Lukas 6
1 Men det skete paa den næstførste Sabbat, at han vandrede igennem en Sædemark, og hans Disciple plukkede Aks og gned dem med Hænderne og spiste.
Chiengʼ Sabato moro, Yesu noyudo kadho e kind puothe mag ngano mochiek, kendo jopuonjrene nochako jako wi ngano moko mochiek, negidunyogi e lwetegi mi, gichamo ngano.
2 Men nogle af Farisæerne sagde: „Hvorfor gøre I, hvad det ikke er tilladt at gøre paa Sabbaten?‟
Jo-Farisai moko nopenjo niya, “Angʼo momiyo utimo gima chik ok oyiego chiengʼ Sabato?”
3 Og Jesus svarede og sagde til dem: „Have I da ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig, han og de, som vare med ham?
Yesu nodwokogi niya, “Pok ne usomo gima Daudi notimo kaachiel gi jogo mane ni kode ka kech ne kayogi?
4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og tog Skuebrødene og spiste og gav ogsaa dem, som vare med ham, skønt det ikke er nogen tilladt at spise dem uden Præsterne alene.‟
Donge nodonjo e od Nyasaye, kendo nokawo makati ma nosepwodhi moket tenge ma chik ok oyiene ngʼato angʼata mondo ocham makmana jodolo. Kendo nochiwo moko ne jogo mane ni kode.”
5 Og han sagde til dem: „Menneskesønnen er Herre ogsaa over Sabbaten.‟
Eka Yesu nowachonegi niya, “Wuod Dhano en Ruodh Sabato.”
6 Men det skete paa en anden Sabbat, at han kom ind i Synagogen og lærte. Og der var der en Mand, hvis højre Haand var vissen.
Chiengʼ Sabato machielo nodhi ei sinagogi kendo nopuonjo, to ngʼato ne ni kanyo ma lwete korachwich notal.
7 Men de skriftkloge og Farisæerne toge Vare paa ham, om han vilde helbrede paa Sabbaten, for at de kunde finde noget at anklage ham for.
Jo-Farisai kod jopuonj chik ne dwaro yo ma digiyudgo ketho kuom Yesu. Kuom mano ne gingʼiyogo machiegni, mondo gine ka dochang ngʼatno chiengʼ Sabato.
8 Men han vidste deres Tanker; og han sagde til Manden, som havde den visne Haand: „Rejs dig og staa frem her i Midten!‟ Og han rejste sig og stod frem.
To Yesu nongʼeyo gima negiparo eka nowacho ni ngʼatno mane lwete otal niya, “Aa malo kendo chungi e nyim ji duto.” Kamano noa malo mi ochungo kanyono.
9 Men Jesus sagde til dem: „Jeg spørger eder, om det er tilladt at gøre godt paa Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at ødelægge det?‟
Eka Yesu nowachonegi niya, “Apenjou, ere gima chikwa oyie mondo otim chiengʼ Sabato, timo maber koso timo marach, reso ngima koso ketho ngima ngʼato?”
10 Og han saa omkring paa dem alle og sagde til ham: „Ræk din Haand ud!‟ Og han gjorde det; da blev hans Haand sund igen som den anden.
Norangogi duto, to eka nowachone ngʼatno niya, “Rie lweti.” Notimo kamano, kendo lwete nochango chuth.
11 Men de bleve fulde af Raseri og talte med hverandre om, hvad de skulde gøre ved Jesus.
To negikecho kendo negichako wuoyo ngʼato gi ngʼato kuom gino ma digitim ni Yesu.
12 Men det skete i disse Dage, at han gik ud paa et Bjerg for at bede; og han tilbragte Natten i Bøn til Gud.
Chiengʼ moro achiel Yesu nowuok modhi e bath got moro mondo olem kendo nobedo otieno duto kolamo Nyasaye.
13 Og da det blev Dag, hidkaldte han sine Disciple og udvalgte tolv af dem, hvilke han ogsaa kaldte Apostle:
Kane okinyi ochopo, noluongo jopuonjre ire kendo noyiero apar gariyo kuomgi, mane owalo obedo joote:
14 Simon, hvem han ogsaa kaldte Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus
Simon (mane omiyo nying ni Petro); gi owadgi Andrea, Jakobo, Johana, Filipo, Bartholomayo,
15 og Matthæus og Thomas, Jakob, Alfæus's Søn, og Simon, som kaldes Zelotes,
Mathayo, Thoma, Jakobo wuod Alfayo, Simon mane iluongo ni ja-Zilote,
16 Judas, Jakobs Søn, og Judas Iskariot, som blev Forræder.
Juda wuod Jakobo, gi Judas Iskariot, mane olokore obedo jandhok.
