗ̅ⲅ̅ⲁⲩⲱ ϥⲛⲁⲣⲣⲣⲟ ⲉϫⲙⲡⲏⲓ ⲛⲓⲁⲕⲱⲃ ϣⲁⲛⲓⲉⲛⲉϩ ⲁⲩⲱ ⲙⲙⲛϩⲁⲏ ⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲛⲧⲉϥⲙⲛⲧⲣⲣⲟ (aiōn g165)
34 Men Maria sagde til Engelen: „Hvorledes skal dette gaa til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?‟
ⲗ̅ⲇ̅ⲡⲉϫⲉⲙⲁⲣⲓⲁ ⲇⲉ ⲙⲡⲁⲅⲅⲉⲗⲟⲥ ϫⲉ ⲛⲁϣ ⲛϩⲉ ⲡⲁⲓ ⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲉⲙⲡⲓⲥⲟⲩⲛϩⲟⲟⲩⲧ
35 Og Engelen svarede og sagde til hende: „Den Helligaand skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.
ⲗ̅ⲉ̅ⲁⲡⲁⲅⲅⲉⲗⲟⲥ ⲇⲉ ⲟⲩⲱϣⲃ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲥ ϫⲉ ⲟⲩⲡⲛⲁ ⲉϥⲟⲩⲁⲁⲃ ⲡⲉⲧⲛⲏⲩ ⲉϩⲣⲁⲉⲓ ⲉϫⲱ ⲁⲩⲱ ⲧϭⲟⲙ ⲛⲧⲉⲡⲉⲧϫⲟⲥⲉ ⲡⲉⲧⲛⲁⲣϩⲁⲓⲃⲉⲥ ⲉⲣⲟ ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲁⲓ ⲡⲉⲧⲉⲛⲁϫⲡⲟϥ ⲉϥⲟⲩⲁⲁⲃ ⲥⲉⲛⲁⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟϥ ϫⲉ ⲡϣⲏⲣⲉ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
36 Og se, Elisabeth din Frænke, ogsaa hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
ⲗ̅ⲋ̅ⲁⲩⲱ ⲉⲓⲥ ⲉⲗⲓⲥⲁⲃⲉⲧ ⲧⲟⲩⲥⲩⲅⲅⲉⲛⲏⲥ ⲛⲧⲟⲥ ϩⲱⲱⲥ ⲟⲛ ⲁⲥⲱⲱ ⲛⲟⲩϣⲏⲣⲉ ϩⲛ ⲧⲉⲥⲙⲛⲧϩⲗⲗⲱ ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲥⲙⲉϩⲥⲟⲟⲩ ⲛⲉⲃⲟⲧ ⲡⲉ ⲡⲁⲓ ⲧⲁⲓ ⲉϣⲁⲩⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟⲥ ϫⲉ ⲧⲁϭⲣⲏⲛ
37 Thi intet vil være umuligt for Gud.‟
ⲗ̅ⲍ̅ϫⲉ ⲛⲛⲉⲗⲁⲁⲩ ⲛϣⲁϫⲉ ⲣⲁⲧϭⲟⲙⲛⲛⲁϩⲣⲙ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
