< Lukas 7 >

1 Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Paahør, gik han ind i Kapernaum.
Después que hubo acabado de decir al pueblo todas estas enseñanzas, volvió a entrar en Cafarnaúm.
2 Men en Høvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nær ved at dø.
Y sucedió que un centurión tenía un servidor enfermo a punto de morir, y que le era de mucha estima.
3 Men da han hørte om Jesus, sendte han nogle af Jødernes Ældste til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.
Habiendo oído hablar de Jesús, envió a Él a algunos ancianos de los judíos, para rogarle que viniese a sanar a su servidor.
4 Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrængende og sagde: “Han er vel værd, at du gør dette for ham;
Presentáronse ellos a Jesús, y le rogaron con insistencia, diciendo: “Merece que se lo concedas,
5 thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os.”
porque quiere bien a nuestra nación, y él fue quien nos edificó la sinagoga”.
6 Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: “Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værdig til, at du skal gaa ind under mit Tag.
Y Jesús se fue con ellos. No estaba ya lejos de la casa, cuando el centurión envió unos amigos para decirle: “Señor, no te des esta molestia, porque yo no soy digno de que Tú entres bajo mi techo;
7 Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
por eso no me atreví a ir a Ti en persona: mas dilo con tu palabra, y sea sano mi criado.
8 Jeg er jo selv et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gaa! saa gaar han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gør dette! saa gør han det.”
Pues también yo, que soy un subordinado, tengo soldados a mis órdenes, y digo a este: “Anda”, y va; y al otro: “Ven”, y viene; y a mi siervo: “Haz esto”, y lo hace”.
9 Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: “Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.”
Jesús al oírlo se admiró de él; y volviéndose, dijo a la gente que le seguía: “Os digo que en Israel no hallé fe tan grande”.
10 Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener sund.
Y los enviados, de vuelta a la casa, hallaron sano al servidor.
11 Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.
Después se encaminó a una ciudad llamada Naím; iban con Él sus discípulos y una gran muchedumbre de pueblo.
12 Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død baaren ud, som var sin Moders enbaarne Søn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende.
Al llegar a la puerta de la ciudad, he ahí que era llevado fuera un difunto, hijo único de su madre, la cual era viuda, y venía con ella mucha gente de la ciudad.
13 Og da Herren saa hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: “Græd ikke!”
Al verla, el Señor movido de misericordia hacia ella, le dijo: “No llores”.
14 Og han traadte til og rørte ved Baaren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: “Du unge Mand, jeg siger dig, staa op!”
Y se acercó y tocó el féretro, y los que lo llevaban se detuvieron. Entonces dijo: “Muchacho, Yo te digo: ¡Levántate!”
15 Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder.
Y el ( que había estado ) muerto se incorporó y se puso a hablar. Y lo devolvió a la madre.
16 Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: “Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk.”
Por lo cual todos quedaron poseídos de temor, y glorificaron a Dios, diciendo: “Un gran profeta se ha levantado entre nosotros”, y: “Dios ha visitado a su pueblo”.
17 Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele det omliggende Land.
Esta fama referente a su persona se difundió por toda la Judea y por toda la comarca circunvecina.
18 Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig
Los discípulos de Juan le informaron de todas estas cosas. Entonces, Juan llamando a dos de sus discípulos,
19 og sendte dem til Herren og lod sige: “Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?”
enviolos a decir al Señor: “¿Eres Tú el que ha de venir, o debemos esperar a otro?”
20 Og da Mændene kom til ham, sagde de: “Johannes Døberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?”
Y llegados a Él estos hombres, le dijeron: “Juan el Bautista nos envió a preguntarte: ‘¿Eres Tú el que ha de venir, o debemos esperar a otro?’”
21 I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde Aander og skænkede mange blinde Synet.
En aquella hora sanó Jesús a muchos, de enfermedades y plagas y de malos espíritus, y concedió la vista a muchos ciegos.
22 Og han svarede og sagde til dem: “Gaar hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gaa, spedalske renses, døve høre, døde staa op, Evangeliet forkyndes for fattige;
Les respondió, entonces, y dijo: “Volved y anunciad a Juan lo que acabáis de ver y oír: ciegos ven, cojos andan, leprosos son limpiados, sordos oyen, muertos resucitan, a pobres se les anuncia la Buena Nueva.
23 og salig er den, som ikke forarges paa mig.”
Y ¡bienaventurado el que no se escandalizare de Mí!”.
24 Men da Johannes's Sendebud vare gaaede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: “Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
Cuando los enviados de Juan hubieron partido, se puso Él a decir a la multitud acerca de Juan: “¿Qué salisteis a ver en el desierto? ¿Acaso una caña sacudida por el viento?
25 Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgaardene.
Y si no ¿qué salisteis a ver? ¿A un hombre lujosamente vestido? Los que llevan vestidos lujosos y viven en delicias están en los palacios.
26 Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet!
Entonces, ¿qué salisteis a ver? ¿A un profeta? Sí, os digo, y más que profeta.