17 Og han gik ned med dem og stod paa et jævnt Sted, og der var en Skare af hans Disciple og en stor Mængde af Folket fra hele Judæa og Jerusalem og Kysten ved Tyrus og Sidon,
Nolor kodgi piny kendo nochungo kama opie. Oganda maduongʼ mar jopuonjrene ne ni kanyo kod ji mangʼeny moa kuonde duto mag Judea, moa Jerusalem, kendo moa e dho nam mar Turo gi Sidon,
18 som vare komne for at høre ham og helbredes for deres Sygdomme. Og de plagede bleve helbredte fra urene Aander;
mane obiro mondo giwinje kendo ochang midekregi. Jogo mane jochiende thago nochangi,
19 og hele Skaren søgte at røre ved ham; thi en Kraft gik ud fra ham og helbredte alle.
to ji duto notemo mondo omule, nikech teko ne aa kuome mochangogi duto.
20 Og han opløftede sine Øjne paa sine Disciple og sagde: „Salige ere I fattige, thi eders er Guds Rige.
Kane ongʼiyo jopuonjrene, nowacho niya, “Ogwedhu un jogo modhier, nimar pinyruoth Nyasaye en maru.
21 Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde, thi I skulle le.
Ogwedhu un joma kech kayo sani, nimar unuyiengʼ. Ogwedhu un muywak sani, nimar ununyier.
22 Salige ere I, naar Menneskene hade eder, og naar de udstøde eder og haane eder og forkaste eders Navn som ondt for Menneskesønnens Skyld.
Un joma ogwedhi ka ji mon kodu, ka gikwedou kendo giyanyou, kendo giketho nyingu, nikech Wuod Dhano.
23 Glæder eder paa den Dag, og jubler; thi se, eders Løn er stor i Himmelen. Thi paa samme Maade gjorde deres Fædre ved Profeterne.
“Beduru mamor e ndalono kendo chikreuru ka uil, nikech poku duongʼ e polo. Nimar mano e kaka kweregi notimo ne jonabi.
24 Men ve eder, I rige, thi I have allerede faaet eders Trøst.
“To okwongʼu un jo-mwandu, nimar useyudo poku.
25 Ve eder, I, som nu ere mætte, thi I skulle hungre. Ve eder, I, som nu le, thi I skulle sørge og græde.
Okwongʼu un joma yiengʼ maber e kindeni, nimar unudeny. Okwongʼu un jogo manyiero sani, nimar ubiro kuyo kendo ywak.
26 Ve eder, naar alle Mennesker tale godt om eder; thi paa samme Maade gjorde deres Fædre ved de falske Profeter.
Okwongʼu ka ji duto wuoyo maber kuomu, nimar mano e kaka kweregi notimone jonabi ma jo-miriambo.
27 Men jeg siger eder, I, som høre: Elsker eders Fjender, gører dem godt, som hade eder;
“Anto awachonu un joma winja kama: Heruru wasiku, timuru maber ni jomamon kodu.
28 velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krænke eder.
Gwedhuru joma kwongʼou lamuru ni joma sandou.
29 Den, som slaar dig paa den ene Kind, byd ham ogsaa den anden til; og den, som tager Kappen fra dig, formen ham heller ikke Kjortelen!
Ka ngʼato othalo lembi konchiel, to lokne komachielo bende. Ka ngʼato okawo kotini, kik itame kawo lawi mar akor.
30 Giv enhver, som beder dig; og af den, som tager, hvad dit er, kræve du det ikke igen!
Miuru ji duto makwayou, to ka ngʼato okawo giri moro, to kik idwar ni mondo oduoknigo.
31 Og som I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, ligesaa skulle ogsaa I gøre imod dem!
Timuru ne ji mamoko mana kaka duher mondo gin bende gitimnu.
32 Og dersom I elske dem, som elske eder, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere elske dem, som dem elske.
“Ka uhero joma oherou kende, to en ohala mane muyudo? Kata mana joricho bende ohero mana joma oherogi.
33 Og dersom I gøre vel imod dem, der gøre vel imod eder, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere gøre det samme.
To ka utimo maber ni joma timonu maber, to en ohala mane ma uyudo? Kata mana joricho timo kamano.
34 Og dersom I laane dem, af hvem I haabe at faa igen, hvad Tak have I derfor? Thi ogsaa Syndere laane Syndere for at faa lige igen.
To ka uholo mana joma un gi adier ni biro dwokonu, en ohala manade ma uyudo? Kata mana joricho holo mana joricho ka gigeno ni ibiro chulogi duto.
35 Men elsker eders Fjender, og gører vel, og laaner uden at vente noget derfor, saa skal eders Løn være stor, og I skulle være den Højestes Børn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde.
To heruru wasiku, timnegiuru maber, kendo holgiuru ka ok ugeno ni ubiro yudo gimoro bangʼe. Eka poku biro bedo maduongʼ kendo ubiro bedo yawuot Nyasaye Man Malo Moloyo, nikech ongʼwon gi jogo ma ok dewe kendo jomaricho.
36 Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig.
Beduru mangʼwon, mana kaka Wuonu ngʼwon.
37 Og dømmer ikke, saa skulle I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal der forlades eder;
“Kik ungʼad ne ji bura, eka ok nongʼadnu bura. Kik uwuo kuom ngʼato marach, to ok bi wuo kuomu. Weuru ne ji richogi, to ibiro weyonu richou.
38 giver, saa skal der gives eder. Et godt, knuget, rystet, topfuldt Maal skulle de give i eders Skød; thi med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder igen.‟
Chiwuru, to ibiro chiwonu. Ubiro yudo rapim maber, moiki kendo motiel mapongʼ thich, kendo oo oko. Nimar rapim mupimogo ema ibiro pimnugo un bende.”
39 Men han sagde dem ogsaa en Lignelse: „Mon en blind kan lede en blind? Ville de ikke begge falde i Graven?
Nogoyonegi ngeroni niya, “Ngʼat ma muofu bende nyalo telo ni ngʼama muofu machielo? Donge giduto ji ariyogo di gilingʼre ei bugo?
40 En Discipel er ikke over sin Mester; men enhver, som er fuldt færdig, skal være som sin Mester.
Japuonjre ok duongʼ moloyo japuonjne, to ngʼato ka ngʼato motiegi chuth biro bedo machal gi japuonjne.
41 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje; men Bjælken, som er i dit eget Øje, bliver du ikke var?
“Angʼo momiyo ineno ngʼinjo mar buch yath manie wangʼ wadu to pilni maduongʼ mar yath manie wangʼi iwuon to ok idew?
42 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Broder! lad mig drage Skæven ud, som er i dit Øje, du, som ikke ser Bjælken i dit eget Øje? Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at drage Skæven ud, som er i din Broders Øje.
Ere kaka diwach ne owadu ni; owadwa, yie mondo agolni ngʼinjo mar buch yath manie wangʼi, ka in iwuon ok inyal neno pilni maduongʼ mar yath manie wangʼi iwuon? In ngʼat mawuondoreni, mokwongo gol pilni maduongʼ mar yath manie wangʼi iwuon oko, eka ibiro neno maler mar golo ngʼinjo mar buch yath manie wangʼ wadu oko.
43 Thi der er intet godt Træ, som bærer raadden Frugt, og intet raaddent Træ, som bærer god Frugt.
“Onge yath maber manyago olemo maricho, kata yath marach manyago olemo maber.
44 Thi hvert Træ kendes paa sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figener af Torne, ikke heller plukker man Vindruer af en Tornebusk.
Yath ka yath ingʼeyo kod olembe owuon. Ji ok pon olemb ngʼowu kuom yiende mag kudho, kata olemb mzabibu bende ok pon kuom otanglo.
45 Et godt Menneske fremfører det gode af sit Hjertes gode Forraad, og et ondt Menneske fremfører det onde af sit onde Forraad; thi af Hjertets Overflødighed taler hans Mund.
Ngʼat maber golo gik mabeyo mawuok kuom ber mokano e chunye, to ngʼat marach golo gik maricho mawuok kuom rach mokano e chunye. Nimar gik mopongʼo chuny ngʼato ema wuok e dho ngʼato.
46 Men hvorfor kalde I mig Herre, Herre! og gøre ikke, hvad jeg siger?
“Angʼo momiyo uluonga ni, ‘Ruoth, Ruoth,’ to ok utim gima awacho?
47 Hver den, som kommer til mig og hører mine Ord og gør efter dem, hvem han er lig, skal jeg vise eder.
Abiro nyisou kaka ngʼat mabiro ira, mawinjo wachna kendo timo chalo.
48 Han er lig et Menneske, der byggede et Hus og gravede i Dybden og lagde Grundvolden paa Klippen; men da en Oversvømmelse kom, styrtede Floden imod det Hus, og den kunde ikke ryste det; thi det var bygget godt.
Ochalo gi ngʼat manogero ot, mane okunyo bur matut nyaka e lwanda kendo noketoe mise, kane koth ochwe ma pi opongʼo piny, apaka mogingore nogoyo odno to ne ok onyal yienge, nikech nogere motegno.
49 Men den, som hører og ikke gør derefter, han er lig et Menneske, der byggede et Hus paa Jorden, uden Grundvold; og Floden styrtede imod det, og det faldt straks sammen, og dette Huses Fald blev stort.‟
To jal mawinjo wechena to ok otimgi chalo gi ngʼat mane ogero ot ewi lowo maonge gi mise. E kindeno ma apaka mogingore nogoyo odno, nogore piny kendo nokethore chuth.”