38 Men Maria sagde: „Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!‟ Og Engelen skiltes fra hende.
ⲗ̅ⲏ̅ⲡⲉϫⲁⲥ ⲇⲉ ⲛϭⲓ ⲙⲁⲣⲓⲁ ϫⲉ ⲉⲓⲥ ϩⲏⲏⲧⲉ ⲁⲛⲅ ⲑⲙϩⲁⲗ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲙⲁⲣⲉⲥϣⲱⲡⲉ ⲛⲁⲉⲓ ⲕⲁⲧⲁ ⲡⲉⲕϣⲁϫⲉ ⲁⲩⲱ ⲁⲡⲁⲅⲅⲉⲗⲟⲥ ⲃⲱⲕ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲟⲟⲧⲥ
39 Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
ⲗ̅ⲑ̅ⲁⲥⲧⲱⲟⲩⲛⲥ ⲇⲉ ⲛϭⲓ ⲙⲁⲣⲓⲁ ϩⲛ ⲛⲉⲓϩⲟⲟⲩ ⲁⲥⲃⲱⲕ ⲉⲧⲟⲣⲓⲛⲏ ϩⲛ ⲟⲩϭⲉⲡⲏ ⲉⲧⲡⲟⲗⲓⲥ ⲛϯⲟⲩⲇⲁⲓⲁ
40 Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
ⲙ̅ⲁⲥⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲡⲏⲓ ⲛⲍⲁⲭⲁⲣⲓⲁⲥ ⲁⲥⲁⲥⲡⲁⲍⲉ ⲛⲉⲗⲓⲥⲁⲃⲉⲧ
41 Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligaand
ⲙ̅ⲁ̅ⲁⲩⲱ ⲁⲥϣⲱⲡⲉ ⲛⲧⲉⲣⲉⲉⲗⲓⲥⲁⲃⲉⲧ ⲥⲱⲧⲙ ⲉⲡⲁⲥⲡⲁⲥⲙⲟⲥ ⲙⲙⲁⲣⲓⲁ ⲁⲡϣⲏⲣⲉ ϣⲏⲙ ⲕⲓⲙ ϩⲣⲁⲓ ⲛϩⲏⲧⲥ ⲁⲩⲱ ⲁⲉⲗⲓⲥⲁⲃⲉⲧ ⲙⲟⲩϩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲉⲡⲛⲁ ⲉⲧⲟⲩⲁⲁⲃ
42 og raabte med høj Røst og sagde: „Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
ⲙ̅ⲃ̅ⲁⲥϥⲓϩⲣⲁⲥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲟⲩⲛⲟϭ ⲛⲥⲙⲏ ⲡⲉϫⲁⲥ ϫⲉ ⲧⲉⲥⲙⲁⲙⲁⲁⲧ ⲛⲧⲟ ϩⲛ ⲛⲉϩⲓⲟⲙⲉ ⲁⲩⲱ ϥⲥⲙⲁⲙⲁⲁⲧ ⲛϭⲓ ⲡⲕⲁⲣⲡⲟⲥ ⲛϩⲏⲧⲉ
43 Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
ⲙ̅ⲅ̅ϫⲉ ⲁⲛⲅ ⲛⲓⲙ ⲁⲛⲟⲕ ϫⲉ ⲉⲣⲉⲧⲙⲁⲁⲩ ⲙⲡⲁϫⲟⲉⲓⲥ ⲉⲓ ⲉⲣⲁⲧ
44 Thi se, da din Hilsens Røst naaede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
ⲙ̅ⲇ̅ⲉⲓⲥ ϩⲏⲏⲧⲉ ⲅⲁⲣ ⲛⲧⲉⲣⲉⲧⲉⲥⲙⲏ ⲙⲡⲟⲩⲁⲥⲡⲁⲥⲙⲟⲥ ⲧⲁϩⲉⲛⲁⲙⲁⲁϫⲉ ⲁⲡϣⲏⲣⲉ ϣⲏⲙ ⲕⲓⲙ ϩⲛ ⲟⲩⲧⲉⲗⲏⲗ ⲛϩⲏⲧ
45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren.‟
