Lukas 9
1 Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Aander og til at helbrede Sygdomme.
Jeesus kutsus kaksteist jüngrit kokku. Ta andis neile väe ja mõjuvõimu kõigi kurjade vaimude üle ning võime haigustest terveks teha.
2 Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.
Siis saatis ta nad Jumala riigist kuulutama ja haigeid terveks tegema.
3 Og han sagde til dem: „Tager intet med paa Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.
„Ärge võtke midagi teekonnale kaasa, “ütles ta neile. „Ei käimiskeppi ega kotti, ei leiba ega raha, isegi mitte teisi riideid.
4 Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.
Kuhu majja te iganes sisenete, sinna jääge, ja kui lahkute sellest majast, siis lahkuge sellest paigast.
5 Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gaa ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.‟
Kui inimesed keelduvad teid vastu võtmast, siis raputage linnast lahkudes tolm oma jalgadelt hoiatuseks nende vastu.“
6 Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.
Nad lahkusid ja läksid ümberkaudsetesse küladesse, kuulutasid head sõnumit ja tegid haigeid terveks kõikjal, kuhu nad läksid.
7 Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlraadig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;
Nelivürst Heroodes kuulis kõigest, mis toimus, ja ta oli väga hämmeldunud. Mõned ütlesid, et Johannes on surnuist üles tõusnud,
8 men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.
teised, et Eelija on ilmunud ning mõned, et üks vanaaja prohvetitest on tagasi tulnud.
9 Men Herodes sagde: „Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører saadanne Ting?‟ Og han søgte at faa ham at se.
Heroodes ütles: „Ma olen kindel, et lasin Johannesel pea maha võtta. Kes siis on see mees? Ma kuulen tema kohta kõiki neid asju.“Ja ta üritas leida võimalust Jeesusega kohtumiseks.
10 Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.
Kui apostlid tagasi tulid, rääkisid nad Jeesusele, mida nad olid teinud. Seejärel lahkus ta koos nendega ja läks linna nimega Betsaida.
11 Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.
Kuid rahvas sai teada, kuhu ta läks, ning järgnes talle sinna. Ta võttis nad vastu ja selgitas neile Jumala riiki ning tegi terveks need, kes vajasid tervendamist.
12 Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: „Lad Skaren gaa bort, for at de kunne gaa herfra til de omliggende Landsbyer og Gaarde og faa Herberge og finde Føde; thi her ere vi paa et øde Sted.‟
Õhtupoole tulid kaksteist jüngrid tema juurde ja ütlesid: „Sa peaksid rahva nüüd ära saatma, et nad saaksid minna lähedal asuvatesse küladesse ja majapidamistesse ning otsida endale ööbimiskoha ja toitu. Siin, kus me oleme, ei ole midagi.“
13 Men han sagde til dem: „Giver I dem at spise!‟ Men de sagde: „Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gaa bort og købe Mad til hele denne Mængde.‟
„Andke teie neile midagi süüa!“ütles Jeesus. „Kõik, mis meil siin on, on viis leiba ja kaks kala. Kui sa just ei taha, et me läheksime kõigile süüa ostma, “vastasid nad.
14 De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: „Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver.‟
Kohal oli umbes viis tuhat meest. „Pange nad umbes viiekümnestesse rühmadesse istuma, “käskis ta oma jüngreid.
15 Og de gjorde saa og lode dem alle sætte sig ned.
Jüngrid tegid nii, ja kõik istusid maha.
16 Men han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.
Jeesus võttis viis leiba ja kaks kala ning taeva poole vaadates õnnistas toitu ja tegi selle tükkideks. Ta andis jüngritele järjest toitu, et nad jagaksid seda rahvale.
17 Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.
Kõik sõid, kuni kõht sai täis, ja seejärel koguti kokku kaksteist korvitäit jääke.
18 Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: „Hvem sige Skarerne, at jeg er?‟
Üks teine kord, kui Jeesus palvetas omaette ja temaga koos olid ainult tema jüngrid, küsis ta neilt: „Kes ma kogu selle rahvahulga arvates olen?“
19 Men de svarede og sagde: „Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden.‟
„Mõni arvab, et Ristija Johannes, teised arvavad, et Eelija, ning mõned ütlevad, et üks vanaaja prohvetitest on surnuist üles tõusnud, “vastasid nad.
20 Og han sagde til dem: „Men I, hvem sige I, at jeg er?‟ Og Peter svarede og sagde: „Guds Kristus.‟
„Aga kuidas on teiega?“küsis ta. „Kes ma teie arvates olen?“„Jumala Messias, “vastas Peetrus.
21 Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,
Jeesus keelas neil rangelt sellest kellelegi rääkida.
22 idet han sagde: „Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og oprejses paa den tredje Dag.‟
„Inimese Poeg peab kogema kohutavaid kannatusi, “ütles ta. „Rahva vanemad, ülempreestrid ja vaimulikud õpetajad hülgavad ta. Ta surmatakse, kuid kolmandal päeval tõuseb ta surnuist üles.“
23 Men han sagde til alle: „Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;
„Kui keegi tahab mind järgida, siis peab ta ennast salgama, iga päev oma risti võtma ja mind järgima, “rääkis Jeesus neile kõigile.
24 thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
„Sest kui tahate oma elu säästa, siis kaotate selle; ja kui kaotate oma elu minu pärast, päästate selle.
25 Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?
Mis kasu oleks teil kogu maailmast, kui oleksite lõpuks kadunud või hävitatud?
26 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, naar han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.
Kui te häbenete mind ja minu sõnumit, häbeneb inimese Poeg teid, kui ta tuleb oma hiilguses ning Isa ja pühade inglite hiilguses.
27 Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige.‟
Ma räägin teile tõtt: mõned siinseisjaist ei maitse surma enne, kui näevad Jumala riiki.“
28 Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op paa Bjerget for at bede.
Umbes kaheksa päeva pärast sellest rääkimist võttis Jeesus Peetruse, Johannese ja Jaakobuse kaasa ning läks üles mäele palvetama.
29 Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og straalende.
Sel ajal kui ta palvetas, muutus tema näo välimus ning riided muutusid pimestavalt valgeks.
30 Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,
Säravas hiilguses ilmus kaks meest. Need olid Mooses ja Eelija. Nad hakkasid Jeesusega rääkima.
31 som bleve sete i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.
Nad kõnelesid tema surmast, mis pidi peagi Jeruusalemmas aset leidma.
32 Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vaagnede op, saa de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
Peetrus ja teised magasid. Kui nad ärkasid, nägid nad Jeesust hiilguses ja kaht meest tema kõrval seismas.
33 Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: „Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias; ‟ men han vidste ikke, hvad han sagde.
Kui kaks meest hakkasid lahkuma, ütles Peetrus Jeesusele: „Õpetaja, siin on hea olla. Teeme mõne varjualuse: ühe sulle, ühe Moosesele ja ühe Eelijale.“Tegelikult ei teadnud ta, mida ta räägib.
34 Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.
Kui ta alles rääkis, tuli pilv ja laienes nende üle. Nad olid pilvesse sisenedes kohkunud.
35 Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: „Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!‟
Pilvest kõneles hääl, mis ütles: „See on minu Poeg, Valitu. Kuulake teda!“
36 Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.
Kui hääl kõnelemise lõpetas, oli Jeesus seal üksinda. Nad hoidsid selle enda teada ega rääkinud tol ajal kellelegi, mida nad olid näinud.
37 Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.
Järgmisel päeval, kui nad mäelt alla tulid, ootas Jeesust tohutu suur rahvahulk.
38 Og se, en Mand af Skaren raabte og sagde: „Mester! jeg beder dig, se til min Søn; thi han er min enbaarne.
Üks mees rahva seast hüüdis: „Õpetaja, palun vaata mu poega! Ta on mu ainus laps.
39 Og se, en Aand griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, saa at han fraader, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;
Üks vaim vaevab teda ja ta hakkab siis karjuma. See vaim tekitab talle krampe ja laseb suust vahtu välja voolata. See ei jäta teda üldse rahule ja tekitab palju valu.
40 og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke.‟
Ma palusin su jüngritel see vaim välja ajada, aga nad ei suutnud.“
41 Men Jesus svarede og sagde: „O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og taale eder? Bring din Søn hid!‟
„Missugune uskmatu ja rikutud rahvas te olete! Kui kauaks pean ma siia teie juurde jääma ja teid taluma?“ütles Jeesus. „Too oma poeg siia!“
42 Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Aand i ham. Men Jesus truede den urene Aand og helbredte Drengen og gav hans Fader ham tilbage.
Kohe kui poiss tuli, tekitas kuri vaim talle krambid ja heitis ta maha. Kuid Jeesus segas vahele, noomis kurja vaimu ja tervendas poisi ning andis ta tema isale tagasi.
43 Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:
Kõik olid sellest Jumala väe ilmingust jahmunud. Aga kuigi kõik olid sellest hämmastunud, hoiatas Jeesus oma jüngreid:
44 „Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder.‟
„Kuulake tähelepanelikult, mida ma teile räägin: inimese Poeg antakse ära inimeste kätte.“
45 Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, saa de ikke begrebe det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.
Aga nad ei saanud aru, mida ta sellega mõtles. Selle tähendus oli nende eest varjatud, nii et nad ei mõistnud selle mõtet ning nad kartsid temalt selle kohta küsida.
46 Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.
Siis tekkis jüngrite keskel vaidlus, kes neist on suurim.
47 Men da Jesus saa deres Hjertes Tanke, tog han et Barn og stillede det hos sig.
Kuid Jeesus, teades, mille üle nad vaidlesid, valis ühe väikese lapse ja võttis ta enda kõrvale.
48 Og han sagde til dem: „Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor.‟
Seejärel ütles ta neile: „Igaüks, kes võtab selle väikese lapse vastu minu nimel, võtab vastu minu, ja kes võtab vastu minu, võtab vastu selle, kes mind läkitas. Kes iganes on teie seas väikseim, on suurim.“
49 Men Johannes tog til Orde og sagde: „Mester! vi saa en uddrive onde Aander i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger med os.‟
Johannes hakkas kõnelema ja ütles: „Õpetaja, me nägime, et keegi ajas sinu nimel välja kurje vaime, ja me püüdsime teda takistada, sest ta ei ole üks meist.“
50 Men Jesus sagde til ham: „Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder.‟
„Ärge takistage teda, “vastas Jeesus. „Igaks, kes ei ole teie vastu, on teie poolt.“
51 Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt paa at drage til Jerusalem.
Kui Jeesuse taevasse minemise aeg lähenes, otsustas ta minna Jeruusalemma.
52 Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.
Ta läkitas käskjalad enda eel Samaaria küladesse, et asjad tema jaoks valmis panna.
53 Og de modtoge ham ikke, fordi han var paa Vejen til Jerusalem.
Kuid inimesed ei võtnud teda vastu, sest ta oli otsustanud tõtata Jeruusalemma.
54 Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, saa det, sagde de: „Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom ogsaa Elias gjorde?‟
Kui Jaakobus ja Johannes nägid seda, küsisid nad Jeesuselt: „Õpetaja, kas tahad, et kutsume tule taevast alla, et see põletaks nad ära?“
55 Men han vendte sig og irettesatte dem.
Kuid Jeesus pöördus ja noomis neid.
56 Og de gik til en anden Landsby.
Siis läksid nad edasi järgmisesse külasse.
57 Og medens de vandrede paa Vejen, sagde en til ham: „Jeg vil følge dig, hvor du end gaar hen.‟
Sel ajal kui nad kõndisid, ütles üks mees Jeesusele: „Ma järgnen sulle, kuhu iganes sa lähed!“
58 Og Jesus sagde til ham: „Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.‟
Jeesus lausus mehele: „Rebastel on urud ja lindudel pesad, kuid inimese Pojal ei ole kohta, kuhu oma pead toetada.“
59 Men han sagde til en anden: „Følg mig!‟ Men denne sagde: „Herre! tilsted mig først at gaa hen at begrave min Fader.‟
Ta ütles ühele teisele mehele: „Järgne mulle!“Aga mees vastas: „Õpetaja, las ma lähen kõigepealt koju ja matan oma isa.“
60 Men han sagde til ham: „Lad de døde begrave deres døde; men gaa du hen og forkynd Guds Rige!‟
„Las surnud matavad oma surnud, “vastas Jeesus. „Sina mine ja kuuluta Jumala riiki.“
61 Men ogsaa en anden sagde: „Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus.‟
Veel üks mees ütles: „Issand, ma tahan sind järgida! Aga las ma kõigepealt lähen koju ja jätan oma perega hüvasti.“
62 Men Jesus sagde til ham: „Ingen, som lægger sin Haand paa Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige.‟
Kuid Jeesus ütles talle: „Mitte keegi, kes on kord kündmist alustanud ja vaatab siis tagasi, ei kõlba Jumala riiki.“
