Lukas 6
1 Men det skete paa den næstførste Sabbat, at han vandrede igennem en Sædemark, og hans Disciple plukkede Aks og gned dem med Hænderne og spiste.
Issi sanbbata gallas Yesussay kaththa giddora aadhdhi bishin iza kaallizayti tiya xuphi ekkidi ba kushen shigechchi mishni,
2 Men nogle af Farisæerne sagde: „Hvorfor gøre I, hvad det ikke er tilladt at gøre paa Sabbaten?‟
Farsawistappe issi issi asati sanbbata gallas oothanas besoonttaysa ays oothetii? gida.
3 Og Jesus svarede og sagde til dem: „Have I da ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig, han og de, som vare med ham?
Yesussaykka istas Daawuttey izara diza asati gafida wode Daawutey oothidaysa nabbabibeyketii? giidi zaarides.
4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og tog Skuebrødene og spiste og gav ogsaa dem, som vare med ham, skønt det ikke er nogen tilladt at spise dem uden Præsterne alene.‟
Izi Xoossa keeth gelidi qeeseti xalla maana mala azazettida dumma ukeetha bees miidi benara dizaytas immides.
5 Og han sagde til dem: „Menneskesønnen er Herre ogsaa over Sabbaten.‟
Qassekka Yesussay asa nay sanbbata Goda giidi istas yoottides.
6 Men det skete paa en anden Sabbat, at han kom ind i Synagogen og lærte. Og der var der en Mand, hvis højre Haand var vissen.
Yesussaykka hara sanbbata gallas mukurabe gelidi tamarisishin oshacha kushey silida issi assi heen dees.
7 Men de skriftkloge og Farisæerne toge Vare paa ham, om han vilde helbrede paa Sabbaten, for at de kunde finde noget at anklage ham for.
Muse woga tamaarisizaytine Farsaweti Yesussa mootanas gaasso koyidi ane izi sanbbata gallassan addeza pathiko beyana giidi naagishe gam77ida.
8 Men han vidste deres Tanker; og han sagde til Manden, som havde den visne Haand: „Rejs dig og staa frem her i Midten!‟ Og han rejste sig og stod frem.
Yesussaykka ista wozana qofa eridi kushey silida addeza wurso sinthan denda eqqa gides. addezzika dendi eqqides.
9 Men Jesus sagde til dem: „Jeg spørger eder, om det er tilladt at gøre godt paa Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at ødelægge det?‟
Yesussaykka ista ta intena issi miish ane oychchays sanbbata gallas oothanas bessizay lo7o ootho woykko iita oothoo? Shemppo asho woykko dhaysoo? giidi oychchides.
10 Og han saa omkring paa dem alle og sagde til ham: „Ræk din Haand ud!‟ Og han gjorde det; da blev hans Haand sund igen som den anden.
Qassekka Yesussay ba yuushon diza wursi yuushi xellidape guyyen addeza ne kushe piddisa gides. Addezzika Yesussay gida mala oothides. Iza kusheykka paxides.
11 Men de bleve fulde af Raseri og talte med hverandre om, hvad de skulde gøre ved Jesus.
Gido attin asati hanqettida, Yesussa bollankka ay oothanas koshizakonne ba giddon zorettida.
12 Men det skete i disse Dage, at han gik ud paa et Bjerg for at bede; og han tilbragte Natten i Bøn til Gud.
He gallassatappe issi gallas Yesussay woosanaas zuma bolla kezidi qamma kumeth Xoossa woosishe aqides.
13 Og da det blev Dag, hidkaldte han sine Disciple og udvalgte tolv af dem, hvilke han ogsaa kaldte Apostle:
Gadey wonitishin bena kaallizayta xeeygidi istafe tammanne nam77anta doorides. Istaka hawarista giidi sunthidees.
14 Simon, hvem han ogsaa kaldte Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus
Istika Phexirosa giidi sunthida Simoonane iza isha Indirassa, Yaqobe, Yanisa, Pilphosa, Barttalemossa,
15 og Matthæus og Thomas, Jakob, Alfæus's Søn, og Simon, som kaldes Zelotes,
Matosa, Toomassa, Ilfiyosa na Yaqobe, ba deres olatana giigetiza Simoona,
16 Judas, Jakobs Søn, og Judas Iskariot, som blev Forræder.
Yaqobe na Yudane Yesussa aathi immida asqqoroto Yuda.
17 Og han gik ned med dem og stod paa et jævnt Sted, og der var en Skare af hans Disciple og en stor Mængde af Folket fra hele Judæa og Jerusalem og Kysten ved Tyrus og Sidon,
Yesussaykka istara issife zuma bollafe duge wodhdhidi denba son eqqides. Iza kaallizaytappe daro asay heen dees, Yihudappene Yerusalemeppe, qassekka Xirosappenne Sidona abba achchafe yida keehi daro asaykka heen dees.
18 som vare komne for at høre ham og helbredes for deres Sygdomme. Og de plagede bleve helbredte fra urene Aander;
Istika yiday Yesussay gizaysa siyanasinne harggefe paxannasa. tuna ayaanaykka wayssizayti wuri paxida.
19 og hele Skaren søgte at røre ved ham; thi en Kraft gik ud fra ham og helbredte alle.
Wolqqayka izappe kezidi darota pathiza gish asay wuri iza bochchannas yides. ufaysanne gaasota
20 Og han opløftede sine Øjne paa sine Disciple og sagde: „Salige ere I fattige, thi eders er Guds Rige.
Yesussaykka bena kaallizaytas hiz gides Xoossa kawotethay intes gidida gish inteno manqqoto inte anjettidayta,
21 Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde, thi I skulle le.
Inte guyyeppe kaallanna gish ha7i gafizayto inte anjettidayta, inte guyyeppe miicana gish inteno ha7i yekkizayto inte anjettidayta,
22 Salige ere I, naar Menneskene hade eder, og naar de udstøde eder og haane eder og forkaste eders Navn som ondt for Menneskesønnens Skyld.
asay ta gish intena ixxishin, ba giddofe shaakkishin, borishin intena iita sunthara xeygishn inte anjettidayta,
23 Glæder eder paa den Dag, og jubler; thi se, eders Løn er stor i Himmelen. Thi paa samme Maade gjorde deres Fædre ved Profeterne.
Intes salon gita woytoy diza gish he wode ufaysan guppite, ays giiko ista aawati nabeta bolla hessaththo oothida.
24 Men ve eder, I rige, thi I have allerede faaet eders Trøst.
Gido attin inteno dureto inte ha7i ufa77ettida gish intena ayye,
25 Ve eder, I, som nu ere mætte, thi I skulle hungre. Ve eder, I, som nu le, thi I skulle sørge og græde.
inteno ha7i kalidayto intena ayye inte guyyeppe yeekkana, inte guyyeppe michistanasinne yeekkana gish inteno ha7i miicizayto intes ayye inte guyyepe yekana,
26 Ve eder, naar alle Mennesker tale godt om eder; thi paa samme Maade gjorde deres Fædre ved de falske Profeter.
asi wuri inte gish lo7o haasa7iza wode intena ayye ana, ays giiko ista aawati wordo nabetas hessa mala oothida.
27 Men jeg siger eder, I, som høre: Elsker eders Fjender, gører dem godt, som hade eder;
Gido attin ta yootizaysa siyizayto tani intes yootizay inte morketa siiqite, intena ixxizaytas lo7o oothite,
28 velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krænke eder.
intena qanggizayta anjite, intena qohizaytas woosite,
29 Den, som slaar dig paa den ene Kind, byd ham ogsaa den anden til; og den, som tager Kappen fra dig, formen ham heller ikke Kjortelen!
issi shagalan baqqikko, nam77antho shagala gujja bessa, oonine ne bollara mayidaysa qaari ekkikko gaathara mayidaysakka diggofa.
30 Giv enhver, som beder dig; og af den, som tager, hvad dit er, kræve du det ikke igen!
Nena woosiza wursos imma, ne miishsha ekkida assi zars immana mala oychchofa.
31 Og som I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, ligesaa skulle ogsaa I gøre imod dem!
asi intes oothanna mala inte koyizaysatho intekka hara asas oothite.
32 Og dersom I elske dem, som elske eder, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere elske dem, som dem elske.
Nagaranchattikka bena siiqizayta siiqiza gish inte intena siiqizayta xalla siiqikko intes ay dumma anjjoy dizee?
33 Og dersom I gøre vel imod dem, der gøre vel imod eder, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere gøre det samme.
Inte intes lo7o oothizaytas xalla lo7o oothikko intes ay dumma anjjoy dizee? Ays giikko nagaranchattikka hessaththo oothiza.
34 Og dersom I laane dem, af hvem I haabe at faa igen, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere laane Syndere for at faa lige igen.
Tal7e ekkidi zaarana danda7etes gizaytas xalla inte tal7ikko inte hara ay dumma anjjo demmanee? Ays giiko nagaranchatika isti tal7idaysa sire zaaridi ekkanas nagaranchatas tal7etesi.
35 Men elsker eders Fjender, og gører vel, og laaner uden at vente noget derfor, saa skal eders Løn være stor, og I skulle være den Højestes Børn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde.
Gido attin Xoossi bena galatontaytasinne iitatas keeha gidida mala inte morketa siiqite, lo7o oothite, guyyepe zaaridi ekkanas qoponta dishe tal7e immite, hessanika intes kushe zaaroy gita gidana, qassekka inte woga Xoossa na gidana.
36 Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig.
Inte aaway keha gidida mala intekka kiyata gidite.
37 Og dømmer ikke, saa skulle I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal der forlades eder;
Inte harata bolla pirdoppite inte bollakka pirdetena, inte bolla firday darontta mala harata bolla firda darssoppite, asas atto gite inteskka atto geetetana.
38 giver, saa skal der gives eder. Et godt, knuget, rystet, topfuldt Maal skulle de give i eders Skød; thi med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder igen.‟
Immite inteskka imettana, intes inte makkida miishshan simmidi makkistana gish naaqi baqqettiddi, yigettidi, kumidi woran gukanashe lo7o makkiza miishshan makettidi inte ki7on idiman imistana.
39 Men han sagde dem ogsaa en Lignelse: „Mon en blind kan lede en blind? Ville de ikke begge falde i Graven?
Qassekka Yesussay istas leemuso hiz gidi yoottides “qooqqey qooqe kaalethanas danda7izee? kaalethikkokka nam77ati issay issara oykettidi ollan gelettennee?
40 En Discipel er ikke over sin Mester; men enhver, som er fuldt færdig, skal være som sin Mester.
Tamaarey bena tamaarisizaddeppe aadhdhenna, gido attin lo7ethi tamaarida asi wuri ba astaamare mala gides.
41 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje; men Bjælken, som er i dit eget Øje, bliver du ikke var?
Ne ayfe giddon diza tuussa xeellonta dashe ne isha ayfe giddon diza buura ays xellayii?
42 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Broder! lad mig drage Skæven ud, som er i dit Øje, du, som ikke ser Bjælken i dit eget Øje? Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at drage Skæven ud, som er i din Broders Øje.
Ne ayfen diza tuussa beyontta ne isha tani ne ayfen diza buura ane kessays gaanas wosta danda7ayii? Neno milatisizayso koyrotada ne ayfen diza tuussa kessa, hessafe guye ne isha ayfen diza buura kessanas lo7etha xeellandasa.”
43 Thi der er intet godt Træ, som bærer raadden Frugt, og intet raaddent Træ, som bærer god Frugt.
Lo77o mithi iita ayfe ayfenna, qassekka iita mithi lo7o ayfe ayfenna.
44 Thi hvert Træ kendes paa sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figener af Torne, ikke heller plukker man Vindruer af en Tornebusk.
Mithi wurikka ba ayfe ayfen ereetes, agunthafe balase geettetiza miththa ayfey maaxettenna, laadeppe woyne ayfey qanxxettenna.
45 Et godt Menneske fremfører det gode af sit Hjertes gode Forraad, og et ondt Menneske fremfører det onde af sit onde Forraad; thi af Hjertets Overflødighed taler hans Mund.
Lo77o asi ba wezina kumida lo7o miish kesses, iita asikka ba wezina kumida iita miishshafe iita kesses, asi wurikka ba wezina kumi palahidaysa ba duunan hassa7ees.
46 Men hvorfor kalde I mig Herre, Herre! og gøre ikke, hvad jeg siger?
Tani gizaysa oothekista shin ays tana “Godo Godo” geetii?
47 Hver den, som kommer til mig og hører mine Ord og gør efter dem, hvem han er lig, skal jeg vise eder.
Taako yiidine ta qaala siyyidi polizay wuri oonna milatizakkonne ta intena bessana, keethe keexanas ziq oothi bookkiddi shuchcha bollan ba keeth keexida asa milates. Haro haathi yiidi he keeththa suggides, gido attin minni keexetida gish qaathanas dandd7ibeynna.
48 Han er lig et Menneske, der byggede et Hus og gravede i Dybden og lagde Grundvolden paa Klippen; men da en Oversvømmelse kom, styrtede Floden imod det Hus, og den kunde ikke ryste det; thi det var bygget godt.
49 Men den, som hører og ikke gør derefter, han er lig et Menneske, der byggede et Hus paa Jorden, uden Grundvold; og Floden styrtede imod det, og det faldt straks sammen, og dette Huses Fald blev stort.‟
Gido attin ta qaala siiyidi polonta asi ba keeth lo77ethi bassonttanne garssan shuchcha yegontta keexida asa milates, haroykka keeththa sugin keethay heeraka kundidi iita lalethi laletides.