ⲙ̅ⲉ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲁⲓⲁⲧⲥ ⲛⲧⲉⲛⲧⲁⲥⲡⲓⲥⲧⲉⲩⲉ ϫⲉ ⲟⲩⲛⲟⲩϫⲱⲕ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲛⲛⲉⲛⲧⲁⲩϫⲟⲟⲩ ⲛⲁⲥ ϩⲓⲧⲙ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ
46 Og Maria sagde: „Min Sjæl ophøjer Herren;
ⲙ̅ⲋ̅ⲁⲩⲱ ⲡⲉϫⲉⲙⲁⲣⲓⲁ ϫⲉ ⲧⲁⲯⲩⲭⲏ ϫⲓⲥⲉ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ
47 og min Aand fryder sig over Gud, min Frelser;
ⲙ̅ⲍ̅ⲁⲡⲁⲡⲛⲁ ⲧⲉⲗⲏⲗ ⲉϫⲙ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲡⲁⲥⲱⲧⲏⲣ
48 thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
ⲙ̅ⲏ̅ϫⲉ ⲁϥϭⲱϣⲧ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲙⲡⲉⲑⲃⲃⲓⲟ ⲛⲧⲉϥϩⲙϩⲁⲗ ⲉⲓⲥ ϩⲏⲏⲧⲉ ⲅⲁⲣ ϫⲓⲛ ⲧⲉⲛⲟⲩ ⲥⲉⲛⲁⲧⲙⲁⲓⲟ ⲛϭⲓ ⲅⲉⲛⲉⲁ ⲛⲓⲙ
49 fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
ⲙ̅ⲑ̅ϫⲉ ⲁϥⲓⲣⲉ ⲛⲁⲓ ⲛϩⲉⲛⲙⲛⲧⲛⲟϭ ⲛϭⲓ ⲡⲉⲧⲉⲟⲩⲛϭⲟⲙ ⲙⲙⲟϥ ⲁⲩⲱ ⲡⲉϥⲣⲁⲛ ⲟⲩⲁⲁⲃ
50 og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
ⲛ̅ⲡⲉϥⲛⲁ ϫⲓⲛⲟⲩϫⲱⲙ ϣⲁⲩϫⲱⲙ ⲉϫⲛ ⲛⲉⲧⲣ ϩⲟⲧⲉ ϩⲏⲧϥ
51 Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
ⲛ̅ⲁ̅ⲁϥⲉⲓⲣⲉ ⲛⲟⲩϭⲟⲙ ϩⲙ ⲡⲉϥϭⲃⲟⲓ ⲁϥϫⲱⲱⲣⲉ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲛϫⲁⲥⲓϩⲏⲧ ϩⲙ ⲡⲙⲉⲉⲩⲉ ⲛⲛⲉⲩϩⲏⲧ
52 Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
ⲛ̅ⲃ̅ⲁϥϣⲟⲣϣⲣ ⲛⲛⲓⲇⲩⲛⲁⲥⲧⲏⲥ ϩⲓⲛⲉⲩⲑⲣⲟⲛⲟⲥ ⲁϥϫⲓⲥⲉ ⲛⲛⲉⲧⲑⲃⲃⲓⲏⲩ
53 Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
ⲛ̅ⲅ̅ⲁϥⲧⲥⲓⲉ ⲛⲉⲧϩⲕⲁⲓⲧ ⲛⲁⲅⲁⲑⲟⲛ ⲁϥϫⲉⲩⲣⲣⲙⲙⲁⲟ ⲉⲩϣⲟⲩⲉⲓⲧ
54 Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
ⲛ̅ⲇ̅ⲁϥϯⲧⲟⲟⲧϥ ⲙⲡⲓⲥⲣⲁⲏⲗ ⲡⲉϥϩⲙϩⲁⲗ ⲉⲣⲡⲙⲉⲉⲩⲉ ⲙⲡⲛⲁⲁ
ⲛ̅ⲉ̅ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲉⲛⲧⲁϥϣⲁϫⲉ ⲙⲛ ⲛⲉⲛⲓⲟⲧⲉ ⲁⲃⲣⲁϩⲁⲙ ⲙⲛ ⲡⲉϥⲥⲡⲉⲣⲙⲁ ϣⲁ ⲉⲛⲉϩ (aiōn g165)
