< Lukas 7 >

1 Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Paahør, gik han ind i Kapernaum.
And when he had finished all his words in the hearing of the people, he entered into Capharnaum.
2 Men en Høvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nær ved at dø.
And the servant of a certain centurion, who was dear to him, being sick, was ready to die.
3 Men da han hørte om Jesus, sendte han nogle af Jødernes Ældste til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.
And when he had heard of Jesus, he sent unto him the ancients of the Jews, desiring him to come and heal his servant.
4 Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrængende og sagde: „Han er vel værd, at du gør dette for ham;
And when they came to Jesus, they besought him earnestly, saying to him: He is worthy that thou shouldest do this for him.
5 thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os.”
For he loveth our nation; and he hath built us a synagogue.
6 Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: „Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værdig til, at du skal gaa ind under mit Tag.
And Jesus went with them. And when he was now not far from the house, the centurion sent his friends to him, saying: Lord, trouble not thyself; for I am not worthy that thou shouldest enter under my roof.
7 Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
For which cause neither did I think myself worthy to come to thee; but say the word, and my servant shall be healed.
8 Jeg er jo selv et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gaa! saa gaar han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gør dette! saa gør han det.”
For I also am a man subject to authority, having under me soldiers: and I say to one, Go, and he goeth; and to another, Come, and he cometh; and to my servant, Do this, and he doth it.
9 Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: „Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.”
Which Jesus hearing, marvelled: and turning about to the multitude that followed him, he said: Amen I say to you, I have not found so great faith, not even in Israel.
10 Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener sund.
And they who were sent, being returned to the house, found the servant whole who had been sick.
11 Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.
And it came to pass afterwards, that he went into a city that is called Naim; and there went with him his disciples, and a great multitude.
12 Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død baaren ud, som var sin Moders enbaarne Søn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende.
And when he came nigh to the gate of the city, behold a dead man was carried out, the only son of his mother; and she was a widow: and a great multitude of the city was with her.
13 Og da Herren saa hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: „Græd ikke!”
Whom when the Lord had seen, being moved with mercy towards her, he said to her: Weep not.
14 Og han traadte til og rørte ved Baaren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: „Du unge Mand, jeg siger dig, staa op!”
And he came near and touched the bier. And they that carried it, stood still. And he said: Young man, I say to thee, arise.
15 Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder.
And he that was dead, sat up, and began to speak. And he gave him to his mother.
16 Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: „Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk.”
And there came a fear on them all: and they glorified God, saying: A great prophet is risen up among us: and, God hath visited his people.
17 Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele det omliggende Land.
And this rumour of him went forth throughout all Judea, and throughout all the country round about.
18 Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig
And John’s disciples told him of all these things.
19 og sendte dem til Herren og lod sige: „Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?”
And John called to him two of his disciples, and sent them to Jesus, saying: Art thou he that art to come; or look we for another?
20 Og da Mændene kom til ham, sagde de: „Johannes Døberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?”
And when the men were come unto him, they said: John the Baptist hath sent us to thee, saying: Art thou he that art to come; or look we for another?
21 I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde Aander og skænkede mange blinde Synet.
(And in that same hour, he cured many of their diseases, and hurts, and evil spirits: and to many that were blind he gave sight.)
22 Og han svarede og sagde til dem: „Gaar hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gaa, spedalske renses, døve høre, døde staa op, Evangeliet forkyndes for fattige;
And answering, he said to them: Go and relate to John what you have heard and seen: the blind see, the lame walk, the lepers are made clean, the deaf hear, the dead rise again, to the poor the gospel is preached:
23 og salig er den, som ikke forarges paa mig.”
And blessed is he whosoever shall not be scandalized in me.
24 Men da Johannes's Sendebud vare gaaede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: „Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
And when the messengers of John were departed, he began to speak to the multitudes concerning John. What went ye out into the desert to see? a reed shaken with the wind?
25 Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgaardene.
But what went you out to see? a man clothed in soft garments? Behold they that are in costly apparel and live delicately, are in the houses of kings.
26 Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet!
But what went you out to see? a prophet? Yea, I say to you, and more than a prophet.
27 Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
This is he of whom it is written: Behold I send my angel before thy face, who shall prepare thy way before thee.
28 Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er større end han.
For I say to you: Amongst those that are born of women, there is not a greater prophet that John the Baptist. But he that is the lesser in the kingdom of God, is greater than he.
29 Og hele Folket, som hørte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve døbte med Johannes's Daab.
And all the people hearing, and the publicans, justified God, being baptized with John’s baptism.
30 Men Farisæerne og de lovkyndige have foragtet Guds Raad med dem selv, idet de ikke bleve døbte af ham.
But the Pharisees and the lawyers despised the counsel of God against themselves, being not baptized by him.
31 Ved hvem skal jeg da ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ligne de?
And the Lord said: Whereunto then shall I liken the men of this generation? and to what are they like?
32 De ligne Børn, som sidde paa Torvet og raabe til hverandre og sige: Vi blæste paa Fløjte for eder, og I dansede ikke, vi sang Klagesange for eder, og I græd ikke.
They are like to children sitting in the marketplace, and speaking one to another, and saying: We have piped to you, and you have not danced: we have mourned, and you have not wept.
33 Thi Johannes Døberen kom, som hverken spiste Brød eller drak Vin, og I sige: Han er besat.
For John the Baptist came neither eating bread nor drinking wine; and you say: He hath a devil.
34 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Fraadser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!
The Son of man is come eating and drinking: and you say: Behold a man that is a glutton and a drinker of wine, a friend of publicans and sinners.
35 Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle sine Børn.”
And wisdom is justified by all her children.
36 Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords.
And one of the Pharisees desired him to eat with him. And he went into the house of the Pharisee, and sat down to meat.
37 Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Farisæerens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve;
And behold a woman that was in the city, a sinner, when she knew that he sat at meat in the Pharisee’s house, brought an alabaster box of ointment;
38 og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd og begyndte at væde hans Fødder med sine Taarer og aftørrede dem med sit Hovedhaar og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven.
And standing behind at his feet, she began to wash his feet, with tears, and wiped them with the hairs of her head, and kissed his feet, and anointed them with the ointment.
39 Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, saa det, sagde han ved sig selv: „Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde.”
And the Pharisee, who had invited him, seeing it, spoke within himself, saying: This man, if he were a prophet, would know surely who and what manner of woman this is that toucheth him, that she is a sinner.
40 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: „Simon! jeg har noget at sige dig.” Men han siger: „Mester, sig frem!”
And Jesus answering, said to him: Simon, I have somewhat to say to thee. But he said: Master, say it.
41 „En Mand, som udlaante Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer skyldig, men den anden halvtredsindstyve.
A certain creditor had two debtors, the one who owed five hundred pence, and the other fifty.
42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?”
And whereas they had not wherewith to pay, he forgave them both. Which therefore of the two loveth him most?
43 Simon svarede og sagde: „Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?” Men han sagde til ham: „Du dømte ret.”
Simon answering, said: I suppose that he to whom he forgave most. And he said to him: Thou hast judged rightly.
44 Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: „Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fødder; men hun vædede mine Fødder med sine Taarer og aftørrede dem med sit Haar.
And turning to the woman, he said unto Simon: Dost thou see this woman? I entered into thy house, thou gavest me no water for my feet; but she with tears hath washed my feet, and with her hairs hath wiped them.
45 Du gav mig intet Kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine Fødder, fra jeg kom herind.
Thou gavest me no kiss; but she, since she came in, hath not ceased to kiss my feet.
46 Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
My head with oil thou didst not anoint; but she with ointment hath anointed my feet.
47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet.”
Wherefore I say to thee: Many sins are forgiven her, because she hath loved much. But to whom less is forgiven, he loveth less.
48 Men han sagde til hende: „Dine Synder ere forladte!”
And he said to her: Thy sins are forgiven thee.
49 Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: „Hvem er denne, som endog forlader Synder?”
And they that sat at meat with him began to say within themselves: Who is this that forgiveth sins also?
50 Men han sagde til Kvinden: „Din Tro har frelst dig, gaa bort med Fred!”
And he said to the woman: Thy faith hath made thee safe, go in peace.

< Lukas 7 >