Lukas 8
1 Og det skete i Tiden derefter, at han rejste igennem Byer og Landsbyer og prædikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og med ham de tolv
Cekcoengawh Jesu taw khawk bau ingkaw vangcakhqi awh cet nawh, khawsa qam awithang leek ce kqawn hy. A hubat thlanghqa hlaihih tloek awm a venawh awm uhy,
2 og nogle Kvinder, som vare helbredede fra onde Aander og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde Aander vare udfarne;
cekcoengawh amah ing qaihche ingkaw tlawhnatnaak awhkawng a qoei sak nu thlang vang tloek awm a venawh awm lawt uhy: ak kawk khui awhkawng qaaikhqi ak cawn Meri (Magdalene ak mingnaak);
3 og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange andre, som tjente dem med, hvad de ejede.
Herod a ipkhui ak khoemkung Chuza a zu Joanna; Susanna ingkaw ak chang nukhqi khawzah awm uhy. Vawhkaw nukhqi ing a mimah a ik-oeih ing Jesu ingkaw a hubatkhqi ce do a dan uhy.
4 Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse:
Cawh thlang khawzah cun law unawh, khaw hoei awhkaw thlang boeih awm a venna law usaw, nyttahnaak awi hawnak ing awi kqawn pek khqi hy.
5 „En Sædemand gik ud at saa sin Sæd; og idet han saaede, faldt noget ved Vejen og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op.
“Lo ak toenkung thlang pynoet taw camci ak theh na cet hy. Camci ce ak theh awh, camci a vang taw lam awh tla nawh; thlang ing leh nawh phakhqi ing cung hloep uhy.
6 Og noget faldt paa Klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde Væde.
A vang taw lung awh tla nawh, hang cawt law hlai hy, ak kqa am cak nawh qeu pahoei hy.
7 Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det.
Camci a vang taw hling anglak na tla nawh, hling ing zawi khoep saw qeen zip hy.
8 Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt.‟ Da han sagde dette, raabte han: „Den, som har Øren at høre med, han høre!‟
Camci a vang taw ang laih leek awh tla hy, cawt nawh vui thaih hy, a pyh zakhat dyna ak thaih thawt hy,” tinak khqi hy. Vawhkaw nyhtahnaak awi ak kqawn coengawh, “Zaaknaak haa ak ta ingtaw za seh nyng,” tinak khqi hy.
9 Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde betyde?
A hubatkhqi ing cawhkaw nyhtahnaak awi ak kqawn ngaihnaak ce doet uhy.
10 Og han sagde: „Eder er det givet at kende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, skønt seende, ikke skulle se, og, skønt hørende, ikke skulle forstaa.
A mingmih a venawh, “Khawsa ram simnaak awihyp ce nangmih a venawh taw peek na awm hawh hy, cehlai thlak chang a venawh taw nyhtahnaak awi ing kqawn pe nyng, “Hu hlai kawm uh, a mami hatnaak aham ingkaw za hlai kawm uh, a maming zaksimnaak aham,' tinak khqi hy.
11 Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
Nyhtahnaak awi ing ak kqawn ngaihnaak taw vemyihna awm hy: Camci cetaw Khawsak awi ni.
12 Men de ved Vejen ere de, som høre det; derefter kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frelste.
Lam awh ak tla camci taw thlang ing awithang leek ce za hlai hy; qaai ing law nawh, ap cangna unawh, thaawngna ama mi awm naak ham amik kawlung khui awhkaw ce loh pek khqi hy.
13 Men de paa Klippen ere de, som modtage Ordet med Glæde, naar de høre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.
Lung awh ak tla camci cetaw awi ce ang zaak awh zeelnaak ing do pahoei hy, cehlai ak kqa am awm hy. Kawlhkalh awhkaw ham doeng cangna unawh, sykzoeknaak a law awhtaw nawng taak uhy.
14 Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hørt og saa gaa hen og kvæles under Livets Bekymringer og Rigdom og Nydelser og ikke bære moden Frugt.
Hling lakawh ak tla camci cetaw awi ce za nawh do hy, cehlai ce ak awi ce khawmdek khawsaknaak awh lylapnaakkhqi, boeinaak ingkaw awmhlynaakkhqi ing a zawl khoep adawngawh am taai thai hy.
15 Men det i den gode Jord, det er dem, som, naar de have hørt Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bære Frugt i Udholdenhed.
Cehlai ang laih leek awh ak tla camci cetaw: kawlung dyngnaak ingkaw leeknaak ing awi za unawh, kym unawh, thaih qui qah uhy.
16 Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det paa en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset.
U ingawm mai a vang awh dawn ing am myk unawh, ihkhun ak kaina am tahy; ipkhui awh ak awm thlangkhqi ing vangnaak ce a mi huh thainaak ham, maihvang a mim hawihnaak awh ni a mim hawih.
17 Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive aabenbart; og ikke noget lønligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.
Kawtih a mang dangnaak thai ham thuh ak phah khawi pynoet ca awm am awm kaw, amak dang hly kawi ang hyp na ak awm ik-oeih pynoet ca awm am awm kaw.
18 Ser derfor til, hvorledes I høre; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have.‟
Cedawngawh ikawmyihna awi naming ngai tice ak nep cana poek uh. U awm ak ta cetaw sap pek khqoet kawm usaw; cehlai u awm amak ta cetaw, a taak chyn lawh pekna awm kaw,” tinak khqi hy.
19 Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke naa frem til ham for Skaren.
Jesu a nu ingkaw a naakhqi ce a venna law uhy, cehlai thlang a kqeng aih awh a venna am cet thai uhy.
20 Og det blev ham meddelt: „Din Moder og dine Brødre staa udenfor og begære at se dig.‟
Cedawngawh, “Na nu ingkaw na koeinaakhqi ce a leng na dyi unawh, nang ni huh ham ngaih uhy,” tina uhy.
21 Men han svarede og sagde til dem: „Min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gøre efter det.‟
Cawh anih ing, “Ve Khawsak awi za nawh ak saikhqi taw ka nu ingkaw ka koeinaakhqi ni,” tinak khqi hy.
22 Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: „Lader os fare over til hin Side af Søen; ‟ og de sejlede ud.
Hypoet awh Jesu ing a hubatkhqi venawh, “Tuiqal na cet usih,” tinak khqi hy. Cedawngawh lawng khuina lut unawh cet uhy.
23 Men medens de sejlede, faldt han i Søvn; og en Stormvind for ned over Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.
A mi ceh huili awh anih taw ip hy. Tuiawh ce khaw hli lawnawh lawng ce tui be khoep saw ly unawh awm uhy.
24 Da traadte de hen og vækkede ham og sagde: „Mester, Mester! vi forgaa.‟ Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.
A venna cet unawh thawh uhy, a venawh, “Bawipa, Bawipa, kaimih tui awh cum hly hawh u nyng ve!” tina uhy. Cawh anih ce tho lawnawh khawhli ingkaw tuiphu ce zyi hy; cawh khawhli ce dym nawh a sitdik na awm tlaih hy.
25 Og han sagde til dem: „Hvor er eders Tro?‟ Men de frygtede og undrede sig og sagde til hverandre: „Hvem er dog denne, siden han byder baade over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?‟
Cekcoengawh amingmih ce, “Hana namik cangnaak?” tinak khqi hy. Cekkhqi ing kqih ingkaw kawpoek kyi doena, “Ve ve u nu ve? Khawhli ingkaw tui ce awi pe saw ak awi aming ngai pek hy,” ti qu uhy.
26 Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galilæa.
Galili caqai ben nakaw Gerasenes ben ce pha uhy.
27 Men da han traadte ud paa Landjorden, mødte der ham en Mand fra Byen, som i lang Tid havde været besat af onde Aander og ikke havde haft Klæder paa og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene.
Ce hun ami pha awh, ce a khawk khuiawh ak awm qaai ing am tu thlang pynoet ing pan law hy. Ce ak thlang taw khawqyt khuiawh angki hinaak a bai kaana im awh awm am awm nawh, phyi khqang awm poepa hy.
28 Men da han saa Jesus, raabte han og faldt ned for ham og sagde med høj Røst: „Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig.‟
Anih ing Jesu ce a huh awh, khy nawh a khawkung awh khukzym pehy, ak tha yy nawh, “Jesu, sawsang soeih Khawsa Capa, ikaw ni tina vang na ti? Koeh ni khuikha sak mai, qeennaak ni thoeh nyng,” tina hy.
29 Thi han bød den urene Aand at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lænker og Bøjer og bevogtet, og han sønderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde Aand ud i Ørkenerne.
Jesu ing qaihche a venawh thlang ak kawk khui awhkawng cawn aham awi a na pe khawi hawh hy, a kut a khaw ce thiqui ing pin unawh thlang awm qeh sak hlai uhy, thiquikhqi phu kyk kyk nawh qaai ing anih ce kqawk chyp na sawi poepa hy.
30 Men Jesus spurgte ham og sagde: „Hvad er dit Navn?‟ Men han sagde: „Legion‟; thi mange onde Aander vare farne i ham.
Jesu ing “U nu nang ming naak?” tina hy. Anih ing, “Legion,” ni, (ak kawk khuiawh qaai khawzah a awm a dawngawh) tina hy.
Lawk-kqawng ak dung soeih awh a mingmih ce amak thlaak naak aham a venawh qeennaak thoeh uhy. (Abyssos g12)
32 men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som græssede paa Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det.
Cawh tlang awh vawk sawng khawzah awm usaw, vawkkhqi ak kawk khuiawh mah lut sak khqi aham qeennaak thoeh uhy, ce a dawngawh anih ing lut sak khqi hy.
33 Men de onde Aander fore ud af Manden og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og druknede.
Qaaikhqi taw thlang ak kawk khui awhkawng cawn unawh, vawk ak kawk khuina ce lut uhy; cawh vawkkhqi ce hqeeng nakawng tuili na cawn unawh thi boeih uhy.
34 Men da Hyrderne saa det, som var sket, flyede de og forkyndte det i Byen og paa Landet.
Cemyihna ik-oeih ak awm ce vawk ak cahkhqi ing a mi huh awh dawng unawh khawk bau ingkaw vangcakhqi na ce kqawn usaw,
35 Da gik de ud for at se det, som var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem de onde Aander vare udfarne, siddende ved Jesu Fødder, paaklædt og ved Samling; og de frygtede.
cedawngawh cawhkaw ik-oeih ce ak toek aham thlangkhqi ce cet uhy. Jesu a ven a mi pha awh, ak kawk khuiawh kawng qaai ak cawn thlang, hi bai nawh sangthingna Jesu a khawkung awh ak ngawi ce hu unawh kqih uhy.
36 Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte var bleven frelst.
Ak hukhqi boeih ing qaai ing am tu thlang ikawmyihna a qoeinaak tice thlangkhqi venawh kqawn pe uhy.
37 Og hele Mængden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde gaa bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen.
Cedawngawh Gerasenes qam khuiawh ak awm thlangkhqi boeih ing a mik kqih soeih a dawngawh cekkhqi ce cehtaak aham qeennaak thoeh uhy. Cedawngawh lawng khuina ce lut tlaih unawh cet hy.
38 Men Manden, af hvem de onde Aander vare udfarne, bad ham om, at han maatte være hos ham; men han lod ham fare og sagde:
Ak kawk khuiawh kawng qaai ak cawn thlang ing a hu awh bat lawt aham qeennaak thoeh hy, cehlai Jesu ing voei sak tlaih hy.
39 „Vend tilbage til dit Hus, og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig.‟ Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.
Na im na voei nawhtaw Khawsa ing ikawmyihna nak khan awh ik-oeih a sai tice vak kqawn” tina hy. Cedawngawh ce ak thlang ing cet nawh Jesu ing ikawmyihna ik-oeih a sai peek tice khawk khuina kqawn hy.
40 Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de ventede alle paa ham.
Jesu ce ang voei tlaih awh, thlang boeih ing anih ce a ming ngaih-u a dawngawh thlangkhqi ing ym uhy.
41 Og se, der kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham komme ind i hans Hus;
Cawh Jairu ak mingnaak, Sinakawk ukkung thlang pynoet ce law nawh Jesu a khawkung awh khuksym nawh a im na ceh aham qeennaak thoeh hy.
42 thi han havde en enbaaren Datter, omtrent tolv Aar gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Skarerne sig sammen om ham.
Canu a taak dyn, kum hqa hlaihih ak law ce tlo nawh thi hlo hlo hy. Lam a ceh huiawh, thlang kqeng ing anih ce nen uhy.
43 Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar og havde kostet al sin Formue paa Læger og ikke kunde blive helbredet af nogen,
Cawh kum hqa hlaihih a thi na ak kqam nu pynoet ce awm hy, a u ingawm anih ce am qoei sak thai hy.
44 hun gik til bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon, og straks standsedes hendes Blodflod.
Anih ce a hu awh cet nawh a hidawng ca ce bi pehy, cawh a thi ce dym hy.
45 Og Jesus sagde: „Hvem var det, som rørte ved mig?‟ Men da alle nægtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: „Mester! Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte ved mig?‟
Jesu ing, “U nu kai anik bi?” tinak khqi hy. Thlang boeih ing, “Am sim nyng,” a mi tinaak awh Piter ing, “Bawipa, thlang a doem aih awh ni nen unawh ni,” tina hy.
46 Men Jesus sagde: „Der rørte nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig.‟
Cehlai Jesu ing, “Thlang pynoet oet ing ni bi hy; saithainaak ka venawh kawng cawn hy ti sim nyng,” tinak khqi hy.
47 Men da Kvinden saa, at det ikke var skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredet.
Cawhkaw nu ing thuh thai na am awm voel hy ti a sim awh, thyn doena a venna cet nawh a khawkung awh koep pehy. Thlang boeih a haiawh kawtih bi nawh ikawmyihna a qoei tlang tice kqawn pehy.
48 Men han sagde til hende: „Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred!‟
Cekcoengawh cawhkaw nu a venawh, “Ka canu, nak cangnaak ing ni qoei sak hawh hy. Ngaihding caana cet hlah” tina hy.
49 Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens Hus og siger til ham: „Din Datter er død; umag ikke Mesteren!‟
Jesu ing cemyihna awi ak kqawn huiawh, Sinakawk ukkung Jairu a im nakawng thlang pynoet ce law hy. Anih ing, “Na canu ce thi hawh hy, cawngpyikung ce koeh lawn voel,” tina hy.
50 Men da Jesus hørte det, svarede han ham: „Frygt ikke; tro blot; saa skal hun blive frelst.‟
Jesu ing ce ak awi ang zaak awh Jairu a venawh, “Koeh ly; cang mah cangna lah, na canu ce qoei tlaih bit kaw,” tina hy.
51 Men da han kom til Huset, tillod han ingen at gaa ind med sig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.
Jairu a im ce a mi pha awh, Piter, Johan, Jakob ingkaw a nu a pa doeng ce ip khuina ceh pyi hy.
52 Og de græd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: „Græder ikke; hun er ikke død, men sover.‟
Cawh thlangkhqi boeih taw ko ang kqang uhy. Jesu ing, “Koeh kqang voel uh, ak thi am ni, ak ip ni,” tinak khqi hy.
53 Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var død.
Cawh cekkhqi ing nuca taw thi hawh hy tice a mi sim a dawngawh qaih na uhy.
54 Men han greb hendes Haand og raabte og sagde: „Pige, staa op!‟
Nuca ce a kut awh am tu coengawh, “Ka ca tho hlah,” tina hy.
55 Og hendes Aand vendte tilbage, og hun stod straks op; og han befalede, at de skulde give hende noget at spise.
Cawh ang Myihla ce voei tlaih nawh, tho pahoei hy. Jesu ing ai kawi pynoet oet peek aham kqawn pehy.
56 Og hendes Forældre bleve forfærdede; men han bød dem, at de ikke maatte sige nogen det, som var sket.
A nu ingkaw a pa taw a ning ngaih kyi soeih hy, cehlai cawhkaw ik-oeih ce u a venawh awm amak kqawn aham awi pehy.