56 Og Maria blev hos hende omtrent tre Maaneder, og hun drog til sit Hjem igen.
ⲛ̅ⲋ̅ⲙⲁⲣⲓⲁ ⲇⲉ ⲁⲥϭⲱ ϩⲁϩⲧⲏⲥ ⲛϣⲟⲙⲛⲧ ⲛⲉⲃⲟⲧ ⲁⲩⲱ ⲁⲥⲕⲟⲧⲥ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉⲡⲉⲥⲏⲉⲓ
57 Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
ⲛ̅ⲍ̅ⲁⲡⲉⲩⲟⲓϣ ⲇⲉ ϫⲱⲕ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲉⲗⲓⲥⲁⲃⲉⲧ ⲉⲧⲣⲉⲥⲙⲓⲥⲉ ⲁⲩⲱ ⲁⲥϫⲡⲟ ⲛⲟⲩϣⲏⲣⲉ
58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
ⲛ̅ⲏ̅ⲁⲩⲥⲱⲧⲙ ⲇⲉ ⲛϭⲓ ⲛⲉⲥⲣⲙⲣⲁⲩⲏ ⲙⲛ ⲛⲉⲥⲣⲙⲣⲁⲓⲧⲉ ϫⲉ ⲁⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲧⲁϣⲉⲡⲉϥⲛⲁ ⲛⲙⲙⲁⲥ ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲣⲁϣⲉ ⲛⲙⲙⲁⲥ
59 Og det skete paa den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
ⲛ̅ⲑ̅ⲁⲥϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ϩⲙ ⲡⲙⲉϩϣⲙⲟⲩⲛ ⲛϩⲟⲟⲩ ⲁⲩⲉⲓ ⲉⲩⲛⲁⲥⲃⲃⲉ ⲡϣⲏⲣⲉ ϣⲏⲙ ⲁⲩⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟϥ ⲙⲡⲣⲁⲛ ⲙⲡⲉϥⲓⲱⲧ ϫⲉ ⲍⲁⲭⲁⲣⲓⲁⲥ
60 Og hans Moder svarede og sagde: „Nej, han skal kaldes Johannes.‟
ⲝ̅ⲁⲧⲉϥⲙⲁⲁⲩ ⲇⲉ ⲟⲩⲱϣⲃ ϫⲉ ⲙⲙⲟⲛ ⲁⲗⲗⲁ ⲉⲩⲛⲁⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟϥ ϫⲉ ⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ
61 Og de sagde til hende: „Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.‟
ⲝ̅ⲁ̅ⲡⲉϫⲁⲩ ⲇⲉ ⲛⲁⲥ ϫⲉ ⲙⲙⲛⲗⲁⲁⲩ ϩⲛ ⲧⲟⲩⲣⲁⲓⲧⲉ ⲉⲩⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟϥ ⲙⲡⲉⲓⲣⲁⲛ
62 Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
ⲝ̅ⲃ̅ⲛⲉⲩϫⲱⲣⲙ ⲇⲉ ⲟⲩⲃⲉ ⲡⲉϥⲓⲱⲧ ϫⲉ ⲉⲕⲟⲩⲉϣⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟϥ ϫⲉ ⲛⲓⲙ
63 Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: „Johannes er hans Navn.‟ Og de undrede sig alle.
ⲝ̅ⲅ̅ⲁϥⲁⲓⲧⲓ ⲇⲉ ⲛⲟⲩⲡⲓⲛⲁⲕⲓⲥ ⲁϥⲥϩⲁⲓ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲡⲉ ⲡⲉϥⲣⲁⲛ ⲁⲩⲣϣⲡⲏⲣⲉ ⲇⲉ ⲧⲏⲣⲟⲩ
64 Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
ⲝ̅ⲇ̅ⲁⲣⲱϥ ⲇⲉ ⲟⲩⲱⲛ ⲛⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲙⲛ ⲡⲉϥⲗⲁⲥ ⲁϥϣⲁϫⲉ ⲉϥⲥⲙⲟⲩ ⲉⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
65 Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
ⲝ̅ⲉ̅ⲁⲩϩⲟⲧⲉ ⲇⲉ ϣⲱⲡⲉ ⲉϫⲛ ⲟⲩⲟⲛ ⲛⲓⲙ ⲉⲧⲟⲩⲏϩ ϩⲙ ⲡⲉⲩⲕⲱⲧⲉ ⲁⲩⲱ ϩⲛ ⲧⲟⲣⲓⲛⲏ ⲧⲏⲣⲥ ⲛϯⲟⲩⲇⲁⲓⲁ ⲛⲉⲩϣⲁϫⲉ ⲡⲉ ⲛⲛⲉⲓϣⲁϫⲉ ⲧⲏⲣⲟⲩ
66 Og alle, som hørte det, lagde sig det paa Hjerte og sagde: „Hvad mon der skal blive af dette Barn?‟ Thi Herrens Haand var med ham.
ⲝ̅ⲋ̅ⲁⲛⲉⲛⲧⲁⲩⲥⲱⲧⲙ ⲇⲉ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲕⲁⲁⲩ ϩⲙ ⲡⲉⲩϩⲏⲧ ⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲉⲣⲉⲡⲉⲓϣⲏⲣⲉ ϣⲏⲙ ⲛⲁⲣⲟⲩ ⲕⲁⲓⲅⲁⲣ ⲧϭⲓϫ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲛⲉⲥϣⲟⲟⲡ ⲛⲙⲙⲁϥ ⲡⲉ
67 Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligaand, og han profeterede og sagde:
ⲝ̅ⲍ̅ⲁⲍⲁⲭⲁⲣⲓⲁⲥ ⲇⲉ ⲡⲉϥⲓⲱⲧ ⲙⲟⲩϩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲉⲡⲛⲁ ⲉⲧⲟⲩⲁⲁⲃ ⲁϥⲡⲣⲟⲫⲏⲧⲉⲩⲉ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ
68 „Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
ⲝ̅ⲏ̅ϫⲉ ϥⲥⲙⲁⲙⲁⲁⲧ ⲛϭⲓ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲙⲡⲓⲥⲣⲁⲏⲗ ϫⲉⲁϥϭⲙⲡⲉϥϣⲓⲛⲉ ⲁⲩⲱ ⲁϥⲓⲣⲉ ⲛⲟⲩⲥⲱⲧⲉ ⲙⲡⲉϥⲗⲁⲟⲥ
69 og har oprejst os et Frelsens Horn i sin Tjener Davids Hus,
ⲝ̅ⲑ̅ⲁϥⲧⲟⲩⲛⲟⲥ ⲛⲟⲩⲧⲁⲡ ⲛⲟⲩϫⲁⲓ ⲛⲁⲛ ϩⲙ ⲡⲏⲓ ⲛⲇⲁⲩⲉⲓⲇ ⲡⲉϥϩⲙϩⲁⲗ
ⲟ̅ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲉⲛⲧⲁϥϣⲁϫⲉ ϩⲓⲧⲛ ⲧⲧⲁⲡⲣⲟ ⲛⲛⲉϥⲡⲣⲟⲫⲏⲧⲏⲥ ⲉⲧⲟⲩⲁⲁⲃ ϫⲓⲛⲉⲛⲉϩ (aiōn g165)
71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som hade os,
ⲟ̅ⲁ̅ⲛⲟⲩⲟⲩϫⲁⲓ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲛ ⲛⲉⲛϫⲁϫⲉ ⲁⲩⲱ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧϭⲓϫ ⲛⲟⲩⲟⲛ ⲛⲓⲙ ⲉⲧⲙⲟⲥⲧⲉ ⲙⲙⲟⲛ
72 for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
ⲟ̅ⲃ̅ⲉⲉⲓⲣⲉ ⲛⲟⲩⲛⲁ ⲙⲛ ⲛⲉⲛⲓⲟⲧⲉ ⲉⲣⲡⲙⲉⲉⲩⲉ ⲛⲧⲉϥⲇⲓⲁⲑⲏⲕⲏ ⲉⲧⲟⲩⲁⲁⲃ
73 den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
ⲟ̅ⲅ̅ⲡⲁⲛⲁϣ ⲛⲧⲁϥⲱⲣⲕ ⲙⲙⲟϥ ⲛⲛⲁⲃⲣⲁϩⲁⲙ ⲡⲉⲛⲓⲱⲧ ⲉϯⲑⲉ ⲛⲁⲛ
74 at vi, friede fra vore Fjenders Haand, skulde tjene ham uden Frygt,
ⲟ̅ⲇ̅ⲁϫⲛϩⲟⲧⲉ ⲉⲁⲛⲛⲟⲩϩⲙ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲛ ⲛⲉⲛϫⲁϫⲉ ⲉϣⲙϣⲉ ⲛⲁϥ
75 i Hellighed og Retfærdighed for hans Aasyn, alle vore Dage.
ⲟ̅ⲉ̅ϩⲛ ⲟⲩⲟⲩⲟⲡ ⲛⲙⲇⲓⲕⲁⲓⲟⲥⲩⲛⲏ ⲙⲡⲉϥⲙⲧⲟ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲛⲉⲛϩⲟⲟⲩ ⲧⲏⲣⲟⲩ
76 Men ogsaa du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gaa foran for Herrens Aasyn for at berede hans Veje,
ⲟ̅ⲋ̅ⲛⲧⲟⲕ ⲇⲉ ϩⲱⲱⲕ ⲡⲁϣⲏⲣⲉ ⲥⲉⲛⲁⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟⲕ ϫⲉ ⲡⲉⲡⲣⲟⲫⲏⲧⲏⲥ ⲙⲡⲉⲧϫⲟⲥⲉ ⲕⲛⲁⲙⲟⲟϣⲉ ⲅⲁⲣ ϩⲁⲑⲏ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲉⲥⲟⲃⲧⲉ ⲛⲛⲉϥϩⲓⲟⲟⲩⲉ
77 for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
ⲟ̅ⲍ̅ⲉϯ ⲛⲟⲩⲥⲟⲟⲩⲛ ⲛⲟⲩϫⲁⲓ ⲙⲡⲉϥⲗⲁⲟⲥ ϩⲙ ⲡⲕⲱ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲛⲉⲩⲛⲟⲃⲉ
78 for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os
ⲟ̅ⲏ̅ⲉⲧⲃⲉ ⲧⲙⲛⲧϣⲁⲛϩⲧⲏϥ ⲙⲡⲛⲁⲁ ⲙⲡⲉⲛⲛⲟⲩⲧⲉ ϩⲛ ⲛⲉⲧϥⲛⲁϭⲙ ⲡⲉⲛϣⲓⲛⲉ ⲛϩⲏⲧⲟⲩ ⲛϭⲓ ⲡⲟⲩⲟⲉⲓⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡϫⲓⲥⲉ
79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind paa Fredens Vej.‟
ⲟ̅ⲑ̅ⲉⲣⲟⲩⲟⲉⲓⲛ ⲉⲛⲉⲧϩⲙ ⲡⲕⲁⲕⲉ ⲙⲛ ⲛⲉⲧϩⲙⲟⲟⲥ ϩⲛ ⲑⲁⲓⲃⲉⲥ ⲙⲡⲙⲟⲩ ⲉⲥⲟⲟⲩⲧⲛ ⲛⲛⲉⲛⲟⲩⲉⲣⲏⲧⲉ ⲉⲧⲉϩⲓⲏ ⲛϯⲣⲏⲛⲏ
80 Men Barnet voksede og blev styrket i Aanden; og han var i Ørknerne indtil den Dag, da han traadte frem for Israel.
ⲡ̅ⲡϣⲏⲣⲉ ⲇⲉ ϣⲏⲙ ⲁϥⲁⲩⲝⲁⲛⲉ ⲁⲩⲱ ⲁϥϭⲙϭⲟⲙ ϩⲙ ⲡⲉⲡⲛⲁ ⲛⲉϥϣⲟⲟⲡ ⲇⲉ ⲡⲉ ϩⲛ ⲛϫⲁⲓⲉ ϣⲁⲡⲉϩⲟⲟⲩ ⲙⲡⲉϥⲟⲩⲱⲛϩ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲓⲥⲣⲁⲏⲗ
