< Lukas 7 >
1 Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Paahør, gik han ind i Kapernaum.
ⲁ̅ⲉⲡⲉⲓⲇⲏ ⲁϥϫⲉⲕ ⲛⲉϥϣⲁϫⲉ ⲉⲃⲟⲗ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲉⲙⲙⲁⲁϫⲉ ⲙⲡⲗⲁⲟⲥ ⲁϥⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲕⲁⲫⲁⲣⲛⲁⲟⲩⲙ
2 Men en Høvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nær ved at dø.
ⲃ̅ⲛⲉⲣⲉⲡϩⲙϩⲁⲗ ⲇⲉ ⲛⲟⲩϩⲉⲕⲁⲧⲟⲛⲧⲁⲣⲭⲟⲥ ⲙⲟⲕϩ ⲡⲉ ⲉϥⲛⲁⲙⲟⲩ ⲡⲁⲓ ⲇⲉ ⲛⲉϥⲧⲁⲓⲏⲩ ⲛⲧⲟⲟⲧϥ ⲡⲉ
3 Men da han hørte om Jesus, sendte han nogle af Jødernes Ældste til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.
ⲅ̅ⲁϥⲥⲱⲧⲙ ⲉⲧⲃⲉ ⲓⲏⲥ ⲁϥϫⲟⲟⲩ ⲛϩⲉⲛⲡⲣⲉⲥⲃⲩⲧⲉⲣⲟⲥ ⲛⲧⲉⲛⲓⲟⲩⲇⲁⲓ ϣⲁⲣⲟϥ ⲉⲩⲥⲟⲡⲥ ⲙⲙⲟϥ ϫⲉ ⲉϥⲉⲉⲓ ⲛϥⲧⲟⲩϫⲉ ⲡⲉϥϩⲙϩⲁⲗ
4 Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrængende og sagde: „Han er vel værd, at du gør dette for ham;
ⲇ̅ⲛⲧⲟⲟⲩ ⲇⲉ ⲁⲩⲉⲓ ϣⲁ ⲓⲏⲥ ⲁⲩⲥⲉⲡⲥⲱⲡϥ ϩⲛ ⲟⲩⲥⲡⲟⲩⲇⲏ ⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ϥⲙⲡϣⲁ ⲛϭⲓ ⲡⲉⲧⲕⲛⲁⲣ ⲡⲁⲓ ⲛⲁϥ
5 thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os.‟
ⲉ̅ϥⲙⲉ ⲅⲁⲣ ⲙⲡⲉⲛϩⲉⲑⲛⲟⲥ ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲟϥ ⲡⲉⲛⲧⲁϥⲕⲱⲧ ⲛⲁⲛ ⲛⲧⲥⲩⲛⲁⲅⲱⲅⲏ
6 Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: „Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værdig til, at du skal gaa ind under mit Tag.
ⲋ̅ⲓⲏⲥ ⲇⲉ ⲁϥⲃⲱⲕ ⲛⲙⲙⲁⲩ ⲉⲙⲡⲁⲧϥϩⲱⲛ ⲇⲉ ⲉⲡⲏⲓ ⲁⲫⲉⲕⲁⲧⲟⲛⲧⲁⲣⲭⲟⲥ ⲧⲛⲛⲟⲟⲩ ⲛⲛⲉϥϣⲃⲉⲉⲣ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲙⲡⲣⲥⲕⲩⲗⲗⲉⲓ ⲛϯⲙⲡϣⲁ ⲅⲁⲣ ⲁⲛ ⲉⲧⲣⲉⲕⲉⲓ ⲉϩⲟⲩⲛ ϩⲁⲧⲁⲟⲩⲉϩⲥⲟⲓ
7 Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
ⲍ̅ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲁⲓ ⲣⲱ ⲙⲡⲓⲁⲁⲧ ⲛⲙⲡϣⲁ ⲉⲉⲓ ϣⲁⲣⲟⲕ ⲁⲗⲗⲁ ⲁϫⲓⲥ ⲙⲙⲁⲧⲉ ⲙⲡϣⲁϫⲉ ϫⲉ ⲙⲁⲣⲉ ⲡⲁϩⲙϩⲁⲗ ⲗⲟ
8 Jeg er jo selv et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gaa! saa gaar han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gør dette! saa gør han det.‟
ⲏ̅ⲕⲁⲓⲅⲁⲣ ⲁⲛⲟⲕ ⲁⲛⲅⲟⲩⲣⲱⲙⲉ ⲉⲓϣⲟⲟⲡ ϩⲁⲟⲩⲉⲝⲟⲩⲥⲓⲁ ⲉⲩⲛϩⲉⲛⲙⲁⲧⲟⲓ ϩⲁⲣⲁⲧ ϣⲁⲓϫⲟⲟⲥ ⲙⲡⲁⲓ ϫⲉ ⲃⲱⲕ ⲁⲩⲱ ϣⲁϥⲃⲱⲕ ⲁⲩⲱ ⲛⲕⲉⲟⲩⲁ ϫⲉⲁⲙⲟⲩ ⲁⲩⲱ ϣⲁϥⲉⲓ ⲁⲩⲱ ⲙⲡⲁϩⲙϩⲁⲗ ϫⲉ ⲁⲣⲓ ⲡⲁⲓ ⲛϥⲁⲁϥ
9 Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: „Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.‟
ⲑ̅ⲁⲓⲏⲥ ⲇⲉ ⲥⲱⲧⲙ ⲉⲛⲁⲉⲓ ⲁϥⲣϣⲡⲏⲣⲉ ⲙⲙⲟϥ ⲁϥⲕⲟⲧϥ ⲉⲛⲉⲧⲟⲩⲏϩ ⲛⲥⲱϥ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ϯϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲟⲩⲇⲉ ⲙⲡⲓϩⲉ ⲉⲡⲓⲥⲧⲓⲥ ⲛⲧⲉⲓϭⲟⲧ ϩⲙ ⲡⲕⲉⲓⲥⲣⲁⲏⲗ
10 Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener sund.
ⲓ̅ⲁⲛⲉⲛⲧⲁⲩϫⲟⲟⲩⲥⲟⲩ ⲇⲉ ⲕⲟⲧⲟⲩ ⲉⲡⲏⲓ ⲁⲩϩⲉ ⲉⲡϩⲙϩⲁⲗ ⲉⲁϥⲙⲧⲟⲛ
11 Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.
ⲓ̅ⲁ̅ⲁⲥϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ⲙⲙⲛⲛⲥⲱⲥ ⲁϥⲃⲱⲕ ⲉⲩⲡⲟⲗⲉⲓⲥ ⲉϣⲁⲩⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟⲥ ϫⲉ ⲛⲁⲉⲓⲛ ⲉⲣⲉⲛⲉϥⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ ⲙⲟⲟϣⲉ ⲛⲙⲙⲁϥ ⲛⲙⲡⲙⲏⲏϣⲉ ⲉⲧⲛⲁϣⲱϥ
12 Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død baaren ud, som var sin Moders enbaarne Søn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende.
ⲓ̅ⲃ̅ⲛⲧⲉⲣⲉϥϩⲱⲛ ⲇⲉ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲧⲡⲩⲗⲏ ⲛⲧⲡⲟⲗⲉⲓⲥ ⲉⲓⲥ ϩⲏⲏⲧⲉ ⲁⲩⲛⲟⲩⲁ ⲉⲃⲟⲗ ⲉϥⲙⲟⲟⲩⲧ ⲟⲩϣⲏⲣⲉ ⲟⲩⲱⲧ ⲛⲧⲉⲧⲉϥⲙⲁⲁⲩ ⲛⲧⲟⲥ ⲇⲉ ⲛⲉⲟⲩⲭⲏⲣⲁ ⲧⲉ ⲛⲉⲟⲩⲛⲟⲩⲙⲏⲏϣⲉ ⲇⲉ ⲛⲧⲉⲧⲡⲟⲗⲉⲓⲥ ⲛⲙⲙⲁⲥ ⲡⲉ
13 Og da Herren saa hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: „Græd ikke!‟
ⲓ̅ⲅ̅ⲁⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲇⲉ ⲛⲁⲩ ⲉⲣⲟⲥ ⲁϥϣⲛϩⲧⲏϥ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲱⲥ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲥ ϫⲉ ⲙⲡⲣⲣⲓⲙⲉ
14 Og han traadte til og rørte ved Baaren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: „Du unge Mand, jeg siger dig, staa op!‟
ⲓ̅ⲇ̅ⲁϥϯ ⲡⲉϥⲟⲩⲟⲓ ⲇⲉ ⲁϥϫⲱϩ ⲉⲡⲉϭⲗⲟϭ ⲛⲉⲧϥⲓ ⲇⲉ ϩⲁⲣⲟϥ ⲁⲩⲁϩⲉⲣⲁⲧⲟⲩ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲡϩⲣϣⲓⲣⲉ ⲉⲓϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲁⲕ ⲧⲱⲟⲩⲛⲅ
15 Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder.
ⲓ̅ⲉ̅ⲁⲡⲉⲧⲙⲟⲟⲩⲧ ⲇⲉ ϩⲙⲟⲟⲥ ⲁϥⲁⲣⲭⲓ ⲛϣⲁϫⲉ ⲁϥⲧⲁⲁϥ ⲛⲧⲉϥⲙⲁⲁⲩ
16 Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: „Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk.‟
ⲓ̅ⲋ̅ⲁⲑⲟⲧⲉ ⲇⲉ ϫⲓⲧⲟⲩ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲁⲩϯ ⲉⲟⲟⲩ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲁⲩⲛⲟϭ ⲙⲡⲣⲟⲫⲏⲧⲏⲥ ⲧⲱⲟⲩⲛ ⲛϩⲏⲧⲛ ⲁⲩⲱ ϫⲉ ⲁⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ϭⲙⲡϣⲓⲛⲉ ⲙⲡⲉϥⲗⲁⲟⲥ
17 Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele det omliggende Land.
ⲓ̅ⲍ̅ⲁⲡϣⲁϫⲉ ⲇⲉ ⲉⲓ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ϯⲟⲩⲇⲁⲓⲁ ⲧⲏⲣⲥ ⲉⲧⲃⲏⲧϥ ⲛⲙ ⲧⲡⲉⲣⲓⲭⲱⲣⲟⲥ ⲧⲏⲣⲥ
18 Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig
ⲓ̅ⲏ̅ⲁⲙⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ ⲇⲉ ⲛⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲧⲁⲙⲟϥ ⲉⲧⲃⲉ ⲛⲁⲓ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲁⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲥⲛⲁⲩ ⲛⲛⲉϥⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ
19 og sendte dem til Herren og lod sige: „Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?‟
ⲓ̅ⲑ̅ⲁϥϫⲟⲟⲩⲥⲉ ϣⲁⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲛⲧⲟⲕ ⲡⲉⲧⲛⲏⲟⲩ ϫⲉⲉⲛⲛⲁϭⲱϣⲧ ϩⲏⲧϥ ⲛⲕⲉⲟⲩⲁ
20 Og da Mændene kom til ham, sagde de: „Johannes Døberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?‟
ⲕ̅ⲛⲧⲉⲣⲉⲣⲣⲱⲙⲉ ⲇⲉ ⲉⲓ ϣⲁⲣⲟϥ ⲡⲉϫⲁⲩ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲡⲃⲁⲡⲧⲓⲥⲧⲏⲥ ⲡⲉⲛⲧⲁϥⲧⲛⲛⲟⲟⲩⲛ ϣⲁⲣⲟⲕ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲛⲧⲟⲕ ⲡⲉⲧⲛⲏⲟⲩ ϫⲉⲉⲛⲛⲁϭⲱϣⲧ ϩⲏⲧϥ ⲛⲕⲉⲟⲩⲁ
21 I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde Aander og skænkede mange blinde Synet.
ⲕ̅ⲁ̅ϩⲛ ⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲇⲉ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲛⲉⲁϥⲧⲁⲗϭⲉ ⲟⲩⲙⲏⲏϣⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲛⲉⲩϣⲱⲛⲉ ⲙⲛ ⲛⲉⲩⲙⲁⲥⲧⲓⲛⲅⲝ ⲁⲩⲱ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲛⲉⲡⲛⲁ ⲙⲡⲟⲛⲏⲣⲟⲛ ⲟⲩⲙⲏⲏϣⲉ ⲃⲃⲗⲗⲉ ⲁϥⲭⲁⲣⲓⲍⲉ ⲛⲁⲩ ⲙⲡⲛⲁⲩ ⲉⲃⲟⲗ
22 Og han svarede og sagde til dem: „Gaar hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gaa, spedalske renses, døve høre, døde staa op, Evangeliet forkyndes for fattige;
ⲕ̅ⲃ̅ⲁϥⲟⲩⲱϣⲃ ⲇⲉ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲃⲱⲕ ⲛⲧⲉⲧⲛϫⲓⲡⲟⲩⲱ ⲛⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲛⲛⲉⲛⲧⲁⲧⲉⲧⲛⲛⲁⲩ ⲉⲣⲟⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲛⲧⲁⲧⲉⲧⲛⲥⲟⲧⲙⲟⲩ ϫⲉ ⲛⲃⲗⲗⲉⲉⲩ ⲛⲁⲩ ⲉⲃⲟⲗ ⲛϭⲁⲗⲉⲉⲩ ⲙⲟⲟϣⲉ ⲛⲉⲧⲥⲟⲃϩ ⲧⲃⲃⲟ ⲛⲁⲗ ⲥⲱⲧⲙ ⲛⲉⲧⲙⲟⲟⲩⲧ ⲧⲱⲟⲩⲛ ⲛϩⲏⲕⲉ ⲥⲉⲉⲩⲁⲅⲅⲉⲗⲓⲍⲉ
23 og salig er den, som ikke forarges paa mig.‟
ⲕ̅ⲅ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲁⲓⲁⲧϥ ⲙⲡⲉⲧⲉ ⲛϥⲛⲁⲥⲕⲁⲛⲇⲁⲗⲓⲍⲉ ⲁⲛ ⲛϩⲏⲧ
24 Men da Johannes's Sendebud vare gaaede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: „Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
ⲕ̅ⲇ̅ⲛⲧⲉⲣⲟⲩⲃⲱⲕ ⲇⲉ ⲛϭⲓ ⲛϥⲁⲓϣⲓⲛⲉ ⲛⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲁϥⲁⲣⲭⲓ ⲛϫⲟⲟⲥ ⲛⲙⲙⲏⲏϣⲉ ⲉⲧⲃⲉ ⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ϫⲉ ⲛⲧⲁⲧⲉⲧⲛⲉⲓ ⲉⲃⲟⲗ ⲉⲧⲉⲣⲏⲙⲟⲥ ⲉⲛⲁⲩ ⲉⲟⲩ ⲉⲩⲕⲁϣ ⲉⲣⲉⲡⲧⲏⲩ ⲕⲓⲙ ⲉⲣⲟϥ
25 Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgaardene.
ⲕ̅ⲉ̅ⲁⲗⲗⲁ ⲛⲧⲁⲧⲉⲧⲛⲉⲓ ⲉⲃⲟⲗ ⲉⲛⲁⲩ ⲉⲟⲩ ⲉⲩⲣⲱⲙⲉ ⲉⲣⲉϩⲉⲛϩⲃⲥⲱ ⲉⲩϭⲏⲛ ⲧⲟ ϩⲓⲱⲱϥ ⲉⲓⲥ ⲛⲉⲧϩⲛⲛϩⲃⲥⲱ ⲉⲧⲧⲁⲉⲓⲏⲩ ⲙⲛ ⲛⲉⲧⲣⲩⲫⲏ ϩⲛ ⲛⲏⲓ ⲛⲛⲉⲣⲣⲱⲟⲩ
26 Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet!
ⲕ̅ⲋ̅ⲁⲗⲗⲁ ⲛⲧⲁⲧⲉⲧⲛⲉⲓ ⲉⲃⲟⲗ ⲉⲛⲁⲩ ⲉⲟⲩ ⲉⲩⲡⲣⲟⲫⲏⲧⲏⲥ ⲉϩⲉ ϯϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲟⲩϩⲟⲩⲉⲡⲣⲟⲫⲏⲧⲏⲥ ⲡⲉ
27 Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
ⲕ̅ⲍ̅ⲡⲁⲓ ⲡⲉⲧⲥⲏϩ ⲉⲧⲃⲏⲧϥ ϫⲉ ⲉⲓⲥ ϩⲏⲏⲧⲉ ϯⲛⲁⲧⲛⲛⲟⲟⲩ ⲙⲡⲁⲁⲅⲅⲉⲗⲟⲥ ϩⲁⲧⲉⲕϩⲏ ⲡⲁⲓ ⲉⲧⲛⲁⲥⲟⲩⲧⲛ ⲧⲉⲕϩⲓⲏ ⲙⲡⲉⲕⲙⲧⲟ ⲉⲃⲟⲗ
28 Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er større end han.
ⲕ̅ⲏ̅ϯϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲙⲙⲛⲡⲉⲧⲟ ⲛⲛⲟϭ ⲉⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ϩⲛ ⲛⲉϫⲡⲟ ⲛⲛⲉϩⲓⲟⲙⲉ ⲡⲕⲟⲩⲓ ⲇⲉ ⲉⲣⲟϥ ⲡⲛⲟϭ ⲉⲣⲟϥ ⲡⲉ ϩⲛ ⲧⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
29 Og hele Folket, som hørte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve døbte med Johannes's Daab.
ⲕ̅ⲑ̅ⲡⲗⲁⲟⲥ ⲇⲉ ⲧⲏⲣϥ ⲛⲙⲛⲧⲉⲗⲱⲛⲏⲥ ⲛⲧⲉⲣⲟⲩⲥⲱⲧⲙ ⲁⲩⲧⲁⲓⲉⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ϫⲉ ⲁⲩϫⲓ ⲃⲁⲡⲧⲓⲥⲙⲁ ϩⲙ ⲡⲃⲁⲡⲧⲓⲥⲙⲁ ⲛⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ
30 Men Farisæerne og de lovkyndige have foragtet Guds Raad med dem selv, idet de ikke bleve døbte af ham.
ⲗ̅ⲛⲉⲫⲁⲣⲓⲥⲥⲁⲓⲟⲥ ⲇⲉ ⲛⲙⲛⲛⲟⲙⲓⲕⲟⲥ ⲁⲩⲁⲑⲉⲧⲓ ⲙⲡϣⲟϫⲛⲉ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲉⲙⲡⲟⲩϫⲓ ⲃⲁⲡⲧⲓⲥⲙⲁ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲟⲟⲧϥ
31 Ved hvem skal jeg da ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ligne de?
ⲗ̅ⲁ̅ⲉⲓⲛⲁⲧⲟⲛⲧⲛ ⲛⲣⲱⲙⲉ ϭⲉ ⲛⲧⲉⲓⲅⲉⲛⲉⲁ ⲉⲛⲓⲙ ⲁⲩⲱ ⲉⲩⲓⲛⲉ ⲛⲛⲓⲙ
32 De ligne Børn, som sidde paa Torvet og raabe til hverandre og sige: Vi blæste paa Fløjte for eder, og I dansede ikke, vi sang Klagesange for eder, og I græd ikke.
ⲗ̅ⲃ̅ⲉⲩⲧⲛⲧⲱⲛ ⲉϩⲉⲛϣⲏⲣⲉ ϣⲏⲙ ⲉⲩϩⲙⲟⲟⲥ ϩⲓⲧⲁⲅⲟⲣⲁ ⲉⲩⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲛⲉⲩϣⲃⲉⲉⲣ ⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲁⲛϫⲱ ⲉⲣⲱⲧⲛ ⲙⲡⲉⲧⲛϭⲟⲥϭⲥ ⲁⲛⲧⲟⲓⲧ ⲙⲡⲉⲧⲛⲣⲓⲙⲉ
33 Thi Johannes Døberen kom, som hverken spiste Brød eller drak Vin, og I sige: Han er besat.
ⲗ̅ⲅ̅ⲁⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲅⲁⲣ ⲡⲃⲁⲡⲧⲓⲥⲧⲏⲥ ⲉⲓ ⲉⲛϥⲟⲩⲉⲙⲟⲉⲓⲕ ⲁⲛ ⲉⲛϥⲥⲉⲏⲣⲡ ⲁⲛ ⲡⲉϫⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲟⲩⲛ ⲟⲩⲇⲁⲓⲙⲱⲛⲓⲟⲛ ϩⲓⲱⲱϥ
34 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Fraadser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!
ⲗ̅ⲇ̅ⲁⲡϣⲏⲣⲉ ⲙⲡⲣⲱⲙⲉ ⲉⲓ ⲉϥⲟⲩⲱⲙ ⲉϥⲥⲱ ⲡⲉϫⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲓⲥⲟⲩⲣⲱⲙⲉ ⲣⲣⲉϥⲟⲩⲱⲙ ⲁⲩⲱ ⲣⲣⲉϥⲥⲉⲏⲣⲡ ⲛϣⲃⲏⲣ ⲛⲧⲉⲗⲱⲛⲏⲥ ϩⲓⲣⲉϥⲣⲛⲟⲃⲉ
35 Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle sine Børn.‟
ⲗ̅ⲉ̅ⲁⲧⲥⲟⲫⲓⲁ ⲧⲙⲁⲓⲟ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲛⲉⲥϣⲏⲣⲉ ⲧⲏⲣⲟⲩ
36 Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords.
ⲗ̅ⲋ̅ⲁⲟⲩⲁ ⲇⲉ ⲛⲛⲉⲫⲁⲣⲓⲥⲥⲁⲓⲟⲥ ⲥⲉⲡⲥⲱⲡϥ ϫⲉ ⲉϥⲉⲟⲩⲱⲙ ⲛⲙⲙⲁϥ ⲁϥⲃⲱⲕ ⲇⲉ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲡⲏⲓ ⲙⲡⲉⲫⲁⲣⲓⲥⲥⲁⲓⲟⲥ ⲁϥⲛⲟϫϥ
37 Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Farisæerens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve;
ⲗ̅ⲍ̅ⲉⲓⲥⲟⲩⲥϩⲓⲙⲉ ⲇⲉ ⲉⲥϩⲛⲧⲡⲟⲗⲉⲓⲥ ⲉⲩⲣⲉϥⲣⲛⲟⲃⲉ ⲧⲉ ⲁⲥⲉⲓⲙⲉ ϫⲉ ϥⲛⲏϫ ϩⲙ ⲡⲏⲓ ⲙⲡⲉⲫⲁⲣⲓⲥⲥⲁⲓⲟⲥ ⲁⲥϫⲓ ⲛⲟⲩⲁⲗⲁⲃⲁⲥⲧⲣⲟⲛ ⲛⲥⲟϭⲛ
38 og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd og begyndte at væde hans Fødder med sine Taarer og aftørrede dem med sit Hovedhaar og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven.
ⲗ̅ⲏ̅ⲁⲥⲁϩⲉⲣⲁⲧⲥ ϩⲓⲡⲁϩⲟⲩ ⲙⲙⲟϥ ϩⲁⲣⲁⲧϥ ⲉⲥⲣⲓⲙⲉ ⲁⲥⲁⲣⲭⲓ ⲛϩⲣⲡⲛⲉϥⲟⲩⲉⲣⲏⲧⲉ ⲛⲛⲉⲥⲣⲙⲓⲟⲟⲩⲉ ⲉⲁⲥϥⲟⲧⲟⲩ ⲙⲡϥⲱ ⲛⲧⲉⲥⲁⲡⲉ ⲁⲥϣⲱⲡⲉ ⲉⲥϯⲡⲓ ⲉⲛⲉϥⲟⲩⲉⲣⲏⲧⲉ ⲉⲥⲧⲱϩⲥ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲙⲡⲥⲟϭⲛ
39 Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, saa det, sagde han ved sig selv: „Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde.‟
ⲗ̅ⲑ̅ⲁϥⲛⲁⲩ ⲇⲉ ⲛϭⲓ ⲡⲉⲫⲁⲣⲓⲥⲥⲁⲓⲟⲥ ⲉⲛⲧⲁϥⲧⲁϩⲙⲉϥ ⲡⲉϫⲁϥ ϩⲣⲁⲓ ⲛϩⲏⲧϥ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲉⲛⲉⲟⲩⲡⲣⲟⲫⲏⲧⲏⲥ ⲡⲉ ⲡⲁⲓ ⲛⲉϥⲛⲁⲉⲓⲙⲉ ϫⲉ ⲟⲩ ⲧⲉ ⲁⲩⲱ ⲟⲩⲁϣ ⲙⲙⲓⲛⲉ ⲧⲉ ⲧⲉⲥϩⲓⲙⲉ ⲉⲧϫⲱϩ ⲉⲣⲟϥ ϫⲉ ⲟⲩⲣⲉϥⲣⲛⲟⲃⲉ ⲧⲉ
40 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: „Simon! jeg har noget at sige dig.‟ Men han siger: „Mester, sig frem!‟
ⲙ̅ⲁⲓⲏⲥ ⲇⲉ ⲟⲩⲱϣⲃ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲥⲓⲙⲱⲛ ⲟⲩⲛϯⲟⲩϣⲁϫⲉ ⲉϫⲟⲟϥ ⲛⲁⲕ ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁϥ ϫⲉ ⲡⲥⲁϩ ⲁϫⲓϥ
41 „En Mand, som udlaante Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer skyldig, men den anden halvtredsindstyve.
ⲙ̅ⲁ̅ⲛⲉⲩⲛⲧⲉ ⲟⲩⲇⲁⲛⲓⲥⲧⲏⲥ ⲉⲣⲱⲙⲉ ⲥⲛⲁⲩ ⲡⲉ ⲛⲉⲩⲛⲧϥϯⲟⲩ ⲛϣⲉ ⲛⲥⲁⲧⲉⲉⲣⲉ ⲉⲩⲁ ⲉⲩⲛⲧϥⲧⲁⲓⲟⲩ ⲉⲩⲁ
42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?‟
ⲙ̅ⲃ̅ⲉⲙⲙⲛⲧⲁⲩ ⲇⲉ ⲉϯ ⲁϥⲕⲁⲁϥ ⲛⲁⲩ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲉⲥⲛⲁⲩ ⲛⲓⲙ ϭⲉ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲡⲉⲧⲛⲁⲙⲉⲣⲓⲧϥ ⲛϩⲟⲩⲟ
43 Simon svarede og sagde: „Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?‟ Men han sagde til ham: „Du dømte ret.‟
ⲙ̅ⲅ̅ⲁⲥⲓⲙⲱⲛ ⲟⲩⲱϣⲃ ⲡⲉϫⲁϥ ϫⲉ ϯⲙⲉⲉⲩⲉ ϫⲉ ⲡⲉⲛⲧⲁϥⲕⲁ ⲡⲉϩⲟⲩⲟ ϭⲉ ⲛⲁϥ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲁⲕⲕⲣⲓⲛⲉ ϩⲛ ⲟⲩⲥⲟⲟⲩⲧⲛ
44 Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: „Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fødder; men hun vædede mine Fødder med sine Taarer og aftørrede dem med sit Haar.
ⲙ̅ⲇ̅ⲁϥⲕⲟⲧϥ ⲇⲉ ⲉⲧⲉⲥϩⲓⲙⲉ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲥⲓⲙⲱⲛ ϫⲉ ⲕⲛⲁⲩ ⲉⲧⲉⲓⲥϩⲓⲙⲉ ⲁⲓⲉⲓ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲡⲉⲕⲏⲓ ⲙⲡⲕϯⲙⲟⲟⲩ ⲛⲁⲓ ⲉⲓⲁⲣⲁⲧ ⲛⲧⲟⲥ ⲇⲉ ⲁⲥϩⲣⲡⲛⲁⲟⲩⲉⲣⲏⲧⲉ ⲛⲛⲉⲥⲣⲙⲓⲟⲟⲩⲉ ⲉⲁⲥϥⲟⲧⲟⲩ ⲙⲡⲉⲥϥⲱ
45 Du gav mig intet Kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine Fødder, fra jeg kom herind.
ⲙ̅ⲉ̅ⲙⲡⲕϯⲡⲓ ⲉⲣⲱⲓ ⲧⲁⲓ ⲇⲉ ϫⲓⲛ ⲧⲁⲓⲉⲓ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲙⲡⲥⲗⲟ ⲉⲥϯⲡⲓ ⲉⲛⲁⲟⲩⲉⲣⲏⲧⲉ
46 Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
ⲙ̅ⲋ̅ⲙⲡⲕⲧⲉϩⲥ ⲧⲁⲁⲡⲉ ⲛⲛⲉϩ ⲧⲁⲓ ⲇⲉ ⲁⲥⲧⲉϩⲥ ⲛⲁⲟⲩⲉⲣⲏⲧⲉ ⲛⲥⲟϭⲛ
47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet.‟
ⲙ̅ⲍ̅ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲁⲓ ϯϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲁⲕ ϫⲉ ⲛⲉⲥⲛⲟⲃⲉ ⲉⲧⲛⲁϣⲱⲟⲩ ⲕⲏ ⲛⲁⲥ ⲉⲃⲟⲗ ϫⲉ ⲁⲥⲙⲉ ⲉⲙⲁⲧⲉ ⲡⲉϣⲁⲩⲕⲁ ⲟⲩⲕⲟⲩⲓ ⲇⲉ ⲛⲁϥ ⲉⲃⲟⲗ ϣⲁϥⲙⲉ ⲛⲟⲩⲕⲟⲩⲉⲓ
48 Men han sagde til hende: „Dine Synder ere forladte!‟
ⲙ̅ⲏ̅ⲡⲉϫⲁϥ ⲇⲉ ⲛⲁⲥ ϫⲉ ⲛⲟⲩⲛⲟⲃⲉ ⲕⲏ ⲛⲉ ⲉⲃⲟⲗ
49 Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: „Hvem er denne, som endog forlader Synder?‟
ⲙ̅ⲑ̅ⲁⲩⲁⲣⲭⲓ ⲛϭⲓ ⲛⲉⲧⲛⲏϫ ⲛⲙⲙⲁϥ ⲉϫⲟⲟⲥ ϩⲙ ⲡⲉⲩϩⲏⲧ ϫⲉ ⲛⲓⲙ ⲡⲉ ⲡⲁⲓ ⲉⲧⲕⲁⲛⲟⲃⲉ ⲉⲃⲟⲗ
50 Men han sagde til Kvinden: „Din Tro har frelst dig, gaa bort med Fred!‟
ⲛ̅ⲡⲉϫⲁϥ ⲇⲉ ⲛⲧⲉⲥϩⲓⲙⲉ ϫⲉ ⲧⲟⲩⲡⲓⲥⲧⲓⲥ ⲧⲉⲛⲧⲁⲥⲛⲁϩⲙⲉ ⲃⲱⲕ ϩⲛ ⲟⲩⲉⲓⲣⲏⲛⲏ