27 Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
Este es aquel de quien está escrito: «Mira que Yo envío mi mensajero ante tu faz que irá delante de Ti para barrete el camino».
28 Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er større end han.
Os digo, no hay, entre los hijos de mujer, más grande que Juan; pero el más pequeño en el reino de Dios es más grande que él;
29 Og hele Folket, som hørte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve døbte med Johannes's Daab.
porque todo el pueblo que lo escuchó ( a Juan ), y aun los publicanos reconocieron la justicia de Dios, recibiendo el bautismo de Él.
30 Men Farisæerne og de lovkyndige have foragtet Guds Raad med dem selv, idet de ikke bleve døbte af ham.
Pero los fariseos y los doctores de la Ley frustraron los designios de Dios para con ellos, al no dejarse bautizar por Juan”.
31 Ved hvem skal jeg da ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ligne de?
“¿Con quién podré comparar a hombres de este género?
32 De ligne Børn, som sidde paa Torvet og raabe til hverandre og sige: Vi blæste paa Fløjte for eder, og I dansede ikke, vi sang Klagesange for eder, og I græd ikke.
Son semejantes a esos muchachos que, sentados en la plaza, cantan unos a otros aquello de: ‘Os tocamos la flauta, y no danzasteis; entonamos lamentaciones, y no llorasteis’.
33 Thi Johannes Døberen kom, som hverken spiste Brød eller drak Vin, og I sige: Han er besat.
Porque vino Juan el Bautista, que no come pan ni bebe vino, y vosotros decís: ‘Está endemoniado’;
34 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Fraadser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!
ha venido el Hijo del hombre, que come y bebe, y decís: ‘Es un hombre glotón y borracho, amigo de publicanos y pecadores’.
35 Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle sine Børn.”
Mas la sabiduría ha quedado justificada por todos sus hijos”.
36 Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords.
Uno de los fariseos le rogó que fuese a comer con él, y habiendo entrado ( Jesús ) en la casa del fariseo, se puso a la mesa.
37 Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Farisæerens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve;
Entonces una mujer de la ciudad, que era pecadora, al saber que Jesús se encontraba reclinado a la mesa en casa del fariseo, tomó consigo un vaso de alabastro, con ungüento;
38 og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd og begyndte at væde hans Fødder med sine Taarer og aftørrede dem med sit Hovedhaar og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven.
y, colocándose detrás de Él, a sus pies, y llorando con sus lágrimas bañaba sus pies y los enjugaba con su cabellera; los llenaba de besos y los ungía con el ungüento.
39 Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, saa det, sagde han ved sig selv: “Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde.”
Viendo lo cual el fariseo que lo había convidado dijo para sus adentros: “Si Este fuera profeta, ya sabría quién y de qué clase es la mujer que lo está tocando, que es una pecadora”.
40 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: “Simon! jeg har noget at sige dig.” Men han siger: “Mester, sig frem!”
Entonces Jesús respondiendo (a sus pensamientos) le dijo: “Simón, tengo algo que decirte”. Y él: “Dilo, Maestro”.
41 “En Mand, som udlaante Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer skyldig, men den anden halvtredsindstyve.
Y dijo: “Un acreedor tenía dos deudores: el uno le debía quinientos denarios, el otro cincuenta.
42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?”
Como no tuviesen con qué pagar, les perdonó a los dos. ¿Cuál de ellos lo amará más?”
43 Simon svarede og sagde: “Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?” Men han sagde til ham: “Du dømte ret.”
Simón respondió diciendo: “Supongo que aquel a quien más ha perdonado”. Él le dijo: “Bien juzgaste”.
44 Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: “Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fødder; men hun vædede mine Fødder med sine Taarer og aftørrede dem med sit Haar.
Y volviéndose hacia la mujer, dijo a Simón: “¿Ves a esta mujer? Vine a tu casa, y tú no vertiste agua sobre mis pies; mas esta ha regado mis pies con sus lágrimas y los ha enjugado con sus cabellos.
45 Du gav mig intet Kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine Fødder, fra jeg kom herind.
Tú no me diste el ósculo; mas ella, desde que entró, no ha cesado de besar mis pies.
46 Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
Tú no ungiste con óleo mi cabeza; ella ha ungido mis pies con ungüento.
47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet.”
Por lo cual, te digo, se le han perdonado sus pecados, los muchos, puesto que ha amado mucho. A la inversa, aquel a quien se perdone poco, ama poco”.
48 Men han sagde til hende: “Dine Synder ere forladte!”
Después dijo a ella: “Tus pecados se te han perdonado”.
49 Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: “Hvem er denne, som endog forlader Synder?”
Entonces, los que estaban con Él a la mesa se pusieron a decir entre sí: “¿Quién es Este, que también perdona pecados?”
50 Men han sagde til Kvinden: “Din Tro har frelst dig, gaa bort med Fred!”
Y dijo a la mujer: “Tu fe te ha salvado: ve hacia la paz”.

< Lukas 7 